Jeg har egentlig længe gerne ville tale om… lort. Ja, eller.. for mit vedkommende manglen på samme. Men det er klart, at det kræver lidt at skulle dele ens toiletvaner med næsten 90.000 mennesker.
Og hvorfor gør jeg det så, tænker du måske? Fordi jeg og flere af mine veninder døjer med ‘maveproblemer’. Vi kan godt tale om det sammen, men det er måske ikke alle, der har veninder i samme situation. Eller måske synes de, at det er pinligt at tale om. Jeg er ikke vild med ordet “tabu”, fordi det er blevet brugt maaajet indenfor de seneste år. Og grænsen mellem ‘privat’ og ‘tabu’ er svær at definere i nogle tilfælde. Måske også i dette tilfælde, fordi toiletbesøg er da gerne noget, som foregår herhjemme bag en lukket dør.
Men hvis vi oplever problemer, udfordringer, smerte forbundet med det, så burde vi også kunne tale med nogen om det. Jeg oplever, at især kvinder har svært ved at tale om det, fordi det er pinligt. Tænk, hvis nu nogen skulle tro… at de… går på toilettet? Ligesom alle mennesker i verden gør! Så nu vil jeg gerne fortælle min historie om at leve med irriteret tyktarm. Det kan i perioder være enormt invaliderende og smertefuldt, og jeg ved, at mange sidder i samme situation og måske har brug for andres oplevelser til at spejle sig i. Og selvom det ikke burde være normalt at leve med så mange maveproblemer, så kan det være betryggende i det mindste at føle sig lidt mere normal.
Det startede med en børnelæge
Jeg begyndte at få ondt i maven og kunne sætte ord på det i 8-10 års alderen. Det kom typisk, når min mor var væk eller jeg på anden måde savnede eller ikke følte mig helt tryg. Men jeg havde også tit ondt i maven i løbet af ugen, og mine forældre tog mig til en børnelæge (psykolog?), så vi kunne finde ud af, hvad der triggede min ondt i maven.
Ret hurtigt vurderede lægen, at jeg bare skulle drikke noget mere vand, spise nogle flere fibre og huske at røre mig. Hvis du lider af irriteret tyktarm, så har du HELT sikkert hørt de tre råd før, og jeg begynder næsten at sitre, når nogen (den dag i dag) foreslår mig at spise HUSK. Jeg fik et skema med hjem, hvor jeg skulle skrive om alle mine toiletbesøg. Jeg var slet ikke på toilettet ofte nok – det er jeg stadig ikke i dag 22 år senere. Da jeg var 18 år fik jeg den “klassiske” undersøgelse med kamera bagi og det fandt ingenting. Og således, baseret ud fra min symptomer, får man den meget brede diagnose “irriteret tyktarm”.
Generne er forskellige
Jeg ved, at irriteret tyktarm kan se forskellig ud fra person til person. Måske kan du genkende mine gener.
Jeg går på toilettet – på en god uge – 3 gange om ugen. På en dårlig uge én gang. Det er egentlig ikke den største gene. Jo, bevares, det er dybt ubehageligt at føle sig oppustet, træt og uoplagt, fordi man ikke kan komme af med noget. Men det har jeg vænnet mig til og sådan har mit liv altid været, når jeg er inde i en dårlig periode. Men det værste er smerterne, der kan komme, når min mave ikke kan holde til det mere.
De minder uhyggeligt meget om veer, men jeg sidder dér på toilettet. De kommer med nogle minutters mellemrum og føles.. ja, jeg kan ikke beskrive det bedre end veer. Hele min nedre region klemmer sig sammen, og jeg vrider mig og forsøger med vejrtrækninger og grounding og jeg skal komme efter dig. Det varer måske i 30-60 sekunder. Så er der nogle minutters pause og så kommer det igen. Jeg formoder, at det er når tarmene bevæger sig. Det slutter først, når jeg er helt færdig på toilettet – typisk 25-30 min efter.
Når det er slemt bliver jeg nødt til at lægge mig i sengen bagefter, fordi hele min krop ryster og jeg er udmattet. Ligesom man har behov for efter veer, faktisk. Men livet er jo ikke altid sådan, at man bare kan lægge sig ned og passe på sig selv. Min irriterede tyktarm var især slem i gymnasiet, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg måtte forlade arbejdet på caféen og pludselig være væk i længere tid og mine kollegaer, der i rush-hour ikke forstod, at jeg bare smuttede. Samtidig sidder man der på toilettet i smerte og stresser over klokken eller at nogen venter udenfor.
For ikke at nævne de utallige gange Mads har måtte sidde på en restaurant eller en café alene og vi måtte gå bagefter, fordi jeg var helt færdig. Heldigvis har vi været sammen i 15 år, og han ved, at min mave ikke er, som så mange andres og der har aldrig været stress, når han har ventet.
Hormonerne styrer min mave
En lille disclaimer: det her er min egen konklusion. Jeg var på p-piller fra jeg var 14-24 år. Det er helt klart de år, jeg husker, var værst. De smertefulde toiletture, som jeg netop har beskrevet ovenfor, skete hver 2-3. uge. I dag sker det nok hver 4.-5. måned. Jeg går stadig sjældent på toilettet, men mine toiletbesøg er ikke forbundet med smerte, så det generer mig egentlig ikke.
Jeg er altså overbevist om, at mine maveproblemer er afhængige af mine hormoner – lidt ligesom hud og alle andre organer og funktioner i kroppen. Og derfor ikke noget jeg kan spise mig til at forandre. Det var en lettelse at stoppe på p-piller og opleve, at jeg blev mindre oppustet. De onde toiletbesøg blev færre, men maven kom dog aldrig i orden og i forsøget på at komme regelmæssigt på toilettet, som alle lægerne sagde var muligt, så begyndte jeg at efterleve diverse kostreligioner. I starten var det fordi “jeg ikke kunne tåle gluten”, som jeg sagde til folk, der ikke forstod hvorfor jeg spiste restriktivt. Men det tog kontrollen over mig og udviklede sig til at blive et usundt forhold til mad og til min krop.
Kostreligioner
Jeg har været på ingen mælk, Low Carb High Fat, Low fodmap, masser af proteiner og ingen kød. Jeg har forsøgt mig med det hele og overbevist mig selv om, at min mave ikke længere var oppustet. Men min krop havde det ikke rart. Jeg var ikke allergisk over for noget af det, og der var ingen grund til at skære det ud af min kost. Jeg stressede mig selv og min krop, og det gjorde intet godt ved mit tarmsystem. Jeg var så besat af at kontrollere min diæt, at jeg ikke længere gjorde det for mavens skyld.
Jeg blev gravid med Gustav i 2016 og han blev min redning. Ved at se maven vokse uden, at jeg ikke kontrollere det, kunne jeg give slip. Jeg kunne alligevel ikke gøre noget. Jeg begyndte at spise normalt og varieret og min mave fandt sig selv igen. Det var nok en kombination af hormoner – igen – og en ro mentalt, der smittede af på mit tarmsystem.
Og nej nej, jeg sidder ikke her og siger, at du bare skal tage en dyb indånding og slappe af, så skal der nok komme styr på det. Det kunne jeg ikke finde på. Men du kan også modarbejde dig selv ved at stresse over kosten og hvad du “må” og “ikke må”, der personligt var rigtig skidt for mig og min krop.
Men hva’ så, Sofie?
Det har ikke hjulpet for mig at tage mælkesyrebakterier, HUSK, ændret min kost, udelukket gluten og mælk, udelukket kaffe, drukket vand, trænet. Jeg har prøvet det hele og jeg føler ærlig talt, at min mave lever sit helt eget liv, der er helt ude af mine hænder.
Det eneste, jeg endnu ikke har taget er magnesia (og ikke magnesium), som skulle være super til at komme på kummen. Jeg tror bare… efter så mange forsøg, så er jeg lidt træt af at prøve mere.
Jeg er her ikke for at komme med gode råd. Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad der i perioder slår mig og min mave helt ud af kurs. Min mave efter jeg har været gravid er blevet klart bedre, så jeg håber, at det kan give noget ro. At det ikke altid behøver at give anledning til smerte og uro og utilpashed. Der kan faktisk godt komme gode perioder. Og så er jeg her for at sige, at jeg ser dig og jeg ved, hvordan du har det og hvor begrænsende det kan være i en travl hverdag med møder, aftaler, deadlines – et liv, hvor man ikke bare lige trækker stikket og lægger sig ind for at passe på sig selv og sin mave. Og jeg er her for at sige, at det er meget mere normalt end vi tror.
Jeg leder ikke efter gode råd. Jeg frabeder mig dem faktisk. Jeg ved dog, at der er mange, der læser med og hvis du har fundet din mirakelkur, så skal du være velkommen til at skrive det i kommentarsporet, så andre måske kan bruge det til noget <3 Hvis du kan genkende dig selv eller har ændre symptomer, du gerne vil dele, så skal du være velkommen til også at dele dem. Jeg forstår også godt, hvis det er grænseoverskridende for dig, og du bare vil læse med.
Pas på jer selv!
S
40 svar til “Det er noget lort. Bogstavelig talt.”
Tror muligvis jeg har været ude for det samme som dig… var også på p-piller fra jeg var omkring 15-20 år, og det var der det for alvor blev et problem for mig… og ligesom dig, så lige meget hvad jeg gjorde virkede det ikke… det er næsten først nu i en alder af 21, at min mave er nogenlunde sig selv efter både at have fået en hormonspiral i stedet og muligvis et mere afslappet forhold til mad mentalt, hvor jeg ikke stresser så meget over det hele (som du også skriver)… så tror også det kan have en sammenhæng med psyken og hormonerne… noget som vi ikke altid selv kan være herre over… hvilket er super frustrerende…
Dejligt du deler din historie!
Jeg er virkelig glad for du kan genkende til med hormonerne og at det kan gøre det hele værre at kaste sig ud i en masse forskellige restriktive diæter <3
Uha, den her slags opslag giver mig altid ondt i maven – og det gør de fordi jeg selv har været der en gang og bare kan genkende din smerte. Det gør så fandens ondt (og jeg har ikke prøvet det i 10 år? ish, men husker det stadig)! Jeg tror bestemt heller ikke der er nogen god opskrift på løsningen og sikkert også forskellige årsager til problematikken, men for mig var det virkelig min redning at blive vegetar. Det blev jeg for ca. 10 år og har aldrig set tilbage simpelthen fordi min mave/tarme bare fik det tusinde gange bedre og nu aldrig giver mig problemer. Men igen, er enig med dig I at alle er forskellige, så ville blot dele det med andre, hvis det nu skulle kunne hjælpe nogen 😊
Tak for at sætte ord på den problematik! 💩🤎
Min historie lyder meget lig din, Sofie. Hele mit liv har jeg døjet med maveproblemer (selv da jeg var spæd #kolikbarn), og jeg har også forsøgt med diverse diæter ect. Men min helt store redning var da vi fik vores espresso maskine. Det satte gang i systemet, nærmest på klokkeslæt hver dag! I perioder (ofte i stressede perioder) har jeg været nødsaget til at supplere med magnesia som virkelig har haft god effekt på mig – især visheden om gevinst på toilettet knap 8 timer efter indtagelse. 🥳
Kaffe har desværre ikke den ønskede effekt på mig, men det lyder til at jeg må forsøge med magnesia! Glad for at du kan genkende det.
Tak for et fint opslag .
Døjer med lidt af det samme . Mine toilet besøg er også meget varierende . Der kan sagtens gå en uge imellem . Andre gange et par gange om ugen . Hvis jeg har en periode hvor det sker hver dag , så leder jeg tit efter “forklaring “ 🤨 Men indimellem døjer jeg med ekstreme smerter , som du forklarer nærmest veer, det jager så meget forneden 😞
Min mand forstår ikke hvorfor jeg ikke “bare” går på toiletter , som om det er så simpelt 🤦🏽♀️
Men tror stress , manglende tid nogen gange er problemet , med 4 børn har man ikke altid fred til det 🤯
Kh Sanne
Jeg har taget magnesia hver aften i måske 3-4 år. Det har virkelig været min redning, og selvom det til tider kan være ærgerligt at være afhængig af dem, så har min mave og krop aldrig haft det bedre!!
Jeg tror faktisk, at det er det, der har afholdt mig fra dem, fordi jeg ikke ville blive afhængig af noget, der fik maven i gang. Men efter årtier kan jeg nu se, at det altså ikke er noget der kommer af sig selv. Glad for det virker for dig!
Blot et lille pip: magnesia gør, at der bliver trukket mere vand til tarmen og dermed afføringen, så den bliver mere lind. Den har ingen indvirkning på selve tarmene, så man bliver som sådan ikke afhængig af dem, men man er tilbage til status quo, når man stopper. Men man kan spise dem hver dag resten af livet, uden at det skader, så go for it!
Ps. De reddede seriøst min forstoppede mave under min graviditet med tvillinger!
Altid dejligt når man kan genkende sig selv. Og jeg tror faktisk du har ret i det med hormonerne, det havde jeg ikke selv lagt sammen. Men det passer faktisk rigtig godt med min historik. Nu er jeg gravid igen og det hele er vendt på hoved igen igen. Og det er faktisk meget sjov jeg ikke selv havde regnet det ud 😅
Det er egentlig også lidt pudsigt, at det er noget jeg selv skal konkludere og at der ikke er mere forskning eller flere læger, der har fortalt mig om sammenhængen mellem tarmsystemet og ens hormoner. Jeg tænker, at der må være en sammenhæng!
Hej Sofie,
Mange tak for dette indlæg – og egentlig meget rart at høre, at jeg ikke er alene med “et følsomt tarmsystem” (som min læge kalder det). Personligt blev magnesia den bedste hjælp, men faktisk tror jeg, at corona-epidemien har gjort den største forskel for mig! Efter at have været gennem mange forsøg som f.eks. kostrestriktioner og Movicol prøvede jeg magnesia, og de har virkelig hjulpet. Men da landet pludselig lukkede ned for knap to år siden var jeg pludselig hjemme – og ved et toilet – hele dagen. Jeg har derfor ubevidst givet min krop mere tid til toiletbesøg, og nu har jeg faktisk ikke rørt magnesia i halvandet år – til gengæld er jeg nu på toilettet hver eneste dag.
Jeg tror dog stadig, at jeg har et lidt “følsomt” system, for jeg får stadig engang i mellem kramper og ubehag i maven … Men det lever jeg med.
Igen mange tak for indlægget og god weekend til dig.
Der er helt sikkert noget ro i, at man altid kan komme til et toilet og tage den tid man har brug for. Dejligt det er blevet bedre <3
Det er så rart at have din historie at spejle sig i. Jeg er ret grøn indenfor dette, men har, set i bakspejlet, altid haft maveproblemer. Forstoppelse. Men for mig var det normalen, og jeg troede ikke det var “forkert”. Indtil jeg fik så svære mavesmerter at jeg måtte til lægen, som konkluderede at jeg havde fået divertikler, udposninger, på tyktarmen, som var blevet betændte. Siden da har jeg taget 2-3 magnesia piller hver aften, og drukket et stort glas vand sammen med pillerne og et til som det første om morgenen udover måltiderne. Det har hjulpet så meget! Hellere give min krop det tilskud, som jeg åbenbart ikke naturligt producerer nok af selv, og så minimere risikoen for at skulle ude i betændelse igen, hvilket i værste tilfælde kan resultere i operation og stomi.
Det lader til at magnesia hjælper virkelig mange, så det er helt sikkert noget jeg skal i gang med, når det er gået helt i stå. Det lyder ikke rart for dig, og glad for du har fået det bedre.
Har haft helt samme historie som dig Line!
Hold op jeg var syg pga. divertrikler og betændelse i tyktarmen. Blev også akut indlagt med et infektionstal på over 500! 😔😳
Tager også Magnesia, og indimellem, hvis der er gået for længe 6-8 breve Movicol for at rense ud. Jeg kan tydelig mærke i kroppen når maven er i stå og har også en frygt for at ende derude igen.
Tak for at være åben om det Sofie!! Det er så rart!
Jeg havde stor gavn af low fodmap hvorigennem jeg fik testet mig frem til at jeg ikke kan tåle sorbitol og bestemte oligosakkarider. Det skaber klarhed og efter mange år med smerter kan jeg nu blot undgå det min krop reagerer på og have en relativ normal tilværelse.
Er ligeledes før diagnosen IBS fundet frem til at jeg har en langsom fordøjelse hvilket heller ikke hjælper på udfordringerne. Men magnesia er jeg først tyet til sent i mit forløb og vil bare sige, at det sætter gang i systemet 😂 og efter en snak med min læge omkring hvordan krop og tarme bliver afhængige var svaret nej. Jeg tager kun magnesia hvis kroppen er helt i stå så Max 2-3 gange ugentligt nogen perioder slet ikke
Min historie mener uhyggeligt meget om din. Jeg er nu 25 har stadig ikke fundet ud af hvad der får min mave ud af kurs, men en ting er sikkert. Det er blevet bedre efter jeg har født min søn for 10 måneder siden og har en hverdag hjemme i mit eget tempo. Jeg har aldrig overvejet at det kunne have noget med hormoner at gøre, så det er lidt en øjenåbner. Måske jeg skal overveje min fremtidige præventionform og se om det kan have effekt.
Jeg drikker movicol i de dårlige perioder. Det er super effektivt for mig selvom det smager gysligt. Jeg er også ked af at være afhængig af afføringsmiddel, men det vil jeg hellere end forringet livskvalitet.
Ja, det smager virkelig grimt! Jeg synes bare tit at diverse afføringsmidler giver kramper og bringer mig over i den helt anden ende af kurven og med oppustet mave. Og hey, jeg er glad for det også er blevet bedre for dig efter du har født <3
Jeg har bøvlet med skjult forstoppelse, sult uden at være det, og generel ubehag med til tider meget luft i maven lige pludselig.
Jeg har selv spekuleret over ikke bare hormoner, men også psyken. De hænger selvfølgelig også sammen.
Men da mit var absolut værst, var da jeg gik på uni og skulle sidde i et musestille auditorium i mange timer. Min mave var ødelagt i 5 år.
Nu har jeg et arbejde hvor der ikke er stille. Jeg mærker stadig en lille smule engang imellem, men faktisk kun når jeg sidder til møde med andre mennesker fysisk. Ikke på onlinemøder.
Jeg tror på, at for mit vedkommende, så har jeg så mange ubevidste tanker om min fremtræden, at det ødelægger mit system. Jeg tror simpelthen jeg trigger det, med uden at kunne lade være, da jeg ikke ved at jeg gør det.
Så det giver god mening ift. at blive gravid og “lade” maven vokse..
Jeg har selv irritable tarm eller Ibs som det også kaldes. Har stort set altid døjet med min mave, men i 2020 fik jeg endelig diagnosen og jeg begyndt at følge Low FODMAP diæten. Det har fjernet 90 % af mine maveproblemer. De sidste 10 % tænker jeg handler om min psyke. Der siges hvertfald at hvis man er stresset osv. så kan det påvirke maven. Før jeg fik nogenlunde styr på min mave, så rendte jeg på toilet 5-15 gange på toilet om dagen og jeg var så afkræftet efter hvert besøg. Jeg har modsat dig ikke forstoppelse men diarre. Jeg er ked af, at høre, at Low FODMAPS diæten ikke havde en postitiv virkning for dig.
Min historie går også virkeligt langt tilbage. Men for at starte et sted senere, så havde jeg massiv forstoppelse som gravid. Fik kejsersnit og syntes det hele blev meget værre efterfølgende. Har prøvet alverdens midler. Husk, movicol, magnesia, tarm i form, mavens ven, udrensningskure mm. Fælles for alle er at de virker første dag – måske to dage og så stopper virkning. Jeg er også overbevist om, at op til mens perioder, så er det værst. Jeg oplever, det jeg kalder passagesmerter – fuldstændig eller tæt på veer. Tager mig selv i at holde fast i bordkanten, væggen eller lign. og gisper til det “passerer”. Det kan vare nogle dage, og der kommer intet ud. Dette er ligegyldigt om jeg er fyldt med diverse afføringsmidler, som jo burde virke på det. Super ærgerligt, at praktiserende læger konstant afskriver os med: Spis mere/mindre frugt, undgå broccoli osv. Ja, en enkelt gang lød anbefalingen på sundhedssandaler… Overvejer koloskopi – men for filan, hvor er det bare ikke fedt at skulle igennem.
Det er ikke fedt at skulle igennem, men det er egentlig rart at få udelukket andre sygdomme. Men jeg er ligesom dig skuffet over, at læger kan gøre så lidt. Nogle affejer det endda, som om det ikke er et rigtigt problem – og aftenen før rystede man af smerter på toiletgulvet. Jeg håber, at der med tiden kommer mere forskning på området, så vi kan tage de her maveproblemer alvorligt.
Tak for at dele! Og så dejligt med de andre svar. Vil gerne bidrage til fællesskabet, skulle der sidde andre derude og lede efter svar.
For jeg er i samme båd. Har følt mig dum og ikke fået hjælp fra læger. Har også været på p-piller og i den periode var det også slemt her. Jeg fandt ud af på low fodmap at jeg ikke skal have gluten og hvidløg (og løg egentligt til mestedelen). Hvidløg er rigtigt slemt! Var så glad for holiday dip, og troede snart jeg ikke kunne tåle chips.. 🥲 Nu ryger der dilddip ind i stedet!
Jeg har også som andre haft jobs, hvor der ikke var tid til toilet og det har heldigvis ændret sig. Oog så har jeg indrømmet også været en dårlig spiser. Har spist lidt snacks i stedet for reelle måltider.
“Rigtigt mad” i stedet for snacks, udelukkelse af madvarer jeg reagerer negativt på, ordentligt toilettid (og stoppet på hormonel prævention 🤷♀️) har gjort en stor forskel for mig! Kan stadig være oppustet, men slet ikke på den der smertefulde måde. Og jeg kommer næsten på toilet hver dag 🤟
Ifht graviditet kan jeg ikke relatere, men mensen plejer i hvert fald at være en god tid, hvor der kommer noget igennem 😅 Og kaffe duer også her, hvis den er stærk, men kan også skubbe for meget i den hurtige retning.
Lykke til alle der kæmper!
Tak for at sætte fokus på et liiiidt ømtåleligt emne. 👏🏼 Jeg døjer selv med maveproblemer og en sporadisk rift der gør det enormt smertefuldt at gå på toilettet. Jeg er til gengæld en aktiv toilettist 😏 men det gør ikke problemet nemmere, da jeg gruer for hvert et besøg. Jeg ammer i øjeblikket og håber at tingene falder lidt mere på plads efter, men spise magnesia dagligt for at have styr på lortet 😅 håber din mave på et tidspunkt finder sig tilpas. 🤞🏼
Det nemlig lige det – der er SÅ mange måder at døje med en irriteret mave. Det kan fylde så meget uanset om man besøger toilettet ofte eller lidt. Må i gang med magnesia.
Kan stadig huske den første læge jeg gik til og fortalte om de smerte jeg havde i maven, var nok omkring 21 år og fik at vide at det hele var oppe i mit hoved og ikke maven, tak for det……. Flyttede til København og fik ny læge og fik så mange smerter en dag at mine forældre kørte mig til lægen og der fik vi en snak og endelig blev jeg taget alvorligt og blev undersøgt både den ene og den anden ende… De kunne ikke se noget, så ja det eneste de kunne sige var irritabel tyktarm…. Men når du skriver hormoner, giver det så meget mening, det kunne faktisk godt passe….
Hej Sofie, Jeg har først sent fået irritabel tyktarm sent. (Har voksne børn). Efter et slem mave-infektion for 3 år. Det var så slemt, at jeg blev udredt for tarmkræft (Havde jeg ikke). Har været igennem gastro- og endoskopi. Jeg havde en meget lav blodprocent, og for lavt ferritin niveau. Blodprocenten er blevet stabil efter depotjern 200 mg per døgn igennem 2 år (Ferro Duretter). MEN ferritin niveau er efter to år stadig for lavt… Min læge siger ‘Lev med det’ Hvad siger din læge til dig? har nu købt Familiens organiske jern – er spændt på om det gør en forskel 🤞
Jeg tænker på at det kan være relevant for mange at læse om SIBO – en overvækst af (dårlige) bakterier i tyndtarmen som skaber problemer. Der er 2 (3) varianter. Sibo Methane dominant er typisk dem der har forstoppelse. Sibo hydrogen dominant er typisk dem der har tynd mave. Fælles er smerter, oppustet og en masse andre symptomer. Sibo er ikke så anerkendt / kendt herhjemme. Det er det dog i udlandet og der findes meget god hjælp på engelsk Inkl nogle store fb grupper. Man kan få lavet en pusteprøve for at påvise om man har SIBO.
Interessant, det har jeg ikke hørt om før.
Tak, Sofie. Jeg genkender også og det er faktisk også rart at læse genkendelsen i kommentarerne. Min mave har også været træls altid, tror jeg. Prøvede også laktosefri, fodmap og hvad har vi. Tror faktisk det i høj grad var stress-betinget. Dengang blev jeg oppustet og havde ondt. Under min første graviditet vil jeg faktisk kalde det traumatiserende at skulle på toilettet fordi jeg var så forstoppet, fik hæmorider fra helvede og jeg ved ikke hvad. Og da jeg så havde en spædbarn måtte jeg ringe til 1813 med vanvittige smerter – det var så forstoppelse. Nu er der gået 4 år og det er blevet bedre med årene. Jeg har været gravid igen og det var en helt anden oplevelse. Og jeg tror både det er fordi jeg er blevet klogere på det og roligere, men der er altså også sket et eller andet med mit system – på den gode måde (hormonerne?)! Og det er sket noget med de jernpiller man skal tage som gravid (overvejer takkebrev)! Når der så er noget med den mave, så kan jeg mærke hvor meget det påvirker mig negativt, lynhurtigt. Jeg har også magnesia i baghånden, men bruger det kun hvis jeg vitterligt ikke har været på toilettet i dagevis. For det virker. Vi skal snakke meget mere om lort!
Jeg fik det helt skidt da jeg læste din beretning om sådan et smerteanfald, det er præcis sådan jeg også oplever det.
Jeg har fået en recept på noget kolikmedicin, duspatalin, gennem mange år nu. Det tager jeg, når jeg kan mærke det er på vej. Det er ingen grund til lide.
Så fedt du tar det her emne op 👏🏻
Jeg døjer os med diverse maveproblemer og er helt sikker på både hormoner, stress mv spiller ind. Min mave fortæller mig det altid hvis jeg har et vigtigt eller svært møde, præsentation eller jeg på anden måde er nervøs, så skal vi da i hvertfald være sikre på der ikke ligger noget i tarmene og fylder 💩 shit man, se mig løbe på toilettet og se på uret samtidig. Og det er som min mave elsker rutiner, hverdagen uden for mange udsving i madvaner eller sengetider. Jeg elsker tilgængæld ferier og at besøge nye steder men maven strejker over “alt det nye” og jeg ender oppustet på apoteket for at få et eller andet der kan hjælpe maven igang 🙃 Det kan fylde så meget i bevidstheden, dejligt du tar det op så vi alle kan lufte vores frustrationer.
Kan virkelig genkende din historie. Jeg får også “anfald” som nemlig bedst kan beskrives sol veer. Jeg har dem heldigvis ikke ofte, men av!!!!
Jeg har døjet med min mave siden jeg var 16 år.
Ondt i maven, pruttemave, oppustet… Har altid haft en tendens til “løs” mave, så i det mindste kommer jeg da af med det 😆
Men det har simpelthen været SÅ invaliderende.
Til sidst blev det ret slemt – særligt under menstruation, hvor jeg fik kolik/krampe/ve smerter, når jeg skulle på toilet. Det var virkelig smertefuldt.
Lægerne mener jeg har endometriose, så fik lagt en spiral, som hjalp virkelig meget på de ekstreme smerter ved toiletbesøg.
Men de almindelige smerter/mave ubehag var der fortsat. Og ja.. Man lever jo bare med det.
Men så for et par år siden, fik min mor konstateret laktoseintolerens. Jeg har altid spist en del tykmælk/skyr (netop pga den trælse mave).
Har seriøst aldrig overvejet, at det kunne være problemet 🤦 Men efter min mors “diagnose”, så prøvede jeg at udelade det fra min morgenmad og undgik så vidt muligt mælkeprodukter i større mængder. Og det hjalp – sådan virkelig hjalp! Efterfølgende fik jeg taget en blodprøve, som viste at jeg er genetisk disponeret for laktoseintolerens.
Mine maveproblemer er næsten væk i dag. Og jeg er SÅ lykkelig over det.
Jeg har lige haft en lille tur her igen efter jul. Igen med samme symptomer… Oppustet, ondt i maven osv. Jeg far har lidt meget om ørerne på flere fronter. Og Hvis jeg er meget presset, går det i min mave.
De uger var lige en reminder om, hvor meget sådan en dum mave fylder ift. Trivsel og overskud.
Håber du en dag finder frem til sin “tricker”.
Og tak for at dele.
SÅ mange døjer med tarmene og det betyder så meget for ens velvære. Jeg begyndte at tage Magnesia fast hver aften for et års tid siden, og vil aldrig undvære dem igen. Mærker tydelig forskel, hvis jeg glemmer dem en aften. De gør, at jeg nemt og smertefrit kommer af med noget næsten hver dag – uden at skulle sætte 30 minutter af til det. Og ja, så slipper jeg (næsten) for hæmorider, som for mig var en konsekvens af den konstante forstoppelse… Og selvom det er træls at være “afhængig” af en tablet, så er det ikke farligt for tarmen på nogen måde – tværtimod. Kh lægen
Det er jeg glad for du skriver, tak <3
Genkender din historie rigtig godt! 😊
Ud over smerter, forstoppelse og få, men meget lange toiletbesøg, døjede jeg som barn og ung desuden med cyklisk opkastningssyndrom (opkastningsanfald på en dags varighed ca. 1 gang om måneden).
Utallige besøg hos mave-tarmspecialister har resulteret i diagnoser på åbenstående mavemund, laktoseintolerance (heldigvis ikke allergi) samt ja – skraldespandsdiagnosen – irriteret tyktarm. 🙄
“Spis flere fibre” har i hvert fald den modsatte effekt på min mave 🤷🏻♀️ . Flere forskellige afføringsmidler er afprøvet med en kortvarig effekt, da jeg er endnu mere forstoppet efter udtømning. Jeg kan dog bekræfte, at magnesia er en undtagelse for min mave. Jeg tager det derfor i ny og næ, når jeg kan mærke, at nu har jeg brug for at komme på toilettet.
Det interessante er, at alt ændrede sig, da jeg ammede mit første barn, hvilket varede i et år. Toiletbesøg hver dag samt et endeligt farvel til opkastningsanfald. Desværre er forstoppelsen tilbage igen – også under amningen af mit andet barn. Jeg kan også se en sammenhæng mellem maveproblemerne og min cyklus, når jeg ikke er på pillen. Jeg er derfor ikke et sekund i tvivl om, at hormonerne har en afgørende rolle. 🙃
Jeg kan anbefale bogen “Tarme med charme”. Den giver en godt grin samt et interessant indblik i, hvorfor vores mentalitet er styret så meget af vores mave. Tarmene kommunikerer rent faktisk med hjernen!
Tak Sofie. Tak for at pakke pinligheden væk, så vi andre (og forhåbentlig også du) kan føle os lidt mindre alene.
Jeg har som mange andre i kommentarfeltet også været udfordret på min mave og min fordøjelse næsten så længe jeg kan huske. I mange år med for hurtig mave, men de seneste år med for langsom mave.
Mine gener er også meget påvirkede af min cyklus og jeg påtænker derfor også at det hænger sammen med mine hormoner. Jeg kan altid mærke på min mave når min menstruation er lige op over. Og jeg kunne mærke på min fordøjelse at jeg var gravid, før en graviditetstest kunne påvise det. Jeg har spist magnesia hele min graviditet og spiser det stadig her snart tre måneder efter min søns fødsel. Jeg har prøvet flere gange at stoppe, men det er simpelthen umuligt. Min mave går fuldstændig i stå. Mit underliv slap utrolig let igennem min graviditet og fødslen af min søn, men min fordøjelse (og dertil problemer med hæmorider og rifter) frygter jeg aldrig rigtig bliver god igen. Det er jo enormt privat at være udfordret på det område. Men det er samtidig så rart at vide at man ikke er alene.
Tak for at dele din historie!
Jeg har selv i en voksen alder fået Colitis Ulcerosa, som er en kronisk tarmsygdom. Ville blot nævne, at hvis nogen døjer med symptomer fra maven, skal I altid som det første tale med lægen. For hvis det er Colitis eller Crohns, så har I først og fremmest brug for medicin. Så kan man også forsøge med Magnesia (hvilket jeg er fan af), HUSK, kostændringer osv. Men altid start med at få undersøgt, om der er en medicinkrævende sygdom.