10 bud på julegaven til manden

10 bud på julegaven til manden

Mit bud på 10 adventsgaver til manden, som du kan læse her, er allerede det 3. mest læste på bloggen. Det lader til, at det ikke kun er mig, der kan være på bar bund med de gaver.

Flere af jer spurgte, om jeg ikke ville lave et lignende indlæg med julegaver. Det synes jeg er lidt sværere, fordi der er stor forskel på, hvor meget vi giver gaver for. Og så afhænger julegaven virkelig meget af manden, hvilken type er han? Hvad er hans stil, hvad arbejder han med og hvad laver han i sin fritid?

Ligesom de 10 bud på adventsgaver, så giver jeg her et bud på, hvad Mads allerede har fået eller selv har købt, som ville gøre sig godt til en julegave.

Igen – er der nogle mænd på linjen, så byd gerne ind!

Common Projects – de ultimative hvide sneaks // ca. 2500 kr.

Jeg ville aldrig købe et par hvide sneaks til mig selv til de penge. Det er jeg simpelthen for praktisk til. MEN, nu er det jo en gave og Mads blev meget glad for sine – og ifølge Mads kan man ikke have for mange hvide sneaks. Disse er de (ifølge Mads) ultimative hvide sneakers i hvid læder. Man kan også få dem i forskellige farve ruskind, som jeg synes er meget fine.

Delonghi kaffemaskine // 2429 kr

Vi fik en Delonghi kaffemaskine i bryllupsgave – og elsker den! Vi har fået en tunet version af denne her, så jeg må indrømme, at jeg ikke ved om denne er god. Men det er så skønt at kunne vælge og eksperimentere med sine egne bønner i stedet for at købe de samme Nespresso-kapsler, som vi gjorde før.

COS uldjakke // 890 kr.

Mads har denne jakke og den er virkelig fin, fordi man kan bruge den til så mange lejligheder. Den er selvfølgelig for kold til at bruge nu, men fungerer godt indenfor om vinteren og som en let forårsjakke.

Toilettaske fra Tiger of Sweden // 1200 kr.

Den her er nok til manden, der har alt – og bruger andet end bare en kam og en tandbørste, fordi der er rigtig meget plads. Den er ret lækker, synes jeg.

B&O Beoplay H8i trådløse høretelefoner // 1999 kr

Mads havde disse, men vi har faktisk solgt dem, da han ikke rigtig kunne bruge dem på arbejdet – eller i bilen for den sags skyld. Nu har han de samme, men in-ear, så de ikke fylder så meget. Det er smag og behag 🙂

JWDA bordlampe // 1.495 kr.

Vi fik denne lampe i bryllupsgave og den giver det fineste lys. Man kan dreje på skruen og skrue op og ned på lyset. Den har et ret maskulint udtryk, og kunne være en idé til en gave til hjemmet. Du kender din mand bedst og ved måske, hvad han synes, at I mangler eller godt kan lide.

Playstation 4 // Ca. 2.300-3000 kr.

Jeg behøver vel ikke sætte så mange ord på denne? 😉

Rains computertaske // Ca. 600 kr.

Den her cool rygsæk kan bæres af de fleste uanet stil og har et rum indeni med plads til den bærbare computer. Hvis det ikke lige er din mands stil, så elsker jeg generelt at give (og få) tasker. Der er mange derude i forskellige prisklasser og det er altid en god idé at give tasker!

Sonos One trådløs højtaler // Ca. 1500 kr.

Mads har ønsket sig disse højtalere over flere omgange, så vi kan få flere til huset. Så kan vi nemt lytte til musik i alle rum i huset – eller eksempelvis en lydbog, mens man er på barsel 😉

En gave med din mand i fokus // Ca. 800-2000 kr.

Det er ikke alle mænd, der er til at få massage, ansigtsbehandling eller voksning. Men hvis din mand er, så kan Mads anebfale Men’s Room. Der får man en drink eller en stærk kaffe i en læderstol inden behandling. Ikke så meget yoga, zen og røgelse her.

PØJ PØJ med gaveindkøbene og glædelig jul 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.