En favorit til kløende hud

En favorit til kløende hud

Reklame for La Roche-Posay

Jeg var teenager, da jeg første gang stiftede bekendtskab med La Roche-Posay. Jeg havde tendens til atopisk hud, og hvis du også har døjet med kløende og tør hud, så kan du måske genkende, at man aldrig rigtig ved, hvornår og hvorfor, der kommer udbrud.

Det var sommer og saltvandet sved i hudens revner. Når jeg gik i bad efter en stranddag, så var huden ekstra tør af vand og sol, så min mor besluttede sig for at stikke snuden mod apoteket. Hun kunne godt se, at jeg var ved at gå ud at mit gode skind af kløe – næsten bogstavelig talt. Og dér købte hun både showergel og bodylotion fra La Roche-Posays Lipikar-serie, som jeg i dag her otte år senere skal gå lidt i dybden med.

For hvorfor er det, at Lipikar-serien hjælper så godt mod tør og kløende hud og hud med tendens til atopi? Det er fordi at La Roche-Posay de sidste mange år har interesseret sig særligt for hudens barrierefunktion og mikrobiom.

Hvad er mikrobiomet?

Kroppens mikrobiom er det usynlige økosystem af mikroorganismer og bakterier, der lever på din hud. Bakterierne forhindrer blandt andet væksten af potentielt skadelige indtrængende mikrober, og de er med til at lære immunsystemet at genkende udefrakommende “trusler”. Faktisk ville immunsystemet ikke fungere ordentligt uden hudbakterier.

Hudens mikrobiom er også vigtig for at opretholde hudens barrierefunktion. Hvis den er ødelagt, så er det netop, at huden er ekstra udsat for udefrakommende bakterier og mikrober, som kan medføre, at huden føles kløende, tynd, varm – ja, det kan tage sig ud på mange måder. Her kan vi bruge cremer som den fra Lipikar-serien til at hjælpe med at pleje huden og opbygge hudens barrierefunktion.

Det er vigtigt at forstå balancen i hudens mikrobiom for at kunne skabe den harmoni, der er nødvendig for at opretholde en sund hud. Og netop derfor har La Roche-Posay i over 10 år lavet flere studier inden for dermatologisk mikrobiomvidenskab for at drive forståelsen for mikrobiomer i hudpleje og produktudviklingen fremad.

Hvad kan Lipikar-serien?

Lipikar Syndet AP+ er en showergel, der skal hjælpe med at reducere tørhed allerede i badet. Du kan bruge den selv til nyfødte og den er også særligt velegnet til dig, hvis du har irriteret hud eller hud med tendens til atopi.

Det er så vigtigt at give huden fugt, når du kommer ud af badet for at forhindre, at huden bliver (endnu mere) tør og for at reducere kløen. Lotion, lotion, lotion og helst uden parfume eller for mange ingredienser for at sikre, at din hud kan tolerere den. Lipikar Baume AP+M er genial, hvis du har behov for en creme, der er kløestillende, beroliger og som styrker hudens barriere.

Og det er ikke kun mig, der siger det. Også min indbakke på Instagram modtog en del beskeder fra jer, der var begejstrerede og jeres største issue var, hvordan I fik alle de dyrebåre dråber med i bunden af emballagen (the struggle).

Det er også et produkt, som La Roche-Posay er særligt kendt for. Og det er ikke så mærkeligt. Kombinationen af niacinamid (som beroliger og styrker), sheasmør samt Aqua Posae og Microresyl (deraf navnet AP+M) hjælper til at balancere hudens mikrobiom, genopretter hudbarrierefunktionen, giver huden masser af fugt og reducerer øjeblikkelig kløe forårsaget af tørhed og forebygger nye udbrud. Og så kan du også bruge den til ungerne – også de helt nye <3

Jeg kender alt til irriteret hud og det kan fylde helt enormt meget i hverdagen. Især hvis ens børn er ramt og man bare gerne vil mindske deres kløe lidt. Så giv den et skud – jeg har været glad for den siden jeg prøvede den for første gang som 14-årig 🙂

/S


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.