Reklame for Cybex
Da jeg var gravid med Gustav og vi skulle købe barnevogn for første gang, var vi egentlig ikke i tvivl om, at det skulle være en kombivogn. Vi boede på Vesterbro og havde ikke særlig meget plads og barnevognen skulle stå i vores opgang. Vi kørte tit op til vores forældre her i forstaden og den skulle kunne være i vores bil. Derfor skulle den være nem at folde sammen og ikke fylde så meget, og derfor overvejede vi aldrig andet end en kombivogn.
Liggemål og andre bekymringer
Vi købte vores Cybex Priam hos Engby Barnevogne lige rundt om hjørnet fra lejligheden. Der er så meget at tage stilling til, når man skal vælge vogn, så jeg var glad for at kunne se, mærke, prøve og spørge i butikken. Vi valgte en Priam, fordi det var den, der fyldte mindst, når vi klappede den sammen, den var nem at køre med og så kunne jeg bedst lide deres design – og vi har ikke fortrudt en eneste gang siden.


Jeg ved godt, at liggemålet ikke er som de store barnevogne. Derfor købte vi en brugt, stor barnevogn, som stod på vores altan og som vi nu bruger i haven. Det er en kombination, jeg kan anbefale, fordi kombivognen er ideel, når vi er ude at gå og jeg kan styre den og klappe den sammen med én hånd, og Louie kan sove i den gamle, store barnevogn i haven i lang tid endnu. Louie er for længst vokset ud af barnevognsdelen på vores Priam, så vi bruger klapvognen til ham nu. Vi skiftede til klapvognen, da Louie var 7-8 måneder, og jeg skiftede ikke fordi, at han var vokset ud af den på det tidspunkt, men primært fordi, at der i den gamle Priam-model ikke var mulighed for at indsætte barnevognssele, men det er der i den nye 🙂
Jeg ved også godt, at sådan en kombivogn ikke er billig. Men vi valgte dengang at bruge mange penge på vognen, fordi vi ville bruge den dagligt, og derfor skulle den være i god kvalitet og nem at have med at gøre. Desuden var nogle af vores overvejelser, at vi på et tidspunkt skulle have en 2’er, der gerne skulle overtage vognen og hvis vi valgte at købe både en barnevogn og en klapvogn i stedet for en kombivogn, så ville det alligevel løbe op.
En lækker ny model
Siden vi købte vores første vogn har jeg fået et samarbejde med Cybex og har derfor fået lov til at prøve deres nyeste Priam klapvogn. I stedet for, at jeg står og agerer model, så synes jeg faktisk, at den her video gør det meget bedre – så check lige ud, hvor nemt det er at have med at gøre, hvis du overvejer at købe den.
I forhold til Cybex’ ældre model (som vi købte i 2016), så kan jeg justere “fodskamlen” om man vil – der hvor Louies små ben hviler i klapvognen. Det er ret godt til sådan én på Louies’ størrelse, fordi han bedre kan hvile benene, så de ikke hænger og dingler. Desuden ligger Louie næsten helt fladt, når jeg lægger sædet ned. Han sover fortrinligt i den, og hvis man har en stor baby, der skal skifte til klapvognsdelen forholdsvist tidligt (Gustav skiftede da han var 6 måneder), så ville jeg ikke være nervøs. Den er behagelig at ligge i og jeg synes ikke, at Louie drukner i klapvognen, selvom han ikke var stor, da han skiftede. Priam har også Memory knapper, så jeg kan trykke knappen til at vende sædet om ind med en hånd, slippe og trykke på den anden knap og så løfte med én hånd. Jeg behøver altså ikke trykke begge knapper ned og løfte på en gang.


En feature, som jeg ikke har brugt endnu, men som egentlig er meget sejt er, at den kan køre på to hjul (hvis man fx. skal gennem sand eller ned ad trapper). Man klapper stellet sammen og så kan man køre på to hjul uden, at Louie bliver lagt helt ned i processen (I kan spole til 6.17 for at se det demonstreret). Og nu siger jeg lige noget, som er ret obvious, men alligevel ikke… For nogle måneder siden mødtes jeg med nogle veninder, der lige er blevet mødre og de har i månedsvis gået rundt med deres kombivogn uden at klikke knappen på forhjulene op. Det betyder, at man skal bruge to hænder til at dreje, fordi hjulene kun kan køre ligeud. Det er måske ret smart på brosten, men ellers bruger jeg det a l d r i g. Så, husk lige at trykke knappen op, så hjulene kan dreje rundt om sig selv – det gør vognen så meget mere handy 😉

Ellers er det lækkerier som en lomme bag på klapvognen til lidt snacks og andet, som er godt at have ved hånden eller at den kan klappes sammen i ét go uden at tage klapvognsdelen af. Det gjorde vi med vores gamle Priam, når vi skulle pakke bilen. Generelt er det en vogn, som bare er lækker. Jeg har endda nogle ski liggende til den, som man kan sætte på i stedet for forhjulene. Øj, jeg havde glædet mig til at prøve den af i Trysil, men på grund af Corona blev den tur aflyst.


Hvad er vigtigt for dig?
Så kort sagt skal du gøre op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig, når du skal købe vogn. Jeg kan i hvert fald kun anbefale en kombivogn og har aldrig fortrudt vores køb. Da Louie kom til verden var Gustav 2 år og 3 måneder og liiige på kanten til ikke længere at bruge klapvogn. Derfor ville vi ikke investere i en tvillingevogn, men købte i stedet et ståbræt, der hører til Cybex-vognen. Det har fungeret fremragende, og da Louie var helt ny, da sad han bare på min mave, så Gus kunne sidde lidt i klapvognen, hvis han ville.

I kan jo også overveje det smarte i at have et “travel system” – altså at I kan klikke jeres Cybex-autostol på vognen. Det giver god mening, hvis baby er faldet i søvn og du skal ind og handle. Så kan du (hvis du har adaptere liggende i bilen) bare klikke autostolen på stellet og køre med sovende baby videre i livet.
Pøj pøj med vognjagten og jeg håber, at du finder en vogn, der passer til jeres behov 🙂
/S
5 svar til “Hvilken barnevogn skal du vælge?”
Har været forelsket i den vogn siden jeg fik barn nummer to, men da vognparken allerede bestod af mere end en vogn, blev jeg ved drømmen. Nu skal vi skifte klapvogn og overvejer så denne igen. Ved du evt hvor stort det faktiske liggemål er i klapvognsdelen?
Det kan jeg godt forstå. Den er altså også lækker! Liggemålet er faktisk 97 cm, når man lægger den ned ?
Hej Sofie. Hvilken barnevognssele passer den nye Priam-model?
Vil også gerne vide ift barnevognsselen og hvordan man så evt sætter det på?
Jeg skal faktisk være helt ærlig og sige, at jeg kun har klapvognsdelen og derfor har jeg ikke prøvet denne funktion. Jeg ved at både Frederikke Egel og Ane Louise Reimer har brugt funktionen, og de kan helt sikkert svare ????