Jeg kan ikke mere

Jeg kan ikke mere

Åh, det er altså med lidt vemod, at jeg nu har indset, at jeg ikke kan amme Louie om natten længere. Jeg er træt. Træt af at være træt. Træt af at være sur. Træt af, at Louie aldrig har sovet længere end 3 timer i streg – og så er jeg endda meget heldig, hvis det sker. Om det vil hjælpe på hans søvn, det ved jeg ikke. Jeg håber inderligt, at vi begge vil få mere sammenhængende søvn, når han ved, at han ikke længere kan vågne op, bappe lidt af mine bryster og sove videre i en time og så fremdeles.

Mads holder “påskeferie”, hvis man kan kalde det dét i disse dage, fra i morgen (OH MY GAWD JEG GLÆDER MIG!). Derfor tænkte vi, at når nu der hverken er arbejde hele ugen eller i øvrigt noget som helst andet at foretage sig, så kan man lige så godt tage kampen med lille Louie. For ja, det bliver en kamp, desværre. Og jeg får lidt ondt i maven, når jeg tænker på, hvor ked af det, han kommer til at blive. Mads kommer til at tage ham hele natten og det vil blive en kold tyrker fra putning til morgen for jeg tror ikke, at han kan finde ud af andet. Åh, jeg synes det er forfærdeligt hårdt. Det er altså ikke noget, som jeg bare gør, fordi jeg ved, hvor glad Louie er for at ligge hos mig om natten. Ja, faktisk er han så glad, at han er stoppet med at bruge sut. Why bother – han har jo mig…

Som I nok ved, så tror jeg ikke på dårlige vaner. Hvis hele familien trives med det, så er det ikke en dårlig vane – så er det da skønt, at familien har fundet noget, som fungerer for dem. Og nu er det altså sådan, at jeg har indset, at natamningen ikke fungerer for mig længere – og derfor heller ikke for resten af familien. Måske er det hans hjørnetænder, der var dråben. De sidste uger har været ulidelige; i nat puttede jeg ham klokken 19 og ammede ham 21:30, 23, 1, 2, 3:20, 3:50 græd han igen, men jeg nægtede at give ham bryst igen. Så græd han indtil 4:45, hvor jeg ammede igen, så han faldt i søvn indtil klokken 6, hvor jeg ammede og han sov indtil klokken 7.

Det er ikke menneskeligt, og jeg kan ikke mere. Jeg kunne leve med det, da Louie var baby, men han nærmer sig de 16 måneder, og nu holder jeg ikke til det mere. Jeg er stoppet med at dele disse nætter med jer på instagram, fordi pladen er gået i hak. I nat var endnu en nat, og hva’ så? Jeg kan mærke, at jeg må gøre noget og jeg må give slip på at have ansvaret for Louie hele natten. Når han ikke længere er afhængig af mig og mine bryster, så kan Mads også tage ham og nøj, hvor jeg glæder mig til, at vi kan deles om det. Som sidegevinst kan det være, at han rent faktisk er sulten om morgenen. Nu spiser han først lidt, når vi når til frokost, fordi han er helt fyldt op fra morgenstunden af.

Mads har i et halvt år sovet på sofaen, fordi der ikke er nogen grund til, at han ligger i soveværelset og sover uroligt. Jeg har jo alligevel taget tørnen og ammet, så Mads har ikke kunne gøre så meget. Så hellere, at han sover i et andet rum og er udhvilet, så han kan tage morgentimerne med ungerne, hvor jeg desperat forsøger at indhente en hel nats søvn på en time inden jeg skal op og tage over indtil 17-17.30, når Mads har fri.

Hvis jeg er klar, hvorfor er det lidt svært, det dér med at sige stop?

Fordi jeg jo også elsker at give Louie den tryghed. Jeg elsker, at jeg kan amme Louie i søvn (eller nogle dage bare gøre ham træt), og efter en hektisk dag nyder jeg at lukke mig inde med ham i et mørkt rum og falde ned. Jeg elsker at amme ham om dagen og jeg håber sådan, at jeg ikke behøver at stoppe hverken godnat- eller dagsamningerne også. Mads vil helst, at vi stopper helt for ikke at forvirre Louie, men det er jeg ikke klar på. Han har netop puttet Louie til natten med en flaske og det går fint. Er der nogen, der har erfaringer med at snøre amningerne delvist kun?

Jeg tror, at jeg kommer til at følge hans signaler, så hvis han ikke søger det, så vil jeg ikke tilbyde ham det. Men jeg håber lidt, at han stadig har brug for den lille stund inden putning eller når det hele bliver lidt for meget. Hvis han ikke har, så er det også helt okay. Han er trods alt ikke 9 måneder, som Gustav var, da han ikke gad mere, så jeg har fået lidt mere for pengene 🙂

Og så synes jeg, det er svært ikke at kunne afhjælpe hans gråd. Der er nogen, der har foreslået, at det er mig, der burde afvænne ham om natten, så han ikke føler det så stort et svigt, at han fra den ene dag til den anden ikke må få mor mere. Men jeg kan ikke – så simpelt er det. Jeg har ikke sovet i 15 måneder og kan simpelthen ikke holde ud, at Louie skal være så ked af det. I kan tro, at jeg ville hive brystet frem efter 45 minutter! Derfor skal det være Mads – og han er kampklar og tager det oppefra og ned – og er trods alt Louies far, som er lige så god som mor, ik?

Jeg kan af gode grunde ikke tage andre steder hen i denne afvænningsproces, så jeg ligger på sofaen med puder over ørerne, fordi mine små antenner hører alt. Det er desværre sådan, at jeg har ansvaret for Gustav, hvis han skulle vågne om natten (så Mads ikke skal stå med begge grædende unger). Det sker ikke så tit, men 1-2 gange om ugen kan han godt vågne af mareridt, drømme eller vokseværk.

Så det er lidt med en knude i maven og alligevel en fuld overbevisning om, at det her er det rigtige for os nu. Som en sød følger skrev, så kan jeg også se på det som om, at Louie fortjener at sove bedre og at jeg gær det for ham. Han fortjener at få mere end et par timers sammenhængende søvn (ligesom sin mor) 🙂

Ønsk os pøj pøj og tak for at følge med <3

/S


63 svar til “Jeg kan ikke mere”

  1. Puh jeg var der også for 2 mdr siden med min pige på nu 15 mdr. Og jeg havde det meget som dig. Det fungerede fint for os med natamning til jeg bare ikke kunne mere.
    Så fra den den ene nat til den anden stoppede jeg og det gik faktisk helt fint. Efterfølgende fik vi også lært hende at falde i søvn selv og pludselig sover hun 11-12 timer i træk. Det er en helt anden pige vi pludselig har fået ?
    Pøj pøj med det! Det er så hårdt mens det står på men det er så godt på den anden side.

      • Nej jeg havde måske en måneds tid inden valgt at adskille søvn og amning om dagen inspireret af Rockpaperdresses. Så den sidste amning lagde jeg efter aftensmaden og rykkede fra soveværelse til stue. Jeg holdte også op med at amme i sengen om morgenen så hun forstod at vi altså ikke “spiste” i sengen.
        Det var en lang proces for os som sikkert kunne være gjort hurtigere, men da hun så skulle lære at falde i søvn selv tog det “kun” 45 min første aften med gråd og nu har det bare kørt på skinner i 2,5 mdr. Jeg er sikker på at det var så nemt fordi hun har været tryg i hele sit liv ifb. med søvn ligesom Louie. Og det var heller ikke alt for hårdt for os, for vi var også klar.

        • Held og lykke. – jeg står selv i og skulle skære ned (han er dog kun 9 mdr. ) men jeg kan heller ikke. Drengen sover op ingen måde (heller ikke om dagen)og jeg står alene med begge børn mere eller mindre hele tide.
          Vi har været igang en uge og har bare skåret ned på amningen. Altså de første 2 nætter var der hver 3. Time derefter hver 4. Time og nu er vi oppe på han kun ammes omkring midnat og omkring kl 5. Han vågner stadig 1-10 gange derimellem men efter det to første nætter er vi kommet dertil hvor han bare lige skal have en sut (hvis han er meget ked får han en sutteflaske med vand i ) hver gang jeg er der inde giver jeg sut, bamse og siger “godnat og sov godt” + tænder hans bamse der lyser og spiller musik. Jeg var ekstrem skeptisk. Men det virker sku og sige den samme sætning og gøre de samme ting hver gang. Han forstår det og acceptere at han skal sove. Selv hans lure er ved at
          Blive bedre nu (vi var kortvarigt nede på en lur, men prøver nu med 2 igen for ikke at få en baby der bliver overtræt).

          Jeg ammer inden sengetid. Men er meget opmærksom på han ikke falder i søvn ved amning eller i mine arme da jeg tydelig kan mærke han altså vågner mere de dage han ikke flader i søvn selv i egen seng.

    • Hejsa ved godt jeg er sen på den, men jeg ammer min søn som er 17 mdr snart inden middagslur og inden han skal sove om aftenen. Men ikke om natten!!! Her sagde han selv stop om natten, dog sover han stadig mega urolig…men det gik så fint med at amme de to andre gange og jeg vil gerne blive lidt ved endnu.
      Håber det lykkes for jer! Hæng i 🙂

  2. Hej sofie. Jeg har også været der. Vi havde lagt helt samme plan, men da jeg kunne høre min lille dreng græde kunne jeg ikke holde det ud, så det endte med jeg tog over. Men jeg var fast besluttet, så ammede ikke en eneste gang, men gik rundt med ham og vuggede ham når han var meget ked af det, og det tog faktisk kun én nat. Allerede næste nat var det meget bedre, og han vågnede kun et par gange og kunne træstes med sutten. Alt i alt måske tre nætter, inden han vendte sig til det. Så det var faktisk en virkelig positiv oplevelse for os. Håber det går på samme måde for jer. Du er sej at du mærker efter, og siger stop. For du skal også have overskuddet til at være mor for to drenge i løbet af dagen. De har brug for dig. Held og lykke og kæmpe knus til dig.

  3. Åh det er så hårdt – men det skal jo fungere for alle ❤️
    Med min store dreng stoppede vi aktivt natamning allerede ved 11 mdr, jeg ammede ham indtil han var 19 mdr og putte-amningen var den sidste vi havde tilbage der.. så min personlige erfaring er at det kan man godt.. Jeg ammede ham dog ikke i søvn til sidst; sad på sengekanten og ammede og så kom han i tremmesengen og faldt i søvn der. Good luck!

  4. Jeg har ammet begge mine børn og de elskede det. På et tidspunkt havde jeg det helt som dig, at nu måtte det stoppe med at amme natten lang. Jeg ammede stadig om dagen og når de skulle sove.
    Det gik så hurtigt med dem begge. Husker det det som to-tre nætter hvor de græd en del, og så var det overstået.
    Det var far der tog over begge gange. Med min datter, prøvede vi at det var mig, så hun ikke både skulle savne mig og bryst, men det var faktisk for voldsomt for hende, at jeg var der, men nægtede hende mælk. Hun skreg og sparkede mig og blev meget vred.
    Jeg kan kun sige gør det! Jeg er sikker på at det nok skal gå meget bedre end du tror ?

  5. Kære Sofie. Mega held og lykke.
    Nu er han jo 12 måneder plus. Derfor tror jeg på at det vil gøre en forskel for hvor langet træk han tager. Det er nemlig svært for kroppen at producerer det hormon der hedder melatonin, når man spiser hver 3. Time. Derfor vil den koncentration han kan producere øges når han stopper med de mange natmåltider.

    Hvis man stopper natamningen for tidligt har det ikke effekt på opvågninger.
    Men. Jeg tror på det. Glem evt alle normale regler. Tænd lys, lyt til musik what ever works så han ikke skal græde sig selv i søvn af frustration.

    Jeg Tror på, at det ikke tager mere end 3 nætter hvor de første to bliver de hårdeste. Så napper han måske 5-6 timer 3 nat.
    Mega held og lykke og godt I mærker efter hvad der er det rette at prøve for jer.

  6. Hej
    Jeg havde også sådan nogle nætter som dig med min datter indtil hun var 12 mdr. Vi havde fået tjekket ører osv og intet var galt. Til sidst sagde min kæreste fra på mine vegne og jeg stoppede fuldstændig med at amme – både dag og nat. Det var meget vemodigt for mig. Men min datter var åbenbart klar. Hun tog det i stiv arm og sov igennem efter en uge. Det var klart det bedste for os begge, selvom jeg slet ikke troede det. Jeg synes dog det er svært at have en suttenægter, som hun også er, for hun er langt sværere at trøste end min søn, der elskede sin sut, var og er. Også selvom hun i dag er to år. Men når hun bliver ked, så søger hun stadig ned til mine bryster med hænderne – det er stadig hendes trøst ? jeg ønsker jer held og Lykke og jeg krydser fingre for at det var lige præcis der, I alle behøvede ?

    • Hej Lotte.

      Hvordan trøstede du din datter? Min søn er snart to og har aldrig brugt sut. Og han ELSKER de bryster. Men jeg har lyst til at stoppe med at amme. Synes bare det er rigtig svært.

      Venlig hilsen Maja

  7. Åh, det bliver så godt for jer, selvom det selvfølgelig er hjerteskærende på den korte bane <3 Hos os har amningen ikke været problemet, men vi har haft nogle helvedesnætter af andre grunde. Men efter besøg af søvnkonsulent sover lille O på 16 mdr. nu igennem (11 timer pr. nat), og vi har et helt andet barn: Glad, oplagt, god attetit og frisk på livet! Det er den største tjeneste, vi har gjort både os selv og hende, ved at hjælpe hende til mere sammenhængende søvn. I er et sejt team derhjemme, og sammen skal I nok klare den!

    • Hej Marie
      Ved ikke, hvor I landet du bor, men vil du dele navnet på søvnkondulenten? Vi hsr nemlig en på 3 år, der tonser rundt hele natten ??

      Og kære Sofie,
      Jeg tror på det, og hepper Big time ❤️

  8. Jeg stoppede natamningen med min den store, da han var 14 mdr. Han fortsatte nogle måneder med en godnattår, men det foregik i stuen. Det gik lettere (end frygtet) og efter et par nætter begyndte han at sove mere end et par sammenhængende timer. Han var dog 2 år og en lillebror rigere, før han sov igennem første gang. Lillebror derimod har altid sovet godt og bliver kun ammet 1 maks 2 gange om natten. Børn er virkelig forskellige.

  9. Da min datter var 1 år, ammede jeg hende kun om natten. Jeg kunne, som dig, ikke mere. Jeg var træt helt ind til knoglerne, træt af at kæresten ikke kunne tage over og det var han også ked af 🙁
    Min datter vågnede nærmest også hver anden time, jeg var heldig, hvis hun tog et stræk på 3 timer.
    Jeg havde muligheden for at tage hjem til mine forældre, sov der de første to nætter.
    Det gik over al forventning – hun vågnede, ja hun var ked af det, men far trøstede hende med vand og knus og kærlighed.
    Efter nogle dage, måske maks 5 dage, var hun helt afvænnet og begyndte at sove igennem. Hun sov fortsat i hendes egen seng for enden af vores seng i 2-3 måneder, før hun sov på eget værelse.
    Jeg havde helt glemt hvordan det var at sove igennem 😉 Min mor nævnte, at jeg ikke længere havde vilde rander under øjnene 😉
    Så jeg er sikker på, at det nok skal gå godt! Tanker til jer 🙂

  10. Aj fantastisk timet indlæg – vi er lige i gang med projekt stop af natamning. Han er 10 mdr og jeg ville egentlig ikke have noget imod at fortsætte lidt længere, men han er begyndt at nogle gange bide når han gider at sove og andre gange kan jeg ikke få ham til at stoppe med amme – så han fortsætter så længe at mit bryst gør ondt… problemet her er at han ikke gider sutten. Vi forsøger pt at hans far putter ham med en flaske og så ammer jeg ham stadig om natten… så vi drosler stille og roligt ned. Jeg ved ikke hvad der fungere bedst, man må bare prøve sig frem. Kan dog godt forstå jer for når man er p…. træt ender man let med at give op og finde brystet frem? held og lykke?

  11. Min søn endte som flaskebarn, fordi jeg ikke havde mælk nok, men vi kæmpede med det i 6 måneder, så forstår godt din kamp! Han fik en flaske om morgenen og en flaske når han skulle sove om aftenen, indtil han var 9 måneder. Hvis han græd om natten, kunne han få en tår vand og sin sut.. Nu er han snart 16 måneder (2 dage ældre end Louie) og vi giver ham stadig en flaske mælk når han skal sove (vi er lige skiftet fra modermælkserstatning til sødmælk) og det fungerer SÅ fint! Han falder i søvn mens han drikker, og hvis han er mere tørstig bagefter, kan han få vand 🙂

    Held og lykke med processen! Jeg krydser fingre for jer 🙂

  12. Jeg stoppede for 2 1/2 uge siden. Hun er godt nok kun 10 måneder, men jeg var så TRÆT.
    Det skete helt af sig selv faktisk, for hun sov en hel nat (for første gang) og så slog vi til! De 2-3 efterfølgende nætter var hun lige vågen et par gange men uden så meget gråd. Og nu kører det bare ?.

    Hun bliver ammet hver gang hun skal sove om dagen, dvs 3 gange. Så hun kan sagtens finde ud af det. Hun vågner nogle gange et par gangenes matten, men kun lige for at få et kram og så godnat igen.
    Hun har aldrig brugt sut eller andet, så vi er virkelig overrasket!!

    Rigtig meget held og Lykke ❤️

  13. Da min datter var 11 mdr var det helt naturligt for os at stoppe dagsamning da hun startede i dagpleje. Hun fik bryst når hun hjem om eftermiddagen dog og så om natten. For mine brystspændingers skyld trappede vi ned til flaske til nat og natamning ved 13 mdr. Da hun så begyndte at “pjatte” med brystet ved 13,5 mdr måske, der valgte vi at gå all in på natflasker. Nu ved 16 mdr sover hun i egen seng! Får en flaske som hun hygger natten igennem med. Thats it. Jeg fandt det og finder det stadig nødvendigt når hun hygger med os i vores seng at have tøj på som gør at hun ikke kan få adgang til baren ?

  14. Vi tog en kold tyrker med natamning. Hun blev forklaret det om aftenen, at hvis hun vågnede ville hun ikke få mælk. Det tog et par nætter før hun forstod det, men det gik overraskende let. Hun endte med selv at trappe ned i amningerne om dagen også, men jeg tilbød de amninger, jeg synes var mest hyggeligt; morgen, eftermiddag og til natten, og så kørte vi sådan, indtil hun begyndte at nægte almindelig mad, og så stoppede vi al amning ? men det føltes egentlig godt at fratage hende det ansvar det er, at vælge hvor længe vi skulle amme.
    Ønsker jer alt det bedste ❤️❤️❤️

  15. Jeg kan virkelig godt forstå dig! Jeg fik “nok”, da min datter var 13 mdr. Jeg havde trappet ned på dagsamningen (hvis det er et ord), men ammede til natten. Efter fire dage på sofaen, så skreg hun til putte amningen og kunne slet ikke fkndeud af det ? flere sagde, at det tager en uge, så har de simpelthen glemt, hvordan man gør… Så jeg håber, at i kan finde en god løsning. Og uden tvivl, du gør det også for hans skyld ❤️ alle bliver gladere med søvn.

  16. Vi var det samme igennem med vores datter. Hun vågnede hver halve, max en time og det var kun bryst der kunne få hende i søvn igen og far kunne heller ikk putte. Det var forfærdeligt til sidst og var så udkørt. Det var død hårdt den første nat, hvor hun bare græd og græd. Der var jeg med i soveværelset. Anden dagen tog far over og det gik allerede væsenligt bedre og hun sov – hold nu fast – 8 timer i streg før hun vågnede anden dagen og derefter sov hun stort set igennem. Det tog 3 dage, hvor dag 1 var klart værst. Jeg ammede hende i 9 måneder derefter, men ikke om natten. Det kunne hun fint finde ud af.

    • Hej Rikke,
      Her har vi præcis samme situation som med din datter.
      Vi ammer hver halve til hele timen – hele natten.
      Så vi skal også stoppe. Jeg ville bare spørge, om da i gik igang, ammede du hende så i søvn, eller hvor gik grænsen i starten? 🙂 Vh Sofia

  17. Åhhhhhh, jeg glæder mig til at læse alle kommentar her – Vores datter er 10 måneder, og jeg har gerne ville stoppe med amningen i længe. Vores datter tager ikke sut, og er også tilhænger af at bruge mig hele aftenen/natten som sut. Jeg kan lige så godt gå i seng sammen med hende, for så snart jeg prøver at trække brystet ud af munden på hende, vågner hun. Og jeg er rigtigt træt af det. Vi har bare ikke lige taget os sammen til at “tage kampen”, og da min kæreste sagde igår, nu gør vi det, kunne jeg alligevel ikke. Vi stoppede dagsamninger da hun var 7 måneder, og det gik meget nemt. ??‍♀️

    Jeg sender jer masser af pøj pøj, og er sikker på at I kommer mere friske og veludhvilet ud på den anden side.

  18. Vi stoppede amningerne om dagen først, fordi der var det lettere at distrahere med noget, i forhold til om natten, også følte jeg at han stadig havde brug for trygheden om natten. Efter en månedstid, hvor vi kun ammede om natten og til “godnat”, begyndte vi at tilbyde ham en sutteflaske med vand og mælk om natten, og hvis han ikke ville have den ammede jeg istedet. Gradvist ville han oftere og oftere gerne have flasken, og til sidst var det ikke nødvendigt at give ham bryst. Det tog en måneds tid, så var alle amninger skæret væk. Held og Lykke!❤️

  19. Det er så vanvittig stærkt gået, at du har kunne holde til natamninger helt til nu! Da vores datter på snart 14 mdr. rykkede på sit eget værelse, sov hun længere stræk og jeg ammede hende 1-2 gange i løbet af natten. (Måske fordi hun ikke vågnede med mine bryster i hovedet hele tiden). Hun endte også med at spise mere i løbet af dagen. Dermed trappede hun selv ned på amninger om dagen og til sidst var der kun én amning, når hun skulle sove. En dag for en måned siden bed hun mig for første gang, og de efterfølgende dage var det som om hun havde glemt hvad hun skulle gøre. – Og jeg havde pludselig ammet hende for sidste gang. Så alt skete helt af sig selv, det var så vildt!
    Lige nu putter hendes far hende. Hun græder og brokker sig, men hun er ikke ulykkelig. Cathrine fra Rockpaperdresses sagde på et tidspunkt, at de jo brokker sig, fordi det ikke er som det plejer, men de er så trygge ved deres far, så alt er godt. Det hjalp mig ret meget. Nu nyder jeg så meget at have “fri” om aftenen, for første gang i snart 14 mdr.
    Jeg krydser fingre for at alt går som I ønsker. I er seje!!

  20. Nu har jeg ingen erfaring med amning, da jeg er flaskemor, men alt vi har skulle igennem med vores store søn har taget ca 3 nætter. Altså ændringer i rutinen såsom ingen flaske om natten, godnat flasken, ikke blive vugget i søvn osv.
    det har hver gang været de HÅRDESTE nætter de 2 første nætter, hvor man på nat 2 har lyst til at kaste håndklædet i ringen og give op. Men på en eller anden måde har vi holdt ud og allereDe på nat 3 har den nye rutine virket. Så hold ud, drik en masse kaffe i morgen tidlig og hæng i! Jeg håber det virker trods det er forskel på flaske og amning ?

  21. Åh – sindssyg meget held og lykke. Jeg kunne komme med masser af “gode råd”, som forælder til en pige på 13 mdr. og som børnepsykolog, men jeg vil langt langt hellere bare krydse alt hvad jeg kan for, at det går præcis som du ønsker og håber. Det er jo skidehamrende hårdt, men som du selv siger, så skal I være i noget, som I alle kan holde ud af være i.

    Sender sovestøv og kærlige tanker til jeres kommende nat og nætter.

    • Hvis du føler, at jeg ødelægger ham, så giv mig gerne en heads up ? Kan ikke finde ud af, hvordan det er bedst, men det her virker som det bedste for os.

      • Du ødelægger ham kun, hvis du ødelægger dig selv. Mere end noget andet, har de små behov for nærvær, omsorg og kærlighed. Det er ret svært at give, når man ikke sover ? Ingen tvivl om, at amning også kan give nærvær og tryghed, men det kan gudskelov også opnås på anden vis.

        Vi trappede gradvist ud af amningen for et par uger siden. Vores datters søvnmønster var helt forfærdeligt. Mange nætter ammede hun en gang i timen, og endnu værre var det, at hun hver nat i 7-8 mdr. var vågen i et par timer ad gangen, og ikke kunne finde ro til at sove. Puha.

        Men nu er vi et sted, hvor jeg ikke ammer om natten og hun endelig sover betydeligt bedre. Det har gjort en kæmpe forskel og jeg håber sådan for jer, at I opnår det samme ❤️??

        Det ER altså bare skide hårdt, men jeg hepper på jer ❤️

  22. Held og Lykke med det..
    Her kører vi Morgen og eftermiddags amning, min dreng er 17 måneder.. og han nyder fortsat at blive ammet.. vi stoppede først med midt på dagen amninger (da jeg skulle på arbejde, han var godt 9 måneder).. noget tid efter måtte vi stoppe natamning, for at få noget mere søvn (kan ikke engang huske hvornår det var, men det var også far der tog den tørn).. nu får han en tår om morgenen, når han vågner (kl 5..) og så en eller to gange i løbet af eftermiddagen, alt efter humør og behov..det er skønt..elsker hyggen og trygheden ved det!
    Krydser fingre for at det går godt ? tak fordi du deler ?

  23. Hej Sofie,
    Jeg tillader mig at skrive til dig da jeg selv har været i nøjagtig samme sko som dig for blot få måneder siden med min nu 1 ½ årige søn. Jeg havde, som dig, også ammet ham i 15 måneder og oplevede nu at amningerne var blevet hyppigere og hyppigere og søvnen, for os begge, dårligere. Jeg var træt og udmattet og en bitter bitter kvinde. Vi stoppede fra den ene dag til den anden. Min dreng, Alfred, brugte ikke sut, bamse, nulleklud you name it – han brugte mig. Beslutningen var derfor endnu hårdere da jeg følte jeg svigtede ham… men jeg kunne ikke mere. Vi gjorde sådan at min mand tog over og stod for putningen og jeg sov i et helt andet rum så jeg ikke kunne hører hvis han græd. De første nætter var hårde hvor Alfred græd men ikke mere end min mand havde ro i det og følte at det bare var frustration over en anderledes rutine. Vi gjorde det at min mand og søn puttede sammen i sengen de første nætter og skabte en anden rutine men ikke en der var alt for anderledes end den oprindelige (vi har samsovet siden fødslen). Derefter skabte de en helt ny. Læste bog, puttet i egen seng og med så lidt voksen involvering som mulig (nemmere og mere holdbar rutine) og pludselig efter nogle nætter forstod Alfred forandringerne og følte sig tryg i dem. Med et havde han glemt brystet (hurtigere end jeg havde troet). Han har stadig samme rutine og han elsker det. Alle sover bedre og trives i det! Ha’ håb og hold fast. Min mand elsker at kunne være den der kan putte og hygge omkring ham om aftenen og det er vidunderligt ENDELIG at kunne sove en hel nat og nyde en aften uden et barn hængende i brystet ??❤️. You can do it.
    Hilsen en med-mor ❤️✨.

    Ps. Min lille fyr havde en skrækkelig appetit inden fjernelse af amningerne om natten. Efter…. det var et andet barn ???. Så god en appetit. Mange positive “bivirkninger” for begge!

  24. Vi gjorde et delvis stop. Jeg sov på sofaen 14dage. Men der var kun gråd 2-3nætter. Han fandt hurtigt ud af, at det kun var far. Vi skiftede sengetøj og fjernede lugten af mig.
    Men jeg fortsatte med at amme til nat, altså når jeg puttede ham. Den har vi først fjernet adskillige måneder efter.

    Håber det kommer til at gå rigtig godt❤️

  25. Vi stoppede natamning ved at hun sov alene. Fra at have sovet med mig i soveværelset – og farmand ude – rykkede jeg også ud, men puttede med amning og da det fungerede efter 1 lille uge, rykkede hun på eget værelse og farmand overtog putning, da var hun 13 mdr.
    Det gik over al forventning, og hun får stadig somme tider i løbet af dagen og altid npr hun vågner om morgenen. En sjælden gang putter jeg, og dee fåe hun nogen af gangene bryst, hvis hun fx er overtræt eller meget ked af det. Hun er på alder med Loui.
    Når det er sagt, så forstår jeg dig 100% Det er hårdt!
    Og vi var bestemt heller ikke enige.. men farmand var god til at lade mig tage det i mit tempo, det gjorde det nemmere!
    Kæmpe held og lykke

  26. Jeg har fortsatt amming på dagen med begge mine, 2-3 ganger (noen dager 4-5-6..). Dvs morgen, etter barnehage, og kveld/legging. Vi gjorde avvenning på natten rundt samme alder på begge, men det var lettere med eldste. Så hun sov hele natten fra litt før hun var et år. Yngste måtte vi prøve 2-3 ganger, men han har vel sovet hele natten fra han var ca et år, kanskje litt mer. Eldste fortsatte med morgen- og kveldspupp til hun var litt over 2 år. Da begynte hun å bite en del, av kjedsomhet. Så da ble det stopp da hun var vel 2 år 3 mnd. Yngste ammer jeg fortsatt morgen, kveld(legging) og ca en gang ila dagen(han er 14 mnd). Det har sklidd litt ut nå som alle er hjemme, og vi voksne er slitne. Så når han har våknet i de tidlig tidlige morgentimer pga fase eller tenner eller hva det nå er, så har han fått pupp. Det er jo ikke optimalt, men er en kort periode tenker jeg. Blir det slitsomt får mannen min ta noen netter igjen. I sum: for oss har det fungert veldig bra (og lenge) å avvenne på natten og fortsette amming på dagen. Heldigvis. For jeg har veldig lav toleranse for dårlig nattesøvn, men elsker alle de tingene du også nevner som kommer med ammingen ❤️

  27. Mega meget pøj pøj ❤️
    Glæder mig, på dine vegne, at du inden længe kan få din velfortjente søvn!
    Jeg har i “kun” 7 måneder ikke fået min søvn. Vi har haft en lille mus der de første 5 måneder har skulle vugges hele natten. Vi har sættet på “skifte hold” på en yogabold fra aften til morgen, hvor vi byttede midt på natten. Min mælk stroppede, desværre, så hun har fået flaske og far har derfor kunne hjælpe ?? Jeg ved derfor (lidt), hvor frygteligt det er, ikke at sove. Herhjemme forstår vi lige pludseligt godt hvorfor nogen bruger dét ikke at få sin søvn som tortur!
    Vi tog kampen da hun var 5 måneder, og nægtede bolden hele natten. Vi kunne ikke holde til det mere. Det var en kamp. Men stille og roligt begyndte hun at sove bedre. I dag, har hun i en måned sovet som en ?, kun én flaske om natten.
    Jeg ved derfor hvor FEDT det er at få lov at sove igen. Og ja, det gør SÅ ondt i vores hjerter når vores små er kede af det, men når det er overstået, bliver man lige lidt højere, fordi man klarede det… sammen. ❤️
    Og du og Louie fortjener jeres søvn.
    Varme tanker herfra ??

  28. Der nåede jeg også til, da min dreng var 1,5. Jeg gjorde det selv, da jeg ikke kunne andet, og det var mit klare indtryk, at han var stor nok til at forstå ret meget af det, og det gik virkelig meget bedre, end jeg havde frygtet. Forklarede ham, at han skulle tage en ekstra god ‘puttetår’, for i nat var brysterne ‘tomme’, de virkede ikke før det blev morgen. Havde smoothies og diverse snacks / skærm / whatever klar, mødte ham så anerkendende jeg kunne, trøstede og fortalte, at jeg godt forstod, han var ked af, at brysterne ikke virkede. Tror det tog 2-3 nætter, og var allerede meget bedre efter første nat. Held og lykke til jer ❤️

  29. Åh. Jeg havde det altså nøjagtig lige som dig da jeg stoppede natamningen da min søn var omkring 13 måneder- en knude i maven, men jeg følte, som du skriver, også et ansvar for at min søn kom til at sove bedre. Jeg var startet på job og kunne ikke hænge sammen længere. Jeg var træt. Jeg ammede ham til natten og tog op og sov hos min bror, hvilket jeg havde tænkt mig at gøre i en uge. Der gik tre nætter som altså ikke var så slemme ifølge farens udsagn og så sov han igennem i halvanden måned. Det stoppede så igen og nu sover han knap så godt, men det er en anden historie. Jeg ammede stadig til natten indtil han selv sagde fra hvilket jeg var så taknemmelig for at kunne. Jeg hepper på jer! Mange tanker til jer!

  30. Vi var igennem det samme herhjemme i december, da min datter var 8 mdr. Jeg havde ikke sovet lige siden hendes fødsel, ammede hver time hele natten, og jeg var færdig. Jeg havde givet mig fuldt ud for at give hende tryghed, men det begyndte også at være en ulempe for hende at det var den eneste måde hun kunne trøstes og sove på.

    Men jeg var så nervøs for det! Med mega ondt i maven tog vi en kold tyrker, hvor jeg flyttede i stuen. Første putning med far tog 40 min. Hun vågnede første gang ved midnat, fik noget vand og sov videre indtil hun blev ammet kl 3. Allerede på dag 3 sov hun igennem hele natten. Det var så vigtigt for os alle 3. For det slider. Det kan være at jeres vej bliver sværere, men der er lys for enden for alle.

    Jeg synes simpelthen at du er så sej. At du har overskud til at dele ud af sig selv til så mange mens energien bare er i bund. Jeg kunne selv absolut ingenting mens det stod på.

    Held og lykke med det hele. Alt det bedste herfra.

  31. Ohhh jeg kender det godt!
    Min søn var 10 mdr når jeg fil nok hvor jeg aldrig kunne gå ud efter han var lagt fordi han vågnede altid en halv time efter han sov og det var kun mig der kunne få ham ned med at amme og så tog han måske to timer i streg og så kom natten som til sidst var bryst hver 40 minut!

    Vi havde talt meget om det og prøvede altid at finde det rigtige tidspunkt “når vi var lidt mere udhvilet” “når far havde mindre travlt“ mv men vi udskudte det hele tiden. Indtil jeg en aften ved amning to siden han blev lagt Om ca 20 forsøgte på 40 minut (der kl 24) at amme ham færdig men han ville ikke af brystet uden at græde og jeg fik NOK

    Min kæreste tog over jeg flyttede mig i værelset ved siden af med ørepropper. Han græd i ca 40 min on off hos sin far som gav han kram og sagde nu skal mor sove. Han tog ham ud af værelset og sad i en stol ved vindue og kiggede ud med ham. Han faldt i søvn efter 40 min og sov til kl 6!!!!!! Jeg havde aldrig siden han blev født sover mere en 3 i streg

    Det var første nat og anden nat var bedre lidt opvågning men samme strategi og tredje nat var ok med 6 timer uden noget

    Jeg gav ham bryst om morgen kan ikke huske dagene og så gav jeg ham god nat amning (fordi han faldt hurtigt i søvn) i par måneder indtil han alligevel ikke faldt i søvn hvor jeg stoppede fra den ene dag til den anden ( mælken var også stort set væk)

    Alt i alt var det meget nemmere end jeg havde troet og jeg følte så meget lettelse ved at sige farvel til natamningen og den sure bitre kvinde?
    Pøj med det det vigtigste er nok bare at holde fast??

  32. Hej Sofie, vi startede med at hun fik flaske eller havregrød inden hun skulle sove, da hun var ca. 14 måneder, også ammede jeg om natten. Efter ca. 3 uger, stoppede jeg amningen om natten, som vi så erstattede med en flaske, og nogle nætter mere end 1 flaske. Men primært kunne jeg få hende til at falde i søvn igen, ved at nusse hende på ryggen og give tryghed ved at hun lå hos os i sengen. Jeg ammede stadig et par gange i løbet af dagen indtil hun var ca. 16 måneder, og stoppede helt omkring februar. Her for 14 dage siden, flyttede vi så tremmesengen ind på hendes eget værelse og nu oplever vi flere nætter hvor hun sover igennem ??? hun er 18 måneder nu, så for os har det fungeret at tage et skridt af gangen, også har det været min mand der har givet flaske de første mange måneder og puttet til natten.

  33. Jeg er meget spændt på at høre, hvordan det går. Og læser alle kommentarerne her med stor interesse, da jeg selv er begyndt at tænke over, hvordan vi en dag skal stoppe. Jeg har ikke selv nogle erfaringer, men min mor brugte samme metode til mig da jeg var omkring 1 år. Kold tyrker simpelthen. Det var svært sagde hun, men det tog tre dage og så sov jeg hele natten uden mad. Det er godt, at I gør det der føles rigtigt for jer ☺️

  34. Kæmpe meget pøj pøj med natten ❤️
    Glæd dig til at sove godt om natten igen, det er helt fantastisk, når det sker. Overskuddet er et helt andet. Sender god energi jeres vej. Har desværre ingen erfaringer, for min søn har fået flaske fra 4 uger.

  35. Jeg er alene mor, så havde ikke nogen til at tage over et par nætter. Jeg gjorde det at jeg ammede ham til natten også var der lukket. Det tog tre nætter så forstod han det. Når han vågende vuggede jeg ham til han sov igen. Vi fortsatte med amning lige inden han skulle sove ca 1 måned efterfølgende så stoppede jeg også det. Så for mig virkede det at trappe ud stille og roligt. Var stoppede med at amme om dagen 8-9 måneder før det her. Held og lykke til jer alle, håber det bliver rigtig godt for jer <3

  36. Jeg ammede konstant om natten i 6 måneder. Så da min søn var 9 mdr stoppede vi med natamningerne – og det var ekstremt hårdt. I tre dage. Han var meget ked af det, så det blev jeg også. Men vi holdt fast og efter tre dage blev det meget bedre. Han vågnede dog stadig om natten og var vågen i længere tid, og det varede ved længe. Men det var stadig bedre fordi vi kunne deles om det.
    Dagsamningerne kunne jeg heldigvis fortsætte med i 18 måneder, så havde jeg ikke mere mælk. Så det kan godt lade sig gøre.

  37. Hej Sofie

    Jeg havde stor held med at stoppe natamning men fortsat amme om dagen. Jeg stoppede nok med at amme min dreng om natten, da han var et lille år. På det tidspunkt blev han dog også kun ammet 1-2 gange om natten. Det gik rigtig fint, og jeg ammede fortsat, inden han skulle sove om aftenen uden problemer. Min søns søvn blev dog først bedre, da amningen stoppede helt – men han sov i forvejen nok ca 6 timer i streg, før han vågnede og skulle hjælpes videre i søvnen. Og så er sutten min drengs bedste ven, så det bliver en kamp til den tid ?

    Held og lykke, jeg hepper på jer!

  38. Åh, jeg kan så godt følge dig. Ammede den store til han var 3,5 og den “lille” på 18 mdr. ammer jeg nat og dag- og tandemammede jo så et års tid. Og det er så hårdt ind imellem! For mig lyder det voldsomt at skulle undvære både mor og amning fra den ene dag til den anden- men det mærker du jo allerede kan jeg læse <3 Det skal fungere for alle, og du skal også kunne være i det.. Og det her er sagt med al forståelse og kærlighed fra en træt mor til en anden, virkelig. Men hvis du, som voksen, velovervejet og i stand til at tænke rationelt og kæde årsager sammen, ikke kan holde ud at være der sammen med ham mens det står på, hvordan mon så han har det? Jeg vil sådan håbe for jer alle at det kommer til at gå så fint, men også håbe at I finder en anden vej hvis det bliver for voldsomt for ham. Al mulig held og lykke til jer <3

  39. For et år siden gik jeg ned med en slem omgang stress. Min psykolog spurgte mig, om jeg havde afbrudt søvn. Da hun hørte, at jeg ammede 3-4 gange i løbet af natten, sagde hun, at det skulle stoppe. Jeg flyttede ind i et andet værelse og min kæreste overtog nætterne. Det gik virkelig godt. Jeg ammede hende i søvn og hun kom kom ind til mig om morgenen og fik en morgenamning. Jeg ammede hende også en gang i løbet af dagen. Hun var lidt over 12 måneder der.

    Børn er forskellige, og bare fordi der fungerede for os, betyder det ikke, at det fungerer for alle, men der er muligvis håb. Jeg krydser fingre for, at I får en bedre søvn ??

  40. Åh Sofie! Jeg har været der.. med storebror fra ‘16. Jeg kunne til sidst ikke kende mig selv. Den manglende søvn gjorde mig til den dårligste version af mig selv. Samtidig havde jeg det som dig -jeg ville jo gerne give ham trygheden og nærheden som de sindssyg mange natteamninger jo også var.

    Vi gjorde helt som jer. Jeg sov 4-5 nætter på sofaen og far puttede og sov med vores søn i sengen. Han blev trøstet med kys og kram, en tår vand og FAR. Det gik faktisk OVERRASKENDE godt og nemt selvom mit hjerte gjorde ondt og jeg havde lyst til at blande mig og droppe det hele og bare hengive mig til at være vågen natmad. Når de vågnede om morgenen lå de først og hyggede og puttede lidt og så fik han en tår babs af mig. Ikke i sengen men et “neutralt sted”. De første par dage ammede han lidt mere end normalt om dagen.

    Søvnen…. helt ærlig så blev hans søvn ikke bedre. Han vågnede stadig mange gange om natten og var faktisk over 2 år før han “sov igennem” for første gang. Han sover bare uroligt. Det gør han stadig som knap 4 årig i dag. Men for MIG betød det jo en natlig frihed så vi kunne dele nætterne op og skiftes til at være på så jeg kunne sove.

    Vi fortsatte amningen om dagen og det fungerede så fint.

    Kram til dig og jer! Jeg håber det kommer til at gå nemt og godt!

  41. Kære Sofie.
    Jeg har ikke en masse gode råd, da min datter selv droppede natamningen, da hun var 6 mdr. Men jeg hepper på jer!
    Kh

  42. Hvor er du sej at have klaret det så længe!! Det skal nok komme til at gå, for os tog det 3 nætter hvor far tog over om natten. Vi indførte i en periode en amme-stol, altså det eneste sted jeg ammede min søn i et par uger var i en bestemt stol i lejligheden. Og det var ikke i det rum, hvor han sover. Ved ikke om det havde nogen betydning, men det talte et meget tydeligt sprog til vores søn om amning stadig var hyggeligt og dejligt, men kun på bestemte tidspunkter. Rigtig meget held og Lykke!! Og sejt gået af Mads, det skal han nok klare!

  43. Åh, jeg kan så meget følge dine tanker og frustrationer. Vi var igennem helt det samme. Jeg ammede vores yngste datter i søvn hver aften (og elskede det) og mange gange hver nat (elskede ikke den del helt så højt) indtil hun var 18 mdr. og én dag fik jeg nok, så overlod putning og nætter til min kæreste og frygtede det værste. Det tog seriøst ÉN nat! Én! Hun har kaldt på mig flere nætter siden, men har ikke været rigtig ked af det. Det er så skørt, altså. Jeg ammer stadig nogle morgener (og nogle gange om eftermiddagen) og det fungerer så godt. Uafbrudt søvn er den vildeste luksus. Hvem har brug for spaophold, når man bare kan få 6-7 timers søvn i streg. ?

  44. Tænker det måske kan forvirre lille Louie, hvis han må få om dagen, men ikke om natten :/ og processen kan komme til at vare længere.
    Mit råd vil bare være at holde ud! Han kan få en tår vand hvis han er tørstig, og det finder han nok hurtigt ud af er kedeligt 🙂 I kommer så meget bedre ud på den anden side! Efter 4-5 nætter vil det se lysere ud, og I kan se frem til mere sammenhængende søvn, samt han automatisk vil spise mere rigtig føde.

    Jeg ammede selv min datter til hun var 2 år. Flere gange om dagen og hele natten lang 🙁 det var ulideligt de sidste måneder, så jeg kan virkelig forstå hvordan du har det. Til sidst var jeg ved at eksplodere inden i, af frustrationer og udmattelse, så jeg endte med at tage væk hjemmefra i 2 dage. Det gik overraskende godt, hvilket jeg slet ikke havde forventet.

    Held og lykke <3

  45. Min dreng var 18 mdr., da vi stoppede. Han elskede babserne og ville ammes dag og nat, indtil det blev for meget! Til sidst sagde jeg bare, at brysterne ikke virkede mere og så klistrede jeg brystvorterne med plaster. Han prøvede at sutte, men det virkede selfølgelig ikke. Han accepterede det overaskende fint og forstod at mælkebaren var ude af funktion ? og så måtte jeg sove med sport bh på i flere dage, for at holde brysterne væk ? jeg vil sige at det er nemmere at slutte helt end delvis, så de bedre kan forstå det ??‍♀️ Jeg ville selv være med til at trøste ved ammestop, så at ikke alt blev taget væk på en gang. Dette fungerede rigtig godt for os. Han er nu 3 år og elsker stadig babserne ?

  46. Hej Fie mor ❤️
    Rigtig godt indlæg ? Jeg føler virkelig med dig i forhold til at få så lidt søvn. Jeg er sikker på, at det er den rigtige beslutning, og at det nok skal gå godt, selvom det bliver hårdt. Forhåbentlig kommer Louie til at sove nogle flere sammenhængende timer, når Mads giver ham en flaske – det synes jeg plejer at virke herhjemme når Emil giver Norr en natflaske, så jeg kan sove lidt. Jeg hepper på jer ? Kærlighed herfra ?

  47. For en innsats du har gjort, virkelig imponerende. Skjønner godt at du er trett nå, du har virkelig fortjent en god, helst flere, natt søvn! Ønsker dere masse lykke til! Det blir nok godt for alle om dere får sove lenger. Heier på dere❤️

  48. Jeg kender din følelse!
    Jeg har selv en dreng på 15 måneder som sover ligeså dårligt som din Louie.
    For en uge siden tog jeg beslutningen om at nu skulle det være slut med natamning (efter laaaang betænkningstid!) Jeg kunne ikke mere, var træt helt ind i mine knogler! Jeg tog selv kampen med ham, da min kæreste ikke ville kunne være i det. Det var hårdt, men han sover bedre nu! Han vågner stadig flere gange om natten, men han falder i søvn igen så snart jeg tager ham op, og han kan se han ikke er alene. Dog ender han i vores seng hver nat, men starter i sin egen hver aften.
    Nu er det helt slut med at amme, for at gøre det nemmere for ham, og det har virket for os.
    Alle familier er forskellige, og man skal gøre det der føles rigtigt for sit barn og sig selv – som min sundhedsplejerske sagde til mig, I er to som skal stoppe i det her amning, han er klar når du er ♥️

    Tak for at måtte følge med i jeres liv!

  49. Vi er også lige gået igang med min lille pige på 9 måneder. Jeg kan heller ikke mere og hun vågner præcis ligesom louie, det er også ca. en gang i timen og hvis jeg er heldig tager hun et par timer. Vi er på dag to hvor jeg er med til at tage kampen. Hun ligger dog stadig i vores seng, da jeg føler det er for meget for hende at tage de to kampe i en og vil helst ikke at hun føler sig utryg eller svigtet. Men i nat vågnede hun hver time, accepterede dog at hun ikke fik noget og lagde sig til. Kl. 4.30 blev hun dog sur på sin mor over at jeg ikke gav hende noget og hun vente sig om til sin far, hvilket passede mig meget godt for jeg var på randen til at hive patten frem. Vi deler det derfor lidt. Hun vil indtil videre stadigvæk gerne ammes inden puttetid og igen om morgenen når vi står op.
    Jeg håber på det bedste og vil glæde mig til at høre om jeres proces.
    P.s. det har hjulpet mig vildt meget at følge med og vide at jeg ikke er alene med sådan en natspiser. Samt de følelser der følger med i selvfølgelig at ville dem det bedste indtil man begynder at ofre for meget af sig selv og det jo selvfølgelig heller ikke er det bedste for dem.

  50. Forstår dig så godt. Det er så hårdt at være k. Du er for sej at havde stået det igennem så længe. Jeg ammede min ældste datter til hun var 19 mdr. Hun har altid sovet elendigt og havde held med at stoppe natamningerne før hun var et år. Derefter ammede jeg problemfrit morgen, eftermiddag og aften indtil hundeliv skar eftermiddag og aften væk hen ad vejen. Og til sidst glemte hun morgenamningen, som hun ellers elskede. Nu ammer jeg lillesøster på 8 mdr og håber på at kunne amme lige så længe. Mange tanker og kram til dig. Håber det lykkes ❤️

  51. Ingen tvivl om at I skal lave om på det, hvis det ikke fungerer for jer! Prøv at afkode hvad hans behov er, når han søger brystet om natten. I hans alder er det næppe mad, men måske tryghed, smertelindring, grounding eller nogle af de andre ting amningen giver. Det kan give en ide om hvad der bedst erstatter brystet og tilgodeser hans behov <3

    To "myter" jeg studser over – og undskyld, det er virkelig ikke for at gøre det sværere! 1. Små børn har ikke samme behov for sammenhængende søvn som voksne – det er naturligt for dem at vågne ofte og tjekke at der er nogen der passer på dem. Længere søvnstræk er godt for mor, men ubetydeligt for barnet. 2. Far er ikke lige så god som mor. Der er én primær omsorgsperson, og så nogle sekundære. Far kan komme tæt på, der kan være en super stærk tilknytning til far, og jeg er ikke i tvivl om at han kan klare opgaven! -men rent biologisk er der ingen der kan erstatte mor.

    Jeg håber virkelig I får succes med det, og finder en balance du kan trives med!

  52. Held og lykke ❤️
    Ved min første der stoppede jeg spontant, med ‘jeg-kan-ikke-mere’ følelse da han var 22 mdr.

    Samme følelse fik jeg ved nr. 2, da hun var 12,5 mdr.

    Den største fandt et modermærke på indersiden af min arm, som han begyndte at nulre. Det gør han stadig som nu 4årig ? Nr. 2, reagerede ikke på ammestoppet.

    Kender alt til artikler om at det ikke behøver at betyde at barnet sover bedre, spiser mere osv.
    Men begge mine begyndte både at spise og sove, så selvom det ikke er en garanti, ja så kan det altså godt være tilfældet. ?? Håber det også sker for dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.