Da vi flyttede til Hørsholm i september sidste år, blev jeg spurgt af Hørsholm Kommune, om jeg ville være ambassadør for byen. Kommunen er nemlig på den helt store charmeoffensiv og vil gerne tiltrække flere småbørnsfamilier til byen – præcis sådan nogle som os.
Dengang takkede jeg nej, fordi vi havde rigtig meget at se til med flytning, indkøring, baby i maven. For jeg var (og er) jo meget glad for min by, og ville da egentlig gerne være ambassadør. Nu har vi boet her i otte måneder, og der er simpelthen ender, der ikke mødes. Der bliver taget valg i kommunen, som jeg simpelthen ikke forstår og som får “perfekt by for børnefamilien” til at klinge hult.
Jeg ved godt, at mange kommuner er pressede. Jeg forstår godt, at kisten er tom og ikke alle kan få det, som de vil have det. Og jeg er som udgangspunkt ret liberal. Men jeg er simpelthen skuffet over min by og de nedskæringer, som gør så ondt på os og hvor ringe vilkår de giver børnefamilier. I 2018 havde Hørsholm kommune landets femte laveste kommuneskat på 23, 2%. Og i øvrigt et budget og regnskab, der sejler, med et underskud på 69,7 millioner kroner for 2018 og forventede merudgifter på 23 millioner i budget for 2019. Det sætter selvsagt økonomien i Hørsholm Kommune under voldsomt pres – og det er en af de første gange i mit liv, at jeg kan mærke det så tydeligt i mit eget (eller skal jeg sige mine børns) liv.
Årelange ventelister
Gustav går i en kommunal integreret institution. Den ligger ikke super godt i forhold til vores hus, men det var den eneste, som vi fik tilbudt, da vi flyttede til byen. Faktisk tager det nok en 40 minutter at gå – én vej. Alle andre – private som offentlige – institutioner er der lange ventelister på. Vi skrev ham op til 3 offentlige og 3 private tilbage i juni 2018, da vi vidste, at vi ville flytte til byen. Og han har stadig ikke fået tilbudt en anden plads nogle andre steder (i Hørsholm kan man stadig blive på venteliste til andre institutioner selvom man takker ja til den, vi fik tilbudt modsat fx København). Her et år efter er vi stadig cirka et år fra at få en plads. Skal jeg bare være taknemmelig for, at der overhovedet ER pasningsmulighed? Er det så lavt vi sætter barren for en by, der burde være “konge at vokse op i”? ”
Og ligesom alle de andre institutioner, så skal vores institution skære i budgettet. I deres meget lillebitte budget skal de finde en post de skal undvære. For os betød det, at Gustav ikke længere får frugt til morgensamlingen. Det eneste vi “får” (selvfølgelig udover pasning) er frokost. Og det er ikke det store problem at give lidt ekstra banan med i madpakken, men det betyder, at 13 forældre skal gøre det. De gange, hvor jeg har besøgt morgensamlingen, har jeg oplevet, at den frugt og skorpe samlede børnene. Det gav dem et ritual, en ro og hygge og noget fælles, som jeg finder vigtigt i Gustavs institutionsliv.
Gustav skal være børnehavebarn
Det lille budget har betydet aflyste ture og nu også en omstrukturering af institutionen, der gør, at alle børn over 2,5 år “skal” rykkes op i børnehaven. Børnehaven mangler nemlig børn, hvorimod vuggestuen, som jeg også har givet udtryk for, er hårdt presset og har børn på venteliste. Men vi skal stadig betale vuggestuesats, selvom normeringen er endnu værre i børnehaven. De ændrer dog normeringen for at tage hensyn til de nye små, så det hedder 16-18 børn pr stue i stedet for de 22-24 børn, som der normalt er.
Vi har sagt stop til pædagogerne. Vent lige et øjeblik og træk vejret. Vi har vel et valg her? I kan da ikke tvinge Gustav i børnehave, hvis vi ikke synes han er klar. Og jo, måske er han klar – mere klar end nogle af de andre, der rykker op. Og måske keder han sig lidt på sin stue nu med flere af de små børn. Men jeg vil ærlig talt ikke flytte ham op, bare fordi det passer ind i strukturen. Han går med ble og kan ikke engang tage sin jakke på selv. Han sover lur og er på mange måder kun 2,5 år, der (efter min mening) stadig har behov for den ro, som en vuggestue (forhåbentligt) giver i forhold til en børnehave.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke peger fingre af hverken institution eller pædagoger. De gør det bedste, de kan med de ressourcer, de (ikke) har. Der er noget galt med vores kommune, hvis de tror, at de kan brande Hørsholm som en fantastisk by for småbørnsfamilier, når de er noget nær umuligt at få en plads i en økonomisk sund og velfungerende institution. Jeg er ked af, at opleve så ringe vilkår og budgetter, der ikke hænger sammen. Og for at gøre det hele endnu mere familievenligt, så har de snøret hjemmepasningstilskuddet, så forældre, der ikke kan få en ønsket plads eller som venter med at sætte deres barn i institution, ikke kan få tilskud af kommunen. Det hjælper ligesom heller ikke på situationen og presset på institutionerne – og i øvrigt heller ikke det budskab, som Hørsholm gerne vil sende.
Mine børn er endnu ikke i skolealderen, men de stadig ringe(re) vilkår og lærere, der bliver fyret fylder meget i avisen – så det ser ud til, at det heller ikke er særlig “konge” at være barn i skolealderen i Hørsholm.
Hurra for vores ene legeplads
Vi har nu fået én ny og flot legeplads i Hørsholm. Godt gået og juhu for weekender, hvor småbørnsfamilier har et sted at mødes, så vi ikke skal finde en øde legeplads bag gymnastiksalen på en af skolerne. Selvfølgelig bliver den haglet ned hver uge i den lokale avis, fordi folk synes den er “grim”. Undskyld, men I don’t give a shit. Den virker og endelig har småbørnsfamilier et sted at mødes i weekenderne og efter børnehave – og det er den eneste offentlige legeplads, som jeg kender til i vores by på 25.000 indbyggere.
Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad vores skattekroner bliver brugt på. Jeg ved, at Kongevejen, der går tværs gennem byen er blevet istandsat, så den “passer ind med resten af byen”. Og så er der blevet sat (endnu) et lyskryds op på vejen, som jeg endnu har til gode at forstå pointen med. Jeg ved bare, at det lyskryds er et eksempel på valg, som så absolut ikke gavner vores børn.
“Men Sofie, alle kan ikke få og få. Vi skal jo skære nogle steder”. Jo jo, men så må Rungsted og Hørsholm gøre op med sig selv, hvilke slags byer, de vil være. For hvis det er småbørnsfamilierne, som de gerne vil tiltrække, så mener jeg, at der bliver prioriteret helt, helt forkert i budgettet. Jeg forstår da godt, at kommunen gerne vil have ressourcestærke familier op, der har maaange år endnu til at betale skat i – men hvis flere oplever og ser, hvad jeg ser, så lover min kommune meget mere end den kan holde.
Ja, undskyld – det her indlæg er ikke så typisk. Det handler ikke som soverutiner eller madpakkeinspiration. Det handler om noget, som giver mig ondt i maven og får mig til at savne den lille, private institution, som vi kom fra på Vesterbro. Jeg ved godt, at vi ikke nødvendigvis er værre stillet i Hørsholm end andre byer, men så bliver jeg bare rigtig træt, når der sidder nogle marketing-folk et sted og brander byen til forældre med små børn. Walk the talk.
Inden jeg checker ud efter min lille rant, så føler jeg stadig, at jeg skylder min by et skulderklap for vores smukke natur, vores skønne bibliotek, for Lagkagehuset DRIVE-IN (!) og for vores lille biograf. Den her by kan også noget, men der er lang vej igen før jeg med god samvittighed kan være ambassadør for en by, der lige nu kommer med tomme løfter og pæn indpakning uden reel værdi til småbørnsfamilier. Jeg håber, at min by snart prioriterer anderledes for deres egen, men mest for vores børns skyld – eller også må politikerne stå ved, at Hørsholm lige nu ikke er den småbørnsvenlige by, som de så gerne vil have, at den skal være.
//S
23 svar til “Derfor vil jeg ikke være ambassadør for min by”
Jeg er i chok! Der kan man da for alvor se konsekvenserne af dårlig økonomi, prioritering osv. osv.! Jeg har selv arbejdet som pædagog i kommuner, hvor børn blev sendt før i børnehave – jeg er ikke fan! Det er så meget et økonomisk argument, og så langt fra et pædagogisk argument, som noget kan være.
Og så kom jeg da pludselig til at være ekstra taknemmelig for den lille by jeg bor i uden for Vejle. 5000 indbyggere, 5 legepladser. Tænk det kan være så nemt for nogen, og så svært for andre!
Vi har oplevet præcis det samme med min søn på 2,5 år for et par måneder siden. Han kom ned i børnehaven hvor der er en normering som hedder 1 voksen til 10 børn og vi betaler stadig for en vuggestue normering som er 1 voksen til 4,89 børn. Det handler ikke om pengene men om den manglende omsorg, opmærksomhed og tryghed vores børn kommer til at mangle. Det virker til at kommunerne ikke formår at prioritere korrekt😒 Løsningen virker til at være minimumsnormeringer og jeg vil til dette valg stemme anderledes end jeg plejer, udelukkende for at få partier som prioriterer tidlig indsats ind i regeringen. Jeg har taget konsekvensen af det svigt vores børn oplever og gået ned i tid og ønsket aftenarbejde, så mine 2 drenge kan få flest mulige hjemme dage. Selvom det ikke er “nemt” at være hjemme med 2 krudtugler på 2 og 3 år, kan jeg simpelthen ikke retfærdiggøre at sende dem afsted fra 8-16 hver dag, for at de skal overlades til dem selv det meste af tiden og prøve at navigere i den jungle det sommetider kan være. Jeg oplever at pædagogerne først kan træde til når legen er gået galt og ikke er der under legen for at vejlede og lære børnene om grænser i de forskellige lege. Det er ingen kritik, det kan vist bare ikke være meget anderledes når de har en million andre opgaver de skal nå♥️
TAK! For det her indlæg! Jeg er selv mor til to, dog i en anden kommune, som prioritere nogenlunde ligeså (ringe) budget til børneområdet, og jeg er SÅ frustreret. Frustreret på mine børns vegne, frustreret over at Alfred skal i børnehave, et helt halvt år før tid, at der skæres i madordningen og at der ikke er voksne nok omkring mit barn i hverdagen. Av min mave. Jeg sender dig et virtuel kram, det er ikke sjovt for vores små mennesker som skal udsættes for de ringere vilkår ♥️😔
Fantastisk godt skrevet!
Godt brølt, Sofie!🤘🏼 Jeg kunne ikke være mere enig – Vi flyttede herop i november 2018 og har akkurat samme oplevelser som dig! Vi er dog (virkelig) positive over vores pigers nye institution, men det er på ingen måde kommunens fortjeneste😅
Hvordan får vi politikerne til at holde deres løfter? Jeg bakker hellere end gerne forslag op✌🏼
KH Signe fra Kildevej i Rungsted
Mon vores børn går i samme institution? Jeg har samme oplevelse og er rystet over Sofies erfaringer og forskellene der er fra institution til institution i samme kommune.
Tusind tak for dit skriv. Vi er en børnefamilie der netop overvejer at flytte til Hørsholm…
Lige netop den kampagne “det er konge at vokse op i Hørsholm” har bare så gal timing. Det er ikke mang
Lige netop den kampagne “det er konge at vokse op i Hørsholm” har bare så gal timing. Det er ikke længe siden besparelser på børneområdet kom frem. Jeg har nu to skolepiger (på den ene skole har man præcis droppet et spor for at spare), og det er meldt ud at der skal spares yderligere hvilket resulterer i aflyste lejrturer og ingen vikardækning! Men men penge til Kongevejens renovering var der plads til (og til hvilken nytte) og der tales om et nyt rådhus?? Børnevenlig kommune??
Da jeg så den kampagne fik jeg følelsen af at kommunen rent ud sagt spyttede børnefamilierne i hovedet.
Kære Sofie
Kæmpe tak for dette skriv.
Valget er udskrevet nu – og uanset hvilken farve man er, så er det nu, at vi skal have det gode børneliv på den politiske dagorden.
Jeg håber sådan at alle os forældre kan holde presset der er blevet lagt med bla. forældreoprørets mange demonstrationer 6. april med hastagget #hvorerderenvoksen.
Konkret vil jeg opfordre alle (også bedsteforældre mfl.) og at melde jer ind i facbookgruppen “Demonstration for minimumsnormeringer i daginstitutioner” – uanset om I lige synes at minimumsnormeringer er den rigtige løsning.
For der må og skal prioriteres ressourcer til det her område.
Konkret foreslår de gode folk, der har startet hele bevægelsen, at vi alle kaster os ind i valgkampen i det lokale. Fx ved at skrive til folketingskandidaterne, deltage i debatmøder, skrive læserbreve mv.
Og faktisk Sofie – kunne du ikke forkorte dette glimrende og SÅ VIGTIGE indlæg og sende det ind som læserbrev til din lokalavis?
Tak alle <3
Vi flyttede fra Ishøj kommune til Frederiksberg. Og er du gal en massiv forskel. Frb kommune er bare langt ringere for børnefamilier end Ishøj er. LANGT! Er virkelig overrasket
Aaah…. ‘Ringere’ kommer vist at på perspektivet: ja, institutionerne er pressede, men det er de jo overalt. Men i Ishøj får du 0 kroner til hjemmepasning af eget barn, som er – måske – den bedste mulighed for barnets trivsel. På Frederiksberg får du 7400. Dét er da en sjat penge! https://www.frederiksberg.dk/borger/dagtilbud-og-skole/privat-pasning/tilskud-til-pasning-af-eget-barn
https://ishoj.dk/tilskud-til-privat-b-rnepasning
TAK for dette indlæg. Du har så ret, det her hænger bare ikke sammen. Min dreng skal starte i institution til november i Hørsholm og jeg håber virkelig det bliver en god oplevelse :-/
Kære Sofie.
Var det så bare et underskud på 17 mio, var det nok til at leve med, men virkeligheden er at det er 69,7 mio, en afvigelse på 37,5 mio i forhold til KORRIGERET budget !!! jfr. “Ugebladet” 6.5.
Åh ja, jeg læste det godt i Ugebladet i går og må lige rette indlægget.
Det virker til at I mht Gustav ærlig talt ikke har et valg ift oprykning til børnehave.
Gør jer selv den tjeneste at få lagt en skriftlig plan for hvordan oprykningen skal foregå og hvordan de ekstra ressourcer skal bruges på Gustav i hverdagen i børnehaven for det har han krav på. Hvad er børnesynet i jeres kommune? Få lavet en plan over udslusning, opstart, opfølgning efter nogle måneder. Men hav også en plan allerede nu for hvis Gustav ikke falder godt ind i børnehavelivet. Hvad gør institutionen så? Det er næsten hvis ikke mere vigtig. Skriftlig skriftlig!
Jeg skriver det her da jeg arbejder som psykolog i Ppr (pædagogisk psykologisk rådgivning) godt nok i Nordjylland. Men det er os der bliver tilkaldt når lokummet brænder. Jeg kan kun frygte for alle de børn der bliver i mine øre tvunget op i børnehaven hvis ikke institutionen har en plan. En god en. Det her kommer til at lyde forkert, men jeg oplever faktisk at de forældre som råber højest, sætter sig mest i mod (på en ordentlig måde selvfølgelig) de her sindssyge påfund i sidste ende kan være med til at rykke noget længere oppe i det kommunale system! Råbe lederen af dagtilbudsområdet op i kommunen! Jeg har selv i mit arbejde været ved lederen af dagtilbudene i kommunen og nævne en bestemt institution som jeg ikke kunne stå inde for. Som en slags underretning på en institution. Børnehave/vuggestuelederne kan ikke kæmpe denne kamp. Argumentet tilbage er typisk at de jo altid vil have mere. Men siger forældre stop. Siger Ppr medarbejdere det samme, så begynder det at kunne mærkes.
Da vi valgte at byge nyt hus og flytte fra Aalborg, tjekkede vi egentlig ikke op på børneområdet (dumt med tanke på at jeg arbejder inden for det). Vi er den kommune i Danmark der har fået flest børn. Byen er i eksplosiv vækst pga nybyg. Kommunen har kørt kæmpe kampagner. Kom kom kom. Hvad de har indrømmet at de slet ikke havde tænkt på var, at det var unge med 0-1 barn der flyttede herned og at vi nok fik flere børn. De bygger vuggestuer og børnehaver i et væk! Heldigvis kan det løbe lige rundt mht pladser! Og normeringen er ikke skidt. Vi valgte en skøn dagpleje og fik ønskede sted til ønsket tid! Men det er et totalt nedprioriteret område. Det er jo bare børn… lige som ældreområdet. Men det er en hel anden diskussion.
Wow usammenhængende men det er svært at skrive fra sin mobil synes jeg.
Vi går og leger med tanken om at flytte tilbage til Københavns Kommune. I denne måned er det to år siden vi købte vores hus. Vi bor lige på grænsen mellem Fredensborg og Hørsholm kommuner. Faktisk så meget på grænsen at tager vi 2 skridt ud af vores indkørsel, så er vi i jeres kommune, men vi bor i Kokkedal. Vores dreng på snart 2 år, er 1. maj skiftet fra en kommunal institution, til en privat, da vi slet ikke kunne se os selv og ham i den situation frem til skolealderen. Der er netop lavet en undersøgelse af BUPL Nordsjælland, der viser at hveranden pædagog i kommunen inden for de sidste dage op til undersøgelsen, på et eller flere tidspunkter har været alene med 18 børn. 18!!!!! børn. Det er jo helt vildt.
Vi er kommet til at bo tættere på 2 af Hørsholms folkeskoler, end vores egen bys, hvorfor vi hele tiden har haft en plan om at søge om at komme i skole på en af dem, men når man nærmest ugentligt kan læse den ene eller anden historie i lokalaviserne, så kan man da blive bekymret om det i virkeligheden er et bedre valg (han er også skrevet op til 4 privatskoler. Når vores venner i andre kommuner, længere væk, hører det, så tror de vi er sindssyge…). Og så begynder Københavner-drømmen at spire igen.
For mig at se er der i begge vores kommuner gang i nogle kæmpe store projekter, som tager fokus fra områder hvor der mangler. Og nogle af disse projekter virker måske en kende unødvendige. Fint hvis man kunne enes om at renovere/genopbygge området omkring Cirkelhuset/NGG, men et kæmpe butiksmiljø med mega biograf. Hvorfor? Som jeg forstår det skal der også bygges butik(ker) på den store tomme grund ved Kongevejen/Bolbrovej krydset. Og ved både Circle K og Shell i Hørsholm synes jeg også jeg har hørt rygter om forslag til lign. Man kan også snakke om projektet på vejstykket ud for Kongevejs-Centret er særlig vellykket, ærligt talt så virker asfalten i ringere stand end før + man har fået et ligegyldigt lyskryds. Mangler der virkelig flere butikslokaler?
Her er skønt på så mange måder, men der er virkelig også nogle områder hvor det halter med fornuften og hvor prioritering er skudt helt ved siden af.
Hej Sofie, de 3 institutioner(legepladser) på Ahornvej er også offentligt tilgængelig udenfor institutionernes åbningstider, hvis I har brug for nye steder at lege. Mvh Helle
Står i samme situation bare i Lyngby! Min søn e blevet tvunget op i børnehaven fra en privat dagpleje som en 2,5 årige! Vi forsøgte at vente til han blev 3, men svaret var at vi ville miste vores plads og ikke kunne være sikker på at få en plads i vores ønskede børnehave! Altså han er glad og trives ingen tvivl. Men normeringen er svær når man stadigvæk er ble barn og ikke mega selvstændig if til tøj osv.! Altså vi får ret ofte rød numse da bleen er på for længe og han ikke selv siger til pædagogen at han skal ha en ren ble! Puha jeg syntes det er svært for man vil det bedste for sine børn, og i vores tilfælde var det at være sikret en plads i vores ønskede institution der var en lille institution frem for en kæmpe institution.
Det kan ikke siges tydeligt nok – eller nok gange: Det forestående folketingsvalg er afgørende for vores velfærd – og dermed vores børns fremtid. I Folketinget giver de i hovedreglen kommunerne skylden for manglende kernevelfærd, hvad enten det er børnene eller de ældre, der rammes – men i kommunerne står de med en budgetlov der gør, at uanset hvor meget de gerne vil prioritere bestemte områder, så er det fastlagt fra Christiansborg, hvordan de skal anvende pengene. Det gør at der er tit, ved årets afslutning, er uforbrugte midler, fx til byggeri, som man er nødt til at bruge – for ellers tager staten pengene retur. Det er simpelthen så tosset en model. Kommunerne har mistet evnen og retten til at bedrive forvaltning, simpelthen fordi Folketinget gerne vil styre alt i detaljen.
Og så kommer der bare flere børn og ældre de kommende år. Det er et faktum. Så kommunerne er pressede. Vi skal derfor, mener jeg, i gang med et opgør om, hvad vi mener der er vigtigst i en velfærdsstat, for vi kan desværre ikke få det hele.
Jeg er helt enig i at børnepasningstilbud skal ændres og nytænkes.
Jeg bor jo i Schweiz og her er systemet noget anderledes. Vi betaler omregnet 18.000kr i måneden for at have vores barn i vuggestue 4 dage om ugen. Indtil børnene er 18mdr er de max 8 børn i en gruppe med 4 voksne. Fra 18mdr til 4år er der 8 børn pr 2 voksne.
Pengene bliver fordelt forkert i DK med den høje skat og lav egen betaling til børnepasning. På trods af den høje egen betaling vi har, har vi trods alt mulighed for at vælge i højere grad.
Du MÅ lave dette indlæg til et læserbrev til avisen. Den der har evnerne, har pligten. Synes det er så godt formuleret, selvom det er trist læsning 🙁 ønsker Gustav og jer held og lykke med børnehaven og håber det går på trods.
Æv. Skidt med de ringe oplevelser.
Men der er lidt indsigt, som mangler! En kommune som Hørsholm er præget af ekstremt pres fra udligningsordningen. Man kan ikke bare skalte og valte med kommunale penge. Der er lovgivning, som dikterer omkring anlægsmidler og driftsmidler. Så pengen til vejen kan ikke bruges på institutioner. Øgede skatter giver (mere end noget andet…) øget kommunal udligning.
Så det er ikke så let endda. Men det er let at blive sur.
Glæd dig til skolerne – de er fremragende. Og læs lidt færre af de sure opstød i lokalavisen. Glæd dig til ungerne er gamle nok til at benytte nogen af landets mest alsidige idrætsfaciliteter. Og brug indtil da nogen af de mange legepladser, som er på institutionerne. Eller rundt i skovene i den dejlige natur. Eller gå en tur på strande. Det er en fabelagtig legeplads.
Check normeringerne med landsgennemsnittet. Ikke så ringe endda. Men – ja. Der er ventelister. Hvorfor? Fordi at ledige pladser (som ville kunne fjerne ventetiden) er ekstremt dyre for institutionerne. Og det er – trods alt – ingen menneskeret, at have institutionsplads på nærmeste institution.
Måske vi burde løse det ved, som hende fra Schweiz skriver, at vi alle bare betaler 18.000 om måneden for en institutionsplads. Så ville meget være løst.
Nå – jeg har 3 børn. Alle født og opvoksede i kommunen. Vi (og de) har været super tilfredse. Dermed ikke sagt, at vi ikke til tider har været mindre begejstrede. Men set i et lidt større perspektiv, så har det været super.
Også nu, hvor det er gymnasiet, som er taget i brug. Tro mig. Det spiller.
Slå du bare rødder 🙂