Gustavs julegaveideer


INDEHOLDER REKLAME FRA FISHER-PRICE

Gustav er lidt forkælet. Ja, faktisk meget. Hver dag får han en gave fra farmor og farfar, der har lavet en pakkekalender, så Gus får et lille stykke legetøj hver dag. Det er der sikkert nogle pædagoger derude, der ville være modstander af, men det virker for alle parter herhjemme!

Og nu holder det sig ikke længere kun til kalendergaver. For i søndags fik Gustav en BeatBo i adventsgave fra Fisher-Price. Han glemte helt at trække vejret i ren excitement – og blandt andet det kan I se i min første selvfilmede video på bloggen! Okay, jeg bliver nok aldrig YouTuber, men Gustav er ret cute, så det går vel lige op.

Lige nu synes Gustav, at BeatBo er sjovest, når man trykker på den røde knap. Når man trykker på den, så kan man sige et ord, som BeatBo mixer og laver til en sang. Det forstår Gustav selvfølgelig ikke – men han forstår, at den røde knap er sjov – så den sætning hører vi rigtig meget! Når han bliver lidt ældre og synes alle de andre knapper er sjove at trykke på, så er der faktisk rigtig mange kombinationer af sange. Det er for mig et kæmpe plus, fordi de fleste andre stykker legetøj kun veksler mellem MAX to sange – og hvis man er en mor på barsel eller ja, bare en mor – så bliver man skør i hovedet i længden.

Jeg synes i hvert fald, at det er cool, at den kan bruges i længere tid, fordi den også synger om alfabetet, om tal og om farver – og leger stopdans. Nu er jeg ikke helt skarp på, hvornår han begynder at forstå det, men det er i hvert fald ikke endnu!

I skal være velkomne til at læse mere om BeatBo på Fisher-Prices hjemmeside , hvor I måske også kan få lidt inspiration til andre julegaver. Under videoen kommer jeg også med et par andre ønsker til Gustav juleaften.

Jeg håber, I synes min første video er god! Jeg fik måske/måske ikke lidt hjælp til at klippe den sammen – og jeg skal måske/måske ikke ønske mig et blogger-kamera i julegave, der laver videoer i bedre kvali.

Gustav får jo i hoved og røv, for at sige det mildt, så vi har ikke en super lang liste til ham. Men lige nu står den på:

  • Elektrisk tandbørste (åh, der er drama hver aften, fordi Gustav hader at få børstet tænder)
  • Juniordyne
  • Juniorsengetøj
  • Natdragter i lidt tykkere stof i str. 92
  • Plastikmad til hans legekøkken
  • Kanin i kæmpe størrelse

Har I nogle gode ønsker til en 1-2-årig, man kan sætte på listen?


2 svar til “Gustavs julegaveideer”

  1. Ej men han er (stadig) så mega sød! Vi ønsker os også nattøj til vores søn, som er ligeså gammel som Gustav ca. Derudover en natlampe med forskellige lysindstillinger og Lego Duplo, som han lige er begyndt at fattte pointen i

  2. Ej men han er (stadig) så mega sød! Vi ønsker os også nattøj til vores søn, som er ligeså gammel som Gustav ca. Derudover en natlampe med forskellige lysindstillinger og Lego Duplo, som han lige er begyndt at fattte pointen i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.