Hjem Sociale medier Influencer marketing – the basics

Influencer marketing – the basics

af hellosofie

Der viste sig at være ret stor interesse for mit møde med én fra mit netværk, der gerne ville have et indblik i influencer marketing. Hvor skal man starte (som virksomhed) og hvilken vej skal man gå. Måske er det netop ‘hvem, hvad, hvor og hvorfor’, der gør, at flere virksomheder går gennem bureauer. Derfor er det vel nok også et fra bureauverdenen, I skal tale med, hvis I virkelig skal have indsigt i tal og detaljer om kampagneplanlægning. Men jeg kan give her “the basics” fra min side af bordet. Jeg er ikke ekspert, og hvis du er, så byd endelig ind i kommentarsporet.

Hvis man som virksomhed vælger et bureau, så er der nogen til at hjælpe med hele kampagnen, især hvis det er en større én, hvor flere influenter skal med i kampagnen og aktiveringerne skal foregå gennem forskellige medier. Det kan godt være omfattende og uden bureau skal man have styr på priser, dialog, målgrupper, timing, budskaber og så videre in-house – og det er ikke alle der har. Men det er jo heller ikke alle kampagner, der behøver at være omfattende.

Når jeg siger bureau, så tænker jeg især mediebureauerne, men også nogle PR-bureauer er begyndt at have budgetter til rådighed til influenter, som kunden (altså brandet bag) betaler. PR-bureauer har førhen levet højt på at sende produkter til influenter i håbet om at blive nævnt eller vist – og det er der vel også en forventning om, når man får et gratis produkt. Men der er i højere grad kommet bevidsthed om og fokus på, at man som modtager skal betale skat af sine gaver, og derfor takker jeg nej til de fleste gaver uden løn med mindre, at jeg alligevel skulle ud at købe produktet.

Kend din målgruppe og dit brand
Når en virksomhed skal i gang med influencer marketing, så er det allervigtigste, at man finder de influenter (helst virksomheden selv, men ellers stole på, at bureauerne ved, hvem de skal vælge), der passer til ens brand. Det skal være troværdigt og nogle influenter er mere troværdige end andre. De fleste influenter er signet op på Woomio eller lignende, hvor man som virksomhed kan se mit reach, engagement (likes og kommentarer), målgruppe og så videre. Der var engang, hvor man som virksomhed kun så på antallet af følgere og købte sig ind i det. Men i dag vil og skal alle se tallene bag ved – hvor i verden er din målgruppe fordelt? Hvor gamle er de? Hvilket køn? Jeg har taget et screenshot af min “backend”, så I kan se min målgruppe. Det er primært kvinder i den fødedygtige alder – surprice 😉

Nogle gange skal man også vælge influent alt efter, hvad formålet med kampagnen er. Hvis det er engagement, altså at du vil have, at følgerne skal engagere sig i brandet ved at skrive beskeder og kommentarer og skabe en historie omkring dit brand, så er jeg ikke et helt dumt bud som influent, hvis jeg passer til brandet. Hvis det er hardcore salg og swipe-up, så er der måske andre, der egner sig bedre, da I som målgruppe er lidt mere kritiske end hos nogle andre. I køber ikke, hvad som helst og det sætter jeg stor pris – jeg lover, at det er gengældt, og at jeg derfor ikke prøver at sælge hva’ som helst til jer 🙂 Mange virksomheder sætter “reach” som et mål for et kampagne. Altså hvor mange mennesker, skal se kampagnen – hvor langt når den ud. Jeg har omkring 2 mio. eksponeringer om ugen. Det kan lyde af meget, men det er ikke voldsomt af min størrelse. Jeg kender nogle meget større influenter med lavere reach, og nogle mindre influenter med større reach. Det er min oplevelse, at jo bedre man er til at lave IG-TV og stories – og da gerne engagerende eller forargende stories – jo nemmere “kommer man ud”. Jeg er sikker på, at Fie Laursen har et vanvittigt reach 😉

Lidt om lønnen
Som influent handler det om at finde den gyldne middelvej. Hvis man ikke kan finde ud af at sige nej, så bliver ens reklamer “mindre værd”. Modtageren sidder ude bag skærmen og kan ikke finde den røde tråd – det bliver simpelthen ikke troværdigt mere. Så falder engagement typisk, og så får man som influent også mindre for sit arbejde. Derfor kan det altså godt betale sig at være kræsen og kritisk, fordi det betyder, at man ikke laver nær så meget reklame, men til gengæld kan få mere for de reklamer, som man så laver. Det er i hvert fald tilfældet for min influencer-business og det er jeg rigtig glad for. Det var også en god beslutning for mig at få min egen agent, da jeg siden, jeg flyttede, har fordoblet min indkomst som influent uden at lave nævneværdigt mere reklame.

Og når nu vi er ved det dér med lønnen, så er der mange, der “kræver noget gennemsigtighed”. Men er det helt fair? Vi kræver ikke gennemsigtighed i andre brancher og kræver at få andres løn at vide. Derfor vil jeg heller ikke give jer et tal i dag, men nogle måneder er det ret meget mindre end jeg tjente i Deloitte og andre måneder er det mere. I er flere, der spørger, om man kan leve af det. For et år siden troede jeg ikke, at jeg kunne leve af det, men flere af mine ‘kollegaer’ rystede på hovedet og sagde, at det kunne jeg altså godt. Og det kan jeg godt, ja. Men det er heller ikke mere ugennemsigtigt end, at jeg har en prisliste – lidt ligesom man køber en side i BT eller et spot i fjernsynet – som kunderne kan forholde sig til, når de gerne vil lave en kampagne.

Hvem kontakter hvem?
Jeg har en agent. Det er ikke alle, der har det, men det er det helt rigtige for mig, da jeg ikke er så god til selv at forhandle eller kontakte en potentiel samarbejdspartner. Heldigvis er det sådan for mig, at de fleste henvender sig til mig eller min agent, så der er ikke meget proaktivt salg som sådan. Jeg er også så heldig at være i agentur med dygtige kvinder, der har samarbejdspartnere, som godt kan dryppe over på mig. Det er eksempelvis tilfældet med Stylepit (reklame), som jeg er glad ambassadør for i 2020, som lærte mig at kende gennem Ane, der har arbejdet med dem længe.

Nogle gange kontakter bureauerne min agent, og så skal min agent “pitche” mig ind. Inden vi overhovedet taler budget eller andet, så kommer kunden med et koncept og så skal vi i samarbejde “picthe”, hvordan jeg kunne lave en fed kampagne med dem. Nogle gange, så ser jeg ikke de store muligheder og så takker jeg nej. Andre gange er jeg virkelig investeret og processen er lidt længere, fordi kunden ikke kan beslutte sig mellem flere influenter. Når kunden kontakter min agent, så kan det ske enten ved, at de fremlægger et budget og spørger, hvor meget, de kan få for det budget. Alternativt starter vi lidt mere åbent og finder ud af, hvor meget indhold, der er interessant og hvad prisen i så fald vil være. Det er typisk sådan, at hvis man køber meget content – lad os sige et ambassadørskab for et helt år – så får man også noget rabat. Så rigidt er det heller ikke 🙂

Jeg har hørt nogle tale om at man kan “tigge sig til noget”. Det synes jeg er lidt.. mærkværdigt, da jeg som influent som oftest får løn for mit arbejde, så der er ikke så meget tiggeri ved det. Det er gensidig win-win. Nogle gange spørger jeg min agent om hun vil tage fat på en virksomhed, hvis produkter jeg super godt kunne tænke mig og som kunne være cool at reklamere for. Andre gange vil jeg ikke lave et samarbejde; lad os tage vores mørklægningsgardiner eksempelvis eller tagrender. Jeg nægter simpelthen at reklamere for noget så kedeligt Det er ikke et problem for mig, at købe det, men hvis de nu er interesserede i influencer marketing, så bliver den reklame da ikke mere troværdig. Så jeg ser det ikke som tiggeri, men som relevant reklame (som jo er det jeg lever af, trods alt), når jeg (eller min agent) selv kontakter en virksomhed.

Kan jeg blive influent?
Ja, da. Men, det er ikke alle, der burde være det, synes jeg. Inden du går og overvejer at blive influent, så har jeg skrevet det her indlæg, som jeg synes, at du skal læse. I bund og grund handler det om, at det er så vigtigt, at du har nogle værdier og et liv “off camera”. Måske bliver man til noget i kraft af dem, der kigger med. De ser dig på en bestemt måde, og så danner du en social konstruktion ud fra, hvordan andre ser dig. Men hvem er du, når der ikke er nogle, der kigger? Hvis du ikke havde mulighed for at dele dit liv? Nu bliver det måske lidt helligt og det står bedre forklaret i indlægget, men det er bare så vigtigt at have en rejse eller noget på hjerte, som man kan dele og ikke bare dele for delingens skyld.

Jeg håber, at I kunne bruge det til lidt – ellers må I spørge 🙂

/S

Følg mig på Bloglovin

Du vil måske også gerne læse

8 kommentarer

Caroline 10. august 2020 - 20:48

Rigtig godt indlæg. Jeg synes det er vildt spændende alt hvad der foregår bag om kulissen. Nogen gange, så kan jeg godt blive “misundelig” på det liv bloggere lever. Men omvendt, så ville jeg aldrig selv kunne give så meget at mig selv offentligt. Altså man skal jo være villig til at dele meget omkring ens liv i form af billeder af ens børn, familie osv. Det ville jeg aldrig selv kunne😅😅

Dog må jeg sige, at de fleste jobs, der kan alle se lønninger. Altså pædagog-løn, læge-løn, sygeplejerske-løn osv. 🙂

Svar
hellosofie 10. august 2020 - 20:58

Ja, og lige så meget varierer løn som en influencer 😄 Og jeg giver dig ret. Det er ret fede arbejdstider og -timer i forhold til hvad jeg kom fra. Men det er også svært at skulle dele og være sårbar og interessant og nytænkende hele tiden. Men jeg var heller ikke altid inspireret i Deloitte 🤷🏼‍♀️

Svar
Katrine 10. august 2020 - 21:34

Super fint og spændende indlæg – generelt skriver du bare skide godt. 🙌🏼😃
I forhold til “at tigge”, så synes jeg, at der er meget stor forskel på at opsøge samarbejder bag kulissen, hvilket jeg ikke ser som tiggeri – men når nogen skriver “er der nogen, der kan anbefale xxx” og så tagger firmaerne når svarene bliver delt eller lignende, så synes jeg hurtigt det kan fremstå lidt som om, at de opsøger deres opmærksomhed på den måde. Om det er tilfældet ved jeg selvfølgelig ikke. Men det er min umiddelbare tanke, når jeg ser det, at der er en “skjult” agenda 🤷‍♀️

Svar
hellosofie 10. august 2020 - 22:48

Ja okay, det kan jeg godt se fra din side af bordet. Det sker faktisk ikke sjældent, at en virksomhed ser, at jeg taler om lad os for sjov sige havemøbler. Og derigennem får man et samarbejde, selvom man til at starte med bare var interesseret i havemøbler – sådan helt oprigtigt 😅 (Det var et eksempel, da vi selv har købt vores). Men anyways, det kan også virke lidt mærkeligt når man ikke der med ‘backend’ ☺️

Svar
Ann. 11. august 2020 - 9:55

Mega enig, jeg kan også blive sådan helt “Jesus christ, det er SÅ tydeligt” når en instagramer sidder og siger “og så er stuen bare blevet SÅ fin, nu mangler vi bare en ny sofa. Hvor kan man få fine sofaer? Tag gerne steder i kommentar herunder”?!?!?! 😂
Får lyst til at råbe “stoooop med det tiggeri, tag i Ilva, eller Ikea, eller Jysk, whatever, de laver pisse gode sofaer, og du kan godt finde ud af at købe den selv søde ven” – så går der lige nøjagtigt 14 dage og så sidder selv samme influent “og så har vi fået denne her meeeega lækre sofa, den er fra *******, og er bare sindsyg lækker og god, fåes ikke bedre” og “reklame” skjult helt småt oppe i det ene hjørne, og jeg sidder bare sådan her 😳🤦🏼‍♀️

Ellers mega godt indlæg Sofie, dejligt med lidt “bagom” viden.
Jeg er dog også enig i kommentaren overfor, at jeg ikke syntes det holder at der ikke er løn-gennemsigtighed i andre brancher – alle kan gå ind og se hvad en pædagog, læge, sosu, butiksassistent osv. tjener, og det kræver heller ikke særligt meget snille at finde ud af hvad lønnen er i f.eks Bestseller, Deloitte, Mærsk osv. 😊
Hvorfor er influencer løn så mega “hemmelig” og noget alle nægter at give et bud på?
Bud, fordi jeg godt er klar over at der er mega stor forskel, men jeg synes virkelig det kunne være fedt med lidt gennemsigtighed til “kunderne” – hvor man hørte lidt om de forskellige “betalings metoder”?
Hvis man reklamerer for tøj, for man så f.eks alt tøjet man viser, eller skal alt sendes tilbage? Og hvad er lønnen for “2 mellemlange stories og to oplæg” agtigt? For man 2000, eller 8000, eller 18.000?
Jeg er udemærket klar over at man ikke kan kræve det, og INGEN er tvunget til at fortælle om deres løn, men nu åbner du selv op for emnet, og det kunne være spændende at hører et bud på det, selv om du helt sikkert heller ikke bliver betalt det samme hver gang du laver en kampagne 😊

Derudover kunne det også være spændende at hører lidt op “tiden” i det, selv om det selvsagt også er meget forskelligt? 😊
Jeg synes ofte man hører influenter sidde of sige “det tager så laaaaaang tid”, og så bruger de 8 minutter på at fortælle lidt om en creme, og filmer ellers spredt udover deres dag? Og jeg tænker, ærligt, “hvad er der der tager så lang tid”? 😅
Jeg er godt klar over der er mere “baggrunds” arbejde med agenter, mails, svare på beskeder osv, men så sidder de samme influenter og siger “og jeg svare ikke på beskeder i denne periode?
Lidt det samme, når nogle så stiller spørgsmål til hvor meget nogle f.eks viser frem af deres børn, og at nogle tænker at børnene har en telefon op i masken det meste af en dag, for at blive vist frem på Instagram, så sidder selv samme person og siger “nu skal i hører, i dag har jeg f.eks lagt 42 stories op af Karl Emilio af 10 sekunders varighed, og det er altså kun 7 minutter i alt af hans dag han er blevet filmet, resten af tiden har vi hygget uden telefon” – og så tænker jeg “7 minutter, hvor meget tid var det igen du brugte”? 😳

Og dette ^ er ikke en kritik af dig, tværtimod, jeg synes personligt du er pisse god til det du gør, at du altid gør det på en pæn, sober og ærlig måde, der både er spændende, ærlig og inkluderende – igen, mega sejt at du tager emnet op 😊
Den er faktisk mere møntet på “mange af de andre”, for der er virkelig nogle gange jeg sidder derhjemme og tænker om de slet ikke selv kan hører hvor utroværdige de selv lyder.
Og netop dérfor, synes jeg det kunne være spændende med lidt mere gennemsigtighed i branchen, så man som “kunde” eller følger, ikke skal sidder derhjemme og nogle gange føle sig løjet for, direkte op i smasken 😊

Puha, det blev langt, men nu lagde du selv op til “debat”, så synes jeg, som forbruger, ville komme med et bud på hvordan det kan se ud fra “den anden side af skærmen” 😊

God dag til dig og dine ❤️

Svar
hellosofie 11. august 2020 - 12:50

Hej Ann! Tak for dit engagement og fordi du læser med 😄 Jeg skriver, at nogle gange tjener jeg mindre end jeg gjorde i Deloitte og nogle gange mere. Og hvis det er nemt at finde lønninger i Deloitte, så kan man jo starte der. Det er ikke min erfaring, at det er gennemsigtigt hvad folk får i den private sektor. Jeg bruger personligt ikke voldsomt meget tid på selve billedtagning og reklamer, til gengæld deler jeg enormt meget af mig selv og det kræver også noget – på en anden måde end da jeg var i Deloitte. Men jeg arbejder ikke engang halv tid af, hvad gjorde dengang – men dermed ikke sagt at andre gør det. Jeg har jo også haft Louie hjemme og har i princippet kun arbejdet i hans lur på 1,5-2 timer. Nogle af de store bloggere, der får skrevet varierende og gode indlæg arbejder sikkert mere. Jeg ved ikke hvad andre gør i forhold til kjoler og tøj. Jeg beholder det, jeg reklamerer for, da jeg jo gerne selv vil have det jeg viser frem 😅 Andre sender det tilbage, hvis det er sådan en lang try-out. Og som sagt, så har jeg en prisliste, hvor fer står hvad de forskellige ting koster. Lige nu koster et post og 3 stories 15.000 kr. I Bloggers Delight fik jeg ca 5-6000 kr. Grunden til, at mange holder sig tilbage med deres løn i denne branche er måske, at der godt kan gå lidt jantelov i den. ‘Hvordan kan hun arbejde så lidt og tjene så meget’, forstår du hvad jeg mener? 🙈

Svar
Anja 10. august 2020 - 21:47

Tak for et godt indlæg. Som kommunikationskonsulent synes jeg influencer marketing er vildt interessant og fedt, at du løfter lidt af sløret bag. Og helt fair at du ikke vil dele løn – det er jo meget normalt i det private erhvervsliv. Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund egentligt? Og hvorfor valgte du at begynde at blogge i første omgang?

Svar
hellosofie 10. august 2020 - 22:44

Jeg er også uddannet i kommunikation ☺️ Jeg er cand.merc.kom fra CBS. Da jeg blev gravid med Gus var der så meget, jeg ville ud med, som ikke egnede sig på Insta, så jeg startede en blog. Har instagrammet i mange år – som fitnessmus inden det handlede om børn 🙈

Svar

Skriv en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, huske dine indstillinger, og til statistik formål. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken Accepter Læs Mere