hellosofie

Jeg har delt lidt med jer på det seneste om Gustavs reaktioner, der har været meget tydelige i sommerferien og i weekenderne. Der var én, der skrev til mig, at sådan er det, når man bruger mere tid sammen med sine børn – så får man mere af det hele. Det har hun ret i og Mads og jeg har nogle aftenener ligget i granatchok over al den trods og alle de grimme ord, som vi oplevede løbende dagen igennem. Nogle gange kan det starte fra sekundet, han står op. Gustav vrisser og kommanderer, men har umiddelbart sovet fint og…

Her om anden del i sagaen om vores madvaner herhjemme – eller manglen på samme. For en vane er vel noget, som man gør igen og igen. Noget, der ligger på rygraden. Og sådan en vane har vi ikke rigtig herhjemme med ungerne. Nogle dage spiser Gustav meget og elsker flødesovs og andre dage siger han “ad” uden at have set maden og skal SLET ikke have sovs. Og når man tænker lidt over det, så er det vel bare et sundhedstegn. Jeg har da heller ikke altid lyst til sovs og nogle dage har jeg meget mere appetit end…

Jeg hører i den kategori, der som det første tænker ‘skide hårdt’, når nogle spørger, hvor det er at have små børn. Jo jo, det er en MASSE andet – jah, det er livsændrende! Men det er hårdt. For forholdet, for mig-tid, for energien. At følge små mennesker vokse er ubeskriveligt og givende, og det har det være hele vejen igennem. Så når du læser det her indlæg, så skal du vide, at jeg lægger vægt på de perioder, hvor jeg især kan huske, at vi løb hovedet mod muren – eller sådan føltes det. Der er nemlig nogle perioder…