Der er virkelig sket meget med Louie og med vores rutiner herhjemme de sidste måneder. Det er kun 3 måneder siden, at jeg skrev det her blogindlæg, der meget sigende hedder “Jeg kan ikke mere”. Og det kunne jeg ikke. Hvor var jeg træt af konstant at vågne, trøste, amme og putte og efter 15 måneder med konstant afbrudt søvn fik jeg nok. Jeg har ellers været meget glad for at amme og det var ikke en nem beslutning indtil bægeret ligesom flød over, og jeg ikke kunne hænge sammen.

Så vi startede i påskeferien på projekt ammestop og ja, det er da lidt et projekt, som jeg er glad for at vi er to om. Min måde er ikke nødvendigvis den bedste og eneste vej. Der er mange, der har foreslået kolde tyrkere, plastre på brystvorterne, kun mor der afvænner. Men for os fungerede det, at Mads tog de første hårde nætter, så jeg kunne få noget sammenhængende søvn og bagefter blev jeg langsomt sluset tilbage i sengen, så han ikke troede, at jeg bare var på ferie og det var derfor, at han ikke måtte få bryster. Hvis du er interesseret i processen, så kan du her læse om ammestoppet to uger efter og en hel måned efter.

Vi havde svært ved at sløjfe den tidlige morgenamning – der ved 5-tiden. Men efterhånden som dagene gik, så blev det tidligere og tidligere og til sidste endte vi lidt i samme afbrudte søvn og mig, der var hidsig over at skulle amme Louie klokken 4 om morgenen. Så i starten af sommerferien, for en måned siden, tog vi også den amning væk. Det betyder, at han nu kun bliver ammet én gang om dagen efter han har sovet lur. Nogle gange efterspørger han det ikke dér, og så bliver han ikke ammet. Det var faktisk slet ikke så slemt at stoppe den sidste morgenamning. Bevares, vi var tidligt oppe i en lille uge, fordi han var vant til at mælken fik ham til at sove videre. Men så pludselig sov han til 6 og en dag til 6.30. Nogle dage til 7. Uden at vågne én eneste gang. Og sådan har det faktisk været i 3 ugers tid nu. Tænk sig, at vi skulle komme så langt på 3 måneder. Nogle gange vågner Louie klokken 5 og vil op i sengen til os og det kommer han, men så sover han videre.

Gus vågner stadig
Faktisk sover Louie bedre end Gustav gør. Gustav bliver snart 4 år, og han vågner næsten hver nat 1-2 gange. Måske er han bange for mørket eller han vil have os til at sove med ham. I nat var det en snak om hans ører og en masse ørevoks, sagde han. Så går jeg typisk ud igen, når han er faldet i søvn. Gustavs opvågninger, der typisk ender i råb og skrig, hvis ikke vi kommer på 2 sekunder, var en af grundene til, at vi har været i tvivl om Louie skulle ind på hans værelse, så de kunne sove sammen. Men måske de kunne give hinanden tryghed.

I nat var første nat, hvor de sov sammen. De sov begge to på værelset klokken 20, og selvom godnatlæsningen var kaos og der blev grint og skreget til de dejsede om, så er klokken 20 slet ikke dårligt! Gustav havde desværre en rigtig dårlig nat og endte faktisk med at sove hos os, hvilket han aldrig normalt gør. Han vækkede Louie, men jeg fik ham til at sove videre, så det var ikke så galt. Gustav blev vred og frustreret over, at vi tyssede på ham og det var nok heller ikke det rigtige, men det er svært klokken 1 om natten, når man bare gerne vil have at ens børn ikke vækker hinanden. Så Gus kom ind til os, der ellers havde vores første nat uden et barn i soveværelset siden Louie blev født for snart 20 måneder siden 😀

Falder i søvn uden os
Når nu vi havde så stor succes med ammestoppet, så blev jeg en dag enig med mig selv om, at jeg også ville forsøge at putte Louie uden at blive liggende i rummet. Indtil da havde vi ligget i værelset indtil han sov og Louie ville forsøge at få kontakt hele tiden – og nogle dage tog det 45 minutter. Vi havde den samme rutine med Gus til han blev over 2 år, og til sidst var jeg bare så træt at den rutine. Så for 2 uger siden gik jeg ud af Louies værelse efter at have sagt godnat. Han kaldte på mig et par gange og ville have sutteflasken med vand eller puttes, og det var dét. Ingen gråd, ingen utilfredshed. Og han sover på 15-30 minutter. Det var ret vigtigt for mig, at han kom ind i den nye putterutine inden han kom ind på Gustavs værelse, fordi de skal gerne falde i søvn sammen – uden os hængende på værelset. Og det gik altså fint i går.

Jeg ved godt, at det hele lyder for nemt. Men det har sgu været nemt – og jeg er den første til at indrømme, når det ikke er! Jeg har altid tænkt, at sovende børn er noget, der sker for andres børn. Gustav sov jo ikke igennem, da han selv sagde fra 9 måneder gammel. Og har faktisk altid sovet dårligt med mange opvågninger. Så det føles helt uvirkeligt at have et sovebarn. Jeg er ret sikker på, at det ikke er normalen, at have et barn på 19 måneder, der de fleste nætter sover fra 19.30-06 uden at vågne, bare så du ikke føler dig forkert, når du har haft en lortenat. Og jeg har faktisk også altid været lidt træt af de forældre, der havde den slags børn – og det bunder jo bare i vaskeægte misundelse.

Jeg håber ikke, at mit indlæg giver anledning til irritation og endnu mere træthed over egen situation. Mit håb er, at det kan give andre håb. Fra at vågne hver 1,5-2. time til at sove igennem uden amning og uden os i rummet og komme uproblematisk på eget værelse på 3 måneder – det er da magisk! 😀 Jeg føler, at jeg er kommet ind i et nyt og mere uafhængigt kapitel af mit liv, og det kan jeg mærke, at jeg var ret klar til.

/S