Hverdagsglimt

Jeg har faktisk summet over dette indlæg siden før lockdown. Et indlæg om, hvordan drengene har udviklet mig som menneske og hvad de har lært mig. Men jeg tænkte, at jeg ville gå lidt bredere, fordi i virkeligheden har jeg lært så meget om mig selv og om børnene under lockdown – på både godt og ondt 😀 Kan I genkende det? Jeg lavede en “live”, som det hedder, på Instagram i går og sagde, at det er ret udfordrende at være herhjemme med ungerne 24 timer i døgnet. Men det er i den grad også udviklende. Jeg kan jo…

Njå, så blev det tirsdag og ugen er først lige begyndt, men man føler jo, at det er ugen der aldrig vil ende 😀 Jeg elsker mine børn, og derfor kan jeg også være helt ærlig og sige, at jeg allerede er mega træt af at bruge hvert minut med dem. Det må man nemlig gerne sige, fordi det er min erfaring, at når man lige får luftet det, så er det nemmere at være i. Jeg kan godt ønske mig lidt, at jeg havde et “rigtigt” job, så jeg også kunne trække mig som Mads gør. Han sidder på…

Reklame for Fabula Da Gustav var cirka 2,5 år ændrede vi måden at putte ham på, fordi det simpelthen ikke fungerede for os som familie. Det er jo først en dårlig vane, når familien ikke synes om det – og vi var sgu trætte af det til sidst. Vi læste bog, sang en sang og slukkede lyset. Så skulle vi ligge med ham indtil han faldt i søvn – og gud forbyde, hvis vi forsøgte at nærme os udgangen lidt for tidligt og Gus ikke var faldet i dyb søvn og vågnede. Så kunne man starte forfra. Det tog typisk…

Vi var til “skole-hjem-samtale” med Gustav i går. Altså, på børnehaveniveau. Han har været i børnehaven i 7 måneders tid, og pædagogerne foreslog en snak om, hvordan han trives. Og trives, det gør han heldigvis <3 De synes han er SÅ sød og en fest at have på stuen. Der er ikke grænser for hans røverhistorier og han er nysgerrig og meget optaget af, hvordan verden omkring ham taler og gør ting. Han er meget langt fremme motorisk, men det kan mærkes, at han synes det finmotoriske er liiidt kedeligt. Udover puslespil og bøger, så giiider han ikke rigtig perler,…

Reklame for Identiketter Det er vel snart et halvt år siden allerede, at Gustav startede i børnehave. Et halvt år siden, at jeg skrev det her indlæg om mine tanker om at flytte ham op i børnehave. Hørsholm Kommune har været hårdt ramt af nedskæringer sidste år på grund af et budget, der sejler. Derfor måtte vores institution omorganisere sig, så de kunne få plads til flere vuggestuebørn (og dermed også få flere penge) og få udfyldt nogle af de tomme pladser i børnehaven. Derfor skulle Gustav rykke op i børnehave, da han var 2,5 år – og det var…

Jeg går for første gang længe ind i et år, hvor jeg ikke helt ved, hvad der skal ske. Jeg har ikke rigtig en back-up plan og den eneste midlertidige deadline, som jeg styrer efter er marts 2020, hvor Louie (som det ser ud nu) skal starte i vuggestue. Eller.. Faktisk ikke rigtig, som det ser ud nu. Jeg har ikke helt breaket den for Mads (hej heeej skat, hvis du læser med nu), men jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes, at han skal starte til marts. Der er han 1 år og 3 måneder. Ikke helt…

Jeg har nu været hjemmegående, selvstændig, hjemmepassende – kald det hvad du vil – i lidt over en måned. Og der er flere ting, som har overrasket mig lidt. Mads haft meget, meget travlt i denne måned og har arbejdet på et tilbud, som er vigtigt for både ham og for Deloitte. Derfor har jeg i hele november måned afleveret om morgenen og hentet, jeg har handlet og lavet mad og flere gange også puttet alene. Det er måske sådan, at det vil være fremover også selvom Mads ikke har crazy travlt. Det giver jo mening, når nu jeg er…

Reklame for Sinnerup  Jeg har fundet mig selv i en lille, stor identitetskrise. Altså, helt overordnet går jeg og er ved at finde ud af, hvem jeg er nu, hvor jeg ikke arbejder i Deloitte mere. Vores identitet er i høj grad hægtet op på vores arbejde – og hvad så, hvis ikke man har et? Eller hvad nu, hvis arbejdet er at blogge og passe børn? Er det “mig” nu? Det kan jeg jo ikke komme udenom. Jeg kan heller ikke komme uden om, at jeg bruger betydeligt flere timer herhjemme end jeg gjorde før – og det betyder,…

Catchy overskrift, ik? Ej, det har jeg altid syntes var det sværeste ved de her indlæg. Catchy overskrifter og clickbate er jeg nok verdens dårligste til, men hey – det er jo heldigvis ikke derfor, at I læser med. I læser med, tror jeg, fordi I i høj grad kender til de små hverdagsscenarier, som jeg skriver om. På både godt og ondt – de gode og de dårlige dage. Og nogle dage er det hele bare lidt mere lort end andre. Som i morges. Vi har nu engang taget en beslutning om, at det er mig, der går hjemme,…