Mortanker

Jeg drak kaffe med min veninde og fellow-bloggermor Acie den anden dag. Jeg kom ind på vores ferie – om op og nedturene og dét som spillede – og det som ikke gjorde (du kan læse indlægget her, hvis du vil læse lidt om min ferie alene med ungerne). Jeg synes ikke, at jeg virkede synderlig overskudsagtig, men så siger Acie, at det er rart at høre, at der er lys forude. Med en lille gut på 6 måneder og én pige med krudt i røven på 2,5 år, så kan vi totalt relatere til hinandens hverdagskaos. Og selvom, at…

Først skulle Louie være startet i vuggestue i midten af oktober, men fordi jeg fik sagt mit job op og kan få tingene til at løbe rundt økonomisk ved, at jeg går hjemme, så fik jeg rykket hans startdato til marts. Det blev marts, fordi damen fra pladsanvisningen spurgte, hvornår han så skulle starte, og jeg havde ikke en anelse (og havde ikke talt med Mads først), så jeg smed bare en dato ud – den 1. marts. Det virkede som om laaang tid, og da ville Louie jo være en stor dreng. Men Louie er ikke en stor dreng.…

Ja, jeg havde en ambition. Men det viste jeg, at det var min ambition – ikke Gustavs. Og der må jeg jo bare lytte til Gustav og pakke mine “men burde han ikke….” sammen. Nej, drengen var vist ikke lige så klar til at smide sin ble som jeg var. Vi har her i juleferien testet blefrie perioder af. Det vil Gustav gerne for han vil gerne have seje underbukser på. Vi har også læst Hr. Pølle for ham, som er en ret sjov bog om at smide bleen. Vi brugte de helt rigtige argumenter om, at Hr. Pølle jo…

Okay, jeg er åbenbart ikke særlig god til at være småbørnsmor i december. Altså, ikke på det dér madlavnings-skifte-hente-bringe plan. I got that shit by now. Men på det der julehygge, klippe-klistre, bagning, nissefortællinger, pyntningsplan. Det var åbenbart for meget for mig i år, kan jeg se på det hele. Ikke fordi det som sådan har været bevidst, at jeg har boycuttet juletamtam, men mere fordi, at jeg har haft en “nåh, det gør vi i næste uge” tilgang – og nu er der en uge til jul og jeg fik aldrig gjort det i næste uge. To be fair,…

I dag lagde jeg en story op af Louie, der som nævnt de her dage er, hvad man normalt (inklusiv mig selv) kalder for, morsyg. Til det kom der mange beskeder fra mødre, der kan genkende følelsen af ikke at kunne tisse i fred eller bare lave en kaffe i køkkenet uden, at baby hænger på armen. Men jeg fik også en håndfuld kommentarer af mødre, som sagde, at Louie ikke er morsyg. Han er bare morglad. Det var da egentlig en lidt befriende måde at se det på, og det tror jeg, at jeg vil bruge fremadrettet. Hvis du…

Okay, indrømmet, den overskrift kan lyde lidt hellig. Men jeg har tænkt lidt over, hvilke ord, jeg vil knytte til mine tanker om julen og især Gustavs forhold til julen. Der er flere, der har spurgt, om jeg ikke vil dele mine tanker om gaver til børnene, og hvordan vi forholder os til alle indtrykkene, sukkeret og alt det, der hører julen til for de fleste. Julen kan være… meget. Selv for voksne. Om julegaverne Og jeg vil egentlig gerne dele mine tanker om det dér julegaveræs, fordi jeg har en holdning. Jeg har ikke givet Gustav julegaver endnu. Mads…

I dag fik jeg en notits fra børnehaven – der er en af børnene, der har skoldkopper. Åh, og ved I hvad? Det vækker den lille skoldkoppeskræk, som lurer i min mave. Skoldkopper er som at ryste et sæt terninger – nogle gange har du heldet med dig, og du får måske en håndfuld knopper fordelt på hele kroppen. Og andre gange bliver du ramt, som jeg blev ramt i marts 1991, da jeg var 1,5 år. You never know, og det er næsten det sværeste for mig, at jeg ikke ved, hvad jeg skal forberede mig på. To ugers…

Jeg har brugt mange år på at tænke på, hvordan min krop så ud. På at granske min krop.  Hvorfor sætter mit fedt sig altid på maven? Hvorfor ser jeg altid oppustet ud? Hvorfor har jeg ingen former? Særligt kvinder kan være nådesløse, når de taler til og om sin krop. Hvor er det spild af kræfter og tid. Det har taget mig 10-12 år at forstå, at jeg har en dejlig krop, der gør alt, hvad den kan for mig. Det værste, jeg har døjet med er hold i ryggen. Ellers har den gjort alt det, som jeg har…

Jeg har længe gerne ville skrive et indlæg om at have to børn – og skulle dele kærligheden mellem to børn. Det er et spørgsmål, som popper op her og der. Jeg tror, at det er noget som mange mødre tænker over, når de er gravide med nummer to. Kommer man til at kunne elske lillebror lige så højt? Er det overhovedet muligt? Ja, det er det. Faktisk synes jeg, at kærligheden og båndet til Louie kom meget hurtigere end det gjorde med Gustav. Da jeg fødte Gustav gik der nogle måneder før jeg følte, at vi havde lært hinanden…

Det er sagt med kærlighed og jeg tager det også sådan. Men de sidste par uger er der flere på Instagram, der har skrevet, at jeg “ser lidt træt ud”. De skriver selvfølgelig også, at de sender mig tanker og et virtuel kram, så det er ikke bare for at smide en lort i ansigtet på mig! Men er sagen er den, at jeg er træt. Og ikke på den dér “jeg har ikke sovet i et år”-måden, men mere “to børn, der begge er ‘i en fase’ er fucking hårdt”-træt. Og ja, det er primært folk på Instagram, som…