Jeg fik et interessant spørgsmål i dag fra en kvinde, som gør det rigtig godt på arbejdet. Som er kommet på et talentprogram og det kører derudad – og nu er hun gravid. Og hva’ gør man så lige med barslen? Og skal manden ikke også have noget fordi #ligestilling?
Jeg kan ikke svare på, hvad der er bedst for netop dig, så det vil jeg ikke prøve på. Men jeg vil, som altid, glædeligt dele min tanker og holdninger. Jeg ved, at barsel og karriere fylder meget i manges hoveder, når de bliver gravide. Eller burde jeg skrive barsel KONTRA karriere. Det er som om, at når man går på barsel, så går ens karriere i stå (tænker mange). Måske glemmer man (eller har man ikke opdaget endnu), at man opbygger virkelig mange kompetencer under sådan en barsel. Magen til udholdenhed, dedikation, multitasking, effektivitet og projektstyring, som jeg præsterer herhjemme for tiden skal man lede længe efter!
Jeg havde barsel i 9 måneder med Gustav – og det var helt perfekt for mig. Jeg havde jo kun arbejdet i Deloitte i 3 måneder, da jeg blev gravid (og det var i øvrigt mit første job), så jeg var endnu ikke super klar til liiige at hive et år ud af kalenderen. Desuden vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind til. Mads arbejdede på et bureau dengang, der ikke havde noget barsel til mænd, så han forhandlede sig i stedet til noget ekstra ferie og endte med at have en måned, der overlappede min med 2 uger, hvorefter han kørte Gus i institution i de efterfølgende 2 uger. Jeg var så klar på at komme på arbejde, og jeg syntes, at Gustav var så klar til vuggestue. Meeen 9,5 måneder er ikke meget, og når jeg ser tilbage på billederne af lille Gus, der startede i vuggestue dengang, så får jeg en lille knude i maven.
Denne gang arbejder vi begge to i Deloitte og Mads har derfor 10 ugers betalt barsel, som han har tænkt sig at tage. Det synes jeg er stærkt og det glæder mig, at han finder det vigtigt at prioritere barslen med Louie. Desværre er der nogle omstændigheder på arbejdet, der gør, at han ender med at overlappe med min barsel i 2 måneder, hvorefter han er alene med Louie i en måned. Og i den måned kører han Louie ind i vuggestue. På det tidspunkt (oktober) er Louie cirka 10,5 måneder.
Jeg havde gerne set, at Louie var et år, når han startede i vuggestue. Og hvis jeg skal mærke efter i maven, så ville jeg gerne selv tage det hele år denne gang. Dagene med pludren og trissen rundt herhjemme er kortere, fordi Gustav skal hentes, og jeg har mindre tid til fordybelse. Derfor ville jeg sagtens kunne tage hele året uden at blive træt af det ensformige barselsliv herhjemme – det er jeg sikker på. Desuden ved jeg ikke, om det er sidste gang, og derfor nyder jeg det lige dét mere.
Derudover har jeg fået ret meget gang i Instagram og bloggen, og det giver mig så meget energi og inspiration at skrive om stort og småt i min hverdag, som så sindssygt mange af jer melder tilbage på. Jeg taler med rigtig mange kvinder hver dag – og selvom de fleste af disse samtaler foregår online, så giver de mig et drive og en glæde ved barslen. Lad os kalde det en hobby eller et projekt, når nu jeg hverken syer eller strikker 😉 – som jeg får tiden til at gå med. Udover amning, bleskift, putning, hente, bringe, madlavning, tøjvask, oprydning, handle og lege, som jeg også skal finde tiden til.
Hvad med min karriere?
Sidder du derude og tænker, men hvad med min karriere? Kan jeg tillade mig at tage et helt år? Hvis nu mit job (og jeg selv) ser mig som en “karrierekvinde”, må jeg så tage en barsel, der er længere end 8 måneder?
De her tanker havde jeg under min barsel med Gustav. Jeg sørgede for at checke ind på arbejdet regelmæssigt og fik drukket kaffe og checket mailen dagligt (det gør jeg i øvrigt stadigt. Jeg er virkelig en mail-checker). Men kære kvinde, der måske sidder og tænker det samme derude. Husk nu på, at vi er på arbejdsmarkedet i rigtig, rigtig mange år. Og det behøver ikke være i den (måske) hårdeste periode i dit familieliv, at du også kører lange arbejdsdage og “karriere”. Jeg siger ikke, at du ikke kan gøre begge dele. Men personligt glemte jeg, at jeg har cirka 45 år (!!) tilbage på arbejdsmarkedet og kan nå at udrette rigtig meget, hvis jeg har lyst. Så lige nu – i dette øjeblik i livet – der nyder jeg min barsel med Louie. Jeg er i den 100 procent, for min tid alene med ham kommer ikke tilbage.
Til gengæld synes jeg, at det er rigtig godt, at der er ved at komme øremærket barsel til mænd (rettelse: jeg synes det er godt, at flere arbejdspladser giver mænd betalt barsel. Det har de lige så meget ret til som kvinder. Det er ikke det samme som øremærket barsel, som jeg godt kan se bringer nogle familier i problemer). Det tager tid at rokke ved normer og indgroede verdenssyn, og ofte kræver det også initiativer, der er større end familien selv for at få ændret måden, vi tænker familie på. Louie har præcis lige så godt af at være sammen med Mads, som han har af at være sammen med mig. De to fortjener at skabe en dybere relation. At det så kun er en måned ud af de tre måneder, som Mads har alene med Louie, det er en anden snak. Det synes jeg er ærgerligt og jeg vil gøre mig umage for ikke at overtage, når vi holder barslen sammen. Det skal være Mads “der er den”, så han kan få lidt selvtillid på babyhåndteringskontoen (og jeg kan få en fucking velfortjent pause). Og at jeg inderst inde gerne vil have hele barslen, det bider jeg i mig. Endelig får mændene i højere grad en mulighed for at bruge tid med deres børn – og den skal de (efter min mening) – selvfølgelig have! Og jeg ville blive skuffet, hvis ikke Mads tog al den barsel, som Deloitte giver ham.
Men jeg er egentlig interesseret i at høre, hvordan I gør hos jer? Har din mand barsel og tager han den? Og hvordan har du det med, at din barsel bliver kortere? Eller ville du allerhelst slippe, så du kan komme tilbage på jobbet?
Det lidt barselstanker på en sen mandag (bahah who am I kidding. Klokken er i skrivende stund 21.29). Børnene er puttet. Og det er jeg også om 5 minutter.
/S
56 svar til “Sådan holder vi barsel”
Herhjemme har jeg fået elevplads allerede når lillepigen er kun 4 mdr. Så derefter tager min kæreste 2 mdr. Og så starter hun allerede i dagpleje når hun er et halvt år. Det er virkelig tidligt også for mig at starte, men trøster mig med at tiden for min kæreste og vores datter er guld værd for dem. Og at vi dengang vi var børn ofte også kom i dagpleje når vi var et halvt år.. hvertfald min tvilling og jeg, det var mere normalt dengang.. Så det hele skal nok gå! Har heldigvis været forberedt på situationen fra start, så det tror jeg har hjulpet. Har termin idag, og jo før hun melder sin ankomst jo længere tid har jeg med hende 🤞🏼👶🏼💕😍
Herhjemme arbejder kæresten i byggebranchen = der er ikke noget der hedder barsel til mænd, men her tager vi 3 ugers sommerferie sammen, hvor han er på barselsdagpenge samt yderligere 3 uger mere og slutter med 2 ugers ferie, så han får sammenlagt 5 uger alene med mindstemanden og ELSKER han har prioriteret det så højt selv ved jobskifte nu her og havde det som krav at han skulle på barsel i de uger! Jeg kommer til at synes det er skide hårdt ikke at tage dry hele, men vil virkelig også gerne give plads til han kan tage alt det han gerne vil og få noget kvalitetstid her 2. Gang, da han kun tog 2 uger 1. Gang
Super relevant og godt indlæg 🙏🏼
For mig skal man gøre det der føles rigtig i familien. Om det så er lang eller kort barsel.
Hos os har jeg haft barsel fra vores søn blev født i april 2018 og frem til februar, derefter har jeg orlov fra studie indtil 1/6 hvor jeg så mangler en enkelt eksamen og min bachelor. Der tager min mand så over i 5 uger og derefter 5 ugers fælles sommerferie inden vores søn skal i vuggestue. Min mand har også betalt barsel, så den skulle han selvfølgelig også have.
Jeg er klar til at komme igang igen, men samtidig kan jeg sagtens aktivere vores søn og han virker også fint tilfreds med situationen.
Sådan er barslen denne gang, når nummer 2 engang kommer er situationen nok en anden.
Tak for en hjertevarm Instagram og blog ❤️
Dit indlæg rammer en masse i mig 🙂
Barn nummer 1, er lige blevet 3 i søndags. Far tog 3 mdrs barsel med ham, og jeg startede på job samme tid som dig (med Gustav) ca.10mdr. Det synes jeg var passende, jeg elskede mit job og det var vigtigt for far at han tog barsel også. Vi forlængede min barsel, så det fungerede så fint.
Jeg er på barsel med barn nummer 2 nu (han er 5mdr.) og far skal have barsel igen, vi forlænger ikke denne gang (nu har vi nybyggget hus og flere udgifter), så jeg starter nogenlunde på samme tid. Elsker stadig mit job – MEN – min barsel er lige som du skriver den – MEGET anderledes da meget af dagen går med bringe/hente, praktisk, hus mm.
Med den første gik jeg til en masse akt – nu går vi til ingenting (jo træning for mor hi hi)
Og jeg ved at dette bliver min sidste baby – så jeg har ondt i maven ved tanken om job OG har allermest lyst til at være på barsel; ja til han bliver 18 ;););)
Kh
Jeg synes det er nogle gode og valide tanker du har og også nogen jeg havde da jeg var på barsel for 3 år siden.
Jeg blev færdiguddannet lige før jeg fødte så jeg havde ikke noget jeg skulle vende tilbage til, men jeg ville rigtig gerne igang. Som jeg mindes det holdt min mand 6 uger med mig til at starte med (han var håndværker så ingen barsel udover 14 dage) men han havde lavet noget arbejde, som så blev udbetalt som barsel i 2 uger og så 2 ugers ferie.
Til slut overtog han min barsel da vores datter var 10 mdr og jeg søgte job. Og kom på alm. Dagpenge.
Han endte med at gå hjemme med hende og køre hende ind i vuggestue til slut i ca 2 mdr. Der havde han også lavet et aftale med sit firma om at de betalte mod at han lavede en helvedes masse arbejde i min barsel, som blev udbetalt som overarbejde igennem perioden. Så egentlig fik vi fuld barsel + to mdr fordi han jo fik alm løn og ikke skulle have noget med barsel + udbetaling Danmark at gøre.
Jeg havde også selv behov for at komme igang og komme ud efter latterligt lang tid på skolebænken, så jeg var rigtig tilfreds med at kunne komme videre efter 10 mdr.
Skal vi have nr 2, er min mand på su denne gang, så der tager han nok et halvt år. Eller så tæt på ihvertfald.
Jeg tager barslen og hjemmepasser derefter et år – er planen. Mest fordi jeg er færdiguddannet og på dagpengesats. Vi kan ikke få det til at løbe rundt, hvis min bedre halvdel går fra fuld løn til barselsdagpenge.
Jeg synes Tilgengæld øremærket Barsel til far er en elendig lov! Bærnene bliver taberne! For hvis far ikke vil tage barsel, så skal børn starte endnu tidligere i institution end idag. Det bliver jo ikke lagt oveni den eksisterende barsel. Og helt ærligt – så synes jeg, det er op til familierne at finde ud af!
Min kæreste har fire måneder barsel tilbage fra vores ældste datter, og dem tager han, når jeg har arbejde om to års tid (hvis jeg får arbejde med det samme – mon dog? Jeg har jo et kæmpe hul i mit CV mellem studie og arbejde, apropos karriere)
Synes det er en super fin fordeling at manden også tager barsel. Med vores den første havde jeg hele barslen og jeg var ved at dø af kedsomhed de sidste 3 mdr. Vi valgte at vores søn skulle i vuggestue som 9 mdr, dog kun 20 timer om ugen og så brugte jeg tiden på at pleje mig selv og blive klar til at starte nyt job, finde overskud til at være en god mor og hustru. Det var måske tidligt og i og med jeg stadig havde barsel vil nogle mene det var forkert. Men det var det helt rigtige for os. Jeg kunne ikke aktivere ham længere og mødregruppen var efterhånden ikke eksisterende efter de 6 mdr.
Her med nr 2. Er det lidt noget andet. Jeg tager 7-8 mdr barsel, da vi simpelthen ikke rigtig føler vi har råd til at miste så mange penge som vi ville gøre ellers hvis jeg skulle have et helt år, plus jeg elsker mit arbejde og vil gerne tilbage. Dog gemmer jeg noget ferie så jeg ikke starter op på fuld tid og dermed får mulighed for at hente børnene tidligt eller holde dem hjemme engang imellem de første måneder. Ønske scenariet ville være hvis min mand også havde barsel, han ville rigtig gerne denne gang, men der er ingen barselsordning på hans job, så han gemmer noget ferie og tager 3 uger i den sidste tid af min barsel så vi kan være sammen som familie. Resten af barslen gemmer vi til børnene er ældre og tager en lang orlov sammen alle sammen. Tror ikke der er noget rigtigt eller forkert, og det er helt forskelligt fra familie til familie hvad der fungere for en. Men tror på at folk 100 procent vælger den løsning der passer ind i deres liv på netop det tidspunkt 🙂
For mig er det helt forkert at sende mine børn af sted før de er fyldt et år, så jeg har forlænget barsel, samt brugt restferie og sommerferie efterfølgende, således at min søn er 14 måneder når han starter. Helt personligt, jeg siger ikke det er det rigtige, føler jeg at det er en baby jeg ville sende af sted, hvis han skulle starte nu som 9 måneder gammel. Og det kan jeg ikke stå inde for. Jeg synes barsel til mænd er fint, men for os vil det få fatale konsekvenser hvis den bliver øremærket. Ikke alle kan få fuld løn, og for os er min mands indkomst afgørende- og selvstændige kan ikke nødvendigvis lige trække så mange uger ud af kalenderen og lukke firmaet ned. Så sker det at barslen øremærkes, så vil det betyde, at vores næste barn skal starte i vug som baby på en 9 måneder, med mindre vi spænker og sparer så jeg kan gå ubetalt hjemme. Så forkert for mig. For vi har ikke råd til, at min mand lukker firmaet ned for at holde barsel så længe. Desværre.
Jeg ville blive SÅ ked af at noget barsel blev øremærket til manden. Min kæreste er studerende og jeg var så heldig at have termin i juni med vores søn, hvilket betød, at han var hjemme med os de 3 første måneder. Min kæreste har ikke mulighed for at tage barsel, for økonomisk vil det hænge rigtig dårligt sammen med su og semestre osv.. Og det ville betyde at vores næste barn ville ende med at være endnu yngre end vores første, når den er tvunget til at starte i institution. Det giver mig ondt i maven bare ved tanken!
Jeg synes at alle mænd skal have ret til barsel og jeg tror på, at det er sundt for forholdet og båndet mellem far og barn, men det skal ikke være på bekostning af der hvor barsel til far ikke er en mulighed.
Udover det, så glæder jeg mig til at min kæreste er færdig uddannet og skal prøve 3 måneders barsel. Så kan han fandme prøve hvor hårdt det er 😂
Super relevant indlæg Sofie!
Jeg tog 14 måneders barsel og min mand tog 3 måneder så vores datter startede dagpleje da hun var 16-17 måneder. Jeg stressede også over min karriere mens jeg var på barsel, men det viste sig at være unødvendigt da jeg blev headhunted til en anden virksomhed mens jeg var på barsel og kort tid efter at være startet et nyt sted har jeg nu fået tilbudt en bedre stilling hos mit gamle arbejde som jeg har valgt at sige ja til. Min konklusion har derfor været til min næste barsel at jeg helt sikkert tager 14 måneder igen (max tid man som kvinde kan holde barsel og stadig være sikret sit job) og så vil min mand gerne tage 6 måneder da han ikke synes 3 måneder var nok til at få en rigtig barsels hverdag. Det koster selvfølgelig at være så lang tid på barsel for noget af tiden er kun på en indtægt, men vi har lovet hinanden at vi aldrig må sætte os så økonomisk stramt at vi ikke har råd til lang barsel. Vi har bare opdaget som du selv skriver at barsel faktisk gør en attraktiv på arbejdsmarkedet og at det er en periode i ens liv som vi aldrig får igen <3
Hej As
Jeg har aldrig hørt om en lov/regel som betyder, at holder man mere end 14 mrd. barsel er man ikke sikret at vende tilbage til sit arbejde? Jeg troede egentlig bare man aftalte hvornår man kom tilbage med sin arbejdsgiver og bliver da helt nervøs. Kan du uddybe om det kun gælder for din arbejdsplads eller om der er et sted man kan læse om det?
https://www.djoef.dk/r-aa-dgivning/ans-ae-ttelsesvilk-aa-r/boernogbarsel/f-aa–overblik-over-din-barselsorlov.aspx#IRettilorlov
Du kan læse under afsnittet i bunden “forlængelse af orlov” og der står der 46 uger.
Hej 😊
Med vores første havde jeg alt barsel, da min kæreste studerede. Ved nr 2 proklamerede han, at han ville have så meget barsel som muligt. Det betød, at han gik på barsel/ferie, da vores datter var omkring 5 måneder. Vi havde 2 måneder sammen, så jeg var tilbage på arbejdet, da hun var lidt over 7 måneder. Min kæreste havde i alt 6 måneders barsel (med ferie oveni), og han syntes, det var så fedt, men nøj, hvor var det hårdt for mig. Både fysisk, fordi jeg stadig ammede (også om natten), men også psykisk. Jeg følte, jeg svigtede min datter på trods af, at hun havde det lige så godt sammen med sin far. Det var nok min egen mor-følelse, som led mest.
Konklusionen er, at jeg er meget glad for, at min kæreste og min datter fik al den tid og alenetid sammen, men det var virkelig hårdt for mig. Hvis vi skal have en til, skal vi gå på kompromis, så min kæreste stadig får en del barsel, uden at baby er så lille, når jeg skal tilbage på arbejdet.
Min mands arbejde tilbyder 8 uger, ikke med fuld løn men stadig en noget højere sats end dagpenge.
Jeg forlangte egentlig (kan man det når manden var enig) at manden skulle tage barsel. Alene. Det endte med 4 uger op mod påsken. Jeg var helt sikker på at han skulle tage ugerne alene.
At jeg slet slet slet ikke var klar til at komme tilbage på arbejde er en anden snak.
Min mand pipper dog allerede om at han godt ville ha haft taget nogle flere uger. Så det må vi gøre ved næste barn.
Helt egoistisk vil jeg dog gerne have barslen selv. Jeg er ikke et karrieremenneske. Nok har jeg en lang uddannelse og fancy titel. Men det er fordi faget er spændende, men var det en mulighed så røg den også ud til højre for at gå hjemme. Jeg arbejder for at leve det liv jeg ønsker.
Jeg er også kæmpe fortaler for at far holder barsel, min mand havde 10 uger med vores den store og vi startede indkøring da han var 11 måneder. Jeg var tilbage på arbejde da han var 8 og det passede mig perfekt, jeg blev helt bims af at gå hjemme.
Nu er jeg på barsel med lillesøster og min mand er i en situation hvor han ikke kan holde barsel. Men jeg har fyldt på med ferie og skal tilbage når hun er 10 måneder, lige nu er planen at min mor eller min mormor skal passe hende og fra januar når vi skal flytte til Skive, så kan jeg forhåbentlig passe hjemme indtil hun er næsten 2 år.
Jeg skal starte på arbejde når min datter er 7,5 måned, hvor min kæreste tager over indtil hun er 11 måneder. Jeg er glad for han prioriterer det og føler han har lige så meget ret til barsel med vores barn som jeg har, men inderst inde ville jeg ønske jeg skulle have hele barslen.
Vi venter vores første d. 21/5 og min kæreste har også gode forhold fra sit arbejde, 12 ugers barsel med løn, så dem tager han i slutningen af min barsel, så vi har et overlap. Min barsel vil slutte sidst i januar/start februar, hvorefter jeg holder 6 ugers ferie, min kæreste vil så starte sin barsel til februar og så er planen vi skal ud og rejse 🙂 Kunne da godt forestille mig at jeg kunne klare lidt mere barsel, men min kæreste er først på sin “reelle” løn fra februar, derfor er det dyrt for os, de måneder jeg er på barselsdagpenge. Måske kan jeg holde lidt mere næste gang 🙂 Er også glad for at min kæreste vil holde sin fulde barsel 🙂
Jeg talte netop med min kæreste om det i går. Vi har et vennepar, der lige er blevet gravide, hvor ‘de’ er blevet enige om, at hun tager hele barslen. Selv om han egentlig gerne vil have noget. Jeg har hørt det et par gange før fra andre mødre, og det er megatarveligt, synes jeg. Ni ud af ti dage synes jeg, det er noget at det dejligste at gå hjemme og nyde sin baby på fuld tid, og det synes jeg simpelthen ikke, man skal tage fra far eller barn. Min kæreste tager 3,5 måned (tre måneder plus ferie), og vi overlapper en måned. Så min kæreste overtager helt, når vores dreng er 9 måneder, og så starter han i vuggestue, når han er 11,5 måned (gulp 😭).
Hej Sofie
Relevant og spændende læsning.
Vi har en på 1,5 herhjemme, og vi hører nok til de priviligerede: Vi er begge offentligt ansatte akademikere, jeg kommunalt og min mand i staten. Det udløser den bedste offentlige barselsordning rent overenskomstmæssigt. Jeg var på barsel indtil vores søn var ca. 8 måneder. Derefter tog min mand over i 4 måneder, så vores søn var knap et år ved VS start.
Det betød meget for mig at han var så længe hjemme som muligt. Jeg tror ikke at vuggestuerne er til for de helt små børn. I hvert fald ikke 7-9 timer om dagen.
Når vi en dag skal have nr. 2, håber jeg at kunne tage mere selvbetalt barsel. Helst en måned eller to, så barnet kan starte endnu senere i VS end vores første. Generelt priser vi os glade for vores offentlige jobs, hvor der er stor forståelse og respekt for familielivet.
Spændende at læse om dine tanker her anden gang. Er lidt overrasket over din holdning til den øremærkede barsel, men positivt. Synes den har fået mange hug, men som du selv skriver, så kræver det strukturændringer at speede en ligestillingsproces vedr. barsel op.
Jeg har en datter fra september 2016 som Gustav. Jeg havde 6 mdr.s barsel med løn og derefter 7 ugers ferie, så startede på arbejde da hun var knap 8 mdr. og jeg var SÅ klar til at komme tilbage og ud af barselsboblen (som jeg ellers også havde stornydt). Min mand havde fra starten sagt, at han gerne ville have halvdelen af barslen, hvilket i praksis blev 5 mdr, hvor vi overlappede en måneds tid, og endte med en stille og rolig indkøring i vugger i måneden op til hun fyldte et år. Det var perfekt for mig og for os, så sådan kunne jeg sagtens se os gøre igen, hvis det bliver muligt (min mand er studerende nu, var lønmodtager før).
Er så til gengæld blevet mere i tvivl om hvilken pasning, der er den bedste løsning, for set i bakspejlet, synes jeg for ofte jeg gik fra en for ked af det lille pige om morgenen det første halve til hele år i vuggeren. Til gengæld er hun rykket op i en mellemgruppe som 2,5 årig, hvor hun bare stortrives, så er slet ikke afskrækket af institutionslivet. Men hun havde brug for mere omsorg og nærvær det første år end der var mulighed for at give, det er jeg sikker på. Nå, men det var også en helt anden diskussion…
Min kæreste tog en måned da vores datter blev født (2 uger udover dem man får), så tog han en måned (noget ferie også) mens vi var i Thailand sammen en måned også tager han to måneder alene til sidst. Vores datter er omkring et år når hun skal starte i vuggestue. Vi er (heldigvis!) ansat på to forskellige overenskomster, som gør at vi har meget barsel hver især, som ikke skal deles. Inden hun blev født, ville jeg, helt egoistisk set, gerne have hele barslen, men er jo også bare megalykkelig over, at min kæreste vil tage så meget som han kan, og nu giver det vare rigtig god mening. Jeg er skolelærer og det passer med, at jeg kan komme tilbage til et nyt skoleår! 🙂
Herhjemme er det mig der tager alt barslen, det var det også med Hailie og egentlig passer det mig perfekt! Jeg vil gerne have barslen selv, kom min mand dog og sagde han ønskede noget af barslen ville jeg self imødekomme det, uden tvivl. Men nu er det sådan at min mand er virkelig ekstra ordinært glad for sit job og har ikke lyst til at gå hjemme i længere tid så derfor passer denne løsning vores familie! Jeg er ikke ked af han ikke har lyst, det helt ok og handler self også om at min lyst til barsel er så stor! Derfor har vi i vores familie også en klar holdning til øremærket barsel!! Synes ikke der skal bestemmes over os, det må være hver enkelte families vurdering og gør det der passer bedst for dem, vi ender jo med slet ikke at bestemme noget som helst i vores eget liv… ligesom sidst gemmer jeg en smule af mit barsel så jeg kan have en ugentlig fridag når jeg vender tilbage 🙂
Min mand har også haft 10 uger betalt med begge børn. Dels ville han gerne og dels var det bare bedre end mig på dagpenge. Så jeg gik hjemme med dem begge i ca 8 måneder før han tog over. Den ældste blev kørt ind i vuggestue lige efter hans barsel. Den yngste i de sidste uger af hans barsel. Første gang var jeg klar og skulle bare retur. Anden gang var en helt anden sag. Jeg ville ikke tilbage, ville ikke slippe min baby og følte mig slet ikke velkommen på mit arbejde mere. Jeg hadede at vende tilbage og søgte flere jobs inden barslen sluttede. skæbnen ville så at jeg på 4 dagen efter manden var retur efter sine 10 uger blev fyret og fritstillet. Jeg havde faktisk næsten 6 måneder med fuld løn. Allerede en måned senere skrev jeg under på mit drømmejob (i Deloitte 😀) men først med start over en måned senere. Så jeg fik lige knap 3 måneder ekstra “barsel” og det var godt. Jeg ville gerne have holdt det hele selv anden gang men fik friheden alligevel og fordi de begge gik i hhv børnehave og vuggestue kunne jeg være mig selv lidt og så hente dem efter frokost og nyde dem.
Tiden med vores børn mens de er små er så hurtigt ovre og kommer aldrig igen. Og den flyver afsted
Først! Kæmpe ros for at du skriver så vedkommende og ærligt:-) Jeg har haft lyst til at kommentere på alle dine indlæg, måske fordi vi er meget samme sted i livet og jeg er enig i mange af de ting du skriver, men især også fordi jeg synes du skriver på sådan en god måde:-) I min første barsel var jeg ansat i et vikariat og gik på barsel næsten som det udløb. Min mand tog al den kunne trække fra sit statsjob og havde barsel i 3 mrd. Vores datter startede i vuggestue, da hun var 1 år, og det var faktisk en lang og hård indkøring, som vi ikke forstod betydningen af dengang. Nu er jeg i job, men vi har valgt at forlænge vores barsel, så jeg er hjemme 1 år og min mand derefter tager 4 mrd. Planen er, at vores dreng skal af sted, når han er knap 1.5 år. Det bliver økonomisk lidt stramt, men med vores erfaringer fra sidst, så er det det eneste der giver ro i maven. Jeg glæder mig faktisk over at have barsel lang tid endnu. Som du skriver, der skal nok være mange arbejdsår tilbage på den anden side:-)
Godaften 😊
Herhjemme har vi med begge børn, gjort det samme. Min mand har holdt 10 ugers betalt barsel samtidig med mig. Og så har der ligget 4 ugers sommerferie i forlængelse. Det har givet så meget ikke at gå alene i de første hårde måneder. Jeg har så forlænget min barsel med 8 uger på nedsatte dagpenge. Så selvom man giver lidt uger væk, kan man jo selv forlænge hvis økonomien er til det 👍😊
Som studerende får jeg 12 ekstra SU-klip og min uddannelse muliggør enten et års barsel eller ingen barsel, men muliggør også at min mand i princippet kan holde al barslen oveni. Med barn nr et gik min mand hjemme de første 2,5 måneder (ventede på at skulle starte i job efter endt studie), og udskød så de 13 uger han havde ret til på arbejdet. Dem har han løbende afholdt i forbindelse med ferier og mine eksamensperioder, mens vores datter har været deltid i vuggestue for at holde det vedlige. Jeg startede på studie igen da hun var knap 14 måneder. Her med barn nr 2 holder jeg igen et års pause fra studiet og det er planen at min mand vil holde omkring 5 måneders barsel (hvoraf 13 uger er med fuld løn) det bliver de sidste 4 måneder af min barsel + en måned ekstra, jeg starter når baby er 1 år.
Hej Sofie,
Jeg synes at øremærke barsel til mænd er noget pjat. Jeg synes at den enkelte familie skal finde ud af det. Ikke at jeg mener at mænd ikke skal på barsel.
Herhjemme har vi to børn. Ham på 3 år ønskede min kæreste på ingen måde at være på barsel grundet en meget kompliceret fødsel og han fil en fødselsdepression. Ved andet barn her deler vi barslen på den måde. Jeg arbejder mandag og tirsdag, hvor han så er hjemme og så arbejder han onsdag, torsdag og fredag, hvor jeg så er hjemme på barsel.
Jeg ønskede at have hele barslen og ønsker at gå hjemme til han er 2 år. Men det tror jeg ikke kan lade sig gøre. Synes ikke små børn hører hjemme i VS eller DP. De skal være sammen med mor eller far. Men det er en anden snak.
Og rigtig karriere kan altid komme. Jeg kender nogen stykker, som har gået hjemme til den mindste var 10 og idag sidder som leder og masser af ansvar osv.
Tak for en god og ærlig blog og insta
Her hjemme har jeg alt barsel, og min kæreste intet. Det passer bedst i vores familieliv, da jeg ELSKER at være hjemmegående og han ELSKER at arbejde. Desuden er det hans løn der kan få møllen til at køre rundt herhjemme.
Ift den øremærkede barsel- hvis det sker at vi rammer den “øremærkede-barsel-til-mænd” med vores næste må vores barn komme tidligere i institution, da han ville hade at gå hjemme. Syntes det synd at man skal blande sig i hvordan familier skal planlægge deres barsler, det får ud over børnene i mange familier… øv
Hos os gjorde vi det at jeg tog hele barslen og min kæreste derefter tog de 12 uger med løn minus dagpenge, da jeg havde opbrugt dette, og hans arbejde derfor ikke kunne få dette refunderet. Ved så ikke om det egentlig var hensigter set fra min kærestes arbejdsgivers side. Men det var perfekt for os og vores søn. Vi kunne have vores søn hjemme til ham var ca 13 måneder med en blid indkøring i vuggestue.
Jeg får så ondt i maven over alle de bittesmå børn, som sendes afsted under påskud af, at det er godt for dem, og ikke mindst vores samfund, som gør en længere tid hjemme så svær. Mange er så økonomisk ophængte og fangede i hamsterhjulet. Min egen søn startede allerede, da han var 11 mdr. – jeg selv før, og jeg har stadig ondt i maven og dårlig samvittighed over, at jeg troede, at min karriere var så vigtig – ikke over tiden han havde med far dog – den er vigtig, men burde snarere lægges til mors fulde barsel, hvis du spørger mig. For som du skriver, Sofie, så har vi noget der ligner 40 år tilbage på arbejdsmarkedet. Vi får aldrig vores små børn igen og de år, de har nu er så afgørende – det kan ingen karriere nogensinde trumfe for mig, har jeg erfaret. Det hele forstærkes kun af den manglende kvalitet i insitutionerne, som sendte så mange familier på gaderne i weekenden. Der er simpelthen nogey galt med vores samfunds syn på små børn, vigtigheden af forældre/barn-relation og kvalitet – hvis du spørger mig.
De bedste tanker og med ønsker om den bedste løsning for jer.
Preach, sister! 🙏
Vi er i den heldige situation, at vi begge er studerende 👍 Så jeg tager et års barsel fra sygepleje studiet og skal starte op igen til september. Joakim derimod læser på første år af sin kandidat, og har valgt ikke at holde barsel men at blive færdig med studiet til planlagt tid. I og med vi begge er studerende har vi en del tid i hverdagen, men knapt så mange penge på kontoen. Pengene dem må vi tjene ind igen når vi er færdige med studiet, du ved de der 45år på arbejdsmarkedet du nævner 🙈
Jeg tog 9 mdr (ink 6 ugers ferie) og far tog ca 3 mdr (også ink en del ferie) – og 2 af månederne var overlappende. Vi hyggede os meget sammen – men det var stadig mig der ‘var den’. Jeg var til mødregruppe og babysalmesang, mens far ordnede andre ting. Det var da langt nemmere at være 2, men følte bagefter at det var lidt spildt at bruge så meget barsel sammen. Har sagt vi gør det anderledes næste gang – men jeg var mere end klar til at komme retur efter de 9 mdr. Jeg blev lidt bims og manglede at være andet end bare mor.
Da min datter blev født, havde jeg netop afsluttet jurastudiet forinden og var enormt bange for at blive “gammel” uddannelsesmæssigt, idet der hele tiden kommer dimittender ud, og man som arbejdsgiver gerne vil have de nyeste skud på stammen. Så jeg kunne ikke holde tanken om 5 års “spildt” arbejde ud og frygtede langtidsledighed mv. Så min mand tog over, da min datter var 4 måneder gammel. Og var hjemme i 4 måneder. Hun startede så i en lille dagpleje, da hun var 8 måneder gammel. Det var helt fint for os allesammen og ingen havde dårlig samvittighed. Man kan ikke bruge dårlig samvittighed til noget andet end at det dræner den ellers gode energi. Sådan har jeg det stadig. Og synes at der var en stor fordel i, at min datter startede i dagplejen inden hun fik separationsangst. Hun opfattede aldrig rigtig at hun blev “forladt” og betragtede vist nærmere situationen som at hun havde en ekstra forælder. I forhold til den virkelighed, der hedder, at mange kvinder gerne vil tilbage og arbejde, synes jeg at det giver mening at lade børnene starte de få måneder tidligere, så man undgår separationsangst. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg traf det rigtige valg dengang. Jeg kunne ikke være i situationen og var rastløs og ikke glad. Min datter fylder 4 år og jeg har i de år, der er gået, hvor min karriere virkelig har taget fart, tænkt over, hvordan jeg vil gøre næste gang. Næste gang bliver det uden tvivl min sidste barsel og da vil jeg nok tage lidt længere barsel. Men et år behøves det absolut ikke være. 7 måneder til mig og 7 måneder til min mand, hvor nogle måneder overlapper med en rejse. Min mand har tre måneder med fuld løn, og resten tager han på dagpenge og uden noget. Det kan han jo lige så vel som jeg kan, når man tjener ca. det samme.
Det er rigtigt at man skal være længe på arbejdsmarkedet. Men man skal trives i at være den der er den derhjemme
Hos os er jeg stadig studerende, mens min kæreste tager 5 uger orlov fra arbejde. Han har ingen barsel fra sin virksomhed, men har valgt at tage lidt over 1 mnd hvilket jeg synes er mega sejt! Hos os kommer S til at starte i vuggestue omkring samme tid som Gustav, noget jeg også synes er for tidligt. Heldigvis er jeg kun studerende på deltid frem til han er ca 1 år og derefter har vi stadig meget fleksi. Spørgsmålet er om det bliver muligt at have et studiejob, noget jeg gerne vil..
Og det er så fint at Mads tager hele sin barsel fra Deloitte, men jeg kan godt forstå dine tanker. Det er hårdt at være op barsel, samtidig som det jo er vildt hyggeligt!
Jeg fødte i november 2016. Jeg havde barsel frem til oktober 2017, så et lille år. Min mand er selvstændig og har en lille enmandsvirksomhed med kontor derhjemme. Han skulle lukke sin virksomhed, hvis han skulle have barsel, og det ønskede vi ikke, da vi ikke vidste, om hans kunder ville blive.
Han holdt fri den første måned efter fødslen, men havde så ingen indkomst i denne måned. Han var jo hjemme hver dag, og han tog vores søn hver morgen, så jeg kunne sove. Total luksus. Jeg fik fuld løn til midt juni og havde sparet op til perioden på barselsdagpenge.
Jeg kørte vores søn ind i vuggestue, fra han var 9,5 måneder. Vores søn har været vant til at far var hjemme hver dag under hele barslen, og min mand hjalp meget til, da han selv kunne bestemme, hvornår han skulle arbejde. Det har været godt for far/søn-relationen og en god aflastning for mig.
Hvis vi får flere børn, gør vi det på samme måde, og så håber jeg ikke, at øremærket barsel skal tvinge min mand til at lukke sin virksomhed ned i en periode, hvis der ikke også følger en indkomst med. Egentlig går jeg ikke ind for tvang, men at familierne selv må planlægge ud fra, hvad der passer dem bedst.
Jeg tager hele barslen denne gang. Min kæreste er under uddannelse og bliver færdig i slutningen af april. Derfor er vores fremtid lidt uvis, så vi valgte at jeg tager det hele.
Med storebror holdt vi en måned sammen og jeg startede arbejde da han var 11 måneder. Denne gang er han 11,5 måneder når jeg starter igen. Synes jeg er fint. I min første barsel var jeg ved at blive kvalt i det hele. Han sov stort set aldrig. Ville have elsket at starte arbejde endnu tidligere. Denne gang kan jeg bedre være i det hele… indtil videre i hvertfald
Min kæreste vil SÅ gerne tage en masse barsel, med vores 2 måneder gamle datter – men da jeg er studerende, så rækker økonomien ikke til det. Han er “kun” berettiget til dagpenge.
Jeg glæder mig helt vanvittigt til, at komme tilbage på mit studie, som jeg elsker meget højt. Men jeg elsker mine børn og min familie endnu højere, og det her er måske min sidste barsel. Jeg nyder den virkelig meget og synes ikke den kan blive lang nok… Jeg har præcis et års barsel. Sidste gang startede min søn ved 8 måneders alderen… Og mine tanker er helt som dine. Dengang var det en perfekt alder, og jeg synes det var hårdt at stimulere ham en hel dag, hver dag. Denne gang er mine tanker helt anerledes. Jeg vil helst komme så tæt på hendes 1 års fødselsdag som muligt, inden hun starter, og jeg keder mig absolut ikke under min barsel, med et barn på 2,5 år også.. Jeg nyder timerne med min baby helt vildt!
Jeg blev færdiguddannet i sommer, og er blevet ansat i et vildt spændende graduate forløb. Vi har i forvejen to børn, hvor jeg har taget næsten al barsel alene, fordi min kæreste har så dårlige barselsvilkår på sit job. Ved en eventuel tre’er vil jeg sandsynligvis også tage al barsel, fordi vi ikke har råd til, at han går på barsel. Vi har talt om en nummer tre nogle år ud i fremtiden, men jeg er splittet ift karrie. For begge vores har 12 mdr været det rigtige tidspunkt at starte, så det ville være et år, hvor jeg trækker stikket. Derfor bliver vores nr 3 nok bare ved snakken.
Jeg har haft begge mine børn hjemme til de var ca 14 mdr. Jeg valgte at forlænge barslen, og gjorde det sådan, at mens jeg fik løn under barslen, sparede jeg op, så jeg havde til “lommepenge” de sidste 3 mdr uden løn og barselsdagpenge. Det fungerede perfekt. Selvfølgelig fordi det kunne lade sig gøre for os økonomisk.
Jeg var selv vuggestuepædagog (et
erhverv jeg nu har forladt pga vilkårene), og kunne ikke bære at aflevere mine børn så tidligt. Hvis jeg kunne, og dengang havde turde være mere normkritisk, havde jeg ventet til de var 2 år. Før synes jeg, som fagperson, ikke, at børn får noget ud af det. Det er først ved 2 års alderen, at de får øjnene op for, hvad de kan bruge de andre børn til. Indtil da er det bare praktisk for forældrene – hvilket jo også, som dette samfund er bygget op, er fair nok, fordi det desværre er en nødvendighed for mange.
Øremærket barsel til far ville hos og betyde, at de måtte afleveres langt tidligere (ca 9 mdr), da vi ikke ville have råd til det. Det er nemlig far, der er the moneymaker herhjemme, så jeg synes bestemt ikke, at det er for barnets tarv. Og i det hele taget er det en misforstået tilgang til ligestilling.
Jeg er så enig og råbte op imod, at vi måske demonstrerede for det helt forkerte i lørdags. Hvorfor demonstrerer vi ikke for at få bedre vilkår, så det kan hænge sammen for os på med en anden model?
https://mettem.dk/hvorfor-overdrog-vi-ansvaret-for-vores-born-til-samfundet/
Super fint indlæg. Jeg synes det er en virkelig dårlig idé med øremærket barsel til far, for så mange vil ende med at stå i en situation hvor de ikke har råd til, at far tager barsel – og hvem bliver taberen så? Det gør barnet… Der skal ikke nødvendigvis være ligestilling mellem far og mor, mellem kønnene, det er ikke en menneskeret. Det der er en ret, er at barnet får de bedste vilkår, og det er ikke at starte i vuggestue før tid, fordi mor ikke måtte blive længere hjemme på barsel, fordi der skal øremærkes barsel til far, som fx må opgive at holde barsel pga økonomien. Barsel er til for barnets skyld, for at barnet kan være med sine forældre, for selvfølgelig er det fedt hvis far kan tage barsel, men hvis han ikke kan bliver barnet taberen. Familier kan sagtens selv finde ud af at fordele barsel mellem mor og far. Fædre må stå op for dem selv på arbejdsmarkedet, hvis de vil have ret til at få lov til at holde barsel, men det skal ikke gå ud over moderens ret til barsel.
Jeg mener lige præcis at der skal være ligestilling mellem kønnene, så det kan blive muligt at øremærke barsel. Problemet med den øremærkede barsel er jo, at vi stadig ikke har ligeløn og det er det, der sætter nogle familier i en prekær situation. Problemet er ikke at familier ikke kan stå op for sig selv, men at arbejdsgiverne kan udnytte at der ikke er øremærket barsel og derfor ikke nødvendigvis skal sikre barsel til de mandlige ansatte. Jeg synes det er toppen at mange arbejdspladser nu tilbyder barsel til mænd, så mangler vi bare at løn-gappet lukkes, så det ikke bliver en økonomisk prioritering, der gør at mænd ikke kan gå på barsel.
Fordi jeg er på su så har min kæreste de 32 ugers barsels orlov oveni de 14 dage.
Jeg ville ønske jeg kunne have vores datter hjemme til hun er ca. 1 år, men pga en fødselsdepression blev hun nødt til at starte her d. 1/4, 8 måneder gammel og Jeg har det SÅ dårligt med det, hun hygger sig og nyder det, men jeg føler mig som en virkelig dårlig mor fordi jeg ikke kan rumme hende…
Min kæreste har så taget 2 dages barsel om ugen indtil hun startede for at han kunne være hjemme sammen med os og så tror jeg han gemmer resten til at tage nogle ture og noget med hende når hun bliver ældre 😊
Herhjemme tager jeg 10 måneder (inkl. ferie) og min mand tager derefter 2 måneder, så vores datter starter i vuggestue, når hun er 11,5 måned. Det er dog ingen hemmelighed, at vi begge gerne ville have mere barsel end det, men det kan bare ikke hænge sammen økonomisk, hvis jeg fx skal gå hjemme uden løn/dagpenge. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om, at hun skal starte i vuggestue så “tidligt”, men jeg ved ikke, hvordan vi skal kunne gøre det anderledes. Og det hjælper jo ikke ligefrem på det, at institutionerne pt. er så udskældte og mangler hænder. I forhold til øremærket barsel, så er jeg ikke foretaler for dette – men der skal helt sikkert ske noget på arbejdsmarkedet, for at det bliver ok, at mænd også tager mere barsel. Min mand har kæmpet for sine 2 måneder, som han endda har ret til ifølge virksomhedens regler, men fordi han har en chef i London, har det været mega besværligt. Det er SÅ ærgerligt, når han nu virkelig gerne vil have barsel også. Men jeg er med på, at det langt fra er alle det vil fungere for, heller ikke økonomisk, og derfor bør det ikke være øremærket. Dog bør de 2 uger være med betaling og ikke kun dagpenge – det er trods alt ikke alle virksomheder, som giver fuld løn – desværre. Og derudover bør samfundet bare ændres, så der er flere muligheder for at hjemmepasse, fx ved at give tilskud (det har Hørsholm Kommune fjernet og det er SÅ ærgerligt).
Jeg holdte 4,5 måneds barsel, og startede efterfølgende på fuldtid på min kandidat, mens jeg hjemmepasser min datter (Hun bliver 1 år om lidt). Vi har prioriteret at hjemmepasse så længe det giver mening. Som udgangspunkt er det til hun skal starte i børnehave, da det er det forskning peger på er det mest optimale. Men passer det ikke til vores familie kan vi sagtens finde på at hjemmepasse i kortere eller længere tid, alt after hvad behovet er✌🏼
Vi vil prioritere vores børn over alt andet, så lige nu betyder det at vi kun har en samlet indkomst på 12.000 (2xsu) hver måned, hvor vi samtidig skal betale af på vores lejlighed og bil. Vi har dog sat lejligheden til salg, så vi kan flytte til en kommune der giver tilskud til hjemmepasning, hvilket vores nuværende kommune ikke gør. Her vil jeg så tage et års orlov fra mit studie, så jeg kan fokuserer 100 procent på min datters behov 👏🏼
Herhjemme har det været et puslespil at få til at gå op 🤯 min mand har også 10 uger betalt, og dem ville vi gerne holde lidt af sammen for at have en masse kvalitid som familie, og så skulle han have en måneds tid alene, hvor der også skulle indkøres i vugger. Meeen, det ville ende med, at vores datter skulle starte i vugger som knap 9 mdr. gammel ellers kunne vi strække det til, at indkøring var lige op til juleferie 💩 så nu har vi valgt at forlænge orloven til 40 uger, gå på nedsat dagpengesats, holde alle de 10 uger sammen og så bruger min mand 4 ugers ferie til sidst, for at have alenetid og tid til indkøring. Alt sammen for at vi som familie får en god oplevelse, men mest af alt for at vores datter først skal starte som 11 mdr. gammel. Hvor er vi heldige, at det er muligt! Men hold nu op hvor har det været svært!
For mig er det ikke enten eller når det kommer til barsel og karriere. Og hvad er karriere egenltlig? Synes det er ærgerligt at karriere tit sidestilles med at skulle arbejde mange timer. Det er meget gammeldags tænkning. Hvad med ens faglighed og måden man agerer på på jobbet, ens evne til at prioritere og arbejde effektivt er da meget mere vigtigt end om man arbejder 30 eller 50 timer. Hos os har vi delt barsel med 8 til mig og 3 til far. Jeg er lige kommet tilbage fra barsel og er leder, nu på deltid 30 timer. Så skønt. Men i mine øjne er jeg stadig et karriere menneske, der har passion og elsker mit arbejde. Jeg insisterer på at kunne både familie og job. Vi er jo hele mennesker, for mig er det både og.
Jeg synes, at der mangler noget perspektiv til denne diskussion om øremærket barsel. Mange skriver, at hver familie skal finde ud af det selv og at staten skal blande sig uden om, men HALLO hele grunden til at I fx har SÅÅÅÅÅÅ lang barsel til moderen, det er fordi staten har taget styringen og garanterer det. Det er nødvendigt at staten nogle gange tager disse valg – ala øremærket barsel – for ellers sker der ikke forbedringer. I andre lande hvor man netop lader familier bestemme selv og staten ikke blander sig, ved I hvad der sker der? Der er ingen garanteret barsel, hverken til moderen eller faderen, kun hvad hvert enkelt firma giver. Vi bor i udlandet og her havde jeg 10 ugers betalt barsel og 14 ugers uden løn, hvor jeg havde sparet sammen af mine 3 ugers årlige ferie samt mine 8 årlige sygedage. Holdt ikke en eneste sygedag i min barsel og arbejde op til natten hvor jeg fødte. Thats hardcore, og det er den måde “hver familie løser det”, når staten ikke blander sig. Vores søn kom i vuggestue efter 4 mdr, det er normen herovre, faktik er det luksusversionen, da mange kommer efter 3 mdr. Dem der ikke afleverer deres babyer? Det er fordi de ikke har råd til institution, som koster min. 16.000 kr om mdr. Vores koster 18500 men mange koster godt 25.000 kr om mdr. Og vi betaler også skat ja, men det er endnu et eksempel på, at staten blander sig i Danmark – og huraaaaah for det, for ellers ville der ikke være så luksuriøse vilkår. Måske danskere skal vænne sig til at betale mere for institution? Bruge lidt færre penge andet og så vænne sig til at spare op til den slags? Jeg ville ønske at min mand havde haft muligheden for barsel men min søn og jeg kan næsten ikke rumme, at danske kvinder klager over, at de helst vil have den selv. Delt barsel er et skridt nærmere ligestilling og hvis danske kvinder så absolut vil have mest, så kan de opspare deres ferie, tage ubetalt orlov eller lign for at forlænge deres del. Vores søn elsker sine pædagoger og vi har en hverdag, hvor jeg fx tjener langt de fleste af pengene, hvilket jeg heller ikke synes bliver fremhævet i debatten. Det er altså ikke kun manden, som hiver pengene hjem og det er ikke alle kvinder der bare kan gå hjemme. Jeg synes, at det er langt sundere at baby oplever både mor og far på egen hånd og derved knytter sig til begge. Men det er bare min mening og jeg kunne aldrig finde på at tvinge den nedover andre kvinder. Oplever dog desværre, at det modsatte er tilfældet – at kvinder der er tilbage på arbejde mere og mere shames for at adskille sig fra baby. Jeg er oppe 4-5 gange hver nat for at amme, arbejder fuldtid, pumper ud hver halve time på arbejdet og er der stadig til at give aftensmad og putte min søn hver aften. Er i samme omgang blevet forfremmet og det går rigtig godt med karrieren – selvom jeg kun får 4-5 timers søvn hver nat. Er det hårdt_ Ja, for helvede, men man kan godt få det til at lykkedes. Jeg synes virkelig at der mangler succeshistorier fra kvinder der er tilbage på arbejdet, hvor alt går godt og hvor baby trives. Og så savner jeg altså værdsættelse i DK på, at staten fikser SÅ meget for familier.
Jeg synes, at der mangler noget perspektiv til denne diskussion om øremærket barsel. Mange skriver, at hver familie skal finde ud af det selv og at staten skal blande sig uden om, men HALLO hele grunden til at I fx har SÅÅÅÅÅÅ lang barsel til moderen, det er fordi staten har taget styringen og garanterer det. Det er nødvendigt at staten nogle gange tager disse valg – ala øremærket barsel – for ellers sker der ikke forbedringer. I andre lande hvor man netop lader familier bestemme selv og staten ikke blander sig, ved I hvad der sker der? Der er ingen garanteret barsel, hverken til moderen eller faderen, kun hvad hvert enkelt firma giver. Vi bor i udlandet og her havde jeg 10 ugers betalt barsel og 14 ugers uden løn, hvor jeg havde sparet sammen af mine 3 ugers årlige ferie samt mine 8 årlige sygedage. Holdt ikke en eneste sygedag i min barsel og arbejde op til natten hvor jeg fødte. Thats hardcore, og det er den måde “hver familie løser det”, når staten ikke blander sig. Vores søn kom i vuggestue efter 4 mdr, det er normen herovre, faktik er det luksusversionen, da mange kommer efter 3 mdr. Dem der ikke afleverer deres babyer? Det er fordi de ikke har råd til institution, som koster min. 16.000 kr om mdr. Vores koster 18500 men mange koster godt 25.000 kr om mdr. Og vi betaler også skat ja, men det er endnu et eksempel på, at staten blander sig i Danmark – og huraaaaah for det, for ellers ville der ikke være så luksuriøse vilkår. Måske danskere skal vænne sig til at betale mere for institution? Bruge lidt færre penge andet og så vænne sig til at spare op til den slags? Jeg ville ønske at min mand havde haft muligheden for barsel men min søn og jeg kan næsten ikke rumme, at danske kvinder klager over, at de helst vil have den selv. Delt barsel er et skridt nærmere ligestilling og hvis danske kvinder så absolut vil have mest, så kan de opspare deres ferie, tage ubetalt orlov eller lign for at forlænge deres del. Vores søn elsker sine pædagoger og vi har en hverdag, hvor jeg fx tjener langt de fleste af pengene, hvilket jeg heller ikke synes bliver fremhævet i debatten. Det er altså ikke kun manden, som hiver pengene hjem og det er ikke alle kvinder der bare kan gå hjemme. Jeg synes, at det er langt sundere at baby oplever både mor og far på egen hånd og derved knytter sig til begge. Men det er bare min mening og jeg kunne aldrig finde på at tvinge den nedover andre kvinder. Oplever dog desværre, at det modsatte er tilfældet – at kvinder der er tilbage på arbejde mere og mere shames for at adskille sig fra baby. Jeg er oppe 4-5 gange hver nat for at amme, arbejder fuldtid, pumper ud hver halve time på arbejdet og er der stadig til at give aftensmad og putte min søn hver aften. Er i samme omgang blevet forfremmet og det går rigtig godt med karrieren – selvom jeg kun får 4-5 timers søvn hver nat. Er det hårdt_ Ja, for helvede, men man kan godt få det til at lykkedes. Jeg synes virkelig at der mangler succeshistorier fra kvinder der er tilbage på arbejdet, hvor alt går godt og hvor baby trives.
Enig! Og godt at høre fra en af de kvinder der rent faktisk har bibeholdt sin karriere! Jeg er så træt og ærgerlig over at gang på gang høre om kvinder der trækker sig fra karrieren og lader manden fuldstændig tage over, ofte med undskyldninger såsom “det passer bedst til vores familie,” “han tjener mest så økonomisk kan det ikke betale sig andet” og bla bla.
Jeg har en del veluddannede veninder som alle har trukket sig fra en karriere pga et barn, til trods for at de alle er bedre uddannet end deres mænd. Det synes jeg er ærgerligt og klart et billede på manglende reel ligestilling i Danmark.
Jeg blev helt bims af at gå hjemme, især fordi vores søn sov helt elendigt og at jeg havde været ramt af slem bækkenløsning i graviditeten, så jeg havde ligget på sofaen og gloet fra uge 20. Jeg følte derfor jeg havde været rigeligt hjemme allerede inden baby kom. Jeg holdt 6 måneders barsel med fuld løn, min kæreste havde 2 x 2 uger i løbet af disse også med løn. Vi overlappede den sidste uge af min barsel og så havde han 11 uger alene med baby på fuld løn. Vores søn blev kørt ind i dagpleje da han var 8,5 måned og det gik virkelig fint. Han er et meget udadvendt barn, men det var klart vores ønske og ikke hans at han startede så tidligt og det er jeg egentlig lidt pinligt bevidst om. Jeg forestiller mig, som du skriver, at det lidt er noget andet med nr.2, så jeg tænker at holde længere barsel næste gang. Jeg er glad for at min kæreste vil tage alt han kan og har oprigtigt intet ønske om at tage det hele selv – men det kan være jeg føler det anderledes næste gang 😉 Jeg har ikke tænkt så meget over det med at være væk fra karrieren på barsel. “Alle” skal jo på barsel og min erfaring er indtil videre at der overhovedet ikke stilles spørgsmål til det – hvad enten det er 6 mdr. eller 12 mdr. Desuden har jeg efter barslen oplevet hvor meget mere effektiv jeg er og jeg kan også presse mig selv mere og prioritere bedre, så barsel giver bestemt kompetencer, man kan bruge på arbejdsmarkedet.
Jeg er “hjemmegående” ( Tjener stadig op til pension og har selv en indkomst til at dække det meste) MEN ellers er jeg hjemmegående. Måske jeg på sigt starter noget op når den yngste skal starte i skole. Men ellers rejser jeg rundt, vi går sent i seng og drikker kaffe i sengen til kl er 9 hver eneste dag. Jeg føler mig ret heldig. Og ja min mand kører det vilde karriereræs. Fint med mig. Jeg skal nok komme efter det 😉
Hej Pernille.
Åh det lyder dejligt. Må jeg være så fri at spørge om hvordan du får din inkomst? Og sparer du selv op til pension?
Jeg skal tilbage på arbejde lige om lidt. Tænker konstant over hvordan jeg kan ændre min situation, for jeg har slet ikke lyst til at slippe min barsel.
Venlig hilsen Maja
Ved vores første barn, tog jeg al barslen. Vi diskuterede det ikke, men det lå bare i kortene. Sådan bliver det ikke næste gang! Min mand bør og skal tage alt det han kan :32 uger! Og jeg er enig i nogle af kommentarerne her, at der bør indføres øremærket barsel til mænd. For det første kan det jo få virksomhederne ud af starthullerne, for hvorfor giver de forskellige længder barsel afhængig af, om deres ansatte er en mand eller kvinde (barselsorlov ikke graviditetsorlov)? Og for det andet, så HAR vi allerede øremærket barsel. Altså barsel, som kun kan bruges af kvinden og hvis hun ikke bruger den, så bortfalder den (14 uger). Selvom der er en del forbundet for kvinden mht fødslen og selve graviditeten, så synes jeg fint, at mænd også kan få øremærket barsel på trods af, at de ikke føder. Det vil måske give en familie, som vores f.eks., mere ro og ikke problemer med at fordele barslen, fordi den ene arbejdsplads måske stejler over det. Der er jo ikke sket særlig meget uden statens indgreb, så måske det er på tide.
Ved første barn holdt jeg hele barslen, og han startede i vuggestue dagen efter han fyldte 1 år. Min mand havde ikke barselsrettigheder på sit arbejde den gang. Selv om han var 1 år,syntes jeg det var for tidlig. Han havde ikke rigtig noget ud af at gå der, før han var 1,5 – 2 år.
Anden gang (termin om 14 dage) er planen at vi udskyder vuggestue/dagpleje, til hun er 2 år. Det gør vi ved, at jeg går hjemme efter barsel med tilskud til pasning af eget barn. Vi har med vilje bosat os billigt og i en kommune, der har denne mulighed, for at undgå tidlig opstart i pasning. Vi sparer noget af barslen (2 mdr tror jeg) så min mand kan tage den i slutningen af perioden.
Karrieremæssigt kan dette lade sig gøre fordi jeg sad i en tidsbegrænset stilling, og derfor ikke har et job der venter. Jeg er ikke nervøs for om jeg finder noget efterfølgende, det skal nok ordne sig.