Er jeg blevet for træt af kommentarerne?


Jeg har lige været inde og se teaterstykket Mødre sammen med min mor. Det er et helt genialt stykke, som jeg vil anbefale alle nye og gamle mødre at se. Vi grinede og græd gennem hele stykket. Åh, hvor man kender det hele. De ?perfekte? mødre, de meget ?au natural?, dem der giver deres børn slik, dem som hader barsel og dem, der ville ønske at livet var én lang barsel. Vi er så forskellige – og alligevel er der i dag ikke rigtig plads til det i moderskabet.

Måske har I lagt mærke til, at min instagram har ændret sig? Ikke helt så personlig? Ikke helt i deltaljen om mad, søvn og opdragelse?

Det skyldes til dels, at jeg er vokset med opgaven. Jeg har stadig en masse at lære og opleve som mor, men jeg står sjældent over for helt nye situationer, der får mig til at tabe kæben. Som da jeg ammede og begge bryster strintede vildt med mælk. Det var virkelig et show, som ingen havde forberedt mig på.

Men det skyldes primært, at jeg i en periode har været lidt træt af folks kommentarer. Når man som mig er fuldstændig ærlig, så får man til tider fuldstændig ærlige kommentarer retur. Mødre (eller bare kvinder generelt), der ikke synes, at det er rigtig, som jeg gør det. Mødre der ikke vil lade deres børn græde – aldrig. Møder som kun bærer deres børn, sover og bader med deres børn. Går hjemme med deres børn, lader deres børn spise selv fra dag 1. Der er nogle, der bliver ved med at amme sine børn til de selv siger stop som 4-årige. Mødre, som føler, at de er mor ?på den rigtige måde?. Det er det måske også for deres børn. Ikke nødvendigvis for mit.

Jeg siger ikke, at alle, der eksempelvis sover med deres børn kommer med disse kommentarer! Langt fra. Jeg sover også nogle gange med Gustav og det er rigtig hyggeligt, selvom jeg sover elendigt selv. Det er en meget lille andel, som kommer med kommentarer om mit liv. Hvorfor jeg ikke gør som dem, eller ?det er jo klart at han gør sådan, når du….?. De følger ikke normalt med i mit liv. De følger mig ikke, fordi de sikkert ikke synes, at jeg kommer med noget, som de kan relatere til – overhovedet. Men de vil gerne blande sig – for ?det går jo ud over barnet?. Nogle gange siger de til mig, ?at det er samfundets skyld og de bare fortæller den onde sandhed?.

Jeg følger (og kender) mange mødre i virkeligheden og på instagram, som tager andre valg i livet end mig. Som har børn på en helt anden måde end jeg har. Jeg har ikke lyst til, at instagram skal være et ekkoland. Jeg føler mig inspireret og udfordret af andre, som gør tingene anderledes – men de skal også kunne rumme mig.

Hvorfor ikke være åben over for, at børn og mødre er forskellige? Acceptere, at du er mor på en måde og jeg en anden?

Heldigvis bliver jeg ikke overdynget af kommentarer. Slet ikke! Jeg har faktisk en helt vild positiv tone på min instagram, som jeg elsker. Men de belærende kommentarer jeg en gang imellem får (i forbindelse med fx grædende børn, søvn og amning og andre emner, som typisk deler mor-vandene), de rammer mig. Jeg er ikke en garvet mor endnu og jeg bliver ked af det. Jeg begynder at tvivle på mig selv og min egen mavefornemmelse og mister mig selv og min intuition.

Og ærlig talt, så har jeg ikke denne blog eller instagram for at debattere. Det er jo bare mit liv, og det føler jeg ikke er til debat. På den anden side ved jeg godt, at jeg med over 20.000 følgere er mere eller mindre en ?offentlig person? – og måske jeg ikke kan undgå det. Men så har jeg i hvert fald brug for længere tid til at vænne mig til det.

Hvorom alting er, så gør denne bølge af ?rigtige? og ?forkerte? moderskaber, at jeg lige har holdt en lille pause fra at dele debatvenlige detaljer i vores liv. Det er bare benzin på den enes bål og vand på den andens mølle. Og jeg synes ellers, at jeg er sådan en rimelig standard-mor!

Til jer, der nogle gange ryster på hovedet, smiler, griner, græder, klapper af andre mødre. Kæmpe thumbs up, fordi I støtter uden at belære og lytter, når der er behov for det. Tak. Og i øvrigt tak for alle jeres søde kommentarer og råd – det er noget helt andet, som jeg sætter pris på 🙂

Og lad os så søge inspiration i hinanden. Eller lade hinanden være, hvis man er dybt uenig. For halvnye mødre som mig er det ømt at blive ramt.

God karma og kys ????


34 svar til “Er jeg blevet for træt af kommentarerne?”

  1. Hvor er det bare rigtig godt skrevet, og kan så godt følge dig! Man må gerne komme med råd, men når man begynder at belære eller sige, at det man gør. er forkert, så har man krydset grænsen – også hos mig. Trods jeg er mor til 2, kan folk stadig hyle mig ud af den, hvis de siger, jeg burde gøre det på en anden måde.

    Du skal bare vide, at jeg synes du er sej! Elsker at følge dig. Og DU er den der ved bedst for dit barn + mærk efter, følg dit hjerte. Du gør det godt.

  2. Hvor er det bare rigtig godt skrevet, og kan så godt følge dig! Man må gerne komme med råd, men når man begynder at belære eller sige, at det man gør. er forkert, så har man krydset grænsen – også hos mig. Trods jeg er mor til 2, kan folk stadig hyle mig ud af den, hvis de siger, jeg burde gøre det på en anden måde.

    Du skal bare vide, at jeg synes du er sej! Elsker at følge dig. Og DU er den der ved bedst for dit barn + mærk efter, følg dit hjerte. Du gør det godt.

  3. så det du siger er, at det er okay at kommentere, så længe det er positivt? Hvordan skal man så nogensinde blive bedre til at være mor? tænk hvis man sagde sådan på sit arbejde.. jeg vil ikke have negative kommentarer på mit arbejde, kun det positive.. så rykker man sig jo aldrig?

  4. så det du siger er, at det er okay at kommentere, så længe det er positivt? Hvordan skal man så nogensinde blive bedre til at være mor? tænk hvis man sagde sådan på sit arbejde.. jeg vil ikke have negative kommentarer på mit arbejde, kun det positive.. så rykker man sig jo aldrig?

  5. Hej Lili. Det er slet ikke, det jeg siger – og det tror jeg også godt du ved. Mit arbejde kan måles og jeg kan derfor få konstruktiv kritik og blive bedre, så jeg kan nå mine mål. at være mor er så subjektivt, at andres holdninger ikke kan bruges i min måde at være mor på. Derimod får jeg mange gode – og konstruktive – råd til, hvordan jeg fx hjælper ham til at falde i søvn, hjælper ham med at komme igennem sygdom osv. Med gode råd har jeg udviklet mig og lært meget. Folk må meget gerne være uenige med mig, men de skal ikke belære mig, fordi de er af en anden overbevisning. De har ikke mere ret end jeg – vi gør det på to forskellige måder. Og ved at følge andre mødre, der gør det anderledes, så lærer jeg meget og bliver inspireret. Det kan man sagtens uden at andre uopfordret skal fortælle mig, at jeg gør det forkert. Det er en påstand uden belæg og en overbevisning, som jeg ikke lærer noget af.

    Og hvorfor skulle man i øvrigt have lyst til at skrive noget negativt til en kvinde man ikke kender? Det kan du måske svare mig på.

    Hilsner Sofie

  6. Hej Lili. Det er slet ikke, det jeg siger – og det tror jeg også godt du ved. Mit arbejde kan måles og jeg kan derfor få konstruktiv kritik og blive bedre, så jeg kan nå mine mål. at være mor er så subjektivt, at andres holdninger ikke kan bruges i min måde at være mor på. Derimod får jeg mange gode – og konstruktive – råd til, hvordan jeg fx hjælper ham til at falde i søvn, hjælper ham med at komme igennem sygdom osv. Med gode råd har jeg udviklet mig og lært meget. Folk må meget gerne være uenige med mig, men de skal ikke belære mig, fordi de er af en anden overbevisning. De har ikke mere ret end jeg – vi gør det på to forskellige måder. Og ved at følge andre mødre, der gør det anderledes, så lærer jeg meget og bliver inspireret. Det kan man sagtens uden at andre uopfordret skal fortælle mig, at jeg gør det forkert. Det er en påstand uden belæg og en overbevisning, som jeg ikke lærer noget af.

    Og hvorfor skulle man i øvrigt have lyst til at skrive noget negativt til en kvinde man ikke kender? Det kan du måske svare mig på.

    Hilsner Sofie

  7. Selvfølgelig. Du virker som en helt fantastisk person, som jeg ville elske at være veninde med (følelsen). Og så kunne jeg bare så godt nikke genkendende til dit opslag! Luft krammer til dig ♥

  8. Selvfølgelig. Du virker som en helt fantastisk person, som jeg ville elske at være veninde med (følelsen). Og så kunne jeg bare så godt nikke genkendende til dit opslag! Luft krammer til dig ♥

  9. men Lili, der er jo kæmpe stor forskel på at kommentere på et andet menneskes instagram profil, og så på en kollega på en arbejdsplads.
    jeg synes det er et rigtig fint indlæg, Sofie! og du og Gustav er bare så skønne altså <3

  10. men Lili, der er jo kæmpe stor forskel på at kommentere på et andet menneskes instagram profil, og så på en kollega på en arbejdsplads.
    jeg synes det er et rigtig fint indlæg, Sofie! og du og Gustav er bare så skønne altså <3

  11. Åhhhhh hvor jeg kender det selv. Jeg oprager nogenlunde ens som dig og jeg hverken orker eller lyster samsovning, bæresele osv osv. Jeg har ladet mit barn græde mens hun lærte hvordan man falder i søvn. Bevares. Jeg retter ikke på andre mødre/fædre og lader dem om hvad de nu har lyst til. Hvis man har lyst til at ofre sig 100% for sit barn, siger jeg bare go for it. Jeg bliver aldrig den mor. Jeg synes også jeg er vigtig og mine behov tæller. Jeg er RIGTIG MANGE GANGE blevet dømt og irettesat af de “rigtige mødre”, dem som ifavner. Synes det er meget ærgeligt at diskursen i Danmark i dag er at man som mor skal makke ret afhænigigt af hvilken retning er moderne og alle andre er forkert på den. Jeg beder altid “velmenende“ folk passe sig selv og føler mig ikke ramt af deres bedrevidenhed. Men hvis jeg fik det på instagram som dig ville jeg helt sikkert systematisk blokere alle dem der giver råd man ikke har bedt om, da det automatisk hinter hen ad at de synes du ikke gør det godt nok – og den negativitet har man ikke brug for at udsætte sig selv for.

  12. Åhhhhh hvor jeg kender det selv. Jeg oprager nogenlunde ens som dig og jeg hverken orker eller lyster samsovning, bæresele osv osv. Jeg har ladet mit barn græde mens hun lærte hvordan man falder i søvn. Bevares. Jeg retter ikke på andre mødre/fædre og lader dem om hvad de nu har lyst til. Hvis man har lyst til at ofre sig 100% for sit barn, siger jeg bare go for it. Jeg bliver aldrig den mor. Jeg synes også jeg er vigtig og mine behov tæller. Jeg er RIGTIG MANGE GANGE blevet dømt og irettesat af de “rigtige mødre”, dem som ifavner. Synes det er meget ærgeligt at diskursen i Danmark i dag er at man som mor skal makke ret afhænigigt af hvilken retning er moderne og alle andre er forkert på den. Jeg beder altid “velmenende“ folk passe sig selv og føler mig ikke ramt af deres bedrevidenhed. Men hvis jeg fik det på instagram som dig ville jeg helt sikkert systematisk blokere alle dem der giver råd man ikke har bedt om, da det automatisk hinter hen ad at de synes du ikke gør det godt nok – og den negativitet har man ikke brug for at udsætte sig selv for.

  13. Hej Sofie, jeg har fulgt dig på IG siden vi begge blev (førstegangs) mødre i efteråret 2016. Og jeg nyder virkelig at læse dine opslag – især de personlige, ærlige, upolerede og sjove post om dit liv med Gustav, som i øvrigt er den skønneste lille charmetrold; fordi jeg netop kan relatere til dine post og selvom jeg nogen gange læser dine post og ikke lige kan spejle mig i det du skriver, nyder jeg din ærlighed og vores forskellighed. Vi mødre behøver ikke at være ens og det er herligt og befriende at læse om andre, som også har udfordringer i deres liv.
    Så bliv ved med at være dig selv, for du er helt perfekt som du er! Knus

  14. Hej Sofie, jeg har fulgt dig på IG siden vi begge blev (førstegangs) mødre i efteråret 2016. Og jeg nyder virkelig at læse dine opslag – især de personlige, ærlige, upolerede og sjove post om dit liv med Gustav, som i øvrigt er den skønneste lille charmetrold; fordi jeg netop kan relatere til dine post og selvom jeg nogen gange læser dine post og ikke lige kan spejle mig i det du skriver, nyder jeg din ærlighed og vores forskellighed. Vi mødre behøver ikke at være ens og det er herligt og befriende at læse om andre, som også har udfordringer i deres liv.
    Så bliv ved med at være dig selv, for du er helt perfekt som du er! Knus

  15. Hej Sofie, jeg har fulgt dig på IG siden vi begge blev (førstegangs) mødre i efteråret 2016. Og jeg nyder virkelig at læse dine opslag – især de personlige, ærlige, upolerede og sjove post om dit liv med Gustav, som i øvrigt er den skønneste lille charmetrold; fordi jeg netop kan relatere til dine post og selvom jeg nogen gange læser dine post og ikke lige kan spejle mig i det du skriver, nyder jeg din ærlighed og vores forskellighed. Vi mødre behøver ikke at være ens og det er herligt og befriende at læse om andre, som også har udfordringer i deres liv.
    Så bliv ved med at være dig selv, for du er helt perfekt som du er! Knus

  16. Hej Sofie, jeg har fulgt dig på IG siden vi begge blev (førstegangs) mødre i efteråret 2016. Og jeg nyder virkelig at læse dine opslag – især de personlige, ærlige, upolerede og sjove post om dit liv med Gustav, som i øvrigt er den skønneste lille charmetrold; fordi jeg netop kan relatere til dine post og selvom jeg nogen gange læser dine post og ikke lige kan spejle mig i det du skriver, nyder jeg din ærlighed og vores forskellighed. Vi mødre behøver ikke at være ens og det er herligt og befriende at læse om andre, som også har udfordringer i deres liv.
    Så bliv ved med at være dig selv, for du er helt perfekt som du er! Knus

  17. Jeg forstår 100%(!!!), at det nogle gange kan være mere end svært, at få hårde kommentarer tilbage i (undskyld mig, men smasken) og det kan godt nok være svært for mig, at sætte mig ind i, hvorfor folk har behov for sådanne kommentarer…. Men ikke desto mindre, var det din ærlighed omkring lige præcis dét, at blive mor for første gang. At stå og hyle i køkkenet og være gal osv osv. Alt det der FAKTISK betyder og hører med til, at være mor – er dét jeg startede med, at trykke “følg” og læse din blog af. Jeg elsker man faktisk får et indblik, og ikke kun et glad glimt, af mor-rollen. Jeg er 19 år gammel og skal ikke have børn i fremtiden, MEN (med stor fed streg) Din blog har givet mig et indblik, i den kæææmpe rolle man faktisk får og de ting man skal GIVE- ved at blive mor. Jeg håber du ser min kommentar med et smil! Knus fra den lille 19 årige, der elsker lige præcis det DU GØR ❤️

  18. Jeg forstår 100%(!!!), at det nogle gange kan være mere end svært, at få hårde kommentarer tilbage i (undskyld mig, men smasken) og det kan godt nok være svært for mig, at sætte mig ind i, hvorfor folk har behov for sådanne kommentarer…. Men ikke desto mindre, var det din ærlighed omkring lige præcis dét, at blive mor for første gang. At stå og hyle i køkkenet og være gal osv osv. Alt det der FAKTISK betyder og hører med til, at være mor – er dét jeg startede med, at trykke “følg” og læse din blog af. Jeg elsker man faktisk får et indblik, og ikke kun et glad glimt, af mor-rollen. Jeg er 19 år gammel og skal ikke have børn i fremtiden, MEN (med stor fed streg) Din blog har givet mig et indblik, i den kæææmpe rolle man faktisk får og de ting man skal GIVE- ved at blive mor. Jeg håber du ser min kommentar med et smil! Knus fra den lille 19 årige, der elsker lige præcis det DU GØR ❤️

  19. Intet er mere rigtigt, end det der er rigtig for DIT barn ❤️ Bliv ved med, at være ærlig og gør det DU mener er rigtigt! Knus

  20. Intet er mere rigtigt, end det der er rigtig for DIT barn ❤️ Bliv ved med, at være ærlig og gør det DU mener er rigtigt! Knus

  21. jeg er personligt så træt af at mødre imellem har SÅ travlt med at belære andre mødre om hvordan man skal være mor! specielt jer som offentlige personer bliver høvlet ned gang på gang over de mindste ting! jeg kan ikke forstå det, de kender jer ikke, de ved ikke hvordan jeres børn er og hvorfor i træffer de valg i gør. jeg tager hatten af for at du deler ud af dit liv, og den måde du er mor på! det sejt du tør!! for man skal godt nok passe på hvad man deler for ellers er mor politiet der med det samme!!

  22. jeg er personligt så træt af at mødre imellem har SÅ travlt med at belære andre mødre om hvordan man skal være mor! specielt jer som offentlige personer bliver høvlet ned gang på gang over de mindste ting! jeg kan ikke forstå det, de kender jer ikke, de ved ikke hvordan jeres børn er og hvorfor i træffer de valg i gør. jeg tager hatten af for at du deler ud af dit liv, og den måde du er mor på! det sejt du tør!! for man skal godt nok passe på hvad man deler for ellers er mor politiet der med det samme!!

  23. hej sofie
    jeg har fulgt dig virkelig længe og jeg er vild med din ærlighed! og Gus er da den skønneste! jeg kunne forstå folk skrev hvis han lignede en dreng der mistrivedes, men det gør han jo på ingen måde, tværtimod!
    jeg synes sgu at det er ærgerligt at du skal trættes med folks kommentarer. jeg kan virkelig kun se det som usikre mennesker, der er nødt til at sige højt hvad der er “det rigtige” for lige selv at høre det en ekstra gang.
    jeg ved godt at det kan være virkelig, virkelig svært at feje af, men jeg håber at du husker alle os som synes at du gør det SÅ godt. kæmpe kram herfra

  24. hej sofie
    jeg har fulgt dig virkelig længe og jeg er vild med din ærlighed! og Gus er da den skønneste! jeg kunne forstå folk skrev hvis han lignede en dreng der mistrivedes, men det gør han jo på ingen måde, tværtimod!
    jeg synes sgu at det er ærgerligt at du skal trættes med folks kommentarer. jeg kan virkelig kun se det som usikre mennesker, der er nødt til at sige højt hvad der er “det rigtige” for lige selv at høre det en ekstra gang.
    jeg ved godt at det kan være virkelig, virkelig svært at feje af, men jeg håber at du husker alle os som synes at du gør det SÅ godt. kæmpe kram herfra

  25. Hej Sofie!
    Jeg kommenterer nærmest aldrig på blogs, og jeg har hverken selv børn eller er tæt på at have det. Men jeg syntes det er ærgerligt hvis mommyshaming får dig til at dele mindre af dine overvejelser omkring de – til tider- mere udfordrende dele ved at være mor såsom amning, søvn og skrigende børn i netto. Jeg har personligt syntes det er enormt forfriskende at se din måde at tackle rollen som Gustavs mor på en mere pragmatisk måde. Jeg syntes ofte moderskabet på de sociale medier kan blive opløftet til en særlig magisk status, hvor livet er i smukke douche farver, og alle kvinder skal sætte livslang barsel over en stimulerende karriere.
    Det blev lidt langt, og måske også rodet, men pointen er at jeg er mega fan af den modbalance jeg syntes din IG og blog giver til det romantiserede billede af livet som mor.
    ps. Gustav er alt for cute

  26. Hej Sofie!
    Jeg kommenterer nærmest aldrig på blogs, og jeg har hverken selv børn eller er tæt på at have det. Men jeg syntes det er ærgerligt hvis mommyshaming får dig til at dele mindre af dine overvejelser omkring de – til tider- mere udfordrende dele ved at være mor såsom amning, søvn og skrigende børn i netto. Jeg har personligt syntes det er enormt forfriskende at se din måde at tackle rollen som Gustavs mor på en mere pragmatisk måde. Jeg syntes ofte moderskabet på de sociale medier kan blive opløftet til en særlig magisk status, hvor livet er i smukke douche farver, og alle kvinder skal sætte livslang barsel over en stimulerende karriere.
    Det blev lidt langt, og måske også rodet, men pointen er at jeg er mega fan af den modbalance jeg syntes din IG og blog giver til det romantiserede billede af livet som mor.
    ps. Gustav er alt for cute

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.