I dag på min story delte jeg et udsnit af en harmløs mail fra vuggestuen. Det er snart december og derfor skal vi have kalendergave med til børnene – og som de skrev, så skulle det være noget, som både drenge og piger kunne lege med. Det er ikke fordi, jeg hidser mig synderligt op, vil pege fingre eller ryster på hovedet, men jeg føler, at det er værd at italesætte, når vi sætter små drenge og piger i boks inden de overhovedet selv har fundet ud af, hvilket køn de er. Oftest gør samfundet det uden vi overhovedet bemærker det, fordi sådan har vi altid gjort det og talt om kønnene.
Min kommentar var, at alt legetøj efter min mening kan leges med af både drenge og piger. Der var flere, der ikke forstod mig. Umiddelbart lød det som om, at jeg og vuggestuen var enige? Men hvis der er et behov for at skrive, at det skal være legetøj, som både piger og drenge kan lege med, så er det indirekte at efterspørge “kønsneutrale” ting. Som jeg forstår det, så betyder det underforstået, at drenge ikke kan lege med lyserøde sløjfer og piger ikke kan lege med racerbiler.
Jeg håber ikke, at du sidder derude og ryster på hovedet og synes, at jeg er nærtagende eller “skal slappe lidt af”. Og du skal være så hjertelig velkommen til at købe en blå racerbil til din dreng – Gustav har tre og elsker biler! Men han elsker også dukker, og lyserøde ting og Gurli Gris. Han ved nemlig ikke endnu, hvilke normer vi har i samfundet om, hvad der er feminint og maskulint. Drenge og piger bliver ikke født med en lyst til at lege mest med sværd og blive pilot eller elske prinsesser og blive sygeplejerske. Det er noget, som andre, fra vi blev født, har fortalt os og ageret efter.
Gustav er den på stuen, som er mest opmærksom på sine følelser
Til forældremødet i vuggestuen tog Mads en snak med pædagogerne. De fortalte, at Gustav er enormt reflekterende. Han siger altid højt, når nogen er kede af det. Begynder selv at græde, hvis andre er kede af det og han ikke forstår det. Han siger når han er glad igen og når han er træt. Han er kort sagt opmærksom på alle følelser han har og prøver at sætte ord på og udspille dem. Det gør mig stolt. At jeg har en lille dreng, som undersøger og udforsker sine følelser og reaktioner. Og sådan gør de fleste børn jo! Men efterhånden, som børn bliver ældre, så lærer de, at “rigtige” drenge ikke græder. Piger lærer, at de skal være yndefulde og sorgbare og omsorgsfulde. Men vil vi ikke gerne have, at vores drenge også bliver kærlige og omsorgsfulde? At vores piger tør sige fra, tale højt og være selvstændige?
Jeg ved godt, at det lyder meget sort på hvidt. Og jeg vil endelig ikke opfattes som hellig. Faktisk, så er rollerne herhjemme meget prægede af den klassiske ?mande-? og ?kvinderolle?. Mads tjener flest penge, han har styr på vores regninger, lån, fyret og det er ham, der sørger for at skifte pærer og dæk. Jeg handler, laver mad og vasker tøj. Vi er begge vokset op i hjem, hvor rollerne har været sådan, og det kunne ikke falde os mere naturligt at falde i samme roller i vores eget hjem. Men det er vigtigt for mig at være opmærksom på de roller. Det er ikke en selvfølge og en nødvendighed. Hvis jeg en dag ønsker at knokle igennem i min karriere og Mads ønsker mere barsel, så skal vi begge have mulighed for det. For jeg er ikke født mere omsorgsfuld og ?ordentlig? end Mads er, fordi jeg er kvinde. Der er noget, som jeg har tilegnet mig i min opvækst.
Bør future virkelig være female?
For det, som det i bund og grund handler om er ligestilling. Jeg er ikke særlig stor tilhænger af ?future is female? bølgen. Bevares, jeg er fan af at støtte kvinder og deres muligheder og rettigheder i vores samfund! Vi skal have flere kvindelige forbilleder inden for alle slags arbejde og miljøer. Som kvinder skal vi være bedre til at løfte hinanden op, som mænd er det. Men mænd skal sgu også være fremtiden! Og for at vi sammen kan ændre måden vi opfatter og italesætter ?femininitet? og ?maskulinitet?, så skal mænd også have mere nuancerede forbilleder. Future er både male og female – dét er ligestilling.
Og for at vi kan nå dertil, så skal vi starte i det små. Vi skal stoppe med at kalde børn og voksne, der er bange, for ?en tøs?. Vi skal stoppe med at sige, at drenge der slås, ?bare er drenge?. Gustav skal have mulighed for at lege med dukker uden han får at vide, at det er noget, som piger leger med og omvendt.
Så kort sagt. Gustav har masser af blåt tøj. Han elsker biler og bolde. Men hverken jeg eller pædagogerne omkring ham bør løfte et øjenbryn eller kommentere på, at han godt kan lide at flette og synge. Han skal have mulighed for at være lige præcis den han vil – ligesom piger skal vide, at de må være ambitiøse, korthårede og fysiske uden at det gør dem mindre til en pige.
Det var dagens tankemylder og et håb om, at I ved, at jeg ikke peger fingre af nogen (andet end vores samfund og dets normer) – og køb for helved den ridderborg til din søn i fødselsdagsgave, hvis han gerne vil have den! Men lov mig, at du ikke stopper ham, hvis han til fastelavn bare af hele sit hjerte gerne vil være Elsa. Lad os starte i det små <3
36 svar til “Drenge kan bedst li’ blå, biler og bold”
Jeg er altså ikke helt enige i at drenge og piger ikke bliver født med præferencer, indenfor legetøj – men lærer at drenge leger med biler, og piger med dukker, af at vokse op som en del af samfundet.

hov! Den kommentar blev ikke færdigskrevet….. FOR jeg har gjort mit for at påvirke Bøffen til at lege med dukker, heste, Gurli gris osv osv, men han foretrækker stadig traktorer og biler! Hvorfor? Fordi han er en dreng, og jeg biologisk tror der er noget om interesser og fascination, i dette tilfælde for motorer og maskiner. Ikke altid, men oftest. Der er jo altid forskel på børn.

Men lad os så vende den om. Hvad nu hvis en dreng elsker heste og bløde bamser og ikke interesserer sig for biler. Er han så ikke en ‘rigtig’ dreng, som har en præference for biler? Jeg tror bare Atle godt kan lide biler og sådan er det. Gustav elsker også biler. Det gør han bedste veninde nede i vuggestuen også. Men det vigtigste er jo heller ikke, hvad Bøffen leger med. Men at han får muligheden og ikke får at vide, hvad der er rigtigt og forkert – og det er dejligt at du åbner for andre muligheder. Han skal jo bare blive ved med at lege med biler, hvis han synes det er sjovt

Jamen så er det da bare fedt! Synes jeg, hvis en dreng kan lide det mange vil kalde “pigelegetøj”

Preach! Det er bare så vigtigt det du tager fat i der, Sofie. Heldigvis oplever jeg, at flere og flere bliver opmærksomme på det, og at der er en stille bevægelse i gang. Det gør mig så glad, når folk med et talerør (som dig) sætter fokus på det.
Jeg er højgravid med en lille dreng, der snart ankommer – og kan genkende dine refleksioner tydeligt. Han skal aldrig opfordres til at undertrykke sine følelser eller have at vide, han bare skal “tage sig lidt sammen og ‘mande’ sig op!” Eller at der er legetøj, der ikke er beregnet til hans køn. Og hvis nogle fortæller ham andet, skal jeg nok fortælle dem en ting eller to om kønsstereotypers til tider undertrykkende funktion. (Til tider – for som du selv siger, kan man have det så glimrende med fx at have bestemte opgaver i hjemmet – min mand står også for dækskifte osv. – men det bliver først problematisk, når der forventes noget af en/man forventer noget af andre alene i kraft af køn, som man ikke kan eller vil efterleve)

Ja, der er forskel på alle børn. Alle børn! Og på alle mennesker. I kønsforskningen er det fuldstændig common-sense, at der oftest ses større forskelle internt (forskel på piger internt i en gruppe eller drenge internt), end der ses på tværs af de to køn. Fordi mennesker bare generelt er forskellige. Derfor er det noget ævl, når vi bliver ved med at snakke om, at der er ih-og-åh-så-store forskelle på piger og drenge fra biologiens side. Og så bliver jeg lidt nysgerrig på, hvilken del af biologien der spiller ind på den medfødte interesse for motor/traktor for drenge?

Vuggestuen skriver jo egentlig bare at du nok hellere bør købe sæbebobler i stedet for lyserøde hårspænder – fordi de af erfaring ved, at en dreng umiddelbart ikke ville kunne bruge lyserøde hårspænder.. Hvis Gustav en dag kom herhjem med spænder i håret ville jeg da altid sige: neeeeej hvor ser du fin ud

Haha åh gud, jeg bliver en rigtig træls mor i børnehaven kan jeg fornemme

Jeg er så enig! Jeg har en pige og det jeg ønsker for hende er at hun bliver en stærk selvstændig kvinde en dag. Og hun får lov at lege med værktøj biler og klatre i træer, hvis det er det hun har lyst til.

Jeg er SÅ enig i alt du skriver i dette indlæg! Vores søn Charlie på snart tre år ELSKER sin dukkelise overalt på jorden. Hun får flere kys og kram end nogen af os andre.

Det afspejler fuldstændig mine egne refleksioner! Jeg har en søn og jeg ønsker heller ikke, at når han eksempelvis leger med bold eller vælter sig i mudder, at han leger “som en rigtig dreng”. For hvad så med de drenge, der ikke lige leger på den måde, er de så ikke rigtige drenge? Er min dreng så bare heldig, at han passer ned i samfundets opfattelser af køn?

Jeg tror nu egentlig at pædagogerne gør meget for at opfordre til leg på kryds og tværs og med al slags legetøj. Er sådan jeg oplever det. Og er da super enig i at man selvfølgelig ikke bør kalde en dreng for en pivskid osv osv. Alt det er helt klart. Men synes stadig at det måske liiiige er at gøre en lille fjer til 10 hen(s)

Let’s agree to disagree
Let’s agree to disagree
Tror faktisk at vi er ret enige langt hen af vejen. Jeg glemmer jo for faen bare at min gode veninde også er samfundsdebattør✍

Du har så meget ret!
I min datters børnehave skulle piger have “pige-gave” med og drengene “drenge-gave” sidste år til jul. Jeg blev dybt forarget og spurgte meget pænt og forsigtigt ind til det. Jeg fortalte at jeg synes, det var et ærgeligt signal at sende til børnene.
Pædagogen nægtede at prøve at forstå hvor jeg ville hen og holdte hårdnakket fast i, at der jo var forskel på drenge og piger. Hun sagde desuden at hvis gaverne skulle kunne bruges til begge køn, ville folk kun komme med malebøger og farver. Det endte i en grim diskussion, hvor jeg tilsidst måtte gå, fordi jeg synes det var SÅ forkert at tage den foran børnene og hun nægtede at lade det ligge. Min datter fik en blå robotfisk med og pigen blev ellevild! De har desuden drenge-dage og pige-dage i gymnastiksalen, fordi drenge jo leger vildt og piger gerne vil lege stille… Og i sommers sendte de pigerne ned at plukke jordbær, mens drengene vaskede cykler og holdt cykelløb. Havde jeg vidst det var hun ALDRIG startet der. Heldigvis står vi snart overfor at skulle flytte og så er det noget af det første jeg spørger om, når vi ser på ny børnehave.

Jeg er helt enig i dine betragtninger.
Nu har jeg kun mine egne børn, som reference, så det er ikke sikkert, at der er tale om en generel betragtning. Men herhjemme er det dog tydeligt, at børnene har en naturlig tiltrækning til det kønsspecifikke.
Med tvillinge-kombinationen dreng/pige er der fri tilgang til alle typer af legetøj. Vi har biler, dukker og togbaner så enhver legetøjsbutik havde været misundelig og siden tvillinger har været omkring et år, har Villum primært været interesseret i biler og Kaya i dukker. Ikke at de begge også kan lege med andet og vi kører også fælles prinsesse-tema for alle mand, så der er ingen indoktrinering overhovedet.
Tværtimod tror jeg heller ikke, at vi som forældre indtager de faste kønsroller. Jeg tjener mest, far står for alt tøjvask og barslen blev fordelt ligeligt. Ingen står mere i køkkenet end andre.
Min pointe er derfor, at det måske ikke er samfundsbestemt, hvilket legetøj der henvender sig mest til hver enkelt køn. Måske har de bare naturlige præferencer. Af samme årsag fik Villum en værktøjskasse og Kaya en dukke i fødselsdagsgave. Fordi det er der deres interesse ligger.

Det vigtigste er jo også, at du giver lige muligheder og ikke synes, at Villum er ‘tøset’, hvis han leger med Barbie. Men jeg tænker bare over, hvad der er en ‘Naturlig præference’ ved legetøj. Er det en naturlig præference, at drenge kan lide værktøjslegetøj? Jeg tænker, at børn har præferencer uanset køn. Gustav elsker også biler. Men også at tegne. Og jeg kender til mange piger, der synes det er sjovere at løbe og tumle end at lege med dukkehus. Det tænker jeg er lige så naturligt

Uhhhh det er da rigtigt et indlæg, der kan få gang i kommentarfeltet! Du skriver, at du ikke vil virke “hellig” og det gør du heller ikke i mine øjne – du virker reflekteret og det er en god egenskab, at kunne reflektere over egne valg og handlinger. Jeg har en pige og en dreng og de er forskellige, fordi de har meget forskellige personligheder! Det jeg nogengange bliver lidt træt af i ligestillingssammenhæng er, når mænd og kvinder bliver opfattet som konkurrenter. Du har ret fremtiden er både “female and male”. Jeg så en af dine stories, hvor Gustav sad og stornød en lyserød sut – det gjorde mig så glad, han er den skønneste lille unge