Det har overordnet set været en succes, det dér natammestop. Gråden stilnede hurtigt af, og Louie følte sig hurtigt tryg med Mads og der gik lidt over en uge (næsten to), så tog Louie sit første stræk fra 19.30-05-ish. De første to ugers natammestop kan I læse om her, hvis ikke I har gjort det og måske vil have lidt inspiration til, hvordan man kunne gøre det. Min holdning er som altid, at børn og forældre er forskellige og det skal de være. Derfor duer vores løsning ikke nødvendigvis for andre børn, og jeg er sikker på, at man selv kan mærke, hvilken vej, der passer bedst til jer.

Træt af burde og skulle
Og det leder mig lidt videre i noget andet. Som jeg også skrev om for over et år siden i dette indlæg “Om burde og skulle og andre lorteråd”, så er der sket noget i min måde at komme i gennem de her perioder på. Mad, ammestop, putning – der var så mange bøger og eksperter, der rådede mig til det ene og det andet. Og nøj, hvor tog jeg mange kampe med Gustav, der måske ikke var helt nødvendige, men som jeg troede, at man skulle tage. Det gjorde til gengæld, at Gustav i en rimelig tidlig alder (5-6 måneder) faldt i søvn i sin egen seng, han begyndte tidligt på mad, han fik hjemmelavet mos, han blev puttet efter diverse skemaer og ritualer. Måske fordi han trivedes med strukturen og det kunne vi mærke, men også fordi, at vi som forældre følte at vi burde. Det er bedst for børnene, ik?

Nej, ikke nødvendigvis. Så fik vi Louie og opdagede, at ikke alle børn er ligesom Gustav. Børn er forskellige og derfor synes vi også, at man skal gå til dem forskelligt. Det betyder blandt andet, at jeg ikke synes, at Louie skal på eget værelse endnu. Måske snart, men ikke helt endnu. Jeg synes heller ikke, at jeg skal stoppe amningen både nat OG dag, i håbet om, at han bedre vil kunne forstå, at han ikke skal have mælk i nattetimerne. Jeg er sikker på, at det fungerer for mange og det ændrer nattesøvnen og madindtaget for rigtig mange. Men jeg oplever, at Louie finder stor ro og tryghed ved stadig at blive ammet om dagen. Og det er ikke bare lidt, som jeg nemt kan fjerne fra ham ved at distrahere ham – især ikke efter jeg er stoppet om natten. Faktisk har jeg endnu ikke fået min menstruation efter han er blevet født – tænker det måske er fordi, at jeg stadig ammer forholdsvist meget? Anyways, at tage det hele fra ham fra den ene dag til den anden, det er ikke lige den vej, som jeg vil gå. Ikke, at der er noget forkert i det!

Så min pointe er egentlig bare – måske du vælger en anden strategi og synes det er fjollet, at først flytter jeg ud og så ind og så flytter Mads ud, og “hvorfor ikke bare ind på eget værelse” og “hvorfor ikke bare stoppe med at amme helt”. Fordi vi allesammen er forskellige og jeg ønsker at finde en middelvej, som jeg tror er bedst 🙂

The gamechanger
Derfor. Efter at have sovet 2-3 uger på sofaen rykkede jeg tilbage i dobbeltsengen. I mellemtiden var Mads også begyndt at lægge ham over i sin egen seng for fodenden af vores, når han er faldet i søvn i vores seng. Min ryg var glad for gensynet, men Louies ellers gode søvnrytme ændrede sig totalt, fordi nu var mors madpakker tilbage. Vi startede med nogle dage, hvor Mads stadig tog ham om natten, men det føltes helt forkert at ligge der og ignorere, at Louie skreg efter mig, mens jeg lod som om, jeg sov. Så vi byttede og jeg tog ham om natten, når han ville have mælk – typisk klokken 3. Han var utilfreds, men faldt hen og i let søvn. Og klokken 5 gav jeg op og ammede ham.

Det var noget rod. Ærlig talt. Ingen af os fik rigtig noget søvn og Louie vidste ikke, hvornår klokken var 3 og hvornår, den var 5. Så jeg begyndte at tage ham ud i sofaen klokken 5 og amme ham. Stadig lidt rodet? Ja. Men det virker. Jeg vil næsten kalde det en gamechanger.

Tanken bag er, at han ved, at han ikke bliver ammet i sengen. Så han forbinder ikke sengen med amning. Siden da er han begyndt flere gange at sove fra 19.30-5 i sin egen seng, MENS jeg ligger i soveværelset også. Nogle gange vågner han om natten, men jeg kan ae ham lidt og så sover han videre. Nogle gange skal han op i vores seng og sove videre. Når han skal ammes tidlig morgen, så tager jeg ham ud på sofaen og ammer ham i måske 15 minutter, og så tager jeg ham tilbage i sengen, hvor han efter lidt pludren falder i søvn mellem os til klokken 7. Nogle dage vågner han 4.30 og det synes jeg måske er lige tidligt nok. I nat eksempelvis, hvor jeg prøvede at holde en stærkt utilfreds dreng hen i 30 minutter for så at gå ud i sofaen klokken 5. Det var helt åndssvagt og måske jeg bare skulle have sagt ‘fuck it’ og så ammet ham 4.30.

Nu er next step, at klokken 5 amningen skal stryges. Men lige nu nyder vi bare de stræk, som vi og han får indtil klokken 5 og at han kan sove videre bagefter til klokken 7. Det er luksus, og hvis vi stryger klokken 5 amningen, så sover han IKKE til klokken 7 😉 Og det magter vi vist ikke lige nu.

På en måned har han vænnet sig til at blive puttet af far (og løber ind på soveværelset med sin bamse og flaske med vælling – han elsker det), han er kommet i egen seng og han får ikke længere mælk af mig. Det er sgu også nogle ændringer og hatten af for os og for ham – det er gået så godt.

Planen er nu, at vi giver det nogle måneder og mærker efter, hvad vi synes – måske jeg ikke orker klokken 5-ud-af-sengen-og-ind-i-stuen-projektet i næste uge. Og så tager vi den derfra. Men hey, der er håb <3 På en måned er Louie gået fra at vågne hver 2. time (nogle nætter hver 1,5 time) til at sove 9-10 timer i streg (!).

Det. er. vidunderligt.

/S