Der sker sgu noget i vores lille hjem for tiden. Og I er så søde på instagram til at spørge, hvordan det går med det hele. Så nu får I lige en opsamling på de sidste uger, hvor alting er nyt. For både mig og Gustav!

Amning:

Det går bedre med ammestop om natten. Nogle dage vågner han kun klokken 3-ish og igen ved 5-tiden. Men det var ikke, som jeg var blevet lovet. Vi er stadig meget oppe og natten, og selvom han nogle gange kun er vågen og brokker sig i 10 minutter, så føles det som 30 klokken 2 om natten.

Indtil nu har det fungeret fint for os begge, at jeg ammer kl. 22 og kl. 5. Men nu vil han heller ikke ammes der ? Han lægger munden til, som han plejer – og så tager han fat i nipple med sine små tænder og hiver. Ikke hårdt. Det gør ikke rigtig ondt, men det er heller ikke rart. Nogle gange gør han det og griner, men han gør det også i søvne! Men det fortæller mig jo bare, at han ikke gider mere. Hvis behovet var der, så havde han suget og ikke gumlet.

Det er lidt mærkeligt allerede at stoppe amningen helt. Men jeg må respektere, at han selv siger fra og glæde mig over, at det trods alt er nemmere at stoppe amning, når han selv siger fra.

Så nu får han en omgang vælling 22.30-ish og en flaske kl. 5. Og resten får han dækket i løbet af dagen gennem sødmælk og andre mælkeprodukter.

Arbejde:

Jeg synes det er SKØNT at være tilbage. Virkelig! Jeg har frygtet det lidt, fordi jeg føler, at jeg går rundt i en lille osteklokke. Og hvordan kan jeg klare mig uden Gustav?

Jeg klarer mig glimrende uden Gustav, fordi jeg ved, at han har det skønt uden mig. Jeg kan godt mærke, at min koncentration og hukommelse røg ud med modermælken, men det kommer forhåbentligt til mig igen om ikke alt for længe. Mit team og min chef tager så meget hensyn, og jeg er glad for, at jeg ikke skal lade som om, at jeg arbejder fuldstændig, som jeg gjorde før. For det går rætti langsomt…..

Vuggestue:

Gustav blev indkørt i vuggestue på en uge. Første dag var vi der i en time sammen. Derfra tog Mads indkøringen, hvor han gradvist gik fra Gustav i flere og flere timer. Mads har taget indkøringen, fordi jeg troede, det ville være hårdt. Men det var det overhovedet ikke. Han griner, når vi afleverer ham og griner, når vi henter ham, så der er intet at være ked af. Det bedste ved det hele er, når man henter den lille gut og han spurt-kravler hen til mig med et smil op over begge ører og et kæmpe kys, når man løfter ham. Det redder enhver dag.

De andre børn er ret meget ældre end Gustav. Der er godt nok mange på ferie, men de fleste er 1,5-2 år. Og det er faktisk ret hyggeligt, fordi de aer Gustav på hovedet og kalder ham “lille ven” 🙂 På bare denne uge er der sket virkelig meget med ham. Han pludrer og han kravler som en boss. Han udforsker hele lejligheden og er blevet mere selvstændig.

Dertil kommer, at jeg er en MEGET bedre mor, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg har savnet ham og har overskud til at pludre og læse bog og give ham bad. Jeg er ikke træt, men har energi til at give ham den kærlighed, som man på barslen ærlig talt godt kan blive lidt træt af. Det skal selvfølgelig også siges, at Mads endnu har ‘barsel’, så jeg ved, at han kan aflevere og hente uden stramme deadlines og møder, der starter klokken 8.

Kort sagt. Vuggestue og jobstart og ammestop er en kæmpe succes for hele familien og slet ikke så slemt, som mit morhjerte have frygtet <3