Mortanker

Venner, i lørdags tudede jeg i en time. En time! Jeg snøftede og spruttede og følte mig helt ved siden af mig selv. Jeg har sjældent så store humørsvingninger. Det kom sig af, at jeg havde været eddikesur hele dagen. Fra jeg stod op, kom jeg med sure kommentarer og til sidst på dagen sagde Mads fra. Han var træt af at gå på æggeskaller og være nervøs for, hvornår den næste utilfredse hentydning kom hans vej. Først syntes jeg bare, at han var dum. Men jeg kunne ikke rigtig finde ud af, hvorfor jeg var i så dårligt humør.…

I dag har jeg været til børnelægen med Louie, fordi han – som I nok ved – ikke har den store appetit. Da jeg var til min egen læg for at vende det med ham for nogle uger siden, da vejede han lidt under 9 kilo og han havde derfor tabt sig, så han slet ikke nå i nærheden af sin egen kurve. Derfor måtte han sende mig videre til en børnelæge, så vi kunne sikre os, at alt var i orden. Jeg var faktisk en lille smule overrasket over at blive sendt videre i systemet, fordi Louie trives simpelthen…

Jeg har delt lidt med jer på det seneste om Gustavs reaktioner, der har været meget tydelige i sommerferien og i weekenderne. Der var én, der skrev til mig, at sådan er det, når man bruger mere tid sammen med sine børn – så får man mere af det hele. Det har hun ret i og Mads og jeg har nogle aftenener ligget i granatchok over al den trods og alle de grimme ord, som vi oplevede løbende dagen igennem. Nogle gange kan det starte fra sekundet, han står op. Gustav vrisser og kommanderer, men har umiddelbart sovet fint og…

Her om anden del i sagaen om vores madvaner herhjemme – eller manglen på samme. For en vane er vel noget, som man gør igen og igen. Noget, der ligger på rygraden. Og sådan en vane har vi ikke rigtig herhjemme med ungerne. Nogle dage spiser Gustav meget og elsker flødesovs og andre dage siger han “ad” uden at have set maden og skal SLET ikke have sovs. Og når man tænker lidt over det, så er det vel bare et sundhedstegn. Jeg har da heller ikke altid lyst til sovs og nogle dage har jeg meget mere appetit end…

Jeg hører i den kategori, der som det første tænker ‘skide hårdt’, når nogle spørger, hvor det er at have små børn. Jo jo, det er en MASSE andet – jah, det er livsændrende! Men det er hårdt. For forholdet, for mig-tid, for energien. At følge små mennesker vokse er ubeskriveligt og givende, og det har det være hele vejen igennem. Så når du læser det her indlæg, så skal du vide, at jeg lægger vægt på de perioder, hvor jeg især kan huske, at vi løb hovedet mod muren – eller sådan føltes det. Der er nemlig nogle perioder…

Jeg har gået og tygget lidt på det her indlæg og været lidt i tvivl, om jeg skulle dykke ned i det, og hvordan. Jeg har berørt det før – det dér med at have med to forskellige børn at gøre. Jeg synes, at det er et ret følsomt og personligt emne, måske fordi I efterhånden er mange, der følger med og jeg vil så nødigt misforstås. Alligevel er det, det mest naturlige i verden, at børn er forskellige og selvfølgelig vil jeg dele mine betragtninger, fordi I er verdens bedste til at tage i mod dem og forstå dem.…

Det har overordnet set været en succes, det dér natammestop. Gråden stilnede hurtigt af, og Louie følte sig hurtigt tryg med Mads og der gik lidt over en uge (næsten to), så tog Louie sit første stræk fra 19.30-05-ish. De første to ugers natammestop kan I læse om her, hvis ikke I har gjort det og måske vil have lidt inspiration til, hvordan man kunne gøre det. Min holdning er som altid, at børn og forældre er forskellige og det skal de være. Derfor duer vores løsning ikke nødvendigvis for andre børn, og jeg er sikker på, at man selv…

Jeg har øvet mig på noget, mens vi var i lockdown. Det kom efter nogle uger, hvor jeg var træt af hele tiden at stå til rådighed, hele tiden at lege, hele tiden at være der for Gustav (og Louie, men hans behov er lidt anderledes). Jeg ved godt, at Gustav kun er 3,5 år og en del af det at være mor er at hjælpe, underholde, tale og være til stede. Men lockdown fik mig til at indse, at det kan jeg ikke være 24 timer i døgnet uden at alle mine grænser blev overtrådt, fordi jeg følte, at…

First off, nej, det skal han ikke, fordi institutionerne i vores kommune åbner først “rigtigt” på mandag d. 20. april. Skal han så starte på mandag? Det ved jeg ærlig talt ikke, og nu skal jeg fortælle jer, hvorfor jeg er i øst og vest. Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke er bange for smitten. Hvis jeg holder Gustav hjemme, så er det ikke fordi, at jeg er bange for, at han får Corona eller at vi herhjemme bliver syge. Vi skal nok klare den, selvom det ikke er en rar sygdom. Desuden er jeg enig…