…. lille dreng <3

I søndags havde Mads og jeg nogle timer fri, hvor Gustav hyggede hos mine forældre, så vi tog til en spontan kønsscanning. Jeg har slet ikke tænkt over at fortælle det – det er ligesom ikke så vigtigt i denne omgang som første. Jeg kan virkelig godt mærke, at vi er mere afslappede i det hele denne gang. Ikke nær så mange scanninger og ikke så meget app-kiggeri. Min jordemoder kaldte det genialt nok at være ?venstrehåndsgravid? anden gang!

Nå, men Mads bettede på en pige og jeg har sat mine penge på en dreng.

I starten troede jeg også, at vi skulle have en pige. Jeg synes, at mine første måneder gravid var meget hårdere end første gang. Og min hud har været ret uren efter jeg blev gravid, hvor min hud blev så fin, da jeg var gravid med Gustav! Men da vi var til nakkefoldsscanning og fik det lille billede af ham, så analyserede jeg lidt på “tappen”, som, bevares, både kan være en dreng og en pige i det stadie, men jeg syntes nu, at det lignede en dreng. Da vi var til kønsscanning viste jeg hende scanningsbilledet fra nakkefolden – og hun ville heller ikke have været i tvivl 🙂

Og hvordan har vi det så med det?

Et eller andet sted kunne det være sjovt at prøve at være mor og far til en pige. Især når de bliver ældre, så får man en anden relation og man har nogle andre samtaler. Men det er ikke et stærkt ønske og jeg havde ikke krydsede fingre – og ingen af os blev skuffede, da vi fandt ud af, at der lå en dreng derinde. Så længe han er sund og rask, så er det sgu ikke vigtigt, hvilket køn vores barn har. Mest af alt fordi, jeg ikke kender to søskende – uanset køn – som har samme personlighed. Det er jo to forskellige individer og det bliver for vildt at opleve, at han ikke er en lille Gustav, men sit helt eget menneske, som måske reagerer og opfører sig helt anderledes end vi har været vant til.

Jo mere vi har vænnet os til tanken, jo federe bliver det for Gustav, at han har en dreng at tumle med og lege med – især når de bliver ældre, hvor nogle piger måske ville få andre interesser. Og mig? Jeg synes det er lidt sejt at have huset fuld af drenge. Så længe de har tid til at give mig et kys i ny og næ, så er jeg en lykkelig mor.

Hvis jeg må komme med en lille bøn? Så må han gerne få mine brune øjne 😉

Her til sidst får I lige to 3D-billeder. Det første er af Gustav, som vi fik ved kønsscanningen. Jeg synes 3D-billeder er lidt klamme, men det her er simpelthen det fineste billede synes jeg. Ikke mere end 9 cm lang og under 100 gram og han ligger der og er så fint udviklet! Nummer 2 billede er måske liiidt… ulækkert med det mærkelige hoved. Det er fra denne kønsscanning, hvor han ligger på siden og putter sig væk.

Vi har i øvrigt allerede et navn i tankerne, men dét skal vi først lige tygge lidt på inden vi deler det.