Phew. Man skulle tro, at jeg havde lært det fra sidst. Men læg aldrig et billede op af dit sure barn. Aldrig. Det kan nemlig få et par mødre op i det røde felt, fordi du krænker barnet og ikke giver det det som det har behov for.
Betyder det, at et barn aldrig skaber sig og aldrig tester forskellige følelser af, som ikke nødvendigvis skyldes dårlige dage eller mangel på kærlighed? Diskussionen burde måske i stedet lyde på om jeg overhovedet burde lægge Gustav op på de sociale medier. Hvis det er krænkede at han ikke kan vælge billedet fra, hvor han er sur. Så er det jo også krænkende at lægge alle andre billeder op, som han ikke er herre over (endnu). Og tro mig, den diskussion har jeg haft med mig selv flere gange.
Nå, nok om det. Jeg slettede min story i dag som handlede om, at nogle blev kede af at jeg udstillede og ignorerede mit barn. Jeg slettede det ikke fordi, at folk ikke skulle se det mere, men jeg fik så mange beskeder om, at jeg ikke skulle lytte på det. Det er jeg enig i, men jeg lagde det op for at fornemme om det var en generel holdning. Det var det ikke, og så behøvede jeg ikke vade mere i det. Og nu lader jeg den ligge her.
Men det fik mig til at tænke på alt det, der hører med til at instagramme og blogge:
Alle kan dømme – og det gør de
Det er heldigvis ikke noget jeg ‘døjer’ med i stor stil, for så var jeg nok stoppet. Men jeg deler mit liv på godt og ondt, og når man deler indhold, der rækker ud over ‘her er min morgenmad’ og ‘se min stue’, så kan folk kritisere dig. Og som eksempelvis i dag, så påpeger de når de ikke er enige. Det kan være karriere, livsstil, min måde at skrive om Gustav på. De kommer en gang imellem, og det er ikke noget jeg bryder mig om. Jeg bliver tit ked af det. Mads synes jeg skal blive mere tykhudet og det bliver jeg måske også med tiden. Men jeg gør ikke det her for at skabe debat. Det er jo bare mit liv. På den anden side, så hører det vel med til at være ‘hello sofie’ og en semi-offentlig person. Mange mennesker følger med – på godt og ondt.
De gode råd
Dem får jeg rigtig mange af. Og jeg kender flere af mine veninder, som ikke ville kunne holde ud at få så mange ‘du kan bare gøre sådan og sådan, så sover din dreng igennem’ eller ‘han skal bare have en rød strømpe på og stå på hovedet, så bliver han aldrig forkølet’. Men jeg har ikke noget imod det. Jeg ser det som engagement og moderskab er et emne, som mange heldigvis har mange erfaringer med – og måske deres erfaring kan hjælpe mig! Faktisk har min instagram været en kæmpe hjælp, da Gustav var helt lille og jeg helt grøn. Hvad gør jeg med brystbetændelsen? Med Gustavs snot? Korte lure og eksem? Så tak for alle de gode råd. Mest dem jeg spurgte om, men de andre gør heller ikke noget 🙂 De er fortalt med kærlighed! Tænk sig, at nu er det snart mig som kan give gode til andre…
Sponsorater
Nu sidder du sikkert og tænker, at der er djævlens værk! Man kan godt blive lidt træt af reklamer. Især på instagram af personer, man troede var privatpersoner og pludselig repræsenterer et produkt. Jeg reklamerer nogle gange for noget og sjældent tager jeg imod et produkt. Jeg har kun lavet betalte kampagner tre gange. Det har været Dermalog, Crossfit og FisherPrice. Tre brands, som jeg kan lide og kan stå inde for. Jeg har sagt nej til mange kampagner! Reklame for pander, gummistøvler, tøj og ting, som jeg ikke føler, at I får noget ud af – eller mig selv selvfølgelig. Jeg kan til gengæld blive rasende, når folk ikke skriver, at det er en reklame! De store bloggere er helt med på loven, men de semi-store føler samme behov for at følge markedsføringsloven og det er uncool.
God karma
Sidst men ikke mindst, får jeg en kæmpe (kæmpe!) portion skide god karma hver evig eneste dag. Bevares, der kommer et par sure opstød, men det er sjældent. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at andres søde kommentarer om Gustav (og min måde at være mor på) går lige i hjertet på mig. Tak tak tak. Det gør mig stolt.
Jeg vil slutte af med den gode karma og lade den sprede sig ud i the world wide web. Rigtig god tirsdag.
12 svar til “To blog or not to blog”
Som om der ikke er en masse, som tager billeder af sit sure barn. Måske deler de det ikke på diverse medier (ikke negativt ment, for jeg kunne selv finde på det), men de sender det helt sikkert/viser det til deres kæreste, mor eller veninder. Folk er så skide dømmende. Jeg synes du gør det godt!
Som om der ikke er en masse, som tager billeder af sit sure barn. Måske deler de det ikke på diverse medier (ikke negativt ment, for jeg kunne selv finde på det), men de sender det helt sikkert/viser det til deres kæreste, mor eller veninder. Folk er så skide dømmende. Jeg synes du gør det godt!
To blog!!! Helt sikkert:-)
At du deler både de gode og de dårlige dage er jo lige præcis dét der gør dig til dig – og grunden til at så mange kan relatere til dig. Som ny mor ca samme tid som dig, har jeg fået super meget ud af at følge med hos dig, netop fordi du deler ud og så mange kommenterer og kommer med gode råd, som jeg også har kunne gøre brug af. Da jeg så billedet af Gustav kunne jeg ikke lade være med at smile, for sådan ser mange af mine eftermiddage også ud med min Mads. Og igen gjorde det at jeg tænkte “Åh hvor rart – andre har det som os ind imellem”
Så du må virkelig ikke stoppe:-) Der vil altid være nogen der tror de er bedre end andre og tror de har ret til at lege politimænd, men jeg tænker, at vi er flere der ikke er sådan. (Eller i hvert fald ikke har et behov for at påpege andres fejl og mangler)
To blog!!! Helt sikkert:-)
At du deler både de gode og de dårlige dage er jo lige præcis dét der gør dig til dig – og grunden til at så mange kan relatere til dig. Som ny mor ca samme tid som dig, har jeg fået super meget ud af at følge med hos dig, netop fordi du deler ud og så mange kommenterer og kommer med gode råd, som jeg også har kunne gøre brug af. Da jeg så billedet af Gustav kunne jeg ikke lade være med at smile, for sådan ser mange af mine eftermiddage også ud med min Mads. Og igen gjorde det at jeg tænkte “Åh hvor rart – andre har det som os ind imellem”
Så du må virkelig ikke stoppe:-) Der vil altid være nogen der tror de er bedre end andre og tror de har ret til at lege politimænd, men jeg tænker, at vi er flere der ikke er sådan. (Eller i hvert fald ikke har et behov for at påpege andres fejl og mangler)
Jeg vil ikke gøre mig til herre over, hvad og hvor meget, man skal dele sine børn på de sociale medier eller om man må dele billeder, hvor de græder eller er vrede. Det rager mig ærlig talt en papand, hvad du og andre gør. Med jeg bliver gal – og bekymret – når børns (helt almindelige!) følelsesreaktioner bliver problematiseret eller fejlagtiggjort som f.eks. “dit barn reagerer kun sådan, fordi han/hun ikke får nok opmærksomhed/sover for lidt/spiser for dårligt mm”. Det er generelt altid forkert at pege fingre, men det er endnu mere himmelråbende forkert, da alle børn jo bliver kede af det eller vrede, hvilket på ingen måde må sygeliggøres. Så shake it of – der er tydeligvis nogen derude, der ikke tænker sig om.
Jeg vil ikke gøre mig til herre over, hvad og hvor meget, man skal dele sine børn på de sociale medier eller om man må dele billeder, hvor de græder eller er vrede. Det rager mig ærlig talt en papand, hvad du og andre gør. Med jeg bliver gal – og bekymret – når børns (helt almindelige!) følelsesreaktioner bliver problematiseret eller fejlagtiggjort som f.eks. “dit barn reagerer kun sådan, fordi han/hun ikke får nok opmærksomhed/sover for lidt/spiser for dårligt mm”. Det er generelt altid forkert at pege fingre, men det er endnu mere himmelråbende forkert, da alle børn jo bliver kede af det eller vrede, hvilket på ingen måde må sygeliggøres. Så shake it of – der er tydeligvis nogen derude, der ikke tænker sig om.
Lol jeg screenshot’ede og sendte det til min kæreste som i “Fuck hvor nice, at vi ikke er de eneste, der får en hystade med hjem fra vuggestuen”. Nogen dage kan man altså hverken gøre fra eller til.
Lol jeg screenshot’ede og sendte det til min kæreste som i “Fuck hvor nice, at vi ikke er de eneste, der får en hystade med hjem fra vuggestuen”. Nogen dage kan man altså hverken gøre fra eller til.
To blog! Så absolut! Din blog er nok den vigtigste morblog og din Instagram ligeså for os, der ikke gider de lyserøde blogs/Instagrams, hvor alt er lutter (sukkerfri/glutenfi/laktosefri) lagkage. Dem, der hygger med nybagte boller, når baby vågner kl. 8:30 efter en perfekt nat, hvor baby på 3 uger igen sov igennem. De er intetsigende, fordi de ikke er realistiske. Så tak for dig, der viser at både baby og mor kan have offdage, konstant sygdom efter vuggestuestart, at man godt kan lide sit arbejde uden at det betyder, at man så ikke vil sit barn – de to ting kan godt kombineres! Du gør det skidegodt og din blog og Instagram hjalp mig meget under min barsel. Gustav er to måneder ældre end min søn, så jeg bruger det som en reminder på alt det, der venter os i nær fremtid.
To blog! Så absolut! Din blog er nok den vigtigste morblog og din Instagram ligeså for os, der ikke gider de lyserøde blogs/Instagrams, hvor alt er lutter (sukkerfri/glutenfi/laktosefri) lagkage. Dem, der hygger med nybagte boller, når baby vågner kl. 8:30 efter en perfekt nat, hvor baby på 3 uger igen sov igennem. De er intetsigende, fordi de ikke er realistiske. Så tak for dig, der viser at både baby og mor kan have offdage, konstant sygdom efter vuggestuestart, at man godt kan lide sit arbejde uden at det betyder, at man så ikke vil sit barn – de to ting kan godt kombineres! Du gør det skidegodt og din blog og Instagram hjalp mig meget under min barsel. Gustav er to måneder ældre end min søn, så jeg bruger det som en reminder på alt det, der venter os i nær fremtid.
Super fint indlæg og meget relevant i forhold til flere emner. Hej fra Trine
Super fint indlæg og meget relevant i forhold til flere emner. Hej fra Trine