Jeg kan læse i min indbakke, at der er flere, der er i tvivl om, hvorvidt deres børn skal sove på samme værelse. Hvis nu man har valget om at give dem hver deres – giver det så mening, at de skal sove på samme værelse?

Det er jo helt op til den enkelte familie at mærke, hvad der passer for jer og jeres rutiner og jeres børn. Nu får jeg mange spørgsmål om, hvor gammel Louie var, da han kom ind på værelset, hvordan putterutinerne forløber og hvad pros and cons. Så dem får I lige fra vores lille hjem, hvor drengene altså sover i køjeseng på samme værelse.

På eget værelse efter ammestop

Vi flyttede i hus, da Gustav var 2 år og da kom han på eget værelse. Det var ikke en mulighed i lejligheden og han sov derfor i en tremmeseng ved siden af vores seng indtil vi flyttede. Det er stort at komme på eget værelse. Især når man er 2 år og er meget bevidst om, at man ikke længere sover ved siden af mor og far. Derfor brugte vi laaaang tid inde hos Gustav indtil han faldt i søvn – det var en lidt lang periode. Især fordi, vi ikke kunne have telefonerne tændte, fordi så kunne han ikke sove. Så det var altså 45 min. til 1,5 time i bælgravende mørke.

Det er meget bedre i dag, hvor Gustav ikke længere sover lur og bruger enormt meget krudt i børnehaven. Han kan typisk sove på 10-20 minutter. Louie derimod… er en anden snak. Mere om det senere og hvordan det påvirker drengenes putterutine.

Jeg ammede Louie om natten indtil han var omkring de 18 måneder. Da jeg stoppede med det kom han ind på værelset sammen med Gustav. Gustav sov i en juniorseng og Louie i sin tremmeseng, og sådan har det været indtil sidste måned, da de kom i en køjeseng. Det skift var meget nemt for Louie, fordi Gustav gav en enorm tryghed.

Det er klart, at der i starten var lidt ekstra pjat. Det hele var nyt og spændende, men det fortsatte ikke (herhjemme i hvert fald). Nu er det normalt, at de sover på samme værelse og de ved, at når der skal puttes, så skal der ikke pjattes. Altså, ikke at de altid lytter. Men de kender i det mindste spillereglerne.

Putterutinen med to unger på 3 og 5 år

Men, hvordan gør vi så, helt praktisk?

Jeg læser bog med Gustav i ca. 15 minutter inde i sengen. Imens render Louie rundt i huset, jeg kan simpelthen ikke få ham til at læse bog. Det kommer nok, når han er lidt ældre. Gustav derimod sætter stor pris på den rutine, og jeg kan se, hvordan alt sænker sig på ham, når vi læser.

Så rammer vi ca. 19.30 og så er det sengetid for alle. Udfordringen er nu, at Gustav er godt træt klokken 19.30. Louie derimod sover stadig lur og kunne sagtens vente med at blive putte til klokken 20. Men hvis du selv har to børn, så ved du måske, at man ikke “bare” kan putte den ældste uden at putte den yngste. Det synes Gustav i hvert fald SLET ikke er i orden, så vi putter altså drengene samtidig.

Den største udfordring ved at drengene deler værelse opstår i denne periode, hvor Gustav egentlig gerne vil sove og Louie egentlig ikke gider være stille! Men det er min oplevelse, at de nu har vænnet sig til hinanden lyde, at Gustav for det meste sover for Louies snak og pjat. Desuden er vi begyndt at køre med “vi vil kun sidde herinde, hvis der er ro”. Og det får Louie til at være lidt mere stille.

Typisk sover begge drenge omkring 20-20.15.

Vækker de hinanden?

Jeg tror manges bekymring er, om de mon vækker hinanden om natten. Det tror jeg endnu ikke, at jeg har oplevet. De kender hinandens lyde så godt, at de sover fra hinandens opvågninger. Det er kun morgenerne, der kan være en udfordring (mellem 5:30-6:30), der KAN være en udfordring, fordi de sover lettere og den ene kan få den anden til at stå tidligere op, selvom de nok godt kunne have sovet længere. Men det er sjældent. Desuden er Louie inde i en periode, hvor han midt om natten vil sove videre i vores seng og derfor vågner de typisk på hvert deres værelse – og sover derfor dét, de nu har brug for.

Men det er overordnet set meget få ulemper i forhold til den tryghed det giver at sove sammen med sin bror. Jeg tænker på mig selv, og vil til en hver tid hellere sove sammen med Mads end i hvert vores rum – med mindre han snorker 😉 Det er klart at nogle gange kikser det hele og vi må splitte dem ad, fordi den ene måske er ked af det og overtræt. Men det er måske én gang hveranden måned. Det er ikke sjældent, at jeg er alene med ungerne, når de skal puttes og jeg ved ikke, hvordan jeg ville putte to børn, der gerne vil have, at jeg bliver siddende hos dem. Så det er ikke kun rart for børnene, det er også rart for os.

SÅ – jeg kan anbefale at lade børnene dele værelse. Jeg tror, at de giver noget til relationen at dele værelse, når de er i den alder. Du skal bare lige vær klar på, at der måske er en overgangsperiode, hvor de lige skal vænne sig til hinanden på værelset, men så snart der er en rutine, så er jeg sikker på, at de synes, at det er det hyggeligste 🙂

Pøj pøj og sov godt!

/S