Så for søren – et indlæg! 🙂

Med mindre jeg smider Gustav i barnevognen, så er hans lure mellem 20 minutter og en time – og i den periode skal jeg nå i bad, lave kaffe, spise, sove, rydde op, hænge vasketøj op, sætte en ny vask over OG skrive blogindlæg. Det er ikke altid jeg når alt på min to-do liste, men nu skal det være tid til en indlæg.

Det handler om den akupunkturbehandling, jeg fik, dagen inden jeg fødte. Flere af jer har spurgt, hvordan det var og om jeg kan anbefale det, så nu får I min oplevelse.

Da jeg var gravid i uge uge 40+4 og var ret klar til at føde, besluttede jeg mig for at starte på akupunktur. Egentlig anbefales det, at man starter fra uge 37, da akupunktur IKKE kan igangsætte en fødsel, hvis ikke kroppen selv er klar. Akupunktur bruges til at modne kroppen, så tiden med udvidelsesveer måske kortes. Og så kan det afhjælpe eventuelle graviditetsgener.

Jeg tog fat i Jordemoderhuset af flere grunde.

1. Det ligger på Vesterbro, så jeg ikke skulle fragte mit store korpus særlig langt.
2. Priserne er fair og lidt lavere end mange andre akupunktører (man får desuden dækker 30%, hvis man er medlem af Danmark).
3. De er mere jordemoder-klinik end kinesisk-healer-biks, som nogle akupunktører tenderer til. Ikke et ondt ord om det, men jeg synes, at akupunktører til tider kan blive lidt for alternative.

 Jeg blev taget i mod af Charlotte, som én fra Instagram også anbefalede mig. En varm og rolig jordemoder, som først spurgte mig om min graviditet og andre fysiske og psykiske forhold, som hun skulle tage hensyn til. Hun viste mig desuden nålene, som er små og lidt gummiagtige, så bløde er de. Og så begyndte stikkeret ellers 😉

Jeg fik den første nål i et punkt på hånden, som åbenbart er et helingsmekka – et punkt man faktisk selv kan massere uden nåle, som kan afhjælpe alt fra stress til ondt i hovedet og – ja – veer. Faktisk sættes nålen ikke hånden før man er i uge 37 for ikke at provokere veerne for tidligt i graviditeten.

Da Charlotte satte nålen i spurgte hun mig, hvordan det føltes. Jeg kan huske, jeg tænkte, at det da for fanden føltes som at blive stukket med en nål. Jeg vidste ikke, hvilket svar hun ledte efter! Hun brugte herefter lidt tid på at trykke let på nålen, da jeg pludselig kunne mærke et lille stød i hånden – en summen. Følelsen varierede alt efter, hvor på kroppen hun satte nålen i. Nogle steder brændte det, andre steder stak eller sitrede det.

Undervejs fortalte Charlotte, hvad de forskellige punkter påvirkede. Jeg kan simpelthen ikke huske, de forskellige punkter, men jeg fik taget nogle billeder, som I kan se her:

Udover en summen, hvor nålene sad, mærkede jeg ikke andet i min krop. En af mine veninder havde engang fået det psykisk dårligt efterfølgende, hvor hun blev sært ked af det. På vej hjem fra behandlingen tænkte jeg, at det nok krævede en del behandlinger for at have effekt for jeg kunne ingenting mærke, hverken fysisk eller psykisk.

Senere samme aften foran fjerneren fik jeg lidt ondt i maven. Det nev og kom i bølger lidt ligesom når man har mavekneb – eller veer 😉 Og ja, jeg lå i sengen den aften og googlede “hvordan føles en ve”, selvom alle havde fortalt mig, at jeg ikke ville være i tvivl, når veerne kom. Pfff… Det var jeg altså.

24 timer senere lå Gustav på min mave efter en fødsel, som gik præcis som den skulle. Mere om den snarest, når Baby G bestemmer sig for en lang lur!

Måske ville min fødsel være gået i gang den aften alligevel, men jeg er overbevist om, at akupunkturen gav mig det skub, som min krop havde brug for. Jeg kunne så godt tænke mig at høre om jeres oplevelser med akupunktur – jeg har i hvert fald været fan siden da!