I samarbejde med Lidl
Jeg er blevet den slags mor, der bestikker sit barn.
Når jeg henter ham fra vuggestuen og jeg gerne vil have et glad barn indtil vi rammer lejligheden. Når han skaber sig i supermarkedet eller i Magasin eller når han er sur over, at han ikke må se mere fjernsyn. Mig: “Vil du ha’ en kiks Gustav?” eller “Her er en smoothie, ik?”.
Jeg tror måske – som helt ny mor – at jeg havde en idé om, at jeg ville give mit barn kogte grøntsager som snacks. Ligesom jeg troede, at jeg ville være den mor, der lavede altid tilberedte lækker frisk mos og kogte grøntsager. Oh, but I was wrong.
Heldigvis har jeg aldrig dømt mødre, som har givet mad, der var pakket ind. Smoothies, mos, kiks – you name it. Whatever works. Og sandheden er, at det jo virker – især når man er på farten. Hvor mange af jer får egentlig lavet mos og pakket ned i tasken, når I skal på tur? Jeg tror faktisk ikke, at det er et særlig smart spørgsmål – for det er sikkert rigtig mange, der er gode til det! Da vi var i zoo her den anden dag måtte vi ty til en parisertoast til Gustav, fordi vi (igen, igen) ikke havde taget madpakke med – alt imens sad børnefamilierne omkring os med hjemmebagte pizzasnegle, leverpostejsmadder og kogte æg. Oh well, øvelse gør mester – ik?
Heldigvis er der gode og nemme alternativer, når nu vi ikke selv får skåret æble til udflugten. Lidls baby- og børneserie Lupilu består blandt andet af økologisk babymad – mos til dem med de yngre børn og smoothies, kiks og frugtbarer er et hit hos Gustav. Han arbejder virkelig på sit ordforråd, men “kiks” og “juze” (som dækker over smoothie og juice) er ord han bruger rætti tit. I øvrigt er deres babymad også uden tilsat sukker, ingen salt, farvestoffer eller konserveringsmidler.

Jeg har altid en snack eller tre med i tasken. Fx. når Gustav ikke må få en is – “Men Gustav vil du ik’ ha’ kiks?” eller når han råber “bååååålllløøøøø” (her refererer han til rosinbolle) hele vejen hjem fra vuggestuen, så er det også rart at kunne spørge, om en frugtstang måske kunne friste?
Og når nu jeg ikke selv får skåret frugt og pakket madpakken og lavet hjemmelavede snacks, så er det da fedt, at serien fra Lupilu (som i øvrigt også har bleer og plejeprodukter, som er mærket med den blå krans fra Astma-Allergi Danmark og Svanemærket) ikke koster særlig meget – ligesom det meste andet fra Lidl. En frugtbar eller en smoothie koster 5 kr. – det er jo til at have med at gøre.
Nogle gange tænker jeg: Sofie – stop dig selv. Lad nu være med at tilbyde din søn en smoothie bare fordi han er sur over, at han ikke må få en is. Men helt ærligt, nogle gange må man godt bestikke, ik? Bare en gang imellem er det rart ikke at tage konflikten og bare være glade sammen – om det så kræver en kiks i lommen og en frugtbar i tasken. Happy kid, happy mom.