Jeg havde ikke mange forestillinger om at være mor, da jeg var gravid. Men jeg havde et lille håb om, at jeg ville være cool. Du ved – hende som tager baby med overalt både ind- og udlands, får baby passet, giver flaske og grød så mor kan få drinks med pigerne, træne og selvfølgelig bare generelt være lækker imens.
Men jeg er blevet en af “dem”. En mor med stort M, der slet ikke er så god til alt det, jeg var god til før.
Gustav bliver 6 måneder i midten af marts og han får sjældent grød. Resten af mødregruppen har fuldstændig styr på den grød, men jeg kan ligesom ikke komme i gang. For det første var Gustav ikke rigtig klar, da jeg startede med at give ham det. Han var faktisk ved at blive kvalt i min ellers lækre kartoffel-gulerod-karry-grød. Og så får jeg ikke rigtig taget mig sammen til at lave grøden – mine tempererede og skræddersyede madpakker er sgu nemmere. Men hvad jeg måske ikke rigtig tør indrømme, så har jeg i bund og grund svært ved at give slip på amningen. Jeg ved godt, at jeg sagtens kan amme videre på deltid, men lige nu elsker jeg (og Gustav) at amme fuldtid! Og jeg som troede, at jeg ville være hende “..så gav vi flaske fra 3 måneder, så jeg kunne få lidt fri”-typen.
Som de fleste andre nybagte og ammende mødre, så har jeg ikke drukket i et år. Og det passer mig fint. Jo da, jeg savner drinks med veninderne, men bare tanken om at skulle være længere oppe end 23 gør mig helt udmattet. Jeg vil, i princippet, gerne ud med pigerne til middage, drinks, i biffen – men når det endelig bliver fredag og klokken slår 18. Så er jeg…så…klar…på weekend. Og her tænker jeg på joggingtøj og bland-selv slik i sofaen med Mads-weekend. Og jeg som troede, jeg ville være hende “..SÅ LÆKKERT, at Gustav er hos sin far og får flaske, så jeg kan danse og få nogle drinks”-typen.
Og så er jeg egentligt ret vild med at være på barsel. Jeg synes ikke, det er nemt, men det er sgu egentlig okay at blive liggende under dynen mandag morgen. Jeg har mindst ét projekt om dagen, men så sker der heller ikke mere i løbet af ugen. Og jeg som troede, jeg ville være “..HVORNÅR skal jeg tilbage til arbejdet, fordi barsel kedermig”-typen.
Jeg hverken strikker eller hækler, så det har Gustavs ankomst i det mindste ikke ændret på. Til gengæld kværnede jeg alle sæsoner af Downton Abbey på 2 uger.
Og så er jeg blevet et forfærdeligt kvindemenneske med min barnevogn. Jeg er hende, der ‘kommer til’ at køre ind i folk, der ikke flytter sig på fortovet. Jeg er hende, der bliver forarget, når folk ikke holder døren for mig. Jeg er hende, der bliver så gal, når bussen ikke sænker sig, når jeg skal af og på. Jeg er hende, der får lyst til at råbe ad både børn, ældre og yngre, der går forbi vognen og kommer til at grine eller tale lidt for højt. Undskyld. Jeg kan ikke styre det og tag det endelig ikke personligt, hvis du skulle være så uheldig at møde mig på gaden.
Jeg vil så gerne være god mor, betænksom veninde, sød kæreste og stærk karrierekvinde. Men jeg må indse, at jeg ikke behøver være alting hele tiden. Hver sin ting til sin tid. Lige nu fylder Gustav det hele – og det er måske også cool nok.
46 svar til “Om at være uncool mor”
yes yes yes! du er ikke alene!
yes yes yes! du er ikke alene!
Kender alt for godt det du beskriver med barnevognen Jeg er også total løvemor, og gud nåde og trøste dem der kommer i vejen for mig. Er ikke stolt af det men….
Kender alt for godt det du beskriver med barnevognen Jeg er også total løvemor, og gud nåde og trøste dem der kommer i vejen for mig. Er ikke stolt af det men….
Du hartydeligvis læst mine tanker!
Du hartydeligvis læst mine tanker!
Du skriver det så fint!! Det er det, der er så fantastisk ved børn! De fylder det hele! På godt og ondt… og tænk engang kun at ha’ været i verden i 6 måneder – det er ikke meget! Min den mindste har kun været her i 10 måneder! Han har aldrig oplevet måneden marts!! Alligevel føles det som om, han altid har været her. Så jeg må ind i mellem huske mig selv på, at han er så bette lille og det da er klart, at han endnu ikke har lært at sove og spise som bogen siger han skal… Hans lærer har også været doven – hun ammer ham bare hele tiden. Og jeg skal også huske mig selv på det med min 2-årige ind i mellem; det er jo ikke meget at være bare 2 år! Lige om lidt er de store og gider slet ikke være sammen med mig (hulk) og så drikker jeg bare drinks med vennerne og sover længe!
Du skriver det så fint!! Det er det, der er så fantastisk ved børn! De fylder det hele! På godt og ondt… og tænk engang kun at ha’ været i verden i 6 måneder – det er ikke meget! Min den mindste har kun været her i 10 måneder! Han har aldrig oplevet måneden marts!! Alligevel føles det som om, han altid har været her. Så jeg må ind i mellem huske mig selv på, at han er så bette lille og det da er klart, at han endnu ikke har lært at sove og spise som bogen siger han skal… Hans lærer har også været doven – hun ammer ham bare hele tiden. Og jeg skal også huske mig selv på det med min 2-årige ind i mellem; det er jo ikke meget at være bare 2 år! Lige om lidt er de store og gider slet ikke være sammen med mig (hulk) og så drikker jeg bare drinks med vennerne og sover længe!
Vil du ikke fortælle om dine projekter? Hvad du laver om dagen, når din kæreste er væk.
Vil du ikke fortælle om dine projekter? Hvad du laver om dagen, når din kæreste er væk.
Smukt – det er som taget ud af mit hoved!
Smukt – det er som taget ud af mit hoved!
Haha.. Kan seriøst nikke genkendende til alle dine punkter! Jeg er også førstegangs mor til min søn på tre måneder – og jeg plejede altså at være ret høflig.. Nu kører jeg også ind i folk, hvis de ikke flytter sig for ambulancen (min barnevogn), eller snerrer af normale mennesker der tager elevatoren ved metrostationer – den er da KUN beregnet til min barnevogn og jeg! ✌ Ps. Fed blog
Haha.. Kan seriøst nikke genkendende til alle dine punkter! Jeg er også førstegangs mor til min søn på tre måneder – og jeg plejede altså at være ret høflig.. Nu kører jeg også ind i folk, hvis de ikke flytter sig for ambulancen (min barnevogn), eller snerrer af normale mennesker der tager elevatoren ved metrostationer – den er da KUN beregnet til min barnevogn og jeg! ✌ Ps. Fed blog
Shit, du er cool. Jeg håber, at du ved, at du repræsenterer rigtig rigtig mange af os. Der er mange ‘det er svært/hårdt/uncool at være mor’-indlæg derude, men der er en eller anden særlig ærlig tone i dine tekster, som gør, at de skiller sig ud og løfter sig op. Sejt! Og tak for det!
Shit, du er cool. Jeg håber, at du ved, at du repræsenterer rigtig rigtig mange af os. Der er mange ‘det er svært/hårdt/uncool at være mor’-indlæg derude, men der er en eller anden særlig ærlig tone i dine tekster, som gør, at de skiller sig ud og løfter sig op. Sejt! Og tak for det!
Befriende indlæg – tak ☺️
Befriende indlæg – tak ☺️
Glad for du læser med
Glad for du læser med
Hvor er du sød. Tak for din kommentar, og det er da en trøst, at vi er flere uncool mødre derude end man lige skulle tro
Hvor er du sød. Tak for din kommentar, og det er da en trøst, at vi er flere uncool mødre derude end man lige skulle tro
Heldigvis er du ikke alene, som du kan se
Heldigvis er du ikke alene, som du kan se
GUD JA, jeg har glemt at tilføje ‘the death stare’, når folk, der ikke er i rullestol eller har barnevogn tager elevatoren! Tak for din kommentar
GUD JA, jeg har glemt at tilføje ‘the death stare’, når folk, der ikke er i rullestol eller har barnevogn tager elevatoren! Tak for din kommentar
Hej Ida! Åh, nu lyder det som store projekter. Nogle gange er det bare at handle!
Hej Ida! Åh, nu lyder det som store projekter. Nogle gange er det bare at handle!
Hej Malene Du har fuldstændig ret. Pludselig siger han ADR, når jeg kysser ham eller ruller øjne bare jeg kigger på ham! Haha.. Så må jeg drikke drinks der
Hej Malene Du har fuldstændig ret. Pludselig siger han ADR, når jeg kysser ham eller ruller øjne bare jeg kigger på ham! Haha.. Så må jeg drikke drinks der
Dejligt, at vi er flere om det!
Dejligt, at vi er flere om det!
…men man kan ikke styre det!
…men man kan ikke styre det!
Og thank god for det!
Og thank god for det!
Hej A Hvor er du sød. Jeg har også mine gode øjeblikke
Hej A Hvor er du sød. Jeg har også mine gode øjeblikke
Jeg kommenterer aldrig på blogindlæg, men her bliver jeg nødt til at knytte en kommentar – …og hold nu op, hvor er jeg enig i ALT hvad du skriver. Jeg har en dreng på 3,5 måned og jeg elsker min nye rolle. Inden jeg fødte, var jeg overbevist om at jeg ville glæde mig til at komme på arbejde igen (for hvad laver man egentligt hjemme med en baby, uden at snakke med voksne), glæde mig til at jeg kunne komme ud UDEN baby, at faren kunne tage over i forhold til mad osv osv. og har aldrig forstået veninder, der ikke kunne aflevere deres baby. Nu er jeg typen der kæmper for at holde amningen igang (min baby har det jo allerbedst med at få min mælk) og typen der frygter at barslen skal gå for hurtigt (man skal jo nå salmesang, mødregruppe, babysvømning, efterfødselstræning, gåture osv). Må tage mig selv i at huske at nyde tiden, i stedet for hele tiden at frygte, at det skal slutte. Tak for et dejligt indlæg!
Jeg kommenterer aldrig på blogindlæg, men her bliver jeg nødt til at knytte en kommentar – …og hold nu op, hvor er jeg enig i ALT hvad du skriver. Jeg har en dreng på 3,5 måned og jeg elsker min nye rolle. Inden jeg fødte, var jeg overbevist om at jeg ville glæde mig til at komme på arbejde igen (for hvad laver man egentligt hjemme med en baby, uden at snakke med voksne), glæde mig til at jeg kunne komme ud UDEN baby, at faren kunne tage over i forhold til mad osv osv. og har aldrig forstået veninder, der ikke kunne aflevere deres baby. Nu er jeg typen der kæmper for at holde amningen igang (min baby har det jo allerbedst med at få min mælk) og typen der frygter at barslen skal gå for hurtigt (man skal jo nå salmesang, mødregruppe, babysvømning, efterfødselstræning, gåture osv). Må tage mig selv i at huske at nyde tiden, i stedet for hele tiden at frygte, at det skal slutte. Tak for et dejligt indlæg!
Dine ord rammer bare lige præcist mine følelser. Jeg ville ønske, jeg kunne have læst dine blogindlæg om baby og moderskab for et halvt år siden, da jeg syntes, det hele var lidt svært ☺ Ift det med elevatoren har jeg haft samme tendens til at blive ret irriteret. Indtil jeg selv blev ramt af en ikke-synlig-for-omverdenen sygdom Man ved aldrig, hvad andre mennesker går igennem – det prøver jeg at minde mig selv om. Det giver også mig selv bedre energi at bruge overskud. Og bruge Hella Joofs “Rambo-regel”, som handler om at Let it go ☺ Kan i øvrigt varmt anbefale hendes bog i din barsel! Varme tanker til dig
Dine ord rammer bare lige præcist mine følelser. Jeg ville ønske, jeg kunne have læst dine blogindlæg om baby og moderskab for et halvt år siden, da jeg syntes, det hele var lidt svært ☺ Ift det med elevatoren har jeg haft samme tendens til at blive ret irriteret. Indtil jeg selv blev ramt af en ikke-synlig-for-omverdenen sygdom Man ved aldrig, hvad andre mennesker går igennem – det prøver jeg at minde mig selv om. Det giver også mig selv bedre energi at bruge overskud. Og bruge Hella Joofs “Rambo-regel”, som handler om at Let it go ☺ Kan i øvrigt varmt anbefale hendes bog i din barsel! Varme tanker til dig
Jeg bliver så meget nødt til at læse Hellas bog. Når man går herhjemme og brænder inde over så ligegyldige ting som, hvem der tager elevatoren – så skal der altså nye boller på suppen. Som du siger – let it go
Jeg bliver så meget nødt til at læse Hellas bog. Når man går herhjemme og brænder inde over så ligegyldige ting som, hvem der tager elevatoren – så skal der altså nye boller på suppen. Som du siger – let it go
Fuldstændig som at læse om mig selv- tak for det! Jeg skammer mig faktisk over alle de gange jeg I smug har rullet øjne over veninder der meldte afbud til det ene eller det andet pga. baby. Jeg har meldt afbud til næsten alt i 10 mdr. nu. Undskyld. Jeg vidste ikke hvordan det også kunne være at blive mor..
Fuldstændig som at læse om mig selv- tak for det! Jeg skammer mig faktisk over alle de gange jeg I smug har rullet øjne over veninder der meldte afbud til det ene eller det andet pga. baby. Jeg har meldt afbud til næsten alt i 10 mdr. nu. Undskyld. Jeg vidste ikke hvordan det også kunne være at blive mor..