I er så. nice. Virkelig. Jeg ved, at mange af jer følger med på instagram uden at kommentere eller skrive til mig – og det skal man have lov til! Men der er også mange af jer, der skriver til mig, når jeg deler noget af mig selv. I støtter, I hepper og klapper mig på ryggen. I rækker virtuelt en hånd frem, når jeg har sat mig på numsen og synes, at det er svært at komme op. Og dét har I virkelig gjort før, under og efter mit lille eventyr med drengene. Ungerne var awesomeDet her med at…
Den her beslutning er SÅ ulig mig. Jeg er meget lidt spontan og impulsiv og skal typisk bruger uger på at tygge på en beslutning. Men hey, det er heller ikke særlig meget mig at sige mit job op for at gå hjemme, så måske jeg bare skal tillade mig selv at vokse og ændre mig med årene. Fordi i dag har jeg været så impulsiv, at mit hjerte banker lidt hurtigere ved tanken om, hvad jeg skal på søndag. Jeg skal til Gran Canaria med ungerne i en lille uge. Alene. Okay okay, to be fair, så ikke helt…
Vi var til “skole-hjem-samtale” med Gustav i går. Altså, på børnehaveniveau. Han har været i børnehaven i 7 måneders tid, og pædagogerne foreslog en snak om, hvordan han trives. Og trives, det gør han heldigvis <3 De synes han er SÅ sød og en fest at have på stuen. Der er ikke grænser for hans røverhistorier og han er nysgerrig og meget optaget af, hvordan verden omkring ham taler og gør ting. Han er meget langt fremme motorisk, men det kan mærkes, at han synes det finmotoriske er liiidt kedeligt. Udover puslespil og bøger, så giiider han ikke rigtig perler,…
Jeg er så heldig, at have lært Mette at kende, fordi hun simpelthen bor ved siden af mine forældre. Magen til ligefrem, modig, frembrusende, kærlig, favnende og varm kvinde skal man lede længe efter. Så jeg er glad for, at jeg har fundet hende 🙂 I de år, hvor jeg har kendt hende, der startede hun med sin egen lille briks hjemme i Birkerød. Derfra lejede hun sig ind i en salon, men fandt i slutningen af 2019 ud af, at hun skal have helt sit eget. Så nu har Mette sin egen butik, Vogelius Glow, i Birkerød med både…
Det gik op for mig for nogle dage siden, at jeg var (og er) gået hen og blevet sådan lidt… reserveret, om man vil. Det er nok ikke helt det rigtige ord, men jeg har haft et behov for bare at være mig og ikke give ud af mig selv – fysisk. Fordi jeg gør faktisk ikke andet med en 1-årig herhjemme, der stadig ammer dag og nat. Enten er han med i bad, vi putter, jeg ammer, krammer, tumler, bærer, trøster. Han er tæt på mig rigtig mange timer i døgnet, og det synes jeg er dejligt – sådan…
Endelig tog vi os sammen og gjorde det. I weekenden samlede vi alle Gustavs sutter og smed dem i postkassen til julemanden – efter at have forberedt Gustavs i over en måned! Vi startede allerede i starten af december med at snakke om, at han skulle give dem til julemanden. Men som jeg også har skrevet om i dette indlæg, så gik vi skævt af hinanden og opfattelsen af julemanden, så han pludselig blev “the bad guy”, der kom juleaften og tog Gustavs sutter fra ham. Han var ikke længere manden, der gav gaver, men manden, der tog sutter. Så…
Mads og jeg har været sammen i over 13 år og vi har rejst minimum én gang om året siden vi mødtes. Men vi har aldrig stået på ski sammen, så det er en first for os – og dem har vi ikke så mange tilbage af efter 13 år, så jeg glæder mig! Jeg har stået på ski siden, jeg kunne gå. Jeg har så mange gode minder, hvor jeg står på ski med min far. Han havde altid en lille chokolade i lommen og vi har altid stået godt sammen. Min mor har aldrig brugt sig om at…
Først skulle Louie være startet i vuggestue i midten af oktober, men fordi jeg fik sagt mit job op og kan få tingene til at løbe rundt økonomisk ved, at jeg går hjemme, så fik jeg rykket hans startdato til marts. Det blev marts, fordi damen fra pladsanvisningen spurgte, hvornår han så skulle starte, og jeg havde ikke en anelse (og havde ikke talt med Mads først), så jeg smed bare en dato ud – den 1. marts. Det virkede som om laaang tid, og da ville Louie jo være en stor dreng. Men Louie er ikke en stor dreng.…
Annonce for Mofibo Jeg er ikke så hurtig på tasterne de her dage – okay, måneder. Fordi jeg har længe lovet jer mit bud på gode lydbøger til børn fra cirka 2,5 år. Baseret på egen erfaring vel at mærke. Så det er altså bøger, som Gustav kan lide at lytte til. Han startede med at kunne koncentrere sig om en lydbog, da han var cirka 2,5 år, men jeg ved, at det varierer meget, hvornår ungerne er klar til at kunne koncentrere sig om sådan en historie (uden billeder eller andet til at underholde). Så giv det et forsøg…
Ja, jeg havde en ambition. Men det viste jeg, at det var min ambition – ikke Gustavs. Og der må jeg jo bare lytte til Gustav og pakke mine “men burde han ikke….” sammen. Nej, drengen var vist ikke lige så klar til at smide sin ble som jeg var. Vi har her i juleferien testet blefrie perioder af. Det vil Gustav gerne for han vil gerne have seje underbukser på. Vi har også læst Hr. Pølle for ham, som er en ret sjov bog om at smide bleen. Vi brugte de helt rigtige argumenter om, at Hr. Pølle jo…