Først skulle Louie være startet i vuggestue i midten af oktober, men fordi jeg fik sagt mit job op og kan få tingene til at løbe rundt økonomisk ved, at jeg går hjemme, så fik jeg rykket hans startdato til marts. Det blev marts, fordi damen fra pladsanvisningen spurgte, hvornår han så skulle starte, og jeg havde ikke en anelse (og havde ikke talt med Mads først), så jeg smed bare en dato ud – den 1. marts. Det virkede som om laaang tid, og da ville Louie jo være en stor dreng.

Men Louie er ikke en stor dreng. Louie (og jeg) trives stadig herhjemme og jeg har ikke lyst til at sende ham til “fremmede” pædagoger, fordi der er nogen “derude”, der mener, at han “jo også snart skal socialiseres”. Drengen er lidt over 1 år. Jeg ved ikke, om I kan fornemme, hvor jeg står i den diskussion, men jeg er ikke helt enig. Ikke fordi, at jeg mener, at de aldrig burde komme i institution – det må være helt op til de enkelte forældre at mærke efter. Gustav går der jo og jeg synes, at det er godt for os begge. Han nyder også godt af, at jeg går hjemme og hans mødetider er ret afslappede.

Som de fleste af jer nok ved, så er jeg ikke i mod institutioner, som sådan. De er der af en grund, fordi vi skal arbejde og jeg mener ikke, at vi ødelægger vores børn af institutionsdage. Men jeg har en unik mulighed for at være sammen med Louie herhjemme, og indtil videre trives vi begge i det. Den bedste mor er en glad mor, og derfor skal jeg også hele tiden mærke efter, hvad der gør mig glad. Det gør den her konstellation lige nu.

Og sidder du og tænker: hold da op, hvor har Sofie ændret sig siden hun skrev det her indlæg, om Gustavs vuggestuestart og natammestop. Så har du fuldstændig ret. Jeg har ændret min måde at se verden på og ændret mig som mor. Når det er sagt, så er Gustav og Louie som nat og dag, og jeg føler, at Gustav var meget længere fremme og bedre til at håndtere en vuggestue med mange andre børn (heldigvis, da jeg jo dengang skulle tilbage på arbejdet). Om jeg så havde muligheden for at blive hjemme med Gustav, så ved jeg ikke, om jeg ville kunne det dengang uden at blive indebrændt og kede mig. Heldigvis er det okay at lære og udvikle sig og reflektere over, hvorfor man tager de valg, som man tager i livet.

Jeg har selvfølgelig talt med Mads og det er en fælles beslutning. Det er klart, at det er mig, der skal mærke, hvad der giver mening. Og jeg vil da være ærlig at indrømme, at det er mig, der har et større behov for at holde ham hjemme end Mads har. Men han lytter og forstår mine pointer og støtter mig i det. Så ja, det er en fælles beslutning.

Louie har derfor fået en plads i juni. På det tidspunkt er han 1,5 år, og forhåbentligt bedre rustet til at starte i vuggestue. Jeg foreslog faktisk selv, at det skulle være i sommerperioden, fordi jeg husker vuggestuen, som meget rolig i den periode. De er udenfor, og mere tid, fordi der er sommerferie. Selvfølgelig er de derfor også færre pædagoger på arbejde, men jeg tror, at det er et godt tidspunkt at starte på. Lige nu har vi ikke ferieplaner, men det må vi tage til den tid. Om han så skal “køres ind igen”, fordi vi tager nogle uger på ferie i juli, så går det nok 🙂

Der er mulighed for deltidspladser i kommunen, men kun hvis man er på barsel. Selvom jeg går hjemme med Louie, så er jeg jo ikke på barsel længere, og vi kan derfor ikke benytte tilbuddet – hverken til Gustav eller til Louie, når han engang starter. Jeg kan jo stadig udnytte, at jeg kan hente ungerne tidligt, men økonomisk sparer jeg ikke noget.

HVAD ER DIN PLAN?

Hvad planen er for mig, når vi når til juni – det er lidt usikkert. Jeg har endnu ikke prøvet at gå herhjemme uden et barn. Mængden af tid jeg pludselig får til at passe den her business – det bliver helt overvældende! Om jeg trives i det, det må tiden vise. Hvis ikke, så begynder jeg selvfølgelig at søge job her i nærheden, men jeg håber, at jeg vil kunne blive glad og få det hele til at fungere ved at gå hjemme som fuldtidsblogger. Ja, jeg var lige ved at sætte det ord i gåseøjne, men der er ikke meget gåseøjne over det – det er lige præcis, hvad jeg er nu. Det vil i hvert fald give mere tid til at aflevere og hente i ro og mag og skabe et roligere miljø herhjemme, som vi ellers ikke var så gode til, da vi begge arbejdede med fuld knald på (og ikke at jeg siger, at andre ikke skaber et roligt miljø, når de begge arbejder! Det er bare os, der har været for dårlige til ikke at tage arbejdet med hjem).

Men nu mærker jeg i hvert fald en lettelse over, at han ikke skal starte her om halvanden måned. Jeg er spændt på, om jeg står i præcis samme situation til sommer, når han skal starte – at jeg egentlig bare gerne vil udskyde det. Børnehavens leder svarede dog rigtig sødt tilbage på min mail og sagde, at hun godt kunne forstå, at jeg tog det valg og godt kunne rykke hans plads til juni.

Så jeg fortsætter i mødregruppe og tænker, at jeg også snart skal have hevet ham i svømmehallen og måske lidt salmesang. Jeg kan godt mærke, at når han er vågen, så skal der ske mere i takt med, at han blive ældre – måske også mest for min skyld. Vi skal lidt ud af huset. Så længe, at jeg kan komme hjem og arbejde i hans lure, så er jeg klar på hva’ som helst 🙂

Bring it !

/S