Jeg har gået med store nyheder i godt over en uge. Jeg synes ikke, at det sådan er lige til at skrive det her indlæg – for når I allesammen ved det, så er det pludselig virkeligt. Hvilket jo er godt og som det skal være, men det er også angstprovokerende.
Sidste mandag sagde jeg nemlig op i Deloitte.
Jeg har længe haft en knude i maven, når jeg tænkte på, at Louie skulle starte i vuggestue her omkring d. 1 oktober, når han er omkring 9,5-10 måneder. Jeg fik ondt i maven over, at jeg slet, slet ikke synes han er klar. Jeg synes ikke, at jeg er klar. Ondt i maven over to krævende fuldtidsjob og to små børn og et skema, som jeg ikke så gå op uden, at det skulle gå ud over enten børnene eller vores forhold. Mads og jeg har derfor taget en fælles beslutning om, at jeg forlænger min barsel i i hvert fald et halvt år. Indtil videre har Louie fået en ny startdato d. 1. marts 2020.
Det har mest været min beslutning, da det jo er mit liv. Jeg har skulle bruge noget tid på at overtale Mads, da han ikke har samme behov for at holde Louie hjemme – og han desuden bliver den med fast indkomst. Pludselig bliver vi meget afhængige af hans job og løn. Jeg er så privilegeret, at jeg tjener penge på at blogge og lave indhold til jer. Det er slet ikke lige så meget, som jeg tjente i Deloitte og jeg er aldrig helt sikker på, hvad der kommer hver måned. Men, jeg har altså en unik mulighed for rent faktisk at holde Louie hjemme i længere tid. En mulighed for at agere på det behov, som jeg mærker hos både mig og Louie, og jeg tror, at jeg ville blive ked af det, hvis jeg ignorerede den følelse i maven.
Kun et valg for MIN familie
Det her er IKKE løftede pegefingre og ‘hvor er det synd for alle de børn, der starter tidligt – stakkels dem’. Slet, slet ikke. Jeg blander mig overhovedet ikke i andres familier, deres valg og deres situationer, som ikke kan sammenlignes. Det her er udelukkende et valg, som jeg tager for min familie og mine børn. For ja, det er jo ikke kun Louie, der får lov til at bruge mere tid med mig. Gustav vil heller ikke blive den første til at blive afleveret og sidste til at blive hentet. Det er heller ikke en konstatering af, at familielivet ikke kan lade sig gøre med to fuldtidsjob – selvfølgelig kan det det! Hvis alle er glade og trives med det, så er det som det skal være 🙂
Jeg ved endnu ikke, om jeg vil lave noget freelance ved siden af for at vedligeholde nogle af mine kompetencer og udfordre mig selv fagligt. Men man skal heller ikke kimse af, hvor meget jeg får afløb for mine kommunikative behov ved at holde gang i bloggen, som jeg lover, at jeg også vil gøre. Jeg tror heller ikke, at jeg skal undervurdere, hvor lidt tid jeg egentlig får, når jeg har Louie rendende – jo ældre han bliver, jo mindre sover han og jo mere skal han stimuleres.
It’s not you, it’s me
Det var en “it’s not you, it’s me”-situation, da jeg sagde op sidste mandag. For det ER virkelig ikke Deloitte. Jeg er blevet mødt med kæmpe fleksibilitet med flere hjemmearbejdsdage. Min chef spurgte, om jeg ikke kunne arbejde deltid eller bare forlænge barslen. Men jeg vil ikke have en bagkant – måske føles det rigtigt at sende Louie i institution til marts, måske ikke. Måske har vi ikke råd til andet! En af grundene til, at jeg godt kunne lidt mit arbejde var, at det krævede en ekstra indsats. Jeg trivedes med deadlines og med, at det ikke altid hed 37 timer på minuttet. Derfor vil jeg ikke kunne være i en deltidsstilling. Jeg ville ende med at arbejde meget mere til færre penge – og det ville desuden også kræve, at Louie startede i institution, hvilket var hele pointen med at blive hjemme til at starte med.
Nu er vi blevet enige om at tales ved, hvis jeg savner dem en dag – måske vi ender sammen igen en dag.
Da jeg sagde op i september, så gør min opsigelsesperiode, at jeg liiige skal tilbage på arbejde i oktober. Det er lidt fjollet, men egentlig også meget rart at se mine kollegaer og bruge mit hoved på en anden måde i en måneds tid. Mads har jo barsel indtil slutningen af oktober, så han får også prøvet fuldtidsbarslen af indtil jeg igen tager over.
PHEW – nu er det out there. Det er virkeligt. Det er skræmmende og en af de få gange i livet, hvor jeg har taget en beslutning, som ikke er “efter bogen”. Som ikke er, hvad folk regnede med, at jeg ville gøre. Men jeg skal blot tænke over, hvordan jeg ville have det, hvis jeg ikke havde sagt op og Louie om nogle uger skulle køres i institution – og så ved jeg, at det var det helt rigtige, jeg kunne gøre for ham, for mig og for min familie.
Der er så mange ting, jeg gerne vil tale om og sige. Hvordan jeg har ændret mig og ser mig selv og hvordan samfundet ser mig. Men det komme hen ad vejen.
Af hjertet kæmpe tak, fordi I læser med. Det er blandt andet derfor, at det overhovedet er muligt at blive hjemme med Louie i et stykke tid endnu.
/S
40 svar til “En stor beslutning for vores familie”
Meget inspirerende!
Det lyder som den helt rigtige beslutning for dig, Loui og resten af familien. Vi venter nr 2 til november og har allerede nu taget samme beslutning.
Hold op hvor er du heldig. Jeg har det præcis som dig, men havde ikke mulighed. Jeg synes det SÅ fedt. Tillykke
Hold op hvor er du heldig. Jeg har det præcis som dig, men havde ikke mulighed. Jeg synes det SÅ fedt. Tillykke
Tillykke med beslutningen! Jeg gjorde det samme i december sidste år, hvilket betød at min søn kunne starte meeeeget stille op i vuggestue da han var 15 mdr. Det har været så skønt at ha’ så meget tid sammen med ham.
God fornøjelse til jer.
Har tænkt på om det ikke ku være en mulighed for jer siden sidst du skrev om I slet ikke var klar – så fedt for jer, stort tillykke❤️
TILLYKKE med den modige beslutning! Vi har selv valgt, at jeg skal hjemmepasse vores datter på 1 og 1/2. Ja vi har faktisk ændret hele vores liv og har nu kun en samlet indkomst på 12.000 kr om måneden (og bor i københavn 😅), for at jeg kan hjemmepasse ❤ Tiden mens de er små er så værdifuld og kommer aldrig igen ✌🏽
Hvor er du sej og modig❤️
Ejj hvor er det sejt gjort. Min lille skal starte på mandag og hverken han eller jeg er klar 😓 Men når jeg er den primære indtægt herhjemme var det desværre en nødvendighed… Mega fed beslutning 💪🏻
Jeg kan SÅ godt følge jer! Vi har taget samme beslutning herhjemme om, at vores dreng ikke skal gå i vuggestue. Derfor er vi flyttet fra vores dyre lejlighed til et billigt rækkehus for at få kabalen til at gå op.
Hvor er det dejligt at du følger din mavefornemmelse. Jeg er virkelig også glad for, at vi har muligheden for at leve sådan et fleksibelt liv, hvor vi ikke har to fuldtidsjob❤️
Wow, er positivt overrasket. Havde aldrig forventet at du af alle ville gøre det. Har selv valgt at holde mine børn hjemme længere end de fleste andre. Men jeg har heller ikke i samme grad været karriereorienteret som du eller oplevet det at være alene med mine børn lige så hårdt som du har givet udtryk for. Synes det er sejt gjort af dig og glæder mig til at følge med i den glædelige overraskelse!
Det er sjovt, at du skriver det, for det havde jeg heller ikke troet, at jeg ville. Har heller ikke overskuddet til at holde begge hjemme, men har kunne mærke at det har vøret helt rigtigt at holde Louie hjemme.
Det er så mega modigt at følge sin mavefornemmelse ❤️❤️❤️
Kære Sofie! Hvor er det en fantastisk beslutning – en som jeg er helt sikker på, at du aldrig kommer til at fortryde! Lige pludselig er de bare store, de små børn og man får aldrig nogensinde tiden igen. Det er nu! Du er ung og arbejde skal du nok nå – vi skal jo fortsætte til vi er 70😅🤣
Jeg er for evigt taknemmelig for, at jeg fik mulighed for at gå hjemme med min datter indtil børnehavestart og med min søn en del af tiden. Det er bare den bedste følelse, når man lytter til sit hjerte og sin mavefornemmelse – også når det går imod normen. Stærkt!
Stærkt gået og sej beslutning. Jeg gjorde nøjagtigt det samme med vores søn- han er derfor først lige startet i privat dagpleje (han er 16 mdr.). Jeg har aldrig fortrudt det – kun at jeg gerne ville have holdt ham længere tid hjemme😉
Det er så sejt! Jeg har en lille (og første) søn på 3 mdr. og har allerede gået med en knude i maven ved tanken om, at han skal starte i vuggestue, når han er 9 måneder gammel. Det hjælper heller ikke med de udsendelser der har været om institutioner i TV…
Jeg har så også besluttet at udskyde, ved dog ikke helt hvordan vi får det til at køre rundt endnu… Men vi finder ud af det! Hæ hæ.
Stor ros for du har fuldt dit hjerte og hvad der er bedst for dig og jer. Det er ikke altid nemt.
Stækrt.
Det er den sejeste beslutning ever 🙌🏼 Nyd det så længe det overhovedet giver mening. Elsker at følge med.
Det sejt Sofie og hvor er det dog fantastisk at i har muligheden!
Jeg ser selv frem til en barsel fra februar 2020 og får allerede nu, ondt i maven af at tænke på at skulle sende endnu et lille bitte menneske i institution så tidligt.
Jeg glæder mig til at læse med og jeg håber du vil dele ud af dine økonomiske – hvis det ikke er for personligt selvfølgelig – erfaringer og overvejelser 😊😊
Hej Sofie,
Jeg synes det er fantastisk, at du lytter til mavefornemmelser og hjertet. Denne her beslutning kommer ALDRIG skidt igen. Vi har hele livet til at arbejde, men kun få gyldne år, hvor børnene er så små og afhængige af os. Det er smukt, at man har mulighed for at være der, når det betyder mest.
Jeg er selv mor til to kiddos under to år i frankrig grundet min mands arbejde. Vi lever uden familie til at tage over i hverdagen og min mand arbejder ofte væk fra hjemmet i 4-6 dage hver and e uge. Så jeg NYDER at se dine glade, komiske og hårde situationer – fordi det minder så meget om alt det jeg tit står i hernede i Frankrig med kødsovs, mæl, gylp, kikserester! Selvom det også er hårdt at være mor for fuldskrue – så det FANTASTISK! Tillykke til jer med, at skrive jeres egen bog og ikke følge andres.
Hej Sofie,
Jeg synes det er fantastisk, at du lytter til mavefornemmelser og hjertet. Denne her beslutning kommer ALDRIG skidt igen. Vi har hele livet til at arbejde, men kun få gyldne år, hvor børnene er så små og afhængige af os. Det er smukt, at man har mulighed for at være der, når det betyder mest.
Jeg er selv mor til to kiddos på under to år i frankrig grundet min mands arbejde. Vi lever uden familie til at tage over i hverdagen og min mand arbejder ofte væk fra hjemmet i 4-6 dage hver anden uge. Så jeg NYDER at se dine glade, komiske og hårde situationer – fordi det minder så meget om alt det jeg tit står i hernede i Frankrig med kødsovs, mælk, gylp, kikserester! Selvom det også er hårdt at være mor for fuldskrue – så det FANTASTISK! Tillykke til jer med, at skrive jeres egen bog og ikke følge andres.
Jeg vil bare sige, at jeg virkelig godt forstår dig! Jeg sagde selv mit (gode) job op efter at være vendt tilbage efter barsel. Jeg kunne ikke være mere glad for beslutningen, som netop som din, handlede om at være med mine to børn lige nu mens de er små. Bekymringer om fremtiden fylder stadig, men jeg er blevet meget bedre med tiden til at se det store billede og kan nyde denne tid lidt mere.
Min mor gik hjemme i ca. 5 år, da min søster og jeg var små. Det var det der virkede rigtigt for hende, og jeg har gennem hele livet været tæt knyttet til min mor. Hun startede op på noget uddannelse da vi begge var begyndt i børnehave, for først der havde hun behov for at komme i gang med noget igen. Stor respekt til dig! Det handler om at følge sit hjerte.
Tillykke til jer alle 4 ❤️ En gave for livet ❤️
Så dejligt inspirerende at læse Sofie. Vores datter skal, efter planen, starte i vuggestue midt januar. Der vil hun være godt 10 måneder. Og jeg kan allerede nu heller ikke helt være i tanken, og overvejer derfor om jeg skal forlænge min barsel med de 8 uger. Økonomien er desværre ikke til mere, men det er bedre end ingenting 🙂
Åh hvor dejligt for jer ☺️ Jeg har selv taget orlov frem til januar 2022, når lillesøster er startet i børnehave (hun er også fra december 18). Selvom det er den helt rigtige beslutning og det eneste der giver mig ro i maven, så er det også noget jeg har svært ved at dele – for det gør det virkeligt 😅
Dejlig læsning ☀️ lyder til at det er det helt rigtigt for dig og din skønne familie
Hvor er det dejligt at hører – det var da så fedt, at det kan gå op, så alle er glade 😀 (Og hvor er det bare fint, at din tidligere boss påtænker at holde sædet varmt, hvis du en skønne dag vil søge tilbage)
– A
Åh hvor er det sejt gået!! Jeg ville ønske vores økonomi kunne holde til det samme. Pt sidder vi desværre bare med to boliger og der hele vil vælte hvis vi mangler den ene indkomst 😔 jeg skal starte job når vores yngste er 9 mndr, min kæreste har dog barsel 3 mndr derfra.
Men jeg er slet ikke klar til job, væk fra min baby og ud i den virkelige verden. Sådan havde jeg det bestemt ikke med den første. Men nu, av jeg har så ondt i maven over det. Ville ønske det var mig der kunne være her hjemme.
Hvor er det dejligt for dig og jer at i nu kan mærke efter og gøre hvad der er rigtigt for jer. ❤️ Det er så godt for jer!!
Hvor er du skøn! Og hvor er det fedt at du mærker efter!!
Jeg var så klar til arbejde efter første barsel –
Men jeg ved at når vi engang får en nr 2, vil jeg aldrig kunne aflevere sådan igen! Håber vi har muligheden for at lave noget ala jeres setup, når vores datter engang skal være storesøster!! ❤️❤️
Åh hvor er det dejligt for jer!
Jeg ville selv sige op på et splitsekund, hvis vores økonomi kunne holde til det. I stedet arbejder jeg deltid og freelance og giver derfor masser af fridage. Og venter med pensionsopsparing 🙈😂
Man kan ikke sætte pris på tiden med sine børn. Og I kommer til at spare så meget stress og sygedage.
Tillykke med beslutningen :-).
Stort tillykke med jeres beslutning om at mærke efter, helt nede i maven og gøre der der føles rigtig for netop jeres familie.. Kæmpe respekt herfra.. Sender al mulig kærlighed og positive vibes jeres vej..
Sikke et dejligt indlæg! 🙂 og sikke en dejlig beslutning for JER:-) tillykke med dén;-)
Jeg synes du er super sej at følge din mavefornemmelse, og lytte efter dig selv. Respekt! Nyd det BIG time;-)
Jeg glæder mig til fortsat at følge endnu mere med herinde;-)❤️
Fedt at I gør, hvad der giver mening i jeres familie lige nu ❤ Jeg har børn på 5 og 7 år og prøver lige at genkalde mig mine tanker og følelser fra de var helt små omkring det at starte på job… men må sande at manglende søvn har frarøvet mig evnen til det 🙈 Til gengæld kan jeg varmt anbefale at sætte far på deltid. Min mand har arbejdet 32 timer de sidste par år, og det har både han og jeg elsket! Desuden har han altid mødt sent, så han har afleveret. Jeg er så mødt tidlig og har haft hentetjansen. Vi er begge offentlige ansatte og har haft gode fleksible forhold 🙂 Der er så mange måder at gøre det på, tak for inspirationen ❤
Jeg er kæmpe fan af din beslutning! Fedt at du følger det, din intuition fortæller dig! ❤️
Fedt I tager springet som familie. Jeg tog samme spring da mine tvillinger var 10mdr gamle. Hverken de eller jeg var klar til at starte institutionsræset, til hektiske hverdage eller til at undvære hinanden. Nu er de 2år og vi har haft den fedeste tid siden da. Held og lykke til jer, det er en super spændende tid og en helt anden, og dejlig, måde at være familie på 😀
Sejt Sofie! Sejt at du lytter til dine følelser og tør at handle på det! Din beslutning om at prioritere tid med familien og børn over fuldtidsjob og de ekstra penge, er noget man ser flere og flere gøre i forskellige former og farver – deltid, orlov, freelance, home-mom.
Tillykke med valget! Stærk, at du følger din mavefornemmelse ❤️
Men kan det virkelig passe, at vi skal overtale vores mænd, retfærdiggøre hvorfor vi skal gå hjemme og give deres børn alt vores kærlighed og tid? Jeg er frustreret over, at det ikke er anerkendt på samme måde som at gå på arbejde, for vi begge ved godt hvilket “arbejde” det er at være hjemme.
Jeg selv er hverken for eller imod pasning/hjemmepasning – jeg tror på, at vi skal gøre, det som føles rigtigt ❤️
Tillykke med jeres beslutning 🙂
Uanset, hvor man er i livet, er det sundt at stoppe op og mærke efter, om man er det rigtige sted og agere på den konklusion, man er kommet til. Det er ikke alle, der har råd eller mulighed for at gå ned i tid eller sige helt eller delvist farvel til den faste løn, men ofte kan mindre ændringer også gøre det.
Selv er jeg et helt andet sted i livet, nemlig der hvor jeg nu har arbejdet på fuld tid i 32 år og er igang med at planlægge min afhopning fra hamsterhjulet. Jeg vil afprøve nogle ting, før det bliver for sent frem for at blive siddende på den samme kontorstol (og i den samme myldretidskø) de næste 18 år, som de fleste forventer af mig 🙂