Overvejelser om en hjemmefødsel

Jeg har i dag ramt 31+0. Fødslen nærmer sig med hastige skridt – og jeg er faktisk en anelse nervøs. I min første graviditet var jeg en flittig fødselsforberende. Jeg gik til Smertefri Fødsel og øvede vejrtrækning og afslapning på altanen – men som flere af jer sikkert kan genkende, så overhaler ens 2. graviditet ligesom én. Jeg er jo slet ikke forberedt mentalt. Det er egentlig ikke fordi, jeg tænker, at jeg har prøvet det før, så der er ikke nogen grund til at forberede sig. Tvært imod. Jeg ved lige præcis hvad der rammer mig (med mindre noget helt andet rammer mig!), og det skræmmer mig helt vildt.

Når det er sagt, så må jeg støve mine Smertefri Fødsels teknikker af (sikkert først når jeg går på barsel om en måned) og så håbe på, at det hele nok skal flaske sig, som det jo gjorde med Gustav. Men denne fødsel havde jeg faktisk håbet blev lidt anderledes end den første (som I kan genlæse første del af her).

Jeg har nemlig helt fra begyndelsen overvejet en hjemmefødsel denne gang. Nu hvor vi er flyttet i hus og har pladsen, så føler jeg, at det kunne være det helt rigtige for os. Jeg havde nemlig en relativ nem fødsel med Gustav, hvor jeg fulgte de klassiske faser og pressede i 20 minutter. Jeg var i aktiv fødsel (er det ikke når man er 3-4 cm åben?) i kun 2-3 timer, så det gik helt absurd stærkt lige pludseligt efter at have haft veer og være 2 cm åben i næsten et døgn. Min jordemoder siger også, at det er en meget hurtig fødsel (hvis man altså kun regner den aktive fødsel med) for en førstegangsfødende og anden gang kan gå endnu hurtigere. I så fald kunne det da være rart ikke at skulle hoppe i bilen og køre 20 minutter til hospitalet, men i stedet forblive i mit zen i sengen.

En oplevelse af at være glemt

Men det er ikke kun den ukomplicerede fødsel (hvilket den jo egentlig ikke var, som jeg vil komme tilbage til), der taler for en hjemmefødsel. Jeg havde nemlig en rigtig dårlig oplevelse på Riget den varme dag i september 2016. Der var simpelthen alt for travlt, så da jeg ankom kunne jeg vente i venteværelset på gangen (hell no – ingen kvinder i fødsel burde placeres i et venteværelse, hvor folk går frem og tilbage på gangen. Come on). Jeg brød fuldstændig sammen over utrygheden og den manglende opmærksomhed. Så Mads løb efter en jordmoder, som var tilknyttet akutte kejsersnit, men som tog sig tid til at tage sig af mig og placere mig i et akutrum. Jeg ved af gode grunde ikke, hvordan en fødestue ser ud. Men dette rum havde en briks med papir og en gæsteseng ved siden af. Og det var den briks jeg endte med at føde på, fordi der først var en ledig fødestue lige inden mine presseveer, hvor jeg var pisseligeglad med HVOR jeg fødte, bare ungen kom ud.

Min jordemoder kom kun til den aktive fødsel et par timer før jeg fødte Gustav. Hun sagde hej og så gik hun igen, mens der sad en studerende og kiggede på mig og Mads. Jeg husker kun, at hun var der under selve pressefasen, men mon ikke hun var der længere 🙂 Under alle omstændigheder, så følte både Mads og jeg os overladt til os selv og Mads måtte rende frem og tilbage og finde en tilfældig jordemoder, når jeg havde behov for det. Der var ingen, der kom og checkede til os i det lille akutrum – kun lige op til selve fødslen.

SÅ. Som I måske kan forstå, så ville jeg så gerne have muligheden for en rolig fødsel denne gang i rolige omgivelser og med fuld fokus – selvom det betyder, at jeg skal undvære lattergas! Og selvom Mads heller ikke var imponeret over Riget den dag, så er han ikke overbevist om en hjemmefødsel. Især fordi vi denne gang er tilknyttet Hillerød hospital og i øvrigt har termin i december og ikke september, som jo er fødselsmåneden over alle fødselsmåneder. Derfor håber vi på en anden og mere rolig oplevelse, hvis vi vælger hospitalet.

Hvad med komplikationer?

Undervejs i pressefasen kunne jordemoderen ikke fange Gustavs puls. Stemningen blev pludselig en anden og der blev sat elektroder i hovedet på ham for at måle pulsen. Jeg var helt væk i fødslen og opdagede ikke, hvordan stemningen skiftede og pludselig blevet meget seriøs og med hurtige bevægelser. Men det gjorde Mads. Det gjorde indtryk på ham og jeg tror han blev bange – uden selv at have brugt de ord. Og hvad nu, hvis det skulle ske igen? Eller noget meget værre – og der så pludselig er langt til hospitalet og længe til ambulancen kommer?

Det kan jeg godt forstå, at han tænker over. Det gør jeg da også selv – men de ville vel ikke tillade hjemmefødsler, hvis risikoen for, at det gik galt var stor? Vi ved ikke meget om en hjemmefødsel, men jeg hører kun godt om dem. Gode oplevelser og gode historier. Nu skal vi til en hjemmefødselscafé om nogle uger på Hillerød (Ja, det hedder det og Mads vil gerne skyde sig selv når han hører sig selv sige det ord), hvor man sammen med andre par hører om mulighederne og hvordan det foregår.

Min største bekymring? Helt ærligt, så er det alt det praktiske. Mit vand gik fuldstændig som på film. Vand über alles lige inden pressefasen. Og al blodet og det er sgu noget snask at føde! Er det ikke lidt nemmere på et hospital, hvor det bliver fikset for en?

Lad mig gerne høre jeres overvejelser og oplevelser. Efter jeg selv har født elsker jeg at høre om fødsler – så hit me!

28 svar til “Overvejelser om en hjemmefødsel”

  1. Jeg fødte relativt hurtigt første gang (3cm 22:30, født 03:00) og uden nogen komplikationer! Så vi valgte hjemmefødsel anden gang, vi var i den dejligste kendt jordemoder ordning, og følte os meget mere personligt behandlet op til selve fødslen. Vores jordemoder endte med at kende os godt, kendte til min hurtige fødsel osv. Så da min mand ringede og sagde at nu var det NU, var der ingen spørgsmål. Jeg havde første ve kl 23:50, vækkede min mand 01:40, jordemoder var her 02:30 og jeg fødte 02:50! Det var helt fantastisk, vi skulle ikke ud af døren på noget tidspunkt, jeg kunne bare ligge på sofaen og nyde ❤️ Vi følte os MEGA trygge fra start til slut! Vi skal desværre ikke have flere, men jeg anbefaler det vidt og bredt ❤️

  2. Jeg fødte relativt hurtigt første gang (3cm 22:30, født 03:00) og uden nogen komplikationer! Så vi valgte hjemmefødsel anden gang, vi var i den dejligste kendt jordemoder ordning, og følte os meget mere personligt behandlet op til selve fødslen. Vores jordemoder endte med at kende os godt, kendte til min hurtige fødsel osv. Så da min mand ringede og sagde at nu var det NU, var der ingen spørgsmål. Jeg havde første ve kl 23:50, vækkede min mand 01:40, jordemoder var her 02:30 og jeg fødte 02:50! Det var helt fantastisk, vi skulle ikke ud af døren på noget tidspunkt, jeg kunne bare ligge på sofaen og nyde ❤️ Vi følte os MEGA trygge fra start til slut! Vi skal desværre ikke have flere, men jeg anbefaler det vidt og bredt ❤️

  3. Selvom det kun er 11 uger siden jeg fødte min første, overvejer jeg allerede lidt nu en hjemmefødsel når vi engang skal have nr. 2, min kæreste er dog ikke så vild med tanken, men jeg tror bare det kunne være en fed oplevelse. min fødsel denne gang var en fantastisk oplevelse og en drømme fødsel, men jeg tror godt bare jeg kunne tænke mig at føde i vante, trygge omgivelser og tror man kan slappe meget mere af når man er hjemme. Jeg synes det lyder som en god idé ud fra din oplevelse sidst, tror det giver dig en anden ro og den opmærksomhed du har brug for under en fødsel. Jeg ville have hadet hvis vi selv skulle hente jm hver gang der var brug for det, hendes fokus var totalt på os og det var rigtig dejligt.
    Men synes du skal lytte til dit hjerte og din mavefornemmelse og gøre det du føler dig tryg ved

  4. Selvom det kun er 11 uger siden jeg fødte min første, overvejer jeg allerede lidt nu en hjemmefødsel når vi engang skal have nr. 2, min kæreste er dog ikke så vild med tanken, men jeg tror bare det kunne være en fed oplevelse. min fødsel denne gang var en fantastisk oplevelse og en drømme fødsel, men jeg tror godt bare jeg kunne tænke mig at føde i vante, trygge omgivelser og tror man kan slappe meget mere af når man er hjemme. Jeg synes det lyder som en god idé ud fra din oplevelse sidst, tror det giver dig en anden ro og den opmærksomhed du har brug for under en fødsel. Jeg ville have hadet hvis vi selv skulle hente jm hver gang der var brug for det, hendes fokus var totalt på os og det var rigtig dejligt.
    Men synes du skal lytte til dit hjerte og din mavefornemmelse og gøre det du føler dig tryg ved

  5. Hej Sofie
    Da jeg for snart 3 år siden første min første datter blev det hjemme – ikke planlagt. Jeg blev afvist i telefonen og blev bedt om at blive hjemme. Med veer i 3 timer og 20 min lå jeg pludselig med en baby i sengen derhjemme, da manden og jeg selv måtte tage i mod. Det gik så hurtigt! Derfor valgte vi uden tvivl at vi skulle gøde hjemme igen da vi skulle have vores anden pige for 8 mdr siden for ja, hvis det gik hurtigere så kunne det måske ske i bilen og det havde hverken min mand eller jeg lyst til. Vi hører til Viborg sygehus og der holder de et arrangement for par som ønsker at føde hjemme. Her hører man om hvad man skal have klar selv, hvordan det foregår osv. Vi deltog i det selvom vi havde født hjemme første gang, da det jo ikke var planlagt der.. jeg kan virkelig anbefale en hjemmefødsel! Stort set alle synes det var så underligt, ulækkert eller farligt! Men shit det er rart hjemme hvor man føler sig tryg! Og man skal ikke flyttes bagefter! Og med hensyn til risiko så er det ligeså sikkert at føde hjemme, da de har rigtig meget udstyr med

  6. Hej Sofie

  7. Hej Sofie.
    Jeg har ingen erfaringer med hjemmefødsel, men jeg har til gengæld født på Hillerød – og jeg kan på det varmeste anbefale det! Jeg mødte mange jordemødre under min fødsel (fordi det tog en evighed), men alle var meget søde, hjælpsomme og professionelle! Hillerød har et meget godt ry hvad angår fødsler! Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg til hver en tid vil vælge Hillerød frem for en hjemmefødsel, netop på grund af følelsen af tryghed!

  8. Hej Sofie.

  9. Kære Sofie
    Jeg har kun en fødsel bag mig, min søn er et halvt år yngre end Gustav, og jeg begynde at følge dig da du var nybagt mor

  10. Kære Sofie
    Jeg har kun en fødsel bag mig, min søn er et halvt år yngre end Gustav, og jeg begynde at følge dig da du var nybagt mor

  11. Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke hbillet hospital du er tilknyttet denne gang, men vil bare lige byde ind med at min gode veninde lige har født barn nr.2. Første gang fødte hun på Riget og havde også en oplevelse af at der var lidt for travlt og at de blev overladt til sig selv. I mellemtiden er de flyttet til Lyngby og hun fødte denne gang på Hillerød. Der havde været en verden til forskel… En helt anden ro og opmærksomhed, så de havde virkelig haft en god oplevelse denne gang.

  12. Nu ved jeg jo selvfølgelig ikke hbillet hospital du er tilknyttet denne gang, men vil bare lige byde ind med at min gode veninde lige har født barn nr.2. Første gang fødte hun på Riget og havde også en oplevelse af at der var lidt for travlt og at de blev overladt til sig selv. I mellemtiden er de flyttet til Lyngby og hun fødte denne gang på Hillerød. Der havde været en verden til forskel… En helt anden ro og opmærksomhed, så de havde virkelig haft en god oplevelse denne gang.

  13. Jeg skal føde nr.2 til januar, og da jeg endte med akut kejsersnit første gang, så er hjemmefødsel slet ikke en option, men jeg ville heller aldrig turde. Ganske enkelt.

    Jeg har både hørt de fine historier, hvor alt går godt, men jeg har ved gud også hørt tilpas mange historier om hvor det er noget rigtog lort. Hvor folk pludselig skal fragtes ned fra femte sal efter at have haft veer i flere døgn, og har desværre også hørt om nogle hvor det går endnu mere galt…

    Min jordemoder med barn nr. 1 var ivrig fortaler for, at jeg overvejede en hjemmefødsel “for jeg var sund og rask og alt så helt perfekt ud.” Jeg nægtede kategorisk at høre på hende, og det viste sig da også at idioten (ja, jeg er stadig sur på hende) i ugevis havde overset at barnet lå i sædestilling.

    Personligt jeg hørt om alt for mange fødsler, hvor der opstår komplikationer – på trods af at jordemoderen spår et problemfrit forløb – til at jeg ville turde overveje at føde hjemme.

  14. Jeg skal føde nr.2 til januar, og da jeg endte med akut kejsersnit første gang, så er hjemmefødsel slet ikke en option, men jeg ville heller aldrig turde. Ganske enkelt.

    Jeg har både hørt de fine historier, hvor alt går godt, men jeg har ved gud også hørt tilpas mange historier om hvor det er noget rigtog lort. Hvor folk pludselig skal fragtes ned fra femte sal efter at have haft veer i flere døgn, og har desværre også hørt om nogle hvor det går endnu mere galt…

    Min jordemoder med barn nr. 1 var ivrig fortaler for, at jeg overvejede en hjemmefødsel “for jeg var sund og rask og alt så helt perfekt ud.” Jeg nægtede kategorisk at høre på hende, og det viste sig da også at idioten (ja, jeg er stadig sur på hende) i ugevis havde overset at barnet lå i sædestilling.

    Personligt jeg hørt om alt for mange fødsler, hvor der opstår komplikationer – på trods af at jordemoderen spår et problemfrit forløb – til at jeg ville turde overveje at føde hjemme.

  15. Jeg kan varmt anbefale en hjemmefødsel! Du har din jordemoder helt for dig selv i hele forløbet og de jordemødre der har hjemmefødsler er altså bare ekstra erfarne og mega dygtige. Jeg følte det var totalt luksus at få lov til at føde hjemme. Så snart jeg troede min fødsel måske var igang, kunne jeg ringe direkte til min jordemoder (havde tre jordemødre tilknyttet til mig og ville højst sandsynligt føde med en af dem) og hun kom hjem til mig og kunne tjekke mig osv. Og jeg kunne generelt ringe til dem ved den mindste tvivl. Det var SÅ trygt. Jeg var på intet tidspunkt bekymret, da jeg vidste at jordemoderen holdt øje med mig, og hvis der var optakt til den mindste komplikation, ville jeg blive hentet med ambulancen med det samme (og blive fragtet til sygehuset på en meget bedre måde en i en lille bil). Jeg var tilknyttet Skejby sygehus og boede kun 10 min fra sygehuset, hvilket selvfølgelig også var ekstra betryggende.

    Det endte med en tryg og rolig hjemmefødsel i fødekar. Der var slet ikke snask og blod over det hele, og jordemoderen hjalp selvfølgelig med at tage det værste (med blå bleer osv), ligesom de gør på sygehuset.

    OG jeg fik lattergas!! De kan godt tage det med til en hjemmefødsel hvis man beder om det

  16. Jeg kan varmt anbefale en hjemmefødsel! Du har din jordemoder helt for dig selv i hele forløbet og de jordemødre der har hjemmefødsler er altså bare ekstra erfarne og mega dygtige. Jeg følte det var totalt luksus at få lov til at føde hjemme. Så snart jeg troede min fødsel måske var igang, kunne jeg ringe direkte til min jordemoder (havde tre jordemødre tilknyttet til mig og ville højst sandsynligt føde med en af dem) og hun kom hjem til mig og kunne tjekke mig osv. Og jeg kunne generelt ringe til dem ved den mindste tvivl. Det var SÅ trygt. Jeg var på intet tidspunkt bekymret, da jeg vidste at jordemoderen holdt øje med mig, og hvis der var optakt til den mindste komplikation, ville jeg blive hentet med ambulancen med det samme (og blive fragtet til sygehuset på en meget bedre måde en i en lille bil). Jeg var tilknyttet Skejby sygehus og boede kun 10 min fra sygehuset, hvilket selvfølgelig også var ekstra betryggende.

    Det endte med en tryg og rolig hjemmefødsel i fødekar. Der var slet ikke snask og blod over det hele, og jordemoderen hjalp selvfølgelig med at tage det værste (med blå bleer osv), ligesom de gør på sygehuset.

    OG jeg fik lattergas!! De kan godt tage det med til en hjemmefødsel hvis man beder om det

  17. Jeg overvejer også kraftigt en hjemmefødsel, når jeg en dag skal føde igen. Når
    det så er sagt, så fødte jeg på Hillerød (i øvrigt også på en undersøgelsesstue – kunne heller ikke flytte mig da fødestuen var klar) og min oplevelse af personalet var virkelig god. De var meget nærværende, tjekkede ofte ind og de sidste par timer inden pressefasen var der en jordemoder hos os næsten hele tiden, og hun fortalte os det hver gang hun ville sætte sig hen i hjørnet og skrive journal etc.. Den prioritering betaler man lidt for på barselsgangen hvor man ikke får meget hjælp, men det betyder jo ikke så meget i jeres tilfælde

  18. Jeg overvejer også kraftigt en hjemmefødsel, når jeg en dag skal føde igen. Når
    det så er sagt, så fødte jeg på Hillerød (i øvrigt også på en undersøgelsesstue – kunne heller ikke flytte mig da fødestuen var klar) og min oplevelse af personalet var virkelig god. De var meget nærværende, tjekkede ofte ind og de sidste par timer inden pressefasen var der en jordemoder hos os næsten hele tiden, og hun fortalte os det hver gang hun ville sætte sig hen i hjørnet og skrive journal etc.. Den prioritering betaler man lidt for på barselsgangen hvor man ikke får meget hjælp, men det betyder jo ikke så meget i jeres tilfælde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.