Jeg er blevet spurgt flere gange, om jeg ikke ville skrive et blogindlæg om at blive gravid og få børn, når man er lige i starten af sin karriere. Det vil jeg selvfølgelig hjertens gerne, men det er selvfølgelug kun baseret ud fra egne tanker og erfaringer – og I skal altid være velkomne til at komme med kommentarer om jeres egen oplevelse.
De, der har skrevet til mig har primært været unge piger, der enten læste eller lige var kommet ud på arbejdsmarkedet. Hvordan er det at blive gravid så hurtigt efter man er startet? Kan man godt fortsætte i samme job, hvis man stadig ønsker at arbejde lige så meget? Kan man overhovedet have en karriere med små børn?
Det er spørgsmål, som man helt selv skal tage stilling til – og så skal man huske at mærke efter i kroppen, hvad der er rigtigst for dig og din familie. Jeg er ikke af den tro, at det er bedst for barnet, at mor går hjemme, hvis mor absolut hader det. Det barn vil være omgivet af negativ energi og en kort lunte, fordi mor ikke får udlevet sine egne behov. Her er der sikkert nogen, der vil sige, at man ikke burde få børn, hvis ikke man kan tilsidesætte egne behov. Det synes jeg ikke er fair. Vi er alle mennesker og har alle behov – store som små – og de skal lyttes til for, at vi kan blive lykkelige i livet og jeg mener ikke, at de udelukker hinanden.
Du skal selvfølgelig give dit barn kærlighed og opmærksomhed og elske dit barn, så godt som du kan. Men det mener jeg så absolut man kan, selvom man ikke er hjemmegående eller deltidsarbejdende mor. Begge mine forældre har arbejdet, da jeg var lille – og min far endda rigtig meget. Jeg og min bror har haft au pairs til at hente os og passe på os indtil mine forældre kom hjem; de boede i vores hus og hjalp med rengøringen, madlavningen, strygningen og sådan. Det var amerikanske, sydafrikanske, engelske studerende, der boede hos os og hjalp til. Trods mine forældres (i øvrigt helt normale) arbejdsliv og en barndom med au pairs, tænker jeg tilbage på min barndom fyldt med kærlighed, gode ferier, minder og traditioner og en generelt glad familie. Jeg synes ikke, det bliver italesat nok, at der er mange muligheder i samfundet for at have velfungerende glade familier – det behøver ikke dreje sig 110% rundt om barnet, hvor enten mor eller far går derhjemme eller går ned i tid – hvis de ikke ønsker det, vel at mærke.
Vi har lige købt hus og det giver derfor ikke mening for os økonomisk, at jeg går på deltid eller er hjemmegående mor. Men selvom det ville kunne gå op, så ville jeg ikke have lyst lige nu. Mit arbejde giver mig energi og stimulerer mig, så jeg også kan have overskud til Gustav og til at være en glad mor. Når det er sagt, så tror jeg det er vigtigt hele tiden at genbesøge den glæde ved arbejdet kontra familiens glæde. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hvis Mads’ og mit forhold var ved at falde fra hinanden og mine børn var kede af, at vi ikke var der nok eller ikke følte, vi var til stede, så ville jeg finde en anden løsning i vores liv. Jeg ville ikke tøve med enten at finde et andet arbejde eller gå på deltid, hvis dét kunne løse problemet. Det værste man kan gøre er at insistere på, at man vil have en karriere (for det ville man inden forholdet og familielivet ændrede sig) og så glemme at mærke efter – er man overhovedet glad i det? Er lysten der stadig eller er det bare blevet et princip? Netop derfor er det svært at svare på, om man både kan have en karriere og have børn, for det kommer fuldstændig an på dit, og dit barns og din families behov. Hvis man har en mand, der har tiden til at hente og bringe og købe ind, så gør det dit karriereliv så meget nemmere 😉 Og så kan jeg røbe, at dine behov godt kan ændre sig efter du føder. Måske har du slet ikke lyst til en karriere i samme omfang som inden du fødte.
Personligt har jeg trukket håndbremsen lidt. Jeg kan ikke arbejde i lige så mange timer – og det synes mit arbejde i øvrigt heller ikke, at jeg skal. Til gengæld oplever jeg kun forståelse og fleksibilitet, når jeg siger til folk, at jeg er checket ud mellem 16-19, men hvis det kræves, så kan jeg godt logge på, når Gustav er puttet. Det er (heldigvis) ikke hver dag, at jeg slår computeren op om aftenen. Mads og jeg sætter KÆMPE pris på Netflix og chill, som er det eneste tidspunkt på døgnet, hvor ingen kræver noget af os. Det betyder så også, at jeg ikke nødvendigvis kan sige ja til helt så mange opgaver, for pludselig drukner jeg. På den anden side, så kræver mit arbejde også, at jeg til tider arbejder i en weekend eller til meget sent, fordi vi har en deadline, vi skal nå. Og det er helt okay, for så kan jeg tage de timer tilbage et andet sted i en uge, hvor der ikke er helt så travlt. Det fokus på forældre med små børn, som der er kommet i Deloitte er fantastisk. Jeg trives og bliver ikke flov og føler mig ikke utilstrækkelig som mor til et lille barn, fordi jeg har en organisation i ryggen, der støtter mig. Kort sagt, ønsker du en karriere, selvom du har små børn, så er det essentielt, at du finder et sted, der støtter dig i dine ønsker og behov og ikke trumfer deres egne overbevisninger igennem. Der er mange måder at have en karriere på, og i dagens Danmark betyder det ikke nødvendigvis et arbejde fra 8-20 for at kunne lykkes og blive en succes.
Nu tænker du måske, hvad med manden? Hvorfor er det ikke Mads, der går ned i tid eller går derhjemme, hvis I skulle have behov for det? Ja, der kan jeg selvfølgelig godt mærke, at min røde strømpe kløer lidt. Men det skyldes simpelthen, at Mads tjener dobbelt så meget som mig. Det betyder ikke, at hans job eller glæde og velvære er vigtigere end mit! Men hans indkomst er vigtig for vores familie, fordi vi nu engang har indrettet os, så vi har behov for de penge, som han tjener. Vi ville ikke kunne bo i vores hus og have det rådighedsbeløb, som vi har i dag, hvis det var Mads, der skulle ofre sig for familien. Jeg har desuden ikke et problem med at sætte min karriere på hold, hvis det betød, at min familie fungerede. Hvis du tænker, at det ville du aldrig kunne holde ud, så må man vel tage en seriøst snak med sin partner eller tætte familie – måske købe sig til hjælp som mine forældre – og så få det til at lykkes den vej.
Og så husk lige kære unge (og ældre) mødre. I skal arbejde i rigtig, rigtig mange år. Det kan godt være, at man bliver sat lidt tilbage i og efter en barsel (og det skal man indstille sig på!), men ud af en karriere på 40-50 år – så er det ikke de 1-5 år, der sætter dig tilbage og gør det umuligt for dig at få en karriere. Hvis du i maven føler, at du har lyst til et barn, men du snart skal på arbejdsmarkedet eller lige er kommet det, så er mit råd (i retroperspektiv) at gøre det. Få nu det barn. Der er aldrig et tidspunkt, der passer ind og jeg er stadig glad for, at Gustav var en overraskelse for os, så vi to kontrolmennesker ikke skulle tage beslutningen selv.
Jeg håber ikke, at dette indlæg bliver opfattet som et angreb på de mødre, som ikke vil have en karriere. Slet, slet ikke. Jeg er pro-trivsel. Og om du trives med dine børn derhjemme eller på arbejdet, det skal jeg absolut ikke blande mig i. Jeg synes stadig diskursen i samfundet tenderer mod, at man er en dårlig mor, hvis man har en karriere og ønsker andre ting i livet, fordi det går ud over barnet. Det er jeg ikke nødvendigvis enig i og det er okay at sige højt. Der er plads til alle slags mødre og den ene løsning mener jeg ikke er bedre end den anden. Mærk efter på dig og dit barn og gør det rigtige for jer, så håber jeg, at uenige kvinder blander sig udenom. Lad os for fanden støtte og lære af hinanden i stedet.
God karma og pøj pøj jeres vej 🙂
34 svar til “Kan man både have karriere og børn?”
Hvad er karriere helt konkret for dig? Umiddelbart virker det, i min optik, ikke til du gør noget som andre ikke gør. Det skal ikke virke negativt
Hvad er karriere helt konkret for dig? Umiddelbart virker det, i min optik, ikke til du gør noget som andre ikke gør. Det skal ikke virke negativt
Hørt, hørt! Det kan virke som som, nogle kvinder ofrer mere end de har lyst til i de første par år, fordi de glemmer, at en karriere er et langt sejt træk. Og man skal nok komme igen med 120 i timen på den anden siden. Det lyder som om, du tager det lige oppefra og ned. Det håber jeg også, jeg vil kunne, hvis vi får børn. http://www.mettem.dk
Hørt, hørt! Det kan virke som som, nogle kvinder ofrer mere end de har lyst til i de første par år, fordi de glemmer, at en karriere er et langt sejt træk. Og man skal nok komme igen med 120 i timen på den anden siden. Det lyder som om, du tager det lige oppefra og ned. Det håber jeg også, jeg vil kunne, hvis vi får børn. http://www.mettem.dk
Det tror jeg heller ikke, at jeg gør – og en karriere er jo virkelig mange ting! Man kan jo godt have en karriere som lærer eller brandmand. For mig er en karriere, at man prioriterer sine behov for at udvikle sig på arbejdet. At arbejdet og det man præsterer er vigtigt for mig som person. Sådan tror jeg ikke alle har det – jeg tror mange arbejder, fordi de skal. Jeg tror også, at det man skal kunne acceptere, at nogle uger lyder på 50 timers arbejde, hvis det er det, der kræves. Det kan godt være, at alle andre også har det sådan, og så er vi vel bare rigtig mange, der vil have en karriere
Det tror jeg heller ikke, at jeg gør – og en karriere er jo virkelig mange ting! Man kan jo godt have en karriere som lærer eller brandmand. For mig er en karriere, at man prioriterer sine behov for at udvikle sig på arbejdet. At arbejdet og det man præsterer er vigtigt for mig som person. Sådan tror jeg ikke alle har det – jeg tror mange arbejder, fordi de skal. Jeg tror også, at det man skal kunne acceptere, at nogle uger lyder på 50 timers arbejde, hvis det er det, der kræves. Det kan godt være, at alle andre også har det sådan, og så er vi vel bare rigtig mange, der vil have en karriere
Så godt og dejligt et perspektiv! børn er forskellige og mødre er forskellige. og vi må indrette os som vi føler er det bedste for os og vores familier! er så enig i alt hvad du siger!
Så godt og dejligt et perspektiv! børn er forskellige og mødre er forskellige. og vi må indrette os som vi føler er det bedste for os og vores familier! er så enig i alt hvad du siger!
Hej Sofie! Tak for et spændende indlæg
Hej Sofie! Tak for et spændende indlæg
Meget enig! Man skal mærke efter, der findes simpelthen ikke en formel for det glade familieliv. Jeg er en af de kvinder der ikke kan tilfredsstilles med kun at gå hjemme. Jeg hadede at være på barsel, jeg følte mig ensom, træt, trist og meget understimuleret. Det har folk undret sig over at jeg turde sige højt, men når de så selv tænker efter, ja tænk, så havde de det sgu på samme måde, man siger det bare ikke, for det er tabu. Det indikerer åbenbart at man ikke elsker sit barn. Jeg kan afsløre at det bestemt ikke er det der gør sig gældende- slet ikke!. Speak out, glem fordomme, de kommer kun af at man ikke tør tale åbent omkring helt naturlige forhold og følelser.
Meget enig! Man skal mærke efter, der findes simpelthen ikke en formel for det glade familieliv. Jeg er en af de kvinder der ikke kan tilfredsstilles med kun at gå hjemme. Jeg hadede at være på barsel, jeg følte mig ensom, træt, trist og meget understimuleret. Det har folk undret sig over at jeg turde sige højt, men når de så selv tænker efter, ja tænk, så havde de det sgu på samme måde, man siger det bare ikke, for det er tabu. Det indikerer åbenbart at man ikke elsker sit barn. Jeg kan afsløre at det bestemt ikke er det der gør sig gældende- slet ikke!. Speak out, glem fordomme, de kommer kun af at man ikke tør tale åbent omkring helt naturlige forhold og følelser.
Meget enig! Man skal mærke efter, der findes simpelthen ikke en formel for det glade familieliv. Jeg er en af de kvinder der ikke kan tilfredsstilles med kun at gå hjemme. Jeg hadede at være på barsel, jeg følte mig ensom, træt, trist og meget understimuleret. Det har folk undret sig over at jeg turde sige højt, men når de så selv tænker efter, ja tænk, så havde de det sgu på samme måde, man siger det bare ikke, for det er tabu. Det indikerer åbenbart at man ikke elsker sit barn. Jeg kan afsløre at det bestemt ikke er det der gør sig gældende- slet ikke!. Speak out, glem fordomme, de kommer kun af at man ikke tør tale åbent omkring helt naturlige forhold og følelser.
Meget enig! Man skal mærke efter, der findes simpelthen ikke en formel for det glade familieliv. Jeg er en af de kvinder der ikke kan tilfredsstilles med kun at gå hjemme. Jeg hadede at være på barsel, jeg følte mig ensom, træt, trist og meget understimuleret. Det har folk undret sig over at jeg turde sige højt, men når de så selv tænker efter, ja tænk, så havde de det sgu på samme måde, man siger det bare ikke, for det er tabu. Det indikerer åbenbart at man ikke elsker sit barn. Jeg kan afsløre at det bestemt ikke er det der gør sig gældende- slet ikke!. Speak out, glem fordomme, de kommer kun af at man ikke tør tale åbent omkring helt naturlige forhold og følelser.
Hej Kat. Der gik kun 3 måneder. Det var et ret stort rod, da jeg fandt ud af det og fortalt min chef grædende at jeg var gravid i uge 6. Det er måske ikke den mest optimale og modne måde at håndtere det på, men jeg syntes faktisk det var pinligt! Min chef og Deloitte har taget det virkelig godt – begge gange. Og selvfølgelig gør de det! De er jo vant til det og der er rigtig, rigtig mange kvinder, der bliver gravide. Det er så naturligt, at man som ung kvinde skal gå på barsel. That’s the name of the game and makes the world go round!
Hej Kat. Der gik kun 3 måneder. Det var et ret stort rod, da jeg fandt ud af det og fortalt min chef grædende at jeg var gravid i uge 6. Det er måske ikke den mest optimale og modne måde at håndtere det på, men jeg syntes faktisk det var pinligt! Min chef og Deloitte har taget det virkelig godt – begge gange. Og selvfølgelig gør de det! De er jo vant til det og der er rigtig, rigtig mange kvinder, der bliver gravide. Det er så naturligt, at man som ung kvinde skal gå på barsel. That’s the name of the game and makes the world go round!
Jeg tror folk frygter hele ‘men hvis du ikke kan tilsidesætte egne behov, så burde du ikke få børn’. Det er en hård diskussion om, hvordan man er ‘rigtigst’ mor og det skader alle kvinder, at vi har et facit på det!
Jeg tror folk frygter hele ‘men hvis du ikke kan tilsidesætte egne behov, så burde du ikke få børn’. Det er en hård diskussion om, hvordan man er ‘rigtigst’ mor og det skader alle kvinder, at vi har et facit på det!
Hej Sofie. godt indlæg. jeg troede faktisk i arbejder med det samme, men mads tjener dobbelt så meget som dig?
Hej Sofie. godt indlæg. jeg troede faktisk i arbejder med det samme, men mads tjener dobbelt så meget som dig?
Hej Sanne. Tak skal du have! Vi arbejder begge i Deloitte, men ikke med det samme. Mads er ekstern konsulent, og der vil lønnen altid være højere end når man er intern konsulent (dvs jeg er i princippet en intern funktion ligesom Marketing). Og så har han 4-5 års ekstra erfaring på arbejdsmarkedet og er, som mange mænd er, virkelig god til at tale sin sag og forhandle løn
Hej Sanne. Tak skal du have! Vi arbejder begge i Deloitte, men ikke med det samme. Mads er ekstern konsulent, og der vil lønnen altid være højere end når man er intern konsulent (dvs jeg er i princippet en intern funktion ligesom Marketing). Og så har han 4-5 års ekstra erfaring på arbejdsmarkedet og er, som mange mænd er, virkelig god til at tale sin sag og forhandle løn
Hej Sofie,
Elsker at føle dig og din dejlige familie. Rigtig fint indlæg. Jeg har også længe gået og tænkt på, hvordan man får familielivet til at hænge sammen med karriere, da jeg selv snart skal til at gå igang med begge dele. Jeg kunne egentligt godt tænke mig at vide, hvor mange timer du arbejder om ugen, og hvordan de timer er placerede? Jeg ved nogen konsulenter (særligt management consulting) kan finde på at arbejde lidt om morgenen inden børnene stå op, så spiser man morgenmad sammen og afleverer, går i tide fra arbejde til at kunne hente og så arbejdes der igen om aftenen, når der er puttet. Al den her arbejdstid kræves selvfølgelig, når man er oppe på de 50+ timer om ugen. Inden børn arbejdede du vel en del mere end nu, eller hvordan? Og hvor længe havde du arbejdet hos Deloitte inden du fik Gustav?
Jeg er glad for at kunne få lidt indsigt i arbejdslivet inden jeg kaster mig ud i det for alvor. God dag
Hej Sofie,
Elsker at føle dig og din dejlige familie. Rigtig fint indlæg. Jeg har også længe gået og tænkt på, hvordan man får familielivet til at hænge sammen med karriere, da jeg selv snart skal til at gå igang med begge dele. Jeg kunne egentligt godt tænke mig at vide, hvor mange timer du arbejder om ugen, og hvordan de timer er placerede? Jeg ved nogen konsulenter (særligt management consulting) kan finde på at arbejde lidt om morgenen inden børnene stå op, så spiser man morgenmad sammen og afleverer, går i tide fra arbejde til at kunne hente og så arbejdes der igen om aftenen, når der er puttet. Al den her arbejdstid kræves selvfølgelig, når man er oppe på de 50+ timer om ugen. Inden børn arbejdede du vel en del mere end nu, eller hvordan? Og hvor længe havde du arbejdet hos Deloitte inden du fik Gustav?
Jeg er glad for at kunne få lidt indsigt i arbejdslivet inden jeg kaster mig ud i det for alvor. God dag
Hej Katrine! Jeg arbejder ikke voldsomt meget efter jeg har fået Gustav. Jeg arbejder cirka 37-40 timer, hvilket jo er helt standard. Derfor kan jeg godt forstå, hvis nogle spørger, hvad jeg gør anderledes end den gennemsnitlige mor? Absolut ingenting. Min pointe med en karriere er, at man gerne vil udvikle sig og blive bedre og prioritere det – selvom det betyder, at man ikke får hentet Gustav lige så tidligt altid. Inden jeg fik Gustav var vi også lidt færre hænder i teamet og jeg arbejdede måske 45 timer. Jeg kan stadig godt arbejde mange timer på en uge, hvor der er behov for, at jeg kommer ind i weekenden. Det sker ikke så tit og hvis det gør, så kan jeg altid tage en friday, når projektet er overstået, hvis der er behov for det. Normalt er mine timer placeret fra 8-16 og så kan jeg godt arbejde lidt igen klokken 20, hvis der er behov for det. Gus vågner så tidligt, at jeg aldrig ville kunne få lavet noget om morgenen. I stedet hører jeg tit, at den dag man ikke afleverer barnet kan man møde tidligt – så kan man også bedre gå omkring 16 for at hente
Hej Katrine! Jeg arbejder ikke voldsomt meget efter jeg har fået Gustav. Jeg arbejder cirka 37-40 timer, hvilket jo er helt standard. Derfor kan jeg godt forstå, hvis nogle spørger, hvad jeg gør anderledes end den gennemsnitlige mor? Absolut ingenting. Min pointe med en karriere er, at man gerne vil udvikle sig og blive bedre og prioritere det – selvom det betyder, at man ikke får hentet Gustav lige så tidligt altid. Inden jeg fik Gustav var vi også lidt færre hænder i teamet og jeg arbejdede måske 45 timer. Jeg kan stadig godt arbejde mange timer på en uge, hvor der er behov for, at jeg kommer ind i weekenden. Det sker ikke så tit og hvis det gør, så kan jeg altid tage en friday, når projektet er overstået, hvis der er behov for det. Normalt er mine timer placeret fra 8-16 og så kan jeg godt arbejde lidt igen klokken 20, hvis der er behov for det. Gus vågner så tidligt, at jeg aldrig ville kunne få lavet noget om morgenen. I stedet hører jeg tit, at den dag man ikke afleverer barnet kan man møde tidligt – så kan man også bedre gå omkring 16 for at hente
Har dig og Mads samme uddannelse? Eller hvad er Mads uddannet som?
Har dig og Mads samme uddannelse? Eller hvad er Mads uddannet som?
Mads er uddannet cand.comm fra RUC og jeg har tilsvarende kandidat fra CBS
Mads er uddannet cand.comm fra RUC og jeg har tilsvarende kandidat fra CBS
Hej Sofie,
jeg har samme holdning som dig i denne situation. Jeg saetter pris paa at gaa paa arbejde. Dog er vores udfordring at en arbejdsuge i Schweiz er laengere end i DK. Min mand og jeg arbejder begge mellem 45 og 50 timer (i normale uger), fordi det bare er saadan. Jeg er den der gaar tidligst paa mit arbejde, da jeg holer fast i, at vi alle spiser aftensmad sammen. Mange af mine mandlige kollegaer har ogsaa boern i samme alder som M, men deres koner tager mere fra hjemme (det er jo Schweiz, vi snakker om), hvilket kan vaere lidt svaert. Jeg har dog den holdning, at hvis de ikke kan acceptere mine behov som arbejdende mor, saa maa de jo sige det. (Det er kun omkring 15% moedre, der arbejder 100%). Vi har dog valgt, at min mand gaar ned paa 80%, da vi simpelthen havde brug for lidt mere ro paa hjemmefronten, da jeg ogsaa rejser meget i perioder (hvilket jeg faktisk helst ville vaere foruden). Nogle gange kunne jeg godt oenske mig at vi var blevet i Danmark, da DK er laengere fremme i forhold til at acceptere og stoette om, at baede mor og far gerne vil arbejde samtidig med at man gerne vil have et velfungerende familieliv. Oh ja, mine behov har virkelig aendret sig efter vi blev foraeldre. Jeg saetter virkelig pris paa hverdagen og vil gerne se min soen hver dag. Derfor kommer jeg ogsaa til at saette stoerre krav til min chef efter sommeren, efter at have haft nogle virkelig haarde uger med alt for rejseaktivitet og lange dage uden at faa fleksibilitet i den anden ende til at indhente de tabte timer paa hjemmefronten. Min arbejdsplads skal opdrages til at have plads til en ung arbejdende MOR.
Hej Sofie,
jeg har samme holdning som dig i denne situation. Jeg saetter pris paa at gaa paa arbejde. Dog er vores udfordring at en arbejdsuge i Schweiz er laengere end i DK. Min mand og jeg arbejder begge mellem 45 og 50 timer (i normale uger), fordi det bare er saadan. Jeg er den der gaar tidligst paa mit arbejde, da jeg holer fast i, at vi alle spiser aftensmad sammen. Mange af mine mandlige kollegaer har ogsaa boern i samme alder som M, men deres koner tager mere fra hjemme (det er jo Schweiz, vi snakker om), hvilket kan vaere lidt svaert. Jeg har dog den holdning, at hvis de ikke kan acceptere mine behov som arbejdende mor, saa maa de jo sige det. (Det er kun omkring 15% moedre, der arbejder 100%). Vi har dog valgt, at min mand gaar ned paa 80%, da vi simpelthen havde brug for lidt mere ro paa hjemmefronten, da jeg ogsaa rejser meget i perioder (hvilket jeg faktisk helst ville vaere foruden). Nogle gange kunne jeg godt oenske mig at vi var blevet i Danmark, da DK er laengere fremme i forhold til at acceptere og stoette om, at baede mor og far gerne vil arbejde samtidig med at man gerne vil have et velfungerende familieliv. Oh ja, mine behov har virkelig aendret sig efter vi blev foraeldre. Jeg saetter virkelig pris paa hverdagen og vil gerne se min soen hver dag. Derfor kommer jeg ogsaa til at saette stoerre krav til min chef efter sommeren, efter at have haft nogle virkelig haarde uger med alt for rejseaktivitet og lange dage uden at faa fleksibilitet i den anden ende til at indhente de tabte timer paa hjemmefronten. Min arbejdsplads skal opdrages til at have plads til en ung arbejdende MOR.
Jeg er selv lige startet på mit første “rigtige” job efter at have været på barsel som nyuddannet. Jeg synes, det er så hårdt at være væk fra min lille dreng og glæder mig til vi alle har vænnet os lidt mere til alt det nye. Vi flyttede i hus nordpå for et lille år siden og jeg er spændt på at høre, hvordan I kommer til at gøre ift hente/bringe og den ekstra transporttid. kan I få hjælp fra familie eller overvejer I også aupair?
Jeg er selv lige startet på mit første “rigtige” job efter at have været på barsel som nyuddannet. Jeg synes, det er så hårdt at være væk fra min lille dreng og glæder mig til vi alle har vænnet os lidt mere til alt det nye. Vi flyttede i hus nordpå for et lille år siden og jeg er spændt på at høre, hvordan I kommer til at gøre ift hente/bringe og den ekstra transporttid. kan I få hjælp fra familie eller overvejer I også aupair?