På Instagram falder jeg tit over klichéen, “husk at være kærester, selvom I er forældre” med et dertilhørende billede af mor og far i byen. Det er i princippet rigtig nok, at man skal huske hinanden. Men det synes jeg ikke nødvendigvis, at vi bedst gør på restaurant eller i spa. Det gør vi også en gang imellem, men det svære er at huske at være kærester i hverdagen – indimellem “hvordan så hans lort ud?” og “jeg sprøjter ham i hovedet med min mælk”-samtalerne. Og ærlig talt, så er det virkelig svært at være kærester, som man var, når vi rammer sofaen klokken 20 fuldstændig udkørte.
Heldigvis er det bare en fase i livet, hvor vi får så meget andet til gengæld. Som kærester har vi aldrig været så stolte over noget, som er vores. Noget vi deler, som er fælles. Vi kan tale om Gustav i timer – og det er okay. Det skal vi have lov til uden at føle os som dårlige kærester, fordi vi ikke taler om andet. Han får os til at grine, og selvom vores dage er hårde, så giver de mening. Vi får lov til at være vidne til hans liv og dele alle de minder med ham og med hinanden. Det lyder måske lidt sukkersødt, men det husker jeg mig selv på, når jeg savner alt det, vi kunne engang. Inden vi ser os om, så vil han ikke kysses, kaldes “musling” eller andet, der bare er SÅ pinligt 😉
Nu har jeg fået dét ud. Når det er sagt, så har jeg gjort mig nogle tanker om what NOT to do, og hvad alle burde gøre mere af i hverdagen med en baby i husstanden.
Step 1. Lad for guds skyld være med at tale til hinanden gennem jeres barn. Det er. så. usexet – og alligevel kommer vi til det en gang imellem. “Uha, far har ikke været særlig god til at gøre dig ren, hva” eller “Er mor lidt sur i dag, lille Gus?”. Just don’t. Vi skal tale til hinanden som voksne mennesker og individer og ikke Gustavs mor og far. Vi falder i den fælde i ny og næ, men det er simpelthen så træls at tale til hinanden gennem sit barn.
Step 2. Kys, kram, hold-i-hånd. You know the drill. Man kan bare godt glemme det, når hverdagen tillader meget lidt spontanitet og stunder, hvor man rent faktisk har tid til det. Jeg vil ikke indvie jer i vores sexliv – trods alt 🙂 Men det er vigtigt at tale om (især) efter en fødsel. Tal med hinanden, veninder eller mødregruppen, hvis det er noget, I tænker på og har brug for at få vendt.
Step 3. Giv hinanden plads. Det er nemmere sagt end gjort. Lad os sige, at Mads har haft en travl uge på jobbet med nogle rejsedage. Så når vi weekenden, og Mads vil egentlig rigtig gerne spille golf med alle drengene. Han skal selvfølgelig ikke “spørge om lov”, men når man har fået en baby SAMMEN, så kommer der (forhåbentligt) en naturlig større hensynstagen til hinanden, fordi forholdet pludselig har fået et fælles ansvar, så man ikke kan gøre som man vil. Det er nok lige præcis dette, der er rigtig svært for de fleste. Og jeg kan også have så svært ved at se ud over min egen næsetip, når jeg selv synes, at jeg har haft en hård uge. Men Mads skal også have plads til andet end arbejde og baby i livet. Og det skal jeg i øvrigt også. Men ærlig talt, så har jeg ikke haft behovet – apropos det med at være en uncool mor. Det er dog begyndt at komme, og Mads er også begyndt at puffe mig i den rigtige retning, så jeg kan blive Sofie igen – og ikke kun er Gustavs mor.
Jeg håber, at du kan genkende nogle af disse faser. Jeg husker mig selv på, at det trods alt kun er en periode. Jeg skal nok få mine biografture, weekend-getaways og søvn igen. Den her tid giver vores forhold en ballast, og hvis man er bevidst om det, så tror jeg, at det bliver meget nemmere at være i et parforhold på udebane.
