Annonce for Mofibo
Jeg er ikke så hurtig på tasterne de her dage – okay, måneder. Fordi jeg har længe lovet jer mit bud på gode lydbøger til børn fra cirka 2,5 år. Baseret på egen erfaring vel at mærke. Så det er altså bøger, som Gustav kan lide at lytte til. Han startede med at kunne koncentrere sig om en lydbog, da han var cirka 2,5 år, men jeg ved, at det varierer meget, hvornår ungerne er klar til at kunne koncentrere sig om sådan en historie (uden billeder eller andet til at underholde). Så giv det et forsøg og se om det fanger – måske mens de laver noget, der giver ro som modellervoks eller når de tegner.

Vi har brugt lydbøgerne, når Gustav har haft brug for at slappe af, men når vi ikke vil have, at han ser fjernsyn. Især her de seneste måneder, hvor han er stoppet med at sove lur er det så godt at sætte en lydbog på og lægge ham ind i seng. Nogle gange kigger han i bøger imens og andre gange ligger han bare i sengen med sit bamse og sut og slapper af. Vi kan ikke få ham til at hvile på andre måder, så jeg sværger til lydbøger til ham! Nogle gange, når vi har brug for en aften sammen og måske har puttet Gustav liiidt for tidligt, så får han også lov til at høre lydbog – og for det meste falder han alligevel i søvn efter lidt tid.
Jeg lytter til lydbøgerne på Mofibo. Dem har jeg abonneret på i flere år, og brugte det meget til mig selv, da jeg boede inde i byen og cyklede frem og tilbage på job eller gik lange ture med barnevognen. Derfor har jeg lyttet til mange lydbøger og har også skrevet nogle gode bud her – nogle af dem har jeg selv lyttet til og andre har I anbefalet mig. Livet med to børn her i forstaden er lidt en anden og jeg har også mere arbejde at foretage mig, så jeg får ikke lyttet helt så meget selv.
Har du lyst til at lytte til bøger selv eller prøve det til ungerne, så får du 30 dages gratis abonnement ved at tilmelde dig lige her eller ved at taste koden HELLOSOFIE, når du signer dig op. Tilbuddet gælder for alle nye brugere og altså ikke, hvis du allerede har haft en gratis periode.

Nåh, men here goes. I finder en go’ blanding af korte og længere lydbøger. Jeg ville nok starte med de korte, fordi det er lidt en øvelse at holde koncentrationen og så gerne spille den samme lydbog flere gange. Gustav kan godt lide gentagelser og er tryg ved lydbøger, som han kender. Jeg starter med Gustavs allerførste lydbog, som han nærmest kan udenad:
- Karius og Baktus – I har garanteret selv fået den læst, da I var små. Jeg har i hvert fald og jeg kan huske, at jeg syntes, at lydsporet var så uhyggeligt! Den er super oldschool med Dirch Passer og Ove Sprogø som speakere, men den fanger virkelig Gustav – måske netop fordi, at den er lidt uhyggelig.
- Gummi-Tarzan – Jeg tænkte egentlig, at Gustav var lidt for lille. Men vi læste den i bogformat og den kunne Gustav virkelig godt li’, så vi hører den også som lydbog nu. Jeg tror, at det er heksen, der gør hele forskellen.
- 12 fantastiske eventyr – Lydbogen er i alt på ca. en time, men de små eventyr er ikke mere end 5 minutter. Det er klassiske eventyr som Rødhætte, Hans og Grethe og Guldlok, men med Disneyfigurer i historierne i stedet. Historierne er ændret og kortet ned, men man ved godt, hvilken historie, der er tale om. Det fangede Gustav og jeg kan godt li’ idéen om, at han hører nogle klassiske eventyr også.
- Prop og Berta – Der er flere forskellige Prop og Berta bøger at vælge imellem. Gustav har lyttet til Prop og Berta i Cirkus og den med Æggetyven, men der er også “Den store Prop og Berta bog”, som vist har alle historierne i. Den er lang, og ikke én, man vil høre i et langt stræk. Vi foretrækker kun at høre én af bøgerne ad gangen, da Gustav ellers mister interessen. Han begyndte en dag at tale om Tyttebøvserne og det viser sig, at de hører den i børnehaven. Og det ord ringede en klokke og jeg måtte google, hvor det liiige nu var, at jeg havde hørt om Tyttebøvserne før – så nu hører vi også Prop og Berta herhjemme.
- Folk og Røvere i Kardemommeby – Det er en historie, som ligesom Gummi-tarzan kommer fra den fysiske bog. Der er lidt billeder i og man kan nemt læse et kapitel til godnathistorie. I december var Gus inde og se teaterstykket med sin morfar og siden da har han elsket Kasper, Jesper og Jonathan og alle de andre skøre væsener i Kardemomme. Den er lidt lang og det er ikke en bog, som jeg vil starte ud med, men jeg kan mærke, at jo ældre han bliver, jo bedre kan han holde koncentrationen. Vi ville dog aldrig høre hele bogen på én gang og tager den i bidder. Jeg synes dog, at det er lidt dårligt, at oplæseren ikke synger sangene. Dem kunne han godt ha’ lært! Der er trods alt mange af dem. Så i stedet bliver de læst om sådan lidt digt-agtigt.
- Modige Magnus – En bog om følelser fortalt til børnehavebarnet. Magnus er lige flyttet og han er igennem hele registret: han er ked af det i maven, han er bange for om han får nye venner i børnehaven, han savner og er bange. De er igennem mange følelser og jeg synes den 20-minutter lange bog er så fin.
- Rasmus Klump: Der er nogle ret søde bøger på Mofibo med Rasmus Klump, men de fleste varer ikke mere end 10-12 minutter. Jeg synes, at 20-30 minutter passer bedre til Gustav, så jeg ikke skal finde nye bøger til ham hele tiden, men hvis man bare lige skal ha’ en kort godnatlydbog, så er de ret søde – og de fleste børn kender jo Rasmus Klump i forvejen, så for Gustav har det været nemmere for ham at lytte til lydbogen også.
- Villads fra Valby – Der er sikkert mange, der kender Villads fra Valby og hans hverdagshistorier. Vi har lyttet til den med Halloween, fordi det var oktober og det fyldte meget i Gustavs hoved, at det var Halloween. Bøgerne varer også kun i cirka 10 minutter, men Gustav ville gerne høre den på repeat, så den må siges at være godkendt 🙂

Jeg håber, at I får en masse rolige og stille timer ud af jeres lydbøger, hvor det endda vil være muligt at drikke sin kaffe varm og måske kigge lidt i et magasin eller spille Candy Crush eller spise chokolade eller hvordan man nu vil nyde sin stille stund <3
/S
4 svar til “Gode lydbøger til børnene”
På Spotify har de “folk og røvere i Kardemommeby fra Århus teater”. Det er alle sangene og en smule oplæsning. Det eeeeelsker min dreng på 3 år som ellers har haft lidt svært ved at blive fanget af lydbøger. Generelt hvis vi har læst bogen først, kan han høre lydbogen.
Jeg synes også, at Gustav bedre kan lide de bøger, som vi også har læst først (måske noget med billederne), men lige nu er hans to favoritbøger ikke nogen, som vi har i fysisk form. Men ja, nogle dage kan han slet ikke samle sig om en lydbog – det kender man jo godt fra sig selv ?
Tak for en god liste?? Herhjemme er Mimbo Jimbo lydbøgerne også et hit?
Gustav blev mærkeligt nok aldrig rigtig fanget af bøgerne, men må se om lydbogen kan gøre noget for ham 🙂