Hjem Stort og småt Tre episoder jeg ikke er stolt af

Tre episoder jeg ikke er stolt af

af hellosofie

Åh ja. Der er så meget på instagram om alt det, som man har opnået, alle de steder man har set, alt det man har gjort og alt det man elsker. Meget af det, som man gør godt. Men så sad jeg her den anden dag og tænkte over, hvordan jeg i mine 30 år har rodet mig ud i noget, som jeg faktisk overhovedet ikke er særlig stolt af. Og ligesom så meget andet i mit liv, så synes jeg, at I skulle inddrages i det – og for ikke at lade mig hænge, så er I selvfølgelig altid velkomne til at bidrage med ting, som I ikke er stolte af 😀

1. Da jeg lukkede Gustav inde på legeværelset
Ja, jeg ved godt, at det her ikke er super pædagogisk, men de fleste af os har været der. Håber jeg. Og jeg er blevet klogere, heldigvis. Vi var lige flyttet til Hørsholm og huset var ikke helt færdigt; der var lidt maling og dørkarme, der manglede kærlighed – og tilsyneladende også et dørhåndtag.

Jeg var højgravid og Gustav havde en dag. Ja, og det samme havde jeg så også. Jeg kunne ikke få Gustav beroliget, og han (af grunde jeg ikke kan huske) skreg og grinte af mig og var helt ved siden af sig selv. Så til sidst blev jeg selv et 2-årigt barn og sagde til Gus, at han måtte gå ind på legeværelset og komme ud, når han var klar til at være sammen med mig igen (ja, og det er her jeg ikke behøver pædagogiske indspark, fordi jeg godt ved, at det ikke er helt optimalt). Så jeg puffer ham ind på legeværelset og lukker resolut døren. Og dér står jeg med dørhåndtaget i hånden, og Gustav, der er lukket inde på værelset. Shit, det var et ømt og sørgeligt syn, da jeg stod der og græd sammen med Gustav igennem det lille hul i døren. “Undskyld, undskyld, undskyld Gustav, mor hjælper dig ud nu!”. Jeg ringede i panik til Mads, som fik mig guidet hen til en skruetrækker, så jeg på den vis kunne åbne døren igen. Jeg havde så. dårlig. samvittighed og følte mig som årets lortemor, faktisk i sådan en grad, at jeg aldrig delte det på Instagram (og jeg deler ellers det meste), fordi jeg var bange for, hvad andre ville sige om mig. Nåh men, der er gået halvandet år, og jeg har ikke siden lukket Gustav inde – heldigvis 😀

2. Da jeg solgte en seng – uden at have målt den
Da vi skulle flytte ud af lejligheden solgte vi vores seng. Et ganske fint sengestel fra IKEA med skuffer under, så man kunne opbevare ting. Jeg valgte at give det væk, hvis personen selv hjalp med at skille det ad og bære det ned, da jeg var 6 måneder gravid. Hvis I har fulgt med i et stykke tid så I måske, at jeg spurgte, om nogle ville have det på Instagram.

En sød kvinde, der selv havde en lille én derhjemme, ville gerne have stellet. Hendes kæreste kunne ikke hjælpe, så hun fik hun sin mor med. De boede lidt væk fra København, men hendes mor var sød at hjælpe og vi satte os for at få stellet til at passe i hendes mors Volvo. Vi hjalp hinanden og fik skilt stellet ad og hun og hendes mor fik bakset det ned fra 3. sal og ind i bilen. Vi krammede og jeg var glad for at kunne hjælpe – og glad for at være kommet af med sengen.

Dagen efter får jeg en besked. En rigtig træt besked. For den seng, som jeg havde givet væk og sagt var 180 i bredden – den var faktisk kun 160 i bredden. Helt seriøst, hvor stor en idiot har jeg lov til at være. Jeg var simpelthen så skråsikker, at jeg ikke engang målte sengen inden denne søde kvinde tog hele vejen til København med sin mor og slæbte stellet hjem. Dagen efter havde de brugt nogle timer på at samle stellet igen, men da de skulle lægge deres madras ned i stellet, så var det alt for lille. Jeg kunne næsten ikke være i mig selv og kunne ikke andet end at skrive undskyld 100 gange – i det mindste havde det ikke kostet penge, but still. Jeg tror ikke, at hun følger mig mere (I wouldn’t!), men hvis du gør og læser dette, så håber jeg vi en dag kan grine af, hvor totalt kikset det var og undskyld – du kan tro, at jeg ikke er stolt af den episode.

3. Da vi glemte vores venners barnedåb
Ja, overskriften taler lidt for sig selv. Gustav var 13-14 måneder, det var søndag og vi havde ingen planer. Vejret var ret fint, så vi tog i zoologisk have. Gustav havde lært at gå lidt, så vi tullede rundt i ZOO og som altid delte jeg hist og her fra dagen.

Dagen efter tog vi på arbejde i Deloitte som altid. Omkring frokost logger jeg på Instagram og scroller lidt ned i mit feed. Vores venner har lagt et billede op fra en kirke, hvor de holder deres lille pige og lidt tekst om, hvor glade de var for dagen i går og dem, der kom og fejrede dem. Holy shit. Pludselig ringer der en klokke og jeg ringer til Mads og panikker. Han panikker, og vi checker vores facebook-chat. Og dér for nogle måneder siden har vi fået en invitation i en besked – og jeg har skrevet, at vi glæder os og selvfølgelig gerne ville komme.

Jeg fik aldrig skrevet dåben ind i vores kalender og vi fik ikke talt med dem siden vi fik invitationen. Jeg kan forsøge at komme med en masse undskyldninger, men jeg har ikke nogen. Det er simpelthen så ufatteligt pinligt at glemme sine venners første babys barnedåb. Vi sendte blomster og skrev undskyld 100 gange og da de er skide søde, så skrev de, at sådan kan det gå og det var selvfølgelig ærgerligt. Vi har set hinanden siden og alt er okay, men det er en stående joke herhjemme (og en ægte skræk), at vi glemmer en aftale. Hver weekend, hvis vi ikke har planer, så lægger vi lige hovedet i blød. Har vi glemt en fødselsdag? En dåb? Skulle vi have været et sted? Jeg har en virkelig god hukommelse og normalt kan jeg huske de fleste dage og datoer uden kalender, men det er svipsere og jeg har lært af min erfaring 😉

Vi ville sådan have ønsket, at nogle af vores andre venner liiige havde givet os et kald på dagen. De har siden hen sagt, at de godt overvejede, hvor vi var henne 😀 Da de loggede på Instagram kunne de se, at vi bare var i zoologisk have. Ej, bare jeg skriver det, får jeg lyst til at grave mig ned! De valgte ikke at ringe… fordi… måske vi bare ikke havde lyst til at komme. Haha. Nåh, det er tilgivet, men vi har ikke glemt det herhjemme og vi lader det aldrig ske igen (håber vi).

Pleease lad mig ikke hænge. Hvis I sidder inde med lignende fuck-ups, som du ikke er utrolig stolt over, så del dem endelig med mig. Jeg er af den overbevisning, at det hele bliver meget nemmere, når vi taler om det 😀

/S

29 kommentarer
94

Du vil måske også gerne læse

29 kommentarer

Louise 2. marts 2020 - 20:23

Nr 1 med Gustav har jeg også gjort (uden dørhåndtaget), men den skulle du alligevel ikke stå alene med.
Jeg er engang kommet til at afsløre at et vennepar ventede en baby i en Facebook-messenger i en gruppe med 6 venner – jeg var helt sikker på de andre allerede vidste det. Fuuuuuck hvor var det flovt😩😭

Svar
Julie 2. marts 2020 - 20:31

Pga nr 3 skriver jeg altid aftaler ind i kalenderen med det samme er lavet. efter et par bommerter 🙈 Ses stadig med min første mødregruppe men ikke så tit igen – en dag jeg er til træning kommer jeg ud til omklædning og mim mand har ringet 10 gange. Jeg ringer lidt bekymret op og han spørger om jeg havde glemt noget – min mødregruppe havde en aftale med mig HJEMME HOS MIG! Aj jeg var flov altså 🙈

Svar
hellosofie 2. marts 2020 - 20:39

Haha GENIALT 😀 Håber din mand kunne underholde dem!

Svar
Line 2. marts 2020 - 20:32

Tak fordi du deler.

Jeg skrev i dag til dig på insta at du er genial at følge! Og her tænker jeg især på din ærlige tilgang til motherhood.. jeg er helt enig i din betragtning on vigtigheden af at vi snakker om både det vi er stolte sf og også det vi er mindre stolte af.

Noget af det jeg virkelig øver mig på er ikke at hæve stemmen.. det sker dog og når det sker er jeg virkelig ikke særlig stolt af mine “parent skills”.

Svar
Stine 2. marts 2020 - 20:37

Jeg har også sat min datter i en dum time-out på samme måde som nr.1 (dog uden at døren gik i udu). Og havde det SÅ dårligt bagefter.
Nu er jeg gået over til, at jeg giver mig selv voksen time-out på badeværelset, bare 3 min, så jeg ikke bliver skidesur.
Og i går hvæse-råbte jeg GODNAT, så surt til hende, at jeg stadig har det dårligt. 1 timers putninger er simpelthen så udmattende.
Av.

Svar
Line 2. marts 2020 - 20:41

Nu er det godt nok ikke mig, der har lavet dette fuck up, men mine svigerforældre har lavet noget lidt a la jeres barnedåbs historie.

Da vores datter, deres første barnebarn, skulle døbes for to år siden havde de ikke lige fået kigget på invitationen, så de kom hen til kirken 20 minutter efter dåben var færdig. Svigermor toppede den lige op med at drikke sig fuld (ved en fejl, bevares) til ‘festen’ efterfølgende, og opførte sig relativt pinligt og grænseoverskridende resten af dagen, så min mands søster måtte agere buffer overfor resten af gæsterne. 🤦🏻‍♀️😅

Svar
Anne 2. marts 2020 - 20:47

Da min kæreste og jeg var forholdsvis nye i vores forhold havde jeg mødte nogle af hans venner et par få gange og jeg havde ikke helt styr på hvem der var hvem, hvad de hedder, hvad de lavede og hvem de var kærester med.
På en konference med arbejde møder jeg tilfældigvis en af vennerne som jeg kun har mødt 1 gang tidligere. Vi hilser på hinanden og i et desperat forsøg på at small talke spørger jeg “skal du så også med til Sørens polterabend på lørdag?” hvortil han bare svarer “Øhh, det er mig der er Søren” 😳
Fuck, det var ingen mulighed for at redde den og jeg måtte gå hjem til mig kæreste og fortælle at jeg havde afsløret overfor Søren at hans polterabend skulle holdes kommende lørdag.

Jeg tror jeg er blevet tilgivet af kæresten og hele venne-flokken, men de joker stadig med at jeg ikke må vide noget der skal holdes hemmeligt🙈

Svar
hellosofie 2. marts 2020 - 20:48

Ej, jeg elsker alt ved den her historie. Man vil bare så gerne grave sig selv NED! 😀

Svar
Camilla 2. marts 2020 - 20:57

Min datter var 3 mdr gammel. Min kæreste skulle stå fadder til hans fætters på 4 mdr. Glemte vi barnedåben – ja. Måtte de tilkalde en radon fadder fordi man skal være X antal faddere til en dåb – ja. Har de tilgivet os – næ. Så den er egentlig ikke rigtig sjov, men eddermanme pinlig. Vi blev kimet ned og kom naturligvis i al hast til festen, meeeen de var ikke sådan ægte glade for at se os 🙈

Svar
hellosofie 2. marts 2020 - 21:15

Oh my gawd. Avs (og jeg griner og det er ikke sjovt og jeg føler med alle parter) <3 😀

Svar
Christina 2. marts 2020 - 21:01

Jeg glemte min fars fødselsdag. Godt nok havde vi ikke nogen aftale om at ses, men jeg kom først i tanke om det en uge efter, hvor jeg var på ferie og skamfuldt måtte ringe til ham… han havde ikke selv nævnt noget, når jeg havde sendt billeder fra nogen af de første dage på ferien, men mon ikke han synes, at jeg var temmelig selvoptaget 🙈

Svar
Sophie 2. marts 2020 - 21:04

Tak, bare tak for at dele alt det! Jeg har også været højgravid med nr 2 og var også flyttet med en 3
Årig. Min mand arbejdede stadigvæk i den anden ende af landet. Så der stod jeg mellem flyttekasser, 7 måneder henne i graviditeten og med en 3 årig, der forståeligt nok ikke forstod, hvorfor vi var flyttet fra alle hans venner i opgangen og hvorfor far pludselig var væk hele tiden! Hans reaktion var den samme: skrige og kaste med ting – og grine, hvis mine hormoner gik ned på hans niveau. En dag kammede det bare over, og mens han stod på 1. sal og grinte, mens han stod med et eller andet, som han bare ikke skulle kaste med, satte jeg mig hulkende nede forenden af trappen med armene over kors og sagde højt ( i afmagt) “Hvis du ikke stopper, vil jeg ikke være din mor mere” og så hulkede jeg endnu mere og ringede til min mand, der fik mig ned igen – aldrig har jeg krammet min ældste søn så meget og haft det så skidt! Men alle bliver pressede og glatter ud med verdens største is❤️

Svar
Karina 2. marts 2020 - 21:17

Uuuh jeg krummede tæer over mig selv denne weekend. På vej hjem med toget fredag aften kl 23 (efter teatertur med veninde) var der en der sagde stort hej til mig da vi ventede på at skulle af. Jeg var ét stort spørgsmålstegn og måtte spørge “øøh, kender jeg dig?”, og først da hun kaldte mig E’s mor, genkendte jeg pædagogen fra vuggestuen. SÅ pinligt altså!!!

Svar
Michelle 2. marts 2020 - 21:20

Når jeg læser kommentarer, kommer jeg i tanke om, jeg engang også har glemt min fars fødselsdag. Var en umulig teenager, som boede hjemme, men sjældent var hjemme. En dag stod min mor og lavede kage, og da jeg spurgte, hvem den var til, svarede hun far, som havde fødselsdag for to dage siden.

Min pinligste mom episode var da vi var i USA, og jeg i frustration sparkede til min 3 årige søns spand med krabber, fordi han ikke hørte efter. 😂🤦‍♀️

Svar
hellosofie 2. marts 2020 - 21:58

Hahah jeg føler den med krabberne. Håber ikke nogen kiggede 😀 😀 😀

Svar
Amalie 2. marts 2020 - 21:23

En varm sommerdag i Køge parkerer jeg bilen med Elliot på forsædet, han var 1,5 år og sad med ansigtet vendt mod ruden.
Jeg slukker bilen og af uforklarlige årsager lægger jeg nøglen på den der armpude i midten, går ud, lukker døren og tager klapvognen ud af bagagerummet og i det jeg smækker bagagerummet hører jeg bilen sige “klik”!!! Elliot havde fået fat i nøglen og trukket på lås. Jeg panikkede fuldstændig og ringede til min mand som skulle møde os i Køge. Han var 10 min væk men havde på mystisk vis min ekstra bilnøgle i sin bil (tal lige om held). Solen stod seriøst lige på ham og jeg prøvede panisk at underholde ham fra den anden side af ruden med sange og YouTube på telefonen. Jeg stod klar med hjulet fra klapvognen så jeg kunne smadre ruden hvis han skulle begynde at få det dårligt. Alt endte heldigvis godt men shit jeg havde det dårligt!

Svar
Linette 2. marts 2020 - 21:31

Jeg er sådan en, der deler alting med min kæreste. En dag siger en af mine veninder, at hun har planlagt at være sin kæreste utro med en anden fyr. Jeg ringer til min kæreste, men han tager ikke telefonen, så i min iver skriver jeg en sms hvor der står “Ej nej nej, *biiib* vil være sin kæreste utro og har allerede planlagt en aftale med den anden fyr i weekenden!”
Gæt hvem jeg får sendt den til.. jep, min veninde. There was no coming back from that one.

Svar
hellosofie 2. marts 2020 - 22:01

Åh gud nej, det er så pinligt og det sker ALTID. I er ikke venner i dag? 🙈

Svar
Nina 2. marts 2020 - 22:16

I december 18 er jeg ude og købe julegaver med min søster, hvor jeg møder en af mine bedste veninder.
I ren begejstring udbryder hun ‘eeej må jeg se om der er kommet mave!’ Jeg var 8-10 uger henne.. det vidste min søster ikke. Det skulle have været en overraskelse til familien til jul..
Jeg ryg crawlede resten af den shopping tur med historier om hvor fuld jeg havde været til julefrokosten osv, men den kunne slet ikke reddes.
Det er heldigvis blevet en god joke idag, når man træder i spinaten 😜

Svar
Anne 3. marts 2020 - 0:15

Dengang jeg sagde “ej, tillykke med maven!” til den forkerte Camilla på mit gymnastikhold. Føk.

Til gengæld blev jeg selv senere udsat for en meget snakkesaglig ekspedient, som umotiveret spurgte om jeg “måske så var gravid med nr to nu?” og sigende kiggede ned mod min knapt så gymnastiktrænede mave 1 år efter graviditeten.

Lesson learned!!

Svar
Natasja 3. marts 2020 - 6:52

Jeg har også glemt en barnedåb.
Det var simpelthen så pinligt!

Har boet med moren til dåbsbarnet de fleste af mine teenageår. Hun skrev en besked ved 14/15 tiden, fik så ondt i hjertet – kunne jo ikke nå at komme.

Havde helt glemt det. Fra den dag af, begyndte jeg at bruge kalender for alvor (det ef ca. 7 år siden)

Svar
Sanni 3. marts 2020 - 7:49

For 15 minutter siden skulle jeg forsøge at få vores toilet til at stoppe med at løbe. Jeg satte min datter på 11 mdr på gulvet, og hun blev med det samme bundulykkelig. En skrigende baby og et møgtoilet der ikke ville samarbejde.
Jeg blev så presset at jeg sparkede til soveværelsesdøren…som faldt af. Min datter græd. Jeg græd. Og klokken er ikke engang 8.
Jeg er klar til at den her dag slutter før den overhovedet er startet 🥴

Svar
Anne 3. marts 2020 - 7:55

Jeg er ikke helt kommet til, at dette er sjovt – endnu. Men i fredags glemte jeg at lukke min vandflaske, for jeg skulle skynde mig at hente i børnehaven, siden min søn på tre havde haft en rigtig kedelig og trist dag, da jeg kommer derhen er der vand i hele rygsækken OG i min arbejds-computer… Det er løbet lige ind i strømforsyningen, mens min kollega først hældte et glas vand og ugen efter en kop kaffe i sin laptop, uden at der skete noget. Lille Magnus på fire år siger så til mig: Man skal huske at lukke sin vandflaske! No shit Sherlock! Dajeg kom hjem, gik jeg helt i panik og brugte en hårtørrer på den, sådan en bliver varm, og jeg smeltede derfor to taster – og højst sandsynligt hele indmaden… Flot.

Svar
Siri 3. marts 2020 - 9:52

Den gang jeg bodde i Danmark, og var til pub-crawl i Hubro. Dette var i den store Kim Larsen-tiden og jeg var vilt glad for hr Larsen. Inne på en pub sitter der en mann som ligner usannsynlig på selveste skjalden, og siden jeg alt hadde litt innomhus, måtte jeg selvfølgelig påpeke dette for stakkaren. Han likte det ikke, men jeg fortsatte aftenen med å påpeke det når jeg gikk forbi bordet hans. Mens jeg sto og gang ved baren, kommer det en liten mann humpende på krykker, og bestiller en øl. Jeg venter på en liters mugge med øl, og i det den kommer, vender jeg om og ser at den lille dverg er han jeg synes ligner Larsen. I det jeg for n’ te gang skal minne mannen på hans likhet, tar han krykken, slår den over disken, og vups velter min øl og knuser, rammer min arm, og jeg ender opp med et livslangt arr, 8 sting på Hobro hospital, og en flovhed over min insisterende attitude….Siden kan folk ligne akkurat den de vil, jeg vil aldri si det til vedkommende og i alle fall ikke med alkoholer innomhus. Ikke stolt….

Svar
hellosofie 3. marts 2020 - 12:57

Det er seriøst den mest syrede historie! 😂😱 Men det er vel også lidt hans skyld at du endte på hospitalet må man sige 😅

Svar
Maria 3. marts 2020 - 15:32

Har engang råbt af en mand at han ikke måtte cykle på fortorvet. Han stod på den ene pedal og trillede på cyklen ligesom er løbehjul. På vej væk så jeg at hans ben var i gips. SÅ pinligt at råbe efter en med brækket ben der bare prøver at komme frem…

Har også sagt rigtig surt til en mand at han ikke må parkere foran vores blok. Der holder altiiid ulovligt parkerede biler og jeg er træt af det. Men denne mand svarede “det er sgu ikke min bil!” Aaaamen jeg kunne kravle i et mussehul…..

Svar
Katrine Å 3. marts 2020 - 15:50

Da min søn var lige omkring 1 år gammel, og gik i dagpleje, skulle jeg hente ham i bilen. Jeg får ham sat på bagsædet i hans autostol, og han er hysterisk og virkelig på tværs den dag. Jeg havde intet overskud, så jeg stak han bilnøglen, så han kan sidde og undersøge den, mens jeg smider barnevognen om bagi. Men til min store frygt, så får han trykket på lås-funktionen på nøglen, i samme sekund som jeg smækker døren! Fuck! Min telefon var låst inde i bilen, så jeg kunne ikke ringe til nogen. Jeg går ind til dagplejeren igen (i skam), og spørger om jeg må låne en telefon. I samme sekund kommer en anden forælder ind af døren (han er også min bankmand). Han tilbyder at køre mig hjem efter reservenøglen, og i mens vi kører hjem efter den, underholder dagplejeren min søn med YouTube på telefonen igennem bilruden. Da jeg ankommer til huset, kommer jeg i tanke om, at min husnøgle OGSÅ ligger i den aflåste bil! Shit! Jeg tager chancen og tager i dørhåndtaget, og til mit held, så har min kæreste glemt at låse døren..! Så jeg får hentet reservenøgen til bilen, bliver kørt tilbage og kommer ind i bilen til Malthe, hvorefter vi roligt kan køre hjem… Det er seriøst en af de pinligste episoder i mit liv!

Svar
Trine 3. marts 2020 - 21:12

Ååååh ha, det får mig til at tænke på en gang vi var inviteret til bryllup. Vi ankommer til kirken – glade og lettede over at vi havde nået det i stress og jag med en 1 årig og en 3 årig under armen!…. Kun for at opdage at brudeparret kom ud af døren idet vi var på vej ind!! Vi var kommet en time for sent (hej ammehjerne der ikke havde tjekket tidspunktet) og var gået glip af nogle af vores bedste venners vielse! Kunne have gravet mig ned den dag!! 😀 I dag er det stadig en stående joke i venneflokken!

Svar
Maria 6. marts 2020 - 8:59

Jeg var gravid i 1. Trimester og havde lige afleveret min knap 1 årig i vuggestue. Jeg var sååå træt så ligger mig til at sove så jeg kan være klar til min farmors begravelse kl 13. Kl 10.53 ringer min far og spørger hvor faen jeg er? Begravelsen var kl 11! 12 km væk! Jeg fløj ud af døren, hoppede i en taxa (som self overholdt fartgrænsen for en gang skyld 😱) og nåede ind i kirken sådan halvvejs igennem begravelsen. Satte mig diskret nede bagved sådan så ingen bemærkede mig…. lige indtil min alarm gik igang 🙈🤦🏼‍♀️ Ej men for helvede! Til gengæld var der en ret god jokende stemning resten af dagen trods alt 🙈😂 et halvt år senere kom jeg halvanden time for sent til min fars 60 års fødselsdag som jeg troede startede kl 15 og ikke kl 13! Samme publikum igen self 🤣

Svar

Skriv en kommentar