Det gør lidt ondt i maven og tankerne flyver langt væk fra arbejde, når man dag efter dag læser i dagens vuggestuedagbog, at Gustav er dårligt humør. At han sov allerede klokken 9. At han ikke gad morgensamling. Eller at pædagogerne lå hos ham i 40 minutter for at putte ham, men uden held.
Så sidder jeg der på arbejde klokken 13, og ved at han først bliver hentet klokken 16 og har bare lyst til at løbe fra pinden for at passe på Gustav.
Det her indlæg er ikke brok over Gustavs pædagoger. De er meget søde! Men de har travlt og kan sikkert ikke nå at give en melding til alle forældre, så nogle gange ender det på dagbogen, hvor alle forældre læser med.
Det her indlæg er måske bare tiltrængt, fordi jeg endelig har indset, at Gustav slet ikke er sådan en bulderbasse, som jeg troede. Han har krudt i røven, når vi er sammen med ham – og så er han som oftest glad. Så det skærer i mit hjerte, når han græder hver gang vi afleverer ham. Nogle gange græder han næsten, når vi henter ham! Nogle dage, når vi er på vej ind på stuen, så vender han om og løber mod udgangen.
Jeg kan lige så godt sige nu, at jeg ikke har behov for eller lyst til at holde Gustav hjemme, fordi det er unaturligt at putte dem i institution. Jeg forstår godt, at nogle er af den holdning, men jeg er ikke. Faktisk bliver jeg lidt vred og provokeret, når jeg læser om de mødre, der aaaaldrig kunne finde på at putte dem i institution. Det bunder nok i misundelse over, at jeg ikke føler sådan – eller har mulighed for det. Men når Gustav reagerer som han gør, så kan jeg ikke lade være med at føle at det er unaturligt.
Og så kommer vi tilbage til det dér med, at han måske slet ikke er en bulderbasse. Faktisk er han præcis ligesom mange andre små børn. Han har et meget stort behov for tryghed. Han går rundt med sin bamse 40% af dagen og sutten sidder i hele tiden, hvis ikke vi fjerner den (hvilket vi gør). Men jeg kan da godt se, at det er hårdt, at have 13 børn at holde styr på, hvoraf mindst én af dem hele tiden vil være i nærheden af dig. Gustav er ikke en ?af de nemme?.
Men min pointe er, at der ikke er noget galt med Gustav. Måske mange af jer døjer med det samme! Jeg har tænkt og tænkt om der mon er noget med ham. Får han ikke sovet nok? Har han ondt i maven? Nej. Han er bare lidt utryg, når han ikke er sammen med mor og far og det er helt okay. Jeg ville sådan ønske, at pædagogerne også snart sagde, at det er okay. At der ikke er noget i vejen med ham. Men de vil jo selvfølgelig gerne ?løse? problemet, så det hele bliver lidt nemmere.
Jeg har bare indset, at nogle finder det der vuggestue nemmere end andre. Gustav har selvfølgelig også gode dage, hvor han opfører sig præcis, som jeg kender ham.
Al det her får mig til at tænke på det lille digt jeg lagde op på instagram i sidste uge. Nogle gange skal børn bare være. Der behøver ikke være noget i vejen. De behøver ikke hele tiden lære og øve sig. Han skal bare have lov til være. Han skal ikke kureres.
Og nåh ja. Når man er første barn og første barnebarn i familien, så får man afsindig meget kærlighed og opmærksomhed. Og det er ikke altid lige nemt at acceptere, at man ikke er jordens navle. Men det er måske meget godt, at han finder ud af det en dag 😉
60 svar til “Når dit barn ikke trives”
Av, det gør helt ondt at læse. Er der mulighed for en dagpleje plads til ham? Her sker der jo lidt mindre end i vs, tænker jeg? Altså hvis han bliver ved med at være ked?
Av, det gør helt ondt at læse. Er der mulighed for en dagpleje plads til ham? Her sker der jo lidt mindre end i vs, tænker jeg? Altså hvis han bliver ved med at være ked?
Det er da helt bestemt hårdt at gå i vuggestue og de er jo meget på. Min datter på 21 måneder trives i vuggeren, men hun er mere sig selv og ‘vild’ her hjemme, hvor hun er mest tryg
Det er da helt bestemt hårdt at gå i vuggestue og de er jo meget på. Min datter på 21 måneder trives i vuggeren, men hun er mere sig selv og ‘vild’ her hjemme, hvor hun er mest tryg
Hej Sofie. Jeg er både mor til et vuggestuebarn der ikke trives (da hun var vuggestuebarn) og pædagog i en vuggestue. Det er så hårdt at de græder og hårdt at ens lille guldklump er et “problem”. Synes din lille Gustav lyder som en dejlig tryg tilknyttet dreng der ikke bliver mødt i sine behov og ej heller bliver tolket rigtigt. Er overbevist om at hvis de i 14 dage mødte ham med knus og nærvær – og tænkte at han er ked og kalder på nærvær og omsorg og ikke vred – ville Gustav få et andet forhold til sin vuggestue. Børn er lige så forskellige som vi voksne og kan ikke puttes i bås og slet ikke små nye mennesker som knap ved hvad der er op og ned i denne verden (som beskrevet i dit digt). For at behandle alle børn ens må de behandles forskelligt – nogen har brug for at være tætte andre gider det ikke. Tilbage til min egen datter der faktisk går i skole nu. Hun blev behandlet så dårligt og altid med udgangspunkt i hvad hun gjorde forkert – og hvad jeg gjorde forkert. De glemte og ville ikke se barnet i den store sammenhæng. Det dårlige rygte fulgte op igennem børnehaven og hvor ville jeg inderligt ønske at jeg kunne skrue tiden tilbage til vuggestuetiden – så havde jeg fundet en anden pasning til hende. Det magtede jeg blot ikke på det tidspunkt. Tilbage til jet og Gustav. Du har skrevet om det nogle gange – måske er det tid til en snak med pædagogerne – at de har travlt er en ufaglig og dårlig undskyldning. Hvordan ser de og i at i sammen og i fællesskab kan løfte Gustav og give ham en dejlig dag. Mvh hilsen Anne
Hej Sofie. Jeg er både mor til et vuggestuebarn der ikke trives (da hun var vuggestuebarn) og pædagog i en vuggestue. Det er så hårdt at de græder og hårdt at ens lille guldklump er et “problem”. Synes din lille Gustav lyder som en dejlig tryg tilknyttet dreng der ikke bliver mødt i sine behov og ej heller bliver tolket rigtigt. Er overbevist om at hvis de i 14 dage mødte ham med knus og nærvær – og tænkte at han er ked og kalder på nærvær og omsorg og ikke vred – ville Gustav få et andet forhold til sin vuggestue. Børn er lige så forskellige som vi voksne og kan ikke puttes i bås og slet ikke små nye mennesker som knap ved hvad der er op og ned i denne verden (som beskrevet i dit digt). For at behandle alle børn ens må de behandles forskelligt – nogen har brug for at være tætte andre gider det ikke. Tilbage til min egen datter der faktisk går i skole nu. Hun blev behandlet så dårligt og altid med udgangspunkt i hvad hun gjorde forkert – og hvad jeg gjorde forkert. De glemte og ville ikke se barnet i den store sammenhæng. Det dårlige rygte fulgte op igennem børnehaven og hvor ville jeg inderligt ønske at jeg kunne skrue tiden tilbage til vuggestuetiden – så havde jeg fundet en anden pasning til hende. Det magtede jeg blot ikke på det tidspunkt. Tilbage til jet og Gustav. Du har skrevet om det nogle gange – måske er det tid til en snak med pædagogerne – at de har travlt er en ufaglig og dårlig undskyldning. Hvordan ser de og i at i sammen og i fællesskab kan løfte Gustav og give ham en dejlig dag. Mvh hilsen Anne
Jeg sender en kæmpe krammer til jer begge to! Det skærer helt i mit hjerte på jeres vegne, at i oplever Gustav give så stort udtryk for, at den vuggestue ikke er noget for ham ❤️ Jeg vil gerne komme med en kommentar til det, du skriver med, at han ikke er en “af de nemme”.. har du læst Helen Lyngs bog om ‘start i instutition?’. Hvis ikke, ultra kort (men relevant) resumé: barnet skal ikke indordne sig efter vuggestuen/dagpleje whatever i forhold til, hvem de er som mennesker. Selvfølgelig er der frokost, hvor man spiser (hvis man er sulten) og regler omkring at man ikke må slå og så videre! Jeg ved ikke, om det overhovedet giver noget, at jeg skriver det. For mig gav det bare mening i forhold til, hvordan jeg opfatter mit eget barn. Han skal ikke betragtes som “larmende”, fordi han kravler på væggene – så skal pædagogerne hjælpe ham med at finde en aktivitet, han kan fordybe sig i – giver det mening? Slutteligt så går min søn i instutition, hvor BH og vuggestue er på samme stue og det er FANTASTISK! De større børn passer på de mindre og der er netop ikke særlig mange små børn = det summer bare af rarhed! Jeg ved godt, du ikke spurgte til råds og så er det måske træls med min kommentar og så håber jeg, du ser bort fra den. Jeg har talt med andre, hvis børn ikke trives i en ren vuggestue – fordi der var for meget ‘larm’. Og pædagogerne er jo dygtige, men man kan jo ikke ændre vuggestuebørns behov og så bliver der jo bare mere run på. Ja, det er jo et ekstremt sårbart emne og du skal have en stor highfive ved at skrive det her indlæg. Det værste må nok være, når ens barn ikke trives i vuggestuen. Jeg håber, det bliver bedre for jeres søde, dejlige, smilende dreng ❤️
Jeg sender en kæmpe krammer til jer begge to! Det skærer helt i mit hjerte på jeres vegne, at i oplever Gustav give så stort udtryk for, at den vuggestue ikke er noget for ham ❤️ Jeg vil gerne komme med en kommentar til det, du skriver med, at han ikke er en “af de nemme”.. har du læst Helen Lyngs bog om ‘start i instutition?’. Hvis ikke, ultra kort (men relevant) resumé: barnet skal ikke indordne sig efter vuggestuen/dagpleje whatever i forhold til, hvem de er som mennesker. Selvfølgelig er der frokost, hvor man spiser (hvis man er sulten) og regler omkring at man ikke må slå og så videre! Jeg ved ikke, om det overhovedet giver noget, at jeg skriver det. For mig gav det bare mening i forhold til, hvordan jeg opfatter mit eget barn. Han skal ikke betragtes som “larmende”, fordi han kravler på væggene – så skal pædagogerne hjælpe ham med at finde en aktivitet, han kan fordybe sig i – giver det mening? Slutteligt så går min søn i instutition, hvor BH og vuggestue er på samme stue og det er FANTASTISK! De større børn passer på de mindre og der er netop ikke særlig mange små børn = det summer bare af rarhed! Jeg ved godt, du ikke spurgte til råds og så er det måske træls med min kommentar og så håber jeg, du ser bort fra den. Jeg har talt med andre, hvis børn ikke trives i en ren vuggestue – fordi der var for meget ‘larm’. Og pædagogerne er jo dygtige, men man kan jo ikke ændre vuggestuebørns behov og så bliver der jo bare mere run på. Ja, det er jo et ekstremt sårbart emne og du skal have en stor highfive ved at skrive det her indlæg. Det værste må nok være, når ens barn ikke trives i vuggestuen. Jeg håber, det bliver bedre for jeres søde, dejlige, smilende dreng ❤️
Hej Sofie. Jeg følger dig og din mega skønne Gustav. Jeg er selv pædagog i vuggestue, og jeg vil gerne anbefale dig at snakke med hans pædagog. Det er så vigtigt med et ærlig og åbent samarbejde, hvor du fx kan sige, at du er ærgerlig over at Gustavs “dumme dag” er til offentlig skue for alle i dagbogen. Jeg ville ønske, hvis i var hos mig, at du tog fat i mig og at vi sammen havde tid til at snakke om hans trivsel i vg og derhjemme og sammen kunne udveksle ideer om hvad der virker og ikke gør. Det er jo jeres dreng- og jer der kender ham bedst. Håber det bedste for jer alle 3 – og nej, der er slet ikke noget galt med Gustav! Måske han bare bliver misforstået i vg. Knus fra pædagogen
Hej Sofie. Jeg følger dig og din mega skønne Gustav. Jeg er selv pædagog i vuggestue, og jeg vil gerne anbefale dig at snakke med hans pædagog. Det er så vigtigt med et ærlig og åbent samarbejde, hvor du fx kan sige, at du er ærgerlig over at Gustavs “dumme dag” er til offentlig skue for alle i dagbogen. Jeg ville ønske, hvis i var hos mig, at du tog fat i mig og at vi sammen havde tid til at snakke om hans trivsel i vg og derhjemme og sammen kunne udveksle ideer om hvad der virker og ikke gør. Det er jo jeres dreng- og jer der kender ham bedst. Håber det bedste for jer alle 3 – og nej, der er slet ikke noget galt med Gustav! Måske han bare bliver misforstået i vg. Knus fra pædagogen
Søde Sofie. Denne følelse du har, må du endelig ikke undertrykke. Det er så vigtigt at Gustav trives i VS. Tænk hvis du selv skulle gå på arbejde hver morgen og mest have lyst til at spurte mod udgangen? Av. Hvis det var mig ville jeg besøge nogle Dagplejere sammen med Gustav og se hvordan han tog det. At han har brug for kanin og sut hele tiden, er sansynligvis fordi han er utryg eller i mistrivsel. Reager. Det er den vigtigste opgave som mor. Hilsen Lise, socialpædagog der selv har flyttet lille M fra VS til DP hvor hun springer i armene på DP mor hver morgen. Knus til dig <3
Søde Sofie. Denne følelse du har, må du endelig ikke undertrykke. Det er så vigtigt at Gustav trives i VS. Tænk hvis du selv skulle gå på arbejde hver morgen og mest have lyst til at spurte mod udgangen? Av. Hvis det var mig ville jeg besøge nogle Dagplejere sammen med Gustav og se hvordan han tog det. At han har brug for kanin og sut hele tiden, er sansynligvis fordi han er utryg eller i mistrivsel. Reager. Det er den vigtigste opgave som mor. Hilsen Lise, socialpædagog der selv har flyttet lille M fra VS til DP hvor hun springer i armene på DP mor hver morgen. Knus til dig <3
Søde Sofie. Vores drenge er født med præcis 1 måneds forskel, hvor Gustav er ældst. Min søn gjorde det samme da han startede i vugger, valgte efter 1 måned at skifte til dagpleje og det er noget heeeelt andet! Tro mig! Han bliver mødt med kram, smil og får masser af opmærksomhed. Selv i perioder hvor han har været væk i over en uge grundet sygdom, ville han glædeligt over i armene på dagplejemor- hvilket vidner om at hun giver ham det han har brug for. Det er IKKE Gustav der er problemet, tror virkelig du/I skal overveje dagpleje. Det er mindre intenst, der er færre ting at forholde sig til og vigtigst af alt så er der mere tid til nærhed og omsorg. Håber det hele “løser sig”. Kæmpe kram
Søde Sofie. Vores drenge er født med præcis 1 måneds forskel, hvor Gustav er ældst. Min søn gjorde det samme da han startede i vugger, valgte efter 1 måned at skifte til dagpleje og det er noget heeeelt andet! Tro mig! Han bliver mødt med kram, smil og får masser af opmærksomhed. Selv i perioder hvor han har været væk i over en uge grundet sygdom, ville han glædeligt over i armene på dagplejemor- hvilket vidner om at hun giver ham det han har brug for. Det er IKKE Gustav der er problemet, tror virkelig du/I skal overveje dagpleje. Det er mindre intenst, der er færre ting at forholde sig til og vigtigst af alt så er der mere tid til nærhed og omsorg. Håber det hele “løser sig”. Kæmpe kram
Grunden til, at vi ikke rigtig gør noget er fordi, at vi gerne ville flytte inden for det næste år. Så jeg synes det er synd for ham at flytte og så flytte ham igen. Men der er rigtig mange, der har anbefalet dagpleje.
Grunden til, at vi ikke rigtig gør noget er fordi, at vi gerne ville flytte inden for det næste år. Så jeg synes det er synd for ham at flytte og så flytte ham igen. Men der er rigtig mange, der har anbefalet dagpleje.
Hej med jer ! Jeres lille lækre knægt minder så meget om min dreng der nu blir 19 år. Da han var lille fyr og skulle starte var vuggestue en for stor mundfuld for ham. Alt for mange børn og voksne. Så jeg fik ham i dagpleje. Det gjorde at det var samme voksen hver morgen. 4 andre børn. Det var det bedste for ham. Ikke at jeres knægt har det sådan. Kan huske hvor ondt det gjorde i mit hjerte. Min datter var mere til vuggestue og masser af larm og fest. Håber der ændre sig. Så i kan være på job uden at ha tankerne i vuggestuen konstant. Tak for en dejlig bolig. De bedste hilsner fra “gammel “ mor
Hej med jer ! Jeres lille lækre knægt minder så meget om min dreng der nu blir 19 år. Da han var lille fyr og skulle starte var vuggestue en for stor mundfuld for ham. Alt for mange børn og voksne. Så jeg fik ham i dagpleje. Det gjorde at det var samme voksen hver morgen. 4 andre børn. Det var det bedste for ham. Ikke at jeres knægt har det sådan. Kan huske hvor ondt det gjorde i mit hjerte. Min datter var mere til vuggestue og masser af larm og fest. Håber der ændre sig. Så i kan være på job uden at ha tankerne i vuggestuen konstant. Tak for en dejlig bolig. De bedste hilsner fra “gammel “ mor
Det er lidt mærkeligt at læse, at Gustav var træt og uoplagt, så han blev lagt i seng. Da han vågnede var han stadig ikke glad, så han blev puttet med de andre børn igen klokken 12. Det stod der i går. Et eller andet sted er det sødt, at de skriver, fordi de måske tænker at jeg skal vide hvordan han har det, men mest af alt er det uinteressant for de andre forældre
Det er lidt mærkeligt at læse, at Gustav var træt og uoplagt, så han blev lagt i seng. Da han vågnede var han stadig ikke glad, så han blev puttet med de andre børn igen klokken 12. Det stod der i går. Et eller andet sted er det sødt, at de skriver, fordi de måske tænker at jeg skal vide hvordan han har det, men mest af alt er det uinteressant for de andre forældre
Kære Sofie. Jeg får sådan en lyst til at dele vores historie, som er helt lig jeres – bare med omvendt fortegn. Vi havde valgt en dagpleje til vores søn (han er to mdr. ældre end Gustav), og dagplejemoderen faldt vi godt hak med. Det viste sig bare, at det gjorde vores søn ikke. Hun var også meget forhippet på at fikse hele situationen og hans evigt ‘dårlige humør’ og set i bakspejlet, ville hun gerne have ham til at passe ind og blev frustreret over, hvorfor han ikke gjorde som de andre børn. Efter tre mdr., hvor afleveringerne var et helvede, og hvor han var ‘sur hele dagen’, kunne jeg ikke mere. Vores søn kunne helt sikkert også mærke på mig, at jeg inderst inde var utryg ved at aflevere ham. Selvom man prøver at skjule det, så mærker de små 100% hvordan man har det. Vi besøgte et par vuggestuer, hvor han nu går i den ene. Og hvor er det fantastisk. De havde et helt andet syn på ham og rummede ham og lod ham tilpasse sig i sit eget tempo. I dag fiser han rundt dernede og er glad, og afleveringerne går indtil videre smertefrit – nok fordi han også kan mærke, jeg er rolig og stoler på pædagogerne og ved, at han nok skal få en tryg og god dag, lige meget hvilket humør han er i. Helt i tråd med, hvad Anne har skrevet, så skal de små rummes for dem de er. Jeg havde så svært ved at flytte ham – nok også fordi man som førstegangsmor stoler på ‘autoriteterne’, og at de har prøvet det før og ved, hvordan man gør. Sommetider er det bare ikke det rigtige, og det kræver faktisk stort mod (og tårer for mit vedkommende) at indse, at planen må laves om. Pøj pøj med det – du må virkelig ikke underkende den følelse, du har. Knus fra en læser, der elsker din blog og IG
Kære Sofie. Jeg får sådan en lyst til at dele vores historie, som er helt lig jeres – bare med omvendt fortegn. Vi havde valgt en dagpleje til vores søn (han er to mdr. ældre end Gustav), og dagplejemoderen faldt vi godt hak med. Det viste sig bare, at det gjorde vores søn ikke. Hun var også meget forhippet på at fikse hele situationen og hans evigt ‘dårlige humør’ og set i bakspejlet, ville hun gerne have ham til at passe ind og blev frustreret over, hvorfor han ikke gjorde som de andre børn. Efter tre mdr., hvor afleveringerne var et helvede, og hvor han var ‘sur hele dagen’, kunne jeg ikke mere. Vores søn kunne helt sikkert også mærke på mig, at jeg inderst inde var utryg ved at aflevere ham. Selvom man prøver at skjule det, så mærker de små 100% hvordan man har det. Vi besøgte et par vuggestuer, hvor han nu går i den ene. Og hvor er det fantastisk. De havde et helt andet syn på ham og rummede ham og lod ham tilpasse sig i sit eget tempo. I dag fiser han rundt dernede og er glad, og afleveringerne går indtil videre smertefrit – nok fordi han også kan mærke, jeg er rolig og stoler på pædagogerne og ved, at han nok skal få en tryg og god dag, lige meget hvilket humør han er i. Helt i tråd med, hvad Anne har skrevet, så skal de små rummes for dem de er. Jeg havde så svært ved at flytte ham – nok også fordi man som førstegangsmor stoler på ‘autoriteterne’, og at de har prøvet det før og ved, hvordan man gør. Sommetider er det bare ikke det rigtige, og det kræver faktisk stort mod (og tårer for mit vedkommende) at indse, at planen må laves om. Pøj pøj med det – du må virkelig ikke underkende den følelse, du har. Knus fra en læser, der elsker din blog og IG
Hej Anne. Du har helt ret. Jeg afleverer Gustav i morgen og får en trivselssamtale i kalenderen! Man går bare hele tiden og tænker, at næste uge bliver det bedre…
Hej Anne. Du har helt ret. Jeg afleverer Gustav i morgen og får en trivselssamtale i kalenderen! Man går bare hele tiden og tænker, at næste uge bliver det bedre…
Hej Sofie. Jeg er enig med de andre i, at du skal tage en snak med dem. Jeg vil bare tilføje, at jeg ikke bryder mig om, at pædagogerne beskriver ham som værende “i dårligt humør”. Han er ikke i dårligt humør, han reagerer på noget han er ked af/utryg ved/frustreret over. Så de skal ikke bare putte ham til lur og håbe han bliver i “bedre humør”, de skal finde ud af, hvorfor han reagerer. Er der for meget uro? Har han svært ved overgange? Er han frustreret over noget, han ikke kan? Han har jo meget få måder at kommunikere på, så gråd kan være udtryk for mange ting – og ikke bare dårligt humør. Det virker som om de taler om det som om at han er problemet. Og det er han ikke! Han giver bare udtryk for, at der er et problem. Du har meget stor forståelse for deres travle arbejdsdag, og det er også rigtigt, men det her kan ændre sig ved at de bruger deres pædagogiske faglighed. Jeg har selv oplevet lignende med mit barn i vuggestuen og det gjorde en verden til forskel, at de simpelthen talte anderledes om hende og at de prøvede på at forstå, hvad hun gav udtryk for. Nu stortrives hun i vuggestuen. Stort kram til dig – det er benhårdt, når de ikke trives!
Hej Sofie. Jeg er enig med de andre i, at du skal tage en snak med dem. Jeg vil bare tilføje, at jeg ikke bryder mig om, at pædagogerne beskriver ham som værende “i dårligt humør”. Han er ikke i dårligt humør, han reagerer på noget han er ked af/utryg ved/frustreret over. Så de skal ikke bare putte ham til lur og håbe han bliver i “bedre humør”, de skal finde ud af, hvorfor han reagerer. Er der for meget uro? Har han svært ved overgange? Er han frustreret over noget, han ikke kan? Han har jo meget få måder at kommunikere på, så gråd kan være udtryk for mange ting – og ikke bare dårligt humør. Det virker som om de taler om det som om at han er problemet. Og det er han ikke! Han giver bare udtryk for, at der er et problem. Du har meget stor forståelse for deres travle arbejdsdag, og det er også rigtigt, men det her kan ændre sig ved at de bruger deres pædagogiske faglighed. Jeg har selv oplevet lignende med mit barn i vuggestuen og det gjorde en verden til forskel, at de simpelthen talte anderledes om hende og at de prøvede på at forstå, hvad hun gav udtryk for. Nu stortrives hun i vuggestuen. Stort kram til dig – det er benhårdt, når de ikke trives!
Så meget kærlighed jeres vej. Sikke en hård tid. Og tak fordi, du skriver om det. Min datter skal i vuggestue om nogle måneder, og det er godt at kende til mange forskellige oplevelser af institutionslivet! ❤️
Så meget kærlighed jeres vej. Sikke en hård tid. Og tak fordi, du skriver om det. Min datter skal i vuggestue om nogle måneder, og det er godt at kende til mange forskellige oplevelser af institutionslivet! ❤️
Ja gør det. Vi andre kan jo have alle mulige erfaringer og gode råd men kun i kender Gustav og kan hjælpe ham.❤️
Ja gør det. Vi andre kan jo have alle mulige erfaringer og gode råd men kun i kender Gustav og kan hjælpe ham.❤️
Hej Sofie, jeg er ked af at høre, at Gustav ikke trives i sin vuggestue. Jeg er selv pædagogmedhjælper i en stor, odenseansk vuggestue med 35 børn med 11 voksne. Jeg kan – ligesom andre i dette kommentarfelt – mærke, at jeg også vil pointere, hvor MEGA vigtigt det er, at du snakker med pædagogerne om dette, blot en italesættelse. Selvfølgelig er børnehuse, institutioner ikke ens, ej heller pædagoger, men i en vuggestue er der ikke ét barn, der bliver overset, ikke nogle tegn, som ikke bliver tolket på. Derfor er jeg sikker på, at Gustavs trivsel også er inde på deres lystavle, og derfor må I i dialog om det. Måske det skal have en chance fremfor flytning til dagpleje, som også kan være en stor omvæltning. Og en sidste ting; i denne dialog skal I selvfølglig sige (hvis det er jeres holdning), at info omkring Gustav ikke er nødvendig i denne dagbog. Måske en rodet besked, men åh ja, vi vil alle sammen det bedste for de små. VH
Hej Sofie, jeg er ked af at høre, at Gustav ikke trives i sin vuggestue. Jeg er selv pædagogmedhjælper i en stor, odenseansk vuggestue med 35 børn med 11 voksne. Jeg kan – ligesom andre i dette kommentarfelt – mærke, at jeg også vil pointere, hvor MEGA vigtigt det er, at du snakker med pædagogerne om dette, blot en italesættelse. Selvfølgelig er børnehuse, institutioner ikke ens, ej heller pædagoger, men i en vuggestue er der ikke ét barn, der bliver overset, ikke nogle tegn, som ikke bliver tolket på. Derfor er jeg sikker på, at Gustavs trivsel også er inde på deres lystavle, og derfor må I i dialog om det. Måske det skal have en chance fremfor flytning til dagpleje, som også kan være en stor omvæltning. Og en sidste ting; i denne dialog skal I selvfølglig sige (hvis det er jeres holdning), at info omkring Gustav ikke er nødvendig i denne dagbog. Måske en rodet besked, men åh ja, vi vil alle sammen det bedste for de små. VH
Hej Kirsa. Det er en rigtig fin kommentar. Det er nemlig også min opfattelse, at Gustav ikke bliver glemt. Og jeg har en følelse af, at han er svær, men at de giver han kærlighed. Er desuden også glad for at høre at det eneste svar ikke nødvendigvis er skift til dagpleje
Hej Kirsa. Det er en rigtig fin kommentar. Det er nemlig også min opfattelse, at Gustav ikke bliver glemt. Og jeg har en følelse af, at han er svær, men at de giver han kærlighed. Er desuden også glad for at høre at det eneste svar ikke nødvendigvis er skift til dagpleje
Min søn på 2,5 er heller ikke “nem” – han elsker at komme i vuggestue, men har igennem en længere periode bidt og skubbet de andre børn. Vi har været til 4! Trivselssamtaler, men det har altså givet et helt andet og åbent forhold til pædagogerne. Snakken har i høj grad gået på, hvordan de kunne gribe ham anderledes an, og hvordan vi kunne understøtte deres tiltag derhjemme. Mht den åbne dagbog… jeg ville også blive ked af det, og det burde de ikke skrive til frit skue, uanset hvad er det upassende.
Min søn på 2,5 er heller ikke “nem” – han elsker at komme i vuggestue, men har igennem en længere periode bidt og skubbet de andre børn. Vi har været til 4! Trivselssamtaler, men det har altså givet et helt andet og åbent forhold til pædagogerne. Snakken har i høj grad gået på, hvordan de kunne gribe ham anderledes an, og hvordan vi kunne understøtte deres tiltag derhjemme. Mht den åbne dagbog… jeg ville også blive ked af det, og det burde de ikke skrive til frit skue, uanset hvad er det upassende.
Hvor er det flot at du er så åben omkring problemet! Du har fået mange rigtig gode svar. Så tag fat i pædagogerne og få en snak om den utryghed din skønne søn viser. Og sker der ikke en tydelig forandring snart, er han ikke det rigtige sted. Vi er mange der føler med jer og håber på det bedste.
Hvor er det flot at du er så åben omkring problemet! Du har fået mange rigtig gode svar. Så tag fat i pædagogerne og få en snak om den utryghed din skønne søn viser. Og sker der ikke en tydelig forandring snart, er han ikke det rigtige sted. Vi er mange der føler med jer og håber på det bedste.
Sidder her med min søn på 9 uger, så har slet ikke disse erfaringer endnu, men kan bare få stor glæde af dine. Så ville egentlig bare lige sende et kram til jer ❤️
Sidder her med min søn på 9 uger, så har slet ikke disse erfaringer endnu, men kan bare få stor glæde af dine. Så ville egentlig bare lige sende et kram til jer ❤️
Hej Sofie. Deler også lige vores historie. Min søn er 14 dage yngre end Gustav og startede i vuggestue i oktober. De første to måneder var så hårde. Vores søn var ulykkelig under indkøring og efter blot 20-30 minutter alene med pædagogerne var han utrøstelig og vi blev kaldt derned. Efter 14 dage havde jeg en snak med pædagogerne om, at det tydeligvis ikke gik på den måde og fortalte at indkøring måtte tage den tid der var behov for og så ville en af os være med han dagligt i hans dagligdag dernede indtil han var tryg. Vi allierede os med bedstemødre og skiftedes til at gå med ham derned. I starten kun nogle timer og så øgede vi tiden langsomt. Lidt efter lidt gav det pædagogerne mulighed for at komme til ham, skifte ham, putte ham og spist med ham. Det var en underlig situation som forældre at være bisidder/tilskuer til ens eget barn og alle de andre børn men det virkede. Det tog 2 måneder på den måde og vi kunne ikke have klaret det uden vores mødres hjælp. Og det var mega hårdt! Idag er han så glad for at komme i vuggestue. Vi overvejede også alternative løsninger i frustrationen men konkluderede, at vi så bare skulle starte forfra et andet sted. Malte er vores andet barn og vi oplevede slet ikke samme problem med nr.1, Så jeg blev meget overrasket over at vi skulle ud i sådan et forløb men børn er jo heldigvis forskellige. Med hensyn til dialog med pædagogerne s0 var det faktisk noget af det der frustrerede mig mest. De kom ikke med løsningsforslag o begyndelsen og jeg følte at alt skulle komme fra mig selv indtil jeg fortalte hvordan jeg havde det og hvad jeg syntes. Idag er dialogen meget bedre. Håber du kan bruge det til noget. Kh Camilla
Hej Sofie. Deler også lige vores historie. Min søn er 14 dage yngre end Gustav og startede i vuggestue i oktober. De første to måneder var så hårde. Vores søn var ulykkelig under indkøring og efter blot 20-30 minutter alene med pædagogerne var han utrøstelig og vi blev kaldt derned. Efter 14 dage havde jeg en snak med pædagogerne om, at det tydeligvis ikke gik på den måde og fortalte at indkøring måtte tage den tid der var behov for og så ville en af os være med han dagligt i hans dagligdag dernede indtil han var tryg. Vi allierede os med bedstemødre og skiftedes til at gå med ham derned. I starten kun nogle timer og så øgede vi tiden langsomt. Lidt efter lidt gav det pædagogerne mulighed for at komme til ham, skifte ham, putte ham og spist med ham. Det var en underlig situation som forældre at være bisidder/tilskuer til ens eget barn og alle de andre børn men det virkede. Det tog 2 måneder på den måde og vi kunne ikke have klaret det uden vores mødres hjælp. Og det var mega hårdt! Idag er han så glad for at komme i vuggestue. Vi overvejede også alternative løsninger i frustrationen men konkluderede, at vi så bare skulle starte forfra et andet sted. Malte er vores andet barn og vi oplevede slet ikke samme problem med nr.1, Så jeg blev meget overrasket over at vi skulle ud i sådan et forløb men børn er jo heldigvis forskellige. Med hensyn til dialog med pædagogerne s0 var det faktisk noget af det der frustrerede mig mest. De kom ikke med løsningsforslag o begyndelsen og jeg følte at alt skulle komme fra mig selv indtil jeg fortalte hvordan jeg havde det og hvad jeg syntes. Idag er dialogen meget bedre. Håber du kan bruge det til noget. Kh Camilla
Hej Sofie. En lille ting som nok ikke ændrer det helt store, men måske kan gøre en lille forskel for Gustav
Hej Sofie. En lille ting som nok ikke ændrer det helt store, men måske kan gøre en lille forskel for Gustav
Hvordan kan du sige, at pædagogerne bruger 40 minutter på at putte ham, også samtidig mene at de ikke har god tid?? For mig, er det tydeligt at Gustav er endnu et eksempel på et barn, hvis forældre gør det værre end det er og tror deres barn er så fucking særligt..
Hvordan kan du sige, at pædagogerne bruger 40 minutter på at putte ham, også samtidig mene at de ikke har god tid?? For mig, er det tydeligt at Gustav er endnu et eksempel på et barn, hvis forældre gør det værre end det er og tror deres barn er så fucking særligt..
Hej Julie. Jeg er ked af, hvis jeg gør dig vred. Mit barn er særligt, ligesom andres børn er særlige for dem
Hej Julie. Jeg er ked af, hvis jeg gør dig vred. Mit barn er særligt, ligesom andres børn er særlige for dem
åh Julie..
åh Julie..
Tænker du nogensinde over at du udstiller Gustav, når du poster billeder hvor han er ked af det? Ville du nogensinde dele sådanne billeder af dig selv? Af Mads? Hvorfor er det så okay at gøre af Gustav? Jeg synes overhovedet ikke, at dit billede er sjovt? Hvad er det sjove i det? At han har været i institution de sidste 9-10 timer og måske er brugt? At han måske bare trænger til at være tæt med sine forældre? At han måske giver udtryk for at han ikke trives i VS som du selv nævnte for 5 dage siden. Når jeg ser det billede, ser jeg et barn der giver udtryk for hvad han har brug for, og en mor der vælger at overhøre det. Jeg får ondt i maven af at se opslag som det her. Av
Tænker du nogensinde over at du udstiller Gustav, når du poster billeder hvor han er ked af det? Ville du nogensinde dele sådanne billeder af dig selv? Af Mads? Hvorfor er det så okay at gøre af Gustav? Jeg synes overhovedet ikke, at dit billede er sjovt? Hvad er det sjove i det? At han har været i institution de sidste 9-10 timer og måske er brugt? At han måske bare trænger til at være tæt med sine forældre? At han måske giver udtryk for at han ikke trives i VS som du selv nævnte for 5 dage siden. Når jeg ser det billede, ser jeg et barn der giver udtryk for hvad han har brug for, og en mor der vælger at overhøre det. Jeg får ondt i maven af at se opslag som det her. Av
Jeg er sgu en lille smule med dig (…) her. Er heller ikke vild med grædebillederne, uanset hvad årsagen til flippet har været. Jeg flipper sgu da også over sygt mærkelige ting nogle gange, når jeg er udkørt eller er træt (eller sulten), og så er der fandeme ingen, der skal fortælle mig, at jeg ikke bør tage sådan på vej. Så går jeg da først banjo, ha ha.
Jeg er sgu en lille smule med dig (…) her. Er heller ikke vild med grædebillederne, uanset hvad årsagen til flippet har været. Jeg flipper sgu da også over sygt mærkelige ting nogle gange, når jeg er udkørt eller er træt (eller sulten), og så er der fandeme ingen, der skal fortælle mig, at jeg ikke bør tage sådan på vej. Så går jeg da først banjo, ha ha.
Det er også helt okay, at være af en anden holdning. Hvordan man så deler den, det kan diskuteres
Det er også helt okay, at være af en anden holdning. Hvordan man så deler den, det kan diskuteres
Historien er jo genial! Og gud, hvor tror jeg, at vi alle kender det – altså, at de unger går bananas over de mærkeligste ting og nærmest truer med at ringe til de sociale myndigheder, fordi man har formastet sig til at tage en bid af deres bolle/bedt dem om at slukke for iPaden. For mit vedkommende er det bare dokumentationen af flippet, jeg ikke er så vild med – men den har vi taget før, og alt godt med det
Historien er jo genial! Og gud, hvor tror jeg, at vi alle kender det – altså, at de unger går bananas over de mærkeligste ting og nærmest truer med at ringe til de sociale myndigheder, fordi man har formastet sig til at tage en bid af deres bolle/bedt dem om at slukke for iPaden. For mit vedkommende er det bare dokumentationen af flippet, jeg ikke er så vild med – men den har vi taget før, og alt godt med det
Ej okay! Slap sgu da af. Du kan da ikke vurdere alle de der ting ud fra et billede. Du aner jo ikke, hvordan situationen var, og du kender ikke Gustav. Børn griner, græder og er hysteriske, og nogle gange tester de deres forældre og skal lære, at det ikke er måden at opnå ting på. Jeg har fuld tillid til, at Sofie kan vurdere, hvornår hendes dreng har brug for at blive trøstet. Du kan i hvert fald ikke.
Ej okay! Slap sgu da af. Du kan da ikke vurdere alle de der ting ud fra et billede. Du aner jo ikke, hvordan situationen var, og du kender ikke Gustav. Børn griner, græder og er hysteriske, og nogle gange tester de deres forældre og skal lære, at det ikke er måden at opnå ting på. Jeg har fuld tillid til, at Sofie kan vurdere, hvornår hendes dreng har brug for at blive trøstet. Du kan i hvert fald ikke.