Der er virkelig mange af jer, der har spurgt, om ikke Mads vil sætte nogle ord på at være på barsel. Mads er ikke så tit inde over indlæggene, og han mumlede da også noget med, at han ikke var interessant nok til til 30.000 læsere. Det synes jeg nu det er, og synes det er en god idé at sætte nogle ord på, når far er på barsel. Mads’ oplevelse af barsel er selvfølgelig helt hans egen, og det skal ikke tages som generelle holdninger – bare lige så vi har slået det på plads 🙂

Inden vi går i gang, vil jeg lige præsentere Mads, når han ikke er på barsel. Efter en del år på digitalt bureau trængte han til nye omgivelser og udfordringer, hvilket førte ham til Deloitte Digital i december 2017. Ja, vi har arbejdet sammen i et års tid. I hver vores afdeling og bygning dog. Vi arbejder heller ikke på de samme projekter, så det er nemt ikke at gå op og ned af hinanden herinde 🙂

Jeg har udvalgt nogle af jeres spørgsmål til Mads – men der kom mange! Derfor har jeg også valgt at dele indlægget op i to, så de bliver lidt nemmere at komme igennem. Næste gang kan I læse om, hvad vi som par kunne have gjort bedre, hvordan Mads på barsel påvirker vores forhold, hvad arbejdet har sagt og hvad Mads savner ved at være på barsel.

Jeg havde en idé om at strukturere indlægget efter spørgsmål/svar – sådan lidt damebladsagtig. Men Mads er ikke særlig struktureret og damebladsagtig, så det bliver måske lidt rodet. Jeg gør mit bedste og håber I synes det er hyggeligt at læse med i 🙂

Lad os starte med det spørgsmål, som allerflest har spurgt om.

Hvad overraskede dig mest ved at være på barsel?

Mads: Det har overrasket mig, hvor nemt det er at gå fra at være i konstant fart på arbejdet til at slentre rundt derhjemme og nynne ”stop den lille kænguru” kontinuerligt, fordi den bare sidder fast derinde et sted. Jeg kom lynhurtigt ind i en anden rutine og mindset. Sådan et ”det klarer jeg i morgen”-mindset. Det er sikkert også meget sundt for første gang i mange år at føle, at man kan tillade sig at gå i mañana mañana-tilstand.

Ærligt, så troede jeg, at jeg ville have ordnet meget mere på de her tre måneder. Jeg ville gerne have indrettet kontoret og gøre lidt mere ved huset. Men jeg er sgu blevet lidt sløv. Føler mig lidt som dovendyret i Zootopia, hvor alt går i slowmotion. Pludselig er der gået tre måneder, og jeg føler ikke, at jeg har udrettet andet end at varme Louies mad og skifte lortebleer. Bortset fra robotplæneklipperen selvfølgelig – det var min Everest. Måske troede jeg, at jeg ville have mere tid i løbet af dagen, fordi jeg jo på en arbejdsdag føler, at jeg får udrettet ret meget. Men jeg havde nok glemt, hvor meget krudt i røven en 8-10 måneders baby kan have. Nu siger jeg sikkert det, som alle mødre forsøger at forklare deres mænd, men måske havde jeg en idé om, at barsel er ligesom den var de første to uger med en nyfødt. Slentreture, lidt dikke-dikke, brunch og Netflix når han ligger og trækker torsk i land. Men Louie er bare blevet lige 10 måneder ældre og har brug for meget mere end at sove hele dagen.

Så har det overrasket mig, hvordan Louie fuldstændig accepterede, at det var mig, der havde ham hele dagen. Du (læs: Sofie) ammede jo 5-6 gange i løbet af dagen, da du startede på arbejdet. Men det har ikke været noget problem for mig at give 1-2 flasker vælling i stedet for (Sofie her: vi giver vælling, fordi han nægter at drikke MME). Det er først, når yveret træder ind af døren, at han bliver totalt pylret og jeg kan mærke, at han har savnet mere end vores man-wich.

Generelt har jeg virkelig lært Louie at kende de her måneder. Især bare den seneste måned, hvor jeg har været alene med ham. Man bliver overraskende indforstået med sit barn, og jeg kan aflæse ham på et splitsekund. Han skal jo bare blinke to gange, så ved jeg jo, at han bare gerne vil have én til rejechip.

Sofie: Den her betragtning leder os videre til næste spørgsmål, som du gerne må reflektere lidt over.

Når du ser tilbage på de sidste tre måneder, hvad har så været det fedeste og det sværeste ved at være på barsel?

Mads: Det fedeste er, at jeg er helt tæt på hans udvikling. Jeg er ikke længere den, der får et opkald i frokostpausen, at nu går han altså eller sad for første gang. Jeg er der selv, og jeg ser som det første, når han lykkedes med noget vi har trænet sammen. Det er det fedeste ved barsel især i denne alder, hvor der sker så meget i hans udvikling nærmest dagligt.

Og som jeg nævnte tidligere, så har vi fået et andet forhold, som jeg sætter stor pris på. Han er langt mere tryg ved mig, og jeg føler mig lige så meget som en favorit som dig. Gustav har nærmest fra fødslen været fars dreng, og vi har haft en connection helt fra start. Det er selvfølgelig blevet dybere og sjovere nu, hvor han er blevet større. Gustav er så umiddelbar og jeg ved præcis, hvor jeg har ham. Louie er lidt mere… en delikat blomst. Da jeg gik ind i barslen, der var han 100% mors dreng, men jeg elsker, at jeg har lært ham meget bedre at kende de sidste måneder. Vi er begyndt at få den connection, som jeg har med Gustav. Du har engang talt om det med kærlighed, den kan komme snigende eller bang, bare lande i skødet, sådan som jeg oplevede det med Gustav. Den kærlighed til Louie er kommet snigende og vi har virkelig fundet hinanden her i barslen.

Selvom jeg altid har haft et tæt forhold med Gustav, så ved jeg ikke, om jeg havde taget samme lange barsel, da Gustav var lille. Min dag havde i hvert fald været helt anderledes, og jeg havde da SLET ikke nået noget. Vi kunne jo bruge timer på bare at putte ham til lur. De er så forskellige, hvor Gustav konstant var ’en mand på en mission’ så er Louie langt mere fordybet. Det er sgu dejligt at have børn, som er forskellige, så vi får prøvet, hvordan det også kan være med en baby.

Det sværeste ved at være på barsel er, at hele min dag foregår på en andens præmisser. Jeg er vant til selv at bestemme min frokost og hvornår jeg arbejder på hvilke opgaver. Det er svært at have en hverdag, som bevares, er travl, men som jeg også selv kan strukturere til en hverdag, hvor jeg på papiret har langt mere frihed, men det føles ikke sådan. Det er egentlig lidt ironisk, at jeg følte, at jeg så vennerne for lidt, fordi jeg havde travlt med at arbejde. Men under barslen har jeg om muligt set endnu færre, fordi alle er på arbejde. Jeg har ikke engageret mig i nogle barselsgrupper, så det kan sgu også blive lidt… ensomt, måske, når jeg ikke har andre i nærheden, jeg kan tale med i løbet af dagen.

Til gengæld falder man meget nemt i snak med alle mødrene i legerummet i Magasin! Det er lidt ligesom hundeluftere – pludselig er det ikke så mærkeligt at tale til en fremmed, som danskere ellers synes. Men det kunne da være fedt med lidt flere mænd i sådan et legerum. Jeg føler lidt, at jeg har sneget mig ind i pigernes omklædningsrum 🙂

– –

Blogindlægget vil blive fortsat en af de nærmeste dage. Vi lever travle liv alle sammen, og nogle gange kan det være rart at tage indlæg i bidder.

Jeg elsker jeres input, og hvis I virkelig brænder inde med nogle spørgsmål, som I tror, jeg ikke kommer ind på næste gang, så må I endelig stille dem i kommentarerne 🙂

/S