Hjem Mortanker Ferie special: Hvorfor er det så svært?

Ferie special: Hvorfor er det så svært?

af hellosofie

Phew, venner. Så endte ferien. Og hverdagen – som slet ikke er den rigtige hverdag – er vendt tilbage. Det gør mig ikke noget, og jeg får lidt dårlig samvittighed over at sige det højt. Faktisk har jeg behov for den hverdag igen. For min skyld, for børnenes og for Mads’.

Jeg synes, og det er jeg nok ikke ene om, at ferie med to små børn er så intenst. To små børn, der ikke kan lege alene. Der heller ikke rigtig kan lege sammen og har store følelser og et stort behov for at sige nej – især den ene af dem. Om aftenen, når de var puttet kunne jeg lukke mig inde i mig selv. Mads savner mig, men jeg føler nogle gange, at jeg har givet for meget af mig selv og jeg kan ikke gi’ et minut mere til andre end mig selv, når der er ro. Det er for mig ikke sådan rigtig ferie, vel? 😀

Om at føle sig utilstrækkelig
Og jeg kan godt tænke: hvorfor skal det være så svært for os? Hvorfor synes jeg, at det er så hårdt at have ungerne hjemme i kun to uger? Jeg ved godt, at det ikke er en leg. Det er det for de færreste, men alligevel synes jeg, at de fleste af os går og siger “Ej, dejligt med lidt ro i hverdagen” og “Skønt med tid sammen” og “Den her ferie var tiltrængt”. Og jeg føler mig så utilstrækkelig, fordi jeg kan slet ikke genkende billedet om ro, hygge og dejligt samvær. Vores virkelighed er konflikter, mægling, store følelser, kedsomhed, frustration og skænderier. Det er også møs, hyggelige bade og lange morgener, men det er så små momenter af følelsen af balance, at jeg ikke får nok af det. Balancen, altså. Det spiller faktisk helt okay, når vi er kommet ud for døren og får luft i lungerne, så der kan blive råbt og løbet. Men vejret har været skrækkeligt, og vi kom ikke så meget ud, som vi gerne ville.

Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide at være sammen med mine børn. Og hvis du tænker det derude, så må du gerne holde det for dig selv. Det er nemlig en af grundene til, at jeg og mange andre holder den her udmattelse for os selv. Tænk nu, hvis andre troede, at vi ikke kan lide vores børn. Jeg håber, at I ved, at jeg investerer rigtig meget af mit liv i dem. Fordi jeg elsker dem mere end noget andet. Men jeg synes ikke det kommer til mig så nemt, som det måske gør for andre. Det skyldes jo nok, at vi alle er forskellige og ligeså vores børn. Jeg synes, at jeg har for få momenter, hvor der også er plads til mig (og Mads) så alle trives. Drengene er så små, at jeg endnu ikke synes, at jeg kan kræve den plads. De er ligeglade, selvom jeg nogle gange forsøger mig med, “at nu skal mor også lige have lidt ro”.

Kernen af det hele og den dårlige samvittighed
Den dårlige samvittighed og følelsen af, at jeg blotter mig kommer sig jo af, at det her er familien. Det er kernen og det burde være det nemmeste og mest naturlige at være sammen. Når det ikke er det, så kan det godt føles som et nederlag. Som om jeg ikke er god nok til det. Måske har jeg ikke nok styr på legene, måske investerer jeg ikke nok, måske engagerer jeg mig ikke nok. Piver for meget, har ondt af mig selv. Det skal I vide, at det har jeg ikke. Jeg har to velfungerende, vidunderlige drenge, som der intet er i vejen med. Jeg har absolut ikke ondt af mig selv! Det kommer bare bag på mig, at jeg er så dårlig til at holde ferie herhjemme kun med ungerne og ingen planer, fordi vi jo ikke rigtig kan have planer i denne tid. At jeg trives så lidt i det.

Det ærger mig, at jeg nogle gange allerede fra klokken 15 kan tænke på den ro, jeg skal have klokken 20, når ungerne (måske) sover. Vi er her kun nu og skal nyde nu’et og alligevel kan jeg bruge meget af min ferie på at tænke på en ro, der først kommer senere. Jeg vil så gerne være bedre til at være i nu’et og nyde det. Nyde ungerne mens de er små, men det er også nemmere sagt end gjort, synes jeg.

Ungerne er i institution nogle dage i denne uge så jeg kan få lov til at være mig selv i mit arbejde. Så jeg ikke skal dele ud af mig selv i bare nogle timer om dagen, så jeg kan dele ud med mere glæde og overskud fra klokken 14-15 stykker. Måske er der en forventning om, at jeg skal holde dem hjemme, fordi jeg ikke har møder, der optager mig på ZOOM. Men mit arbejde er stadig noget, der skal passes. Jeg er stadig noget, der skal passes.

Jeg ved godt, at jeg sikkert rammer mange, der ikke kan genkende min virkelighed. Der savner tiden med deres børn, og det forstår jeg også godt! Jeg bruger i forvejen meget tid med drengene, og måske også derfor er jeg overrasket over, at jeg ikke er bedre til det 😉 Jeg følger med på Instagram, og ser mange hyggelige stunder rundt omkring med huler, perler og bagning. Måske drengene bare skal blive lidt ældre, og så når vi også dertil, så vi kan bruge en ferie sammen med mere balance og lidt mere overskud til mor og far <3

Tak fordi I som altid læser og lytter med forståelse og åbent sind. Måske kan I genkende det fra jeres hverdag, måske ikke, men jeg får altid en respekt fra jer og en anerkendelse af min ord, og det betyder alverden!

/S

Følg mig på Bloglovin
36 kommentarer
45

Du vil måske også gerne læse

36 kommentarer

Astrid 5. januar 2021 - 10:15

Jeg har skrevet det til dig flere gange, jeg kan altid genkende hvad du skriver! Det er så præcist formuleret og det er virkelig rart at få sat nogle (andres) ord på, så man ikke føler sig alene. Men i år har været et vendepunkt for mig. I juleferien i år, er det første gang siden vi fik børn, at jeg rent faktisk følte det som en ferie. Hvor der også var tid til mig (om det så er at løbe, lave puslespil eller bare slappe af) og hvor børnene flere gange i løbet af dagen træk sig ind på deres værelse og legede (så iPad) helt alene. Det var virkelig skønt! Mine børn er 5,5 og 4 år, så der er håb forude😉

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 10:30

Åh, hvor er jeg glad for at høre det. Det er den der balancegang mellem at nyde at de er små og glæde sig lidt til at de bliver ældre.

Svar
Tanja 5. januar 2021 - 10:18

Sophie, du er langt fra alene med dine følelser.
Jeg er på barsel med barn nr 2 på 2mdr. Hun er en skrigeballon og har brug for mandsopdækning fra det øjeblik hun vågner til hun sover til natten. Ikke nok med at vi nærmest lever i isolation pga COVID, så lever jeg også isoleret fra min egen lille familie i et værelse med vores datter fordi det hele handler om at hun skal have ro og min søn på 3,5år skal også havn plads til at larme og lege i lejligheden. Mentalt er jeg opbrugt. Jeg har fået en ekstrem sur baby og ved ikke hvornår det stopper. Jeg hat derfor besluttet at søge professionel hjælp til mig selv. Mentalt er jeg bare et meget negativt sted og trænger til ro (i mit hovedet) og tid med min ældste søn (min datter er klistret til mig i viklen fra hun vågner til vi går i seng).
Min pointe er, at der er ingen skam i at sige det højt, når tingene er anderledes end man havde forestillet sig. Det er vigtigt at komme ud med de følelser man har – så tror jeg de er nemmere at takle. Og med et billede fra dyrenes verden: det er altid løve-mor som spiser først inden ungerne for mad. Mor skal først og fremmest passe på sig selv for at kunne yde det optimale til børnene.

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 10:31

Årh søde Tanja, det lyder hårdt. Men hvor er det vigtigt at du tager dig selv seriøst og lytter til dit behov om ro og hjælp. Sikke en god analogi med løvemoren – det synes jeg ikke menneskemødre er særlig gode til!

Svar
Anonym 5. januar 2021 - 10:24

Jeg har det præcis på samme måde som dig, og jeg har kun et barn på 2 år. Jeg savner min fritid, jeg savner at bruge weekenderne og ferien på ting, der interesserer mig og jeg kan ikke overskue at skulle have et barn nr. 2, selvom min kæreste rigtig gerne vil og synes at nu er det bedste tidspunkt. Jeg kan IKKE og jeg vil IKKE!

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 10:33

Kære du, så synes jeg helt sikkert, at du skal vente <3 De behøver jo ikke kommer i streg og man kan sagtens have flere år mellem søskende. Måske I vil nyde det mere, når dit barn er ældre og du får lov til at være mere dig. Ja, og så kan du jo starte forfra hehe

Svar
Helle 5. januar 2021 - 10:25

Din sætning med “hvorfor skal det være så svært for os” – shit jeg har tænkt den mange gange! Vi har to små pseudo tvillinger på halvandet og snart tre og god damnit weekenderne/“ferier” er laaaaaange. Vi har siddet og kigget på hinanden og sagt “hvorfor har vi så svært ved at være sammen med vores børn? Hvorfor synes vi, at det er så hårdt”.

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 10:34

Kære Helle. Tak for din kommentar. Jeg det er ret grænseoverskridende at skrive, fordi det burde være det mest naturlige verden, men i det moderne samfund kan det bare være så svært. tak for at dele!

Svar
Luise 5. januar 2021 - 10:25

Sofie, tak for dig. Du rammer lige ned i mine egne følelser og til tider dårlige samvittighed! Der SKAL skabes plads til dig, og derfor er det også så vigtigt, at du mærker efter og sender ungerne afsted i institution for, at du kan få noget luft.

Jeg har to drenge på knap 4, og denne ferie var også første gang, hvor jeg (i momenter bevares) følte, at der også var plads til mig og mine behov. Helt ærligt, jeg ved ikke, hvordan andre gør, men det er rart at føle, at der er et fællesskab i de tanker og følelser, du beskriver ovenfor. Tak.

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 10:35

Kære Luise. Tak for at dele og det trøster mig, at vi skal give det lidt tid og så kommer der forhåbentligt en balance, hvor der er plads til hele familien <3

Svar
Louise 5. januar 2021 - 10:25

For filan, hvor rammer du bare spot on i forhold til de følelser, jeg selv har haft under ferien. Vores drenge er lige over et år, og selvom der selvfølgelig har været tidspunkter, hvor vi har hygget, og vi også har kunnet slappe lidt af, så er det altså bare ikke en leg at have ferie med små børn, i hvert fald ikke for mig. Der har været en masse skænderier drengene imellem med kampe om legetøj og opmærksomheden fra mor og far. Jeg følte mig virkeligt brugt, når vi nåede aftenen, fordi man bare er “på” hele dagen og har brug for at have sin krop for sig selv. Jeg elsker mine børn, men jeg forstår ikke, hvordan nogen bare kan hygge sig med sine børn i så lang tid og føle, at de også selv holder ferie. Måske er man bare forskellige på det punkt. Ellers vil jeg da gerne kende deres hemmelighed. 😄

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 10:36

Ja, sådan har jeg det også hehe.. Men vi skal også huske på, at børn og deres forældre er vidt forskellige. Flere af mine veninders børn har en helt anden dynamik søskende imellem. En langt roligere dynamik og børnene er også anderledes, hvilket måske giver anledning til flere stille momenter. Men who knows – vi gør alle vores bedste <3

Svar
Anne 5. januar 2021 - 17:26

Tror det med børnenes personligheder spiller en vildt stor rolle. Bevares, de fleste synes nok, at deres børn kan være svære at være sammen med til tider. Men når jeg ser på omgangskredsens småbørn, så er der markante forskelle på deres energiniveau, temperament, lune, ja, de “vibes” de udsender. Selv søskende kan være som dag og nat på den front. Og har man en vildbasse, der er elektrisk og reaktiv, så kan råd og løsninger baseret på børn med mindre “grundspænding” ikke rigtig bruges, tror jeg. Jeg kommer tit til at tænke på de gode råd eksperter kommer med omkring putning: “prøv at give barnet en kop vand, læg en tung hånd på maven, etabler faste rutiner” osv. Jo tak. Men de råd er ret intetsigende, når barnet er balstyrisk og skriger, når man nærmer sig, og smadrer den skide vand kop ad h til, fordi hun IK VIL SOVE! Og det vil hun aldrig og har aldrig villet. Fx. Giver det mening? Jeg øver mig selv i viiiirkelig at lade være med at sammenligne og i at tænke at mit barn er lige så normalt som hun skal være, selvom jeg nogle gange frygter vi failer totalt.. suk.

Svar
Maria 5. januar 2021 - 10:26

Tak! Bare tak for at du siger det højt som jeg tænker.
Jeg kunne have skrevet det – ord for ord. Og jeg har endda kun ét barn! Det er den følelse, der kan gøre mig helt skræmt ved tanken om barn nummer to 🤯 Men jeg tror på, at det på nogle måder bliver nemmere når de er ældre. Så er det nogle andre ting, klart, men det må blive nemmere 😊

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 10:37

Jeg kan læse fra mange erfarne mødre, at de siger, at det bliver bedre. Så nu skal vi bare finde balancen mellem at nyde dem nu mens de er små og glæde sig lidt til roen når de bliver ældre 😀

Svar
Pernille 5. januar 2021 - 10:40

Jeg genkender alt det du skriver 💯! Vi har en vidunderlig bandit på 4 og en på halvandet – de er det absolut bedste i mit liv! Men om aftenen er jeg også bare grød… slidt og træt efter en masse konflikthåndtering, følelsesregulering og nej’er (selvfølgelig med vidunderlige stjernestunder der i mellem). Jeg gør mit bedste for at give af al det overskud og tålmodighed jeg har i løbet af dagen – jeg vil bare så gerne gøre det godt og “rigtigt” som mor. Om aftenen er der ikke meget tilbage 😅

Svar
Anne 5. januar 2021 - 10:43

Jeg er så meget med. Med tre drenge på henholdsvis 1, 4 og 7 har denne her ferie absolut ikke været en ferie. Jo måske for børnene, men ikke for os voksne. Det har været hårdt arbejde, og faktisk drænende. Nok en kombi af børn med forskellige behov, skænderier, dårligt vejr og manglende hjælp fra bedsteforældre pga corona osv. De mindste er nu også sendt afsted i institution og det var helt ærligt godt for os alle. Jeg forsøger at acceptere at sådan er ferien lige nu, det skal nok blive bedre og komme til at føles mere som ferie, men nøj hvor er det ikke sjovt og man får dårlig samvittighed over man ikke “nyder” tiden med sine børn, men de gode momenter er bare færre end de hårde/larmende/sure, så det er bare dem der fylder mest.:-(

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 11:12

❤️🙏🏼

Svar
Lene 5. januar 2021 - 11:09

Voksne er forskellige og børn er forskellige- der er uden tvivl nogen der hygger sig i tre uger hjemme….det er bare heller ikke tilfældet her 😆
Hjemme med fire børn hvoraf de to mellemste på 2 og 5 år ikke er gode til at være ude af rutiner og forudsigelighed. Det er de færreste børn, men ekstra med disse to.
Min mand er landmand, så det er begrænset hvad han har kunnet holde af ferie 🙃 Som du skriver har det ikke været det fedeste vejr, og med en baby på 7 mdr i den ligning har det bare ikke været det fedeste at være udenfor = konfliktløsning på allerhøjeste niveau. Og en mor der bare har fået nok….mange gange 🙈😅
Så ja, lidt mere hverdag er kærkommen. Den store på 8 hjemmeskoles og de mellemste er afsted i dagpleje og børnehave i nogle timer. Så kan jeg også få lov at give lidt opmærksomhed til den lille 🙂 Og måske, MÅSKE kan jeg få et par minutter for mig selv ligesom lige nu 👌🏼 Så kunne det være der også blev overskud til at være noget for manden på et tidspunkt 😂

Du rammer virkelig hovedet på sømmet for mig med dette indlæg! 👌🏼❤

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 11:12

Og du har fire børn! Kæmpe respekt 😅❤️

Svar
Anne 5. januar 2021 - 11:26

Jeg har det på præcis samme måde…
“Ferie” med små børn er lidt som at kalde blomkålspizza for pizza. Det smager jo fint nok, men det er fandeme ikke pizza…😅🙈

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 11:32

😂😂

Svar
Rikke 5. januar 2021 - 11:38

Jeg har erfaret at jeg selv får nemmere ved at være i det jo længere tid jeg går hjemme med begge unger. Lander lidt mere i det, omend jeg savner lidt mor-tid 🤪.. Den største minus er egentligt vores underbo som hader vores børn og hverken mener de må tage hurtige skridt, danse eller lege så det larmer hos ham. Men kender virkelig også alle de følelser. Især når jeg er selv med dem. Jeg synes alting bliver dobbelt hygge og “nemt” når vi er to på dem.

Svar
Anne Mette 5. januar 2021 - 11:47

Jeg tænker, lige som dig, at dem der ikke kan genkende dine følelser og virkelig, at de er også okay. Og Gud, hvor jeg misunder folk der hjemmepasser og synes en hverdag med deres børn er en fest. For hvor synes jeg også det har været hårdt! Dog en større succes end jeg havde frygtet, men stadig hårdt.
Jeg tror altså netop også at det handler om, at man mangler at få plejet sig selv. Nogle af de weekender (ja, selv weekender kan være udfordrende) hvor min mand og jeg får givet hinanden plads og et par timers frirum, der fungerer hele familien faktisk bedst. Og så kan den ene forældre i hvert fald være meget mere for hele familien end man ellers ville have været – og det skal vi i vores familie prioritere meget mere i 2021. Selvom det kan virke uoverskueligt at være den der ikke får pause og fri, men det går jo altid alligevel.

Tak for at sætte ord på for nogle af os der synes at ferier med vores børn ikke er lutter lagkage. Og nej, det betyder ikke at vi vil være foruden. Slet slet ikke. Lige om lidt vil vi sikkert længes efter nærhed og leg, når de ikke gider os mere🙈 Og så er det dét der fylder🤷🏻‍♀️ Møs og god tirsdag til dig.

Svar
Thilfe 5. januar 2021 - 11:48

Du er så befriende, Sofie 👏 mine drenge er 2,5 og 4,5. Nu begynder det at blive “let” (lettere) – og vi har lige haft en meget afslappende ferie. Men pt er jeg højgravid med nummer tre. Jeg går på barsel i eftermiddag. Har allermest lyst til at hive mine børn hjem fra institutionerne, når jeg går på barsel for at vise lidt samfundssind, men jeg er træt. Så træt. Tog mig selv i at lyve mig til en ekstra “fridag” imorges, da en pædagog spurgte mig hvornår jeg går på barsel. “Torsdag” udbrød jeg (selvom det jo er i dag). Overvejer om jeg ikke kunne give mig selv en fridag – selvom alle omkring en opfordrer til at holde børnene hjemme, hvis vi kan. Selvfølgelig kan vi det, hvis de lukker institutionerne (det har vi jo gjort før). Men åhhhh hvor havde jeg glædet mig til alenetid inden nummer tre kommer. Luksus dilemma i forhold til den situation mange andre står i – men stadig 🙈

Svar
hellosofie 5. januar 2021 - 12:14

Tak for at dele og hvor er det relaterbart at lyve sig til en ekstra dag 😂 Den fortjener du.

Svar
Louise 5. januar 2021 - 12:22

Dine ord er mine tanker. Allesammen 🥰

Svar
Anne 5. januar 2021 - 12:35

Bare TAK for at skrive, hvordan det kan være! Der var absolut intet ferie over de sidste 16 dage med vores tvillinger på 1,5 år. Det var hårdt arbejde og konfliktmægling og jeg GLÆDER mig til de kan sidde og se Frost (1+2) i en juleferie, så deres far og jeg får bare en smule ro.

Svar
Louise 5. januar 2021 - 13:26

Jeg siger bare AMEN! Har to på 4.5 og snart 2. Små momenter af balance, så ellers en masse dybe vejrtrækninger og lyst til at være eneboer.

Svar
Jeanette 5. januar 2021 - 14:49

Jeg har det fuldstændig på samme måde – ferie med børn er så hårdt og jeg har endda kun ét barn på lidt over to år! #sadbuttrue 😅🙈

Svar
MetteSchmidt 5. januar 2021 - 20:35

Som flere af de andre skriver, har du bare lige sat ord på samtlige af mine følelser fra ferien! Hva’ for en ferie? Har jeg lyst til at sige.. 😳 Og den dårlige samvittighed bliver kun større af, at jeg er jobsøgende og derfor “bør” holde mine piger på 2 og 4 hjemme.. Men det har jeg simpelthen ikke overskud til ovenpå sådan et par uger hjemme hele familien.. Og jobsøgning er da en fuldstændig umulig opgave med børn hjemme, for ligesom dig kan jeg ikke noget som helst, når først de er puttet om aftenen udover at tænke på MIG 😬 🤭

Svar
Marie 7. januar 2021 - 21:42

Kære Sofie
Jeg følger med på din blog og på Instagram. Jeg har set dine stories i dag (normalt tjekker jeg kun opslag) og har så lige læst dette indlæg nu. Jeg håber ikke jeg bliver misforstået og kan formulere mig rigtigt, for det kommer kun med respekt, undren og erfaring fra eget liv, hvor jeg har følt jeg har stået i samme situationer (og dog, for jeg deler ikke mit liv på Instagram på samme måde, men telefonen er a.l.t.i.d på mig.) Jeg ved ikke om det er normalt med den mængde stories fra så mange forskellige tidspunkter sammen med dine børn, men jeg blev faktisk lidt overvældet over det. Det er selvfølgelig dejligt at følge med og få indblik, men det er jo egentlig helt i bund og grund på bekostning af din opmærksomhed på børnene. Jeg forstår godt at det kun er små glimt og det et en brøkdel, men som jeg selv har oplevet, så er det den brøkdel der mangler for at det går op i en højere enhed.
Når du beskriver at du har svært ved at være i nuet og at du glæder dig til dine børn bliver ældre, så de kan noget andet eller ‘mere’, længere koncentrationstid.
Altså med at være i nuet, har jeg taget mig selv i at lege med mine børn, men afbrudt mig selv ved at gribe telefonen fordi jeg tænker på arbejde og så kommet ud af rytmen og så er legen kedelig og så skændtes børnene og jeg vil lige skrive min arbejdstanke ned og nu gider de ikke mere og argh og stop osv.. Kan det mon være sådan du har det, når I er sammen og du synes det er svært at nyde det? Fordi tankerne er et andet sted og som du selv skriver, også allerede glæder dig til de er puttet. Jeg er begyndt at lægge min telefon i et køkkenskab, når jeg laver noget med børnene. De får min fulde opmærksomhed og selvom jeg ikke er en ‘lege-mor’, så formået jeg at give mig helt hen i legen og glemme både tid og sted. Fuldstændig. Det er virkelig befriende og jeg kan ligeledes mærke forskel på mine børn (2 år og 4.5 år). Det hele bliver mere flydende, dynamisk og bare stille og roligt.. Jeg anede ikke at det faktisk påvirkede dem så meget, men min overgivelse og nærhed blev overført til dem. De har kunne mærke de afbræk jeg tidligere havde, den delte opmærksomhed og manglede nærvær, selvom det blot var et halvt minut. Det kunne ødelægge legen og selvom jeg ikke følte det måske var min ‘skyld’, så er jeg jo den voksne der må finde på ny leg, løse konflikterne og den gode tone, løfte humøret .. og puha, klokken er kun 11..
Jeg aner ikke om jeg skyder helt ved siden af når jeg skriver disse ting, men det var i hvert fald en øjenåbner for mig.

Svar
hellosofie 8. januar 2021 - 9:32

Kære Marie. Det er et ømt emne, fordi jeg – ligesom dig og mange andre – er optaget af min telefon. Ja, telefonen er mit arbejde. Det er ikke normalt nej, at jeg deler så mange stories fra en dag, men nogle gange er det faktisk, når jeg synes noget er sjovt, at jeg deler det. Som du også selv skriver, så er én story 15 sekunder. Så kan du gange det med.. lad os sige 10 eller 15, og dét er ikke meget på en dag af 24 timer. Jeg skriver det her indlæg på baggrund af en juleferie, hvor jeg har delt 1-3 stories om dagen. Ingen reklamer og intet rigtigt arbejde. Det er næsten dét, der er hårdest at være i, synes jeg. Når jeg er 100% på en hel dag uden at jeg får lov til at koble hovedet fra og tænke på andre ting i løbet af dagen.

Svar
Marie 8. januar 2021 - 10:37

Tænk en gang, jeg troede at man kunne have en konstruktiv samtale med en mommy-blogger. Må man kun skrive at ‘Du har så ret’, ‘enig’, for enten ikke at Shame eller få så koldt og kontant svar tilbage?
– men det virker heller ikke som om du helt forstår min pointe og går i defensiv. Men okay 🙂 Jeg prøvede blot at dele af min egen erfaring og fejl. Jeg håber du får en god dag.

Svar
hellosofie 8. januar 2021 - 11:45

Åh, Marie jeg er ked af, hvis du misforstod tonen i min besked. Forsøgte bare at forklare, hvordan jeg selv har det med telefonen og nærværet. For det ER svært! Jeg synes du fik skrevet en rigtig fin besked med dine synspunkter uden nødvendigvis at pege fingre af mig. Det er jeg ked af ikke kom frem.

Svar
hellosofie 8. januar 2021 - 12:32

Det er ikke alle, der kommer med så fine intentioner som dig. Derfor må jeg indrømme, at jeg nogle gange kan have paraderne oppe for at beskytte mig selv og mit moderskab. Du gjorde dig umage med først at skrive, at det blot var erfaringer fra eget liv. Så det kan sagtens være jeg missede pointen med, at det var mange stories på en dag og det ikke nødvendigvis er lighedstegn med ikke at være nærværende. Du må undskylde at du oplevede mig som ‘bare en mommyblogger’, når jeg egentlig ser mig selv som menneske og mor, som kan tale fornuftigt med de fleste. Tak fordi du skrev din kommentar, det skal der være plads til, når den kommer fra et godt sted.

Svar

Skriv et svar til Luise Cancel Reply

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, huske dine indstillinger, og til statistik formål. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken Accepter Læs Mere