Babysøvn og de vaner og ritualer, der hører sig til, er jo som religion. Det er en helt ny verden, der har åbnet sig for mig og forældre har meget stærke holdninger til, hvad der er rigtig og forkert. Jeg har det lidt som dengang, jeg var meget optaget af diæter som LCHF, Atkins, 80/20 og tusind andre, som hver især sværger til det ene og det andet. Tilbage står man og aner ikke, hvad der er ‘rigtigt’. Sådan er det sgu også med babysøvn. Hvis bare nogle kunne give mig svaret, så Gustav ville sove igennem og falde i søvn hver nat uden brok.

Jeg er nok kommet til den konklusion, at vi alle er forskellige – både som forældre og som babyer. Og derfor er der ikke et endegyldigt svar. Man skaber nogle rutiner, som (forhåbentligt) passer til familien. Det lyder så simpelt, men aldrig er et emne blevet diskuteret så meget; “babyer må aldrig græde”, “Mennesker er flokdyr og derfor må babyer ikke sove alene”, “Du må ikke vugge din baby, så vil han aldrig falde i søvn alene”, “Brug ikke sut, så vågner han og savner den”.

Kan I genkende det? Nu vil jeg dele, hvordan vi efterhånden har fået skabt en rytme hjemme hos os. Den bygger på, at Gustav ikke kan falde til ro, når vi er i rummet hos ham, fordi han tænker – FEDT, så meget sjovere end at sove. Han skal kede sig før han sover.

Lurerne:

Jeg putter Gustav i altanbarnevognen til ca. tre lure – morgen, middag og sen middag. Nogle gange en powernap ved 17-18 tiden i 20-30 minutter i slyngevuggen inden han bliver puttet til natten 19-19.30 i sin egen seng. Hans lure varer typisk 1,5 timer ad gangen, og næsten altid med en opvågning efter 45 minutter, når han er ved at ryge ned i den dybe søvn. Så vugger jeg barnevognen i 2 minutter og så sover han videre. Han er altså maks. vågen i 2 timer ad gangen ellers bliver han overtræt.

Nu skal I ikke panikke, hvis I endnu ikke har en rytme. Det havde vi heller ikke i starten, da mindre babyer jo kan falde i søvn anywhere. Men da Gustav nærmede sig de 4 måneder, så ændrede Gustavs søvn sig og han skulle puttes, med sut og bamse og i barnevogn, for at falde til ro.

Aftenrutinen:

Som I nok har set på instagram, så kan jeg ikke prale af at have en sovebaby. Men jeg vil faktisk gerne prale af, at han I en lang periode er faldet i søvn alene på sit værelse, i sin seng med sut og bamse på et kvarters tid. Vi forsøger at synge lidt sange og ikke gøre aftenerne for aktivitetsfyldte (men det kan godt være svært når far kommer hjem og RIGTIG skal kilde, flyve og tumle med Gustav, fordi han naturligt nok har savnet ham). Jeg ammer ham lige inden, lægger ham ned i sengen og går ud af værelset.

Bevares, han har sine perioder, hvor han pludrer, græder og skriger i over en time inden han dejser om. De aftener går Mads og jeg på skift ind efter nogle minutter og giver ham sutten og tysser lidt. Det kan vi snildt gøre 20 gange på en aften, men vi tager ham aldrig op, så snart vi har lagt ham. Ikke af principielle årsager, men Gustav kan simpelthen ikke falde til ro i vores arme. Han tror det er sjov og ballade – og så tager det ENDNU længere tid før han sover. Vi har det helt okay med, at han græder. Vi ved, at han gør det, fordi han ikke kan give slip på dagen og gråd skal der nogle gange til. Vi er af den opfattelse herhjemme, at Gustav godt må græde – bare ikke alene.

Jeg prøvede i nogle dage at fjerne sutten fra ham, fordi jeg har læst, at børn ikke må falde i søvn med noget, der ikke er der, når de vågner. Men Gustav kan simpelthen ikke falde til ro uden sutten. Arme og ben kører på ham og han græder og græder. Så kan teorien rende mig – den sut er nødvendig for vores baby.

Natterutinen:

Den er lort. Heldigvis er han møglækker om dagen for ellers havde jeg nok byttet ham 😉