Jeg har efterhånden fået mange beskeder fra kvinder derude, som er samme sted i livet som mig, der overvejer at flytte ud af byen og i hus, men ikke rigtig kan tage skridtet. Pladsen er efterhånden ved at blive trang i den 2-3 værelses lejlighed på Nørrebro og det ville da også være lækkert med en have? De har skrevet til mig og spurgt, om jeg ikke vil lave et indlæg om at flytte. Nogle håber på, at jeg siger “gør det ikke, bliv inde i byen!”, mens andre gerne vil høre det modsatte. Og i bund og grund er det fuldstændig lige meget, hvad jeg synes og savner. Du har helt sikkert en mavefornemmelse og den skal du følge – og hvis det går helt galt, så flytter man tilbage igen. Lad os starte med det sure og slutte med det søde!

Vi savner…

…pulsen. Livet på Istedgade, de fine butikker, den lækre takeaway, og mængden af unge forældre, der en lørdag morgen klokken 9 står med en kaffe i hånden på den lokale legeplads og er lige så trætte som os. Generelt savner jeg udvalget af legepladser og de spontane venskaber, der opstår, når så mange børn leger samme sted. Her er der én legeplads (heldigvis i nærheden) og ellers skal vi bruge institutionernes eller skolerne legepladser, som oftest er rimelig øde. Og det er sgu lidt kedeligt – både for barn og forældre – at sidde alene på en legeplads – er det ik?

Barslen på Vesterbro var også for vild. Udbuddet af tumlastik, salmesang, barselscaféer var kæmpestort og jeg trillede rundt fra event til event. Jeg har faktisk netop fået en masse tips fra min nyeste fellow forstadsfrue Acie om aktiviteter under barslen her i Hørsholm – og det viser sig, at der faktisk er en del, så jeg skal ikke brokke mig.

Mylder er her ikke meget af. Jeg kan sagtens gå en tur i løbet af dagen og kun møde fem mennesker. Bevares, det er da dejligt roligt og der er ingen, der synes, at jeg fylder med min barnevogn – men nogle gange ville det være rart, hvis ikke her var så stille. Nuvel, der er kommet en Lagkagehuset og en Joe & the Juice – så who am I to speak?! Måske er det meget godt, at det er min anden barsel jeg holder herude i forstaden. Tiden er ikke den samme, og inden jeg ser mig om, skal jeg hente Gustav og så har jeg jo alligevel ikke tid til at synge salmer og slå kolbøtter med baby alligevel.

Vi savner også at drikke kaffe på en café, spise brunch lørdag morgen eller spontant kigge i butikker. Jo jo, vi kan altid stikke snuden mod byen i weekenderne, men det er spontaniteten og nemheden, som vi især savner. Det er ikke helt det samme at planlægge en brunch og pakke bilen og køre i en halv time for det – så kan man jo næsten lige så godt tage ned på det lokale Lagkagehus.

Og så er der pendlingen. Den er faktisk værre end vi havde regnet med! Heldigvis er jeg på barsel nu, så det hele kører fint nok, fordi jeg kan hente og lave mad. Men Mads bruger snildt over en time på at køre på arbejde, og han skal af sted før klokken 7, hvis han skal have en chance for at gøre det hurtigere. Så kan I jo godt se, at man enten skal af sted meget tidligt eller blive rimelig sent for at nå en normal arbejdsdag – og ellers må vi slå computeren op om aftenen, hvilket vi gerne undgår, da det er det eneste tidspunkt på dagen, hvor ingen kræver noget af os.

Men vi elsker…

…at vi har taget den helt rigtige beslutning at flytte nordpå. Really?!, tænker du efter at have læst med indtil nu. Ja, for vi har det virkelig dejligt her. Gustav trives og det er rart for alle, at der er mere plads. Hvis Louie skal puttes og vi har brug for ro, så kan vi “komme væk” fra lyset, lyden og legen. Men vi er ikke mindre sammen efter vi er flyttet i et større hus – tværtimod. Vi har fået nogle rammer som gør, at vi nemmere kan være sammen uden at det føles tvunget – giver det mening? Vi har et valg nu. Og vi vælger næsten altid at være sammen i stuen, hvor jeg kan lave mad, mens Gustav hyggesnakker ved køkkenøen eller leger uden, at jeg vælter i hans klodser eller glider i en bil (og apropos køkkenø – once you go køkkenø, you never go back! Det er pludselig blevet hyggeligt at lave mad for alle parter i hjemmet.)

Og så er der haven, som er vidunderlig, når solen skinner. Jeg kan hente Gus tidligt fra vuggestuen og vi kan spille fodbold eller gynge. Jeg kan putte Louie på terrassen på 2 minutter og det er alt andet lige 400% nemmere at komme ud af døren med en 2,5 årig og en baby, når man ikke skal ned fra 3. sal. Men det er i weekenderne, når solen skinner, at huslivet er aller-skønnest. I lejligheden var vi tvunget ud af hytten – man bliver jo sindssyg i en lille bylejlighed, når vejret er godt udenfor. Og når man har små børn med, så skal man først liiiige pakke en mindre weekendtaske med bleer, smoothies, vådservietter, mad, dyne (you catch my drift), så er det bare så meget mere convenient liiige at kunne gå indenfor og hente, hvad man skal bruge. Og så kender I sikkert også det dér med, at sommeraftenen ligesom slutter klokken 19, når den lille skal puttes. Man er fanget i lejligheden selvom der er mange timers sol endnu! Jeg glæææder mig til vores første sommer, hvor vi kan putte ungerne og smække benene op på terrassen bagefter med et glas rosé i hånden.

Hvis I følger lidt med på Instagram, så ved I også, hvor meget vi nyder at være kommet tættere på bedsteforældre, der altid står klar til at hente, passe, lave mad – det giver os en enorm frihed og hjælper virkelig i hverdagen. Det er nok det argument, der vejer tungest for at flytte til Hørsholm, så vi kan udnytte vores familie, som om de ikke havde andet at tage sig til 😉

Vi har givet hinanden et løfte…

…om at flytte tilbage til byen, når ungerne også gør det. Det er et løfte, som vi har givet hinanden indtil videre og indtil vi måske ombestemmer os. Det giver os en ro, at vi ikke har sagt helt farvel til vores dejlige København. Det er ikke alle, som har det som os. Vores venner, dem der også er flyttet til Hørsholm inden for de seneste 2 år, nyder at være kommet væk fra larmen og alle menneskerne – væk fra travlheden og ud til mere plads og en have, og har ikke i sinde at flytte tilbage. Og fred være med det! Måske har vi heller ikke, når vi engang er i 50’erne (shit) – heldigvis behøver vi ikke bestemme os nu 🙂 Men det, som nogle ville kalde larm, det kalder vi for liv og det er okay at savne en gang imellem.

Lidt fra huset

Jeg deler ikke så vældig meget fra huset. Mest af alt fordi, jeg hverken har flair for eller tid til at indrette det super lækkert eller instagramvenligt. Lige nu har vi primært fokuseret på stuen (der heller ikke er færdig), så de andre værelser er ikke som sådan “indrettet”. Der står møbler, som bruges – men væggene er ikke malet i en flot farve, billederne er ikke blevet hængt op, vi har ikke fundet de rigtige lamper, og generelt har vi ikke brugt meget tid på det. Men derfor skal I da stadig se, hvordan Gus’ soveværelse og legeværelse ser ud. Han er glad for begge værelser – og det er jo det vigtigste.

Som I kan læse jer til, så er der fordele og ulemper ved at flytte. Jeg kunne aldrig finde på at løfte øjenbrynene af de familier, der vælger at blive i byen. Det er der intet mærkeligt i. Jeg kunne heller aldrig finde på at rulle øjne af de familier, der skal så langt væk fra byen som muligt. Dem, der skal have ro og som elsker forstadslivet – for det er nemlig også helt okay. Det lover jeg dig, som sidder derude og ikke rigtig kan tage beslutningen. Den var heller ikke nem at tage for mig, men Mads pressede lidt på og det er jeg glad for i dag. Det er det helt rigtige for os lige nu – og så må vi nyde, at vi trods alt ikke er længere væk end 20-30 minutter fra byens leben, så vi hurtigt kan få vores skud af energi og inspiration, hvis savnet skulle blive for stort 😉

Billederne (undtagen de sidste) er taget af dygtige Jess Lycoops.