Jeg har nu været hjemmegående, selvstændig, hjemmepassende – kald det hvad du vil – i lidt over en måned. Og der er flere ting, som har overrasket mig lidt.

Mads haft meget, meget travlt i denne måned og har arbejdet på et tilbud, som er vigtigt for både ham og for Deloitte. Derfor har jeg i hele november måned afleveret om morgenen og hentet, jeg har handlet og lavet mad og flere gange også puttet alene. Det er måske sådan, at det vil være fremover også selvom Mads ikke har crazy travlt. Det giver jo mening, når nu jeg er herhjemme. Men det giver mig lidt flere timer i døgnet, hvis Mads bare et par gang om ugen enten kunne aflevere Gus eller hente ham – det sidste er nok urealistisk, da det betyder, at Mads skal tage fra arbejde senest klokken 15. Det tror jeg aldrig han har gjort før 😀

Fordi Mads har så travlt, så er der også ekstra pres på herhjemme. Vi har endda alle tre været syge og Gustav har været hjemme flere dage. Det er, hvad det er. Men det er gået op for mig, hvor lidt tid jeg egentlig har til at være “selvstændig”. Altså til at gøre de ting, som jeg nu engang skal gøre for overhovedet at have muligheden for at gå hjemme; besvare mails, ordne regnskab, skrive indlæg, tage billeder. Ikke noget, der er særlig svært, men det tager tid som alt andet. Det er egentligt lidt et paradoks og en balancegang, der den sidste måned er tippet i børnenes favør – og det er jo heldigvis også den vej, det helst skal tippe.

Som jeg nævnte på insta for nogle uger siden, så har jeg sjældent blogget så lidt, som efter jeg har vundet “Årets Blogger”, ironisk nok. Det er ikke fordi, jeg ikke har noget at sige eller jeg ikke gider, men jeg kan kun få lavet indhold (både til det kommercielle og det personlige) når Louie sover. Og det gør han nu! Da jeg var på barsel tænkte jeg ikke så meget over det. Oh well, der kommer en dag i morgen. Men mit perspektiv har ændret sig efter jeg har sagt mit job op. Det er vigtigere for mig nu end før at holde det hele i live, fordi det er, hvad der holder mig økonomisk i live også. Ja, det kan nogle gange tage charmen fra det hele. Men jeg synes faktisk også, at det giver mig en anden lyst, inspiration og drive, at det nu kun er dét, jeg bruger min arbejdstid på.

Generelt finder jeg en anden glæde ved at styre min egen tid – selvom jeg ikke er så god til det endnu. Jeg er ikke så god til at leve i nuet og har altid haft det svært ved søndag, fordi efter søndag kommer mandag. Det er ikke fordi, at jeg ikke har kunne lide mit arbejde (det ved I – tværtimod), men er der NOGEN derude, der glæder sig til mandag morgen?! Nu hvor, at jeg ikke skal af sted inden klokken 6.45 for at undgå myldretrafik og forsøger at planlægge møder og mails i hovedet om aftenen, så jeg kan smutte inden 15, så jeg kan nå at hente, så er det kommet en helt anden ro i mig. Det er sgu en gave, og jeg er stadig meget glad for valget. Og jeg bliver glad hver mandag morgen over det valg. Jo jo, jeg fortryder lidt, når vi når torsdag og Mads har været i Aarhus to dage og børnene er syge. Men man kan ikke få det hele 😉

Jeg vil gerne skrive om…

…lille morsyge Louie. Åh, der sker så meget med ham og alligevel sker der slet ingenting. Nogle gange føler jeg, at han stadig er der, hvor han var, da han var 9 måneder. Jeg ville gerne lave en fin collage til jer med kjoler til julens fester – og måske nytår. Jeg vil gerne vise jer mine julegaveønsker. Jeg vil gerne have læst den bog, der hedder Rest, Play Grow og fortælle jer lidt om, hvad de kloge mener, der foregår i en 3-årigs hoved. Jeg vil gerne skrive lidt om, hvad der står på menuen herhjemme, og hvordan jeg planlægger ugen.

Er der noget, som I gerne vil høre mere om?

Lover at give mere lyd fremover og tak fordi I læser med <3

/S