Hjem Stort og småt Har jeg lært noget af pandemien?

Har jeg lært noget af pandemien?

af hellosofie

Reklame for G4S

Det er som om, at den aldrig helt vil slippe dens tag i os. Covid-19, der føltes som om, at den var ved at trække sig i sommer og nu er vendt stærkt tilbage – både selve sygdommen og den frygt, der følger med. Fordi der er en frygt for at blive syg, som jeg ikke har oplevet før. Hvis jeg skulle blive syg med influenza, så ville det være super træls, men ikke værre end det. Men Covid-19 virker så uforudsigelig og anderledes farlig for helbreddet – især for dem, der er syge i forvejen.

Jeg har fundet mange memes om, hvordan året 2020 er en ommer. Det var sgu et skod-år, kan vi skippe til 2021? Men inden vi skipper til 2021, så håber jeg da, at vi har lært noget af pandemiens år – 2020. Jeg har i hvert fald lært lidt, på godt og ondt, hvilket jeg allerede skrev lidt om her for et halvt år siden, da jeg sad herhjemme i lockdown med begge børn hjemme. Wow, der blev jeg udfordret på min egen tålmodighed, men det blev en hverdag ligesom alle andre og jeg kom ud på den anden side med en kæmpe portion selvtillid. Jeg kan sgu godt! Hvad er der sket siden da?

Covid-19 restriktioner er blev ‘the new normal’
Jeg vil ikke have, at det skal være sådan, men i forhold til mit indlæg i marts, så er Corona nu blevet en (relativ) naturlig del af hverdagen. Selvfølgelig skal vi have mundbind liggende at all times, selvfølgelig skal vi ikke give hånd og albue-high-fives er blevet det nye akavede “den ene forsøger at kramme og den anden forsøger at give hånd”. Man krummer tæer over, hvor unaturligt og alligevel selvfølgeligt en albuehilsen er blevet i det offentlige rum. De her restriktioner har også fået mig til at forstå, hvor nemt vi egentlig smitter hinanden. Det har mindet mig om vigtigheden af at vaske grundigt hænder og tage hensyn. Men det har også fået mig til at se andre mennesker, som potentielle smittekilder og det skræmmer mig. Jeg håber, at vi på den anden side kommer tilbage til en hverdag, hvor vi ikke er bange for eller mistænker hinanden.

Vi kan godt skabe minder herhjemme
Jeg har lært at elske Danmark lidt mere. Jeg skal være ærlig at sige, at jeg savner den høje luftfugtighed i Florida. Jeg savner de små fortovscaféer i Rom og børnepoolen på Gran Canaria. Men efter en sommerferie i Danmark, hvor vi har skulle få det bedste ud af det, har jeg fået øjnene op for, hvor meget Danmark har at byde på. Jeg sætter lidt ekstra pris på vores sommerhus på Langeland, der giver det break i hverdagen, som man normalt får på en ferie i udlandet. Jeg lavede en kampagne for Fyn, som virkelig rykkede mit forhold til de danske øer. Så mange øer, jeg endnu ikke har besøgt! Der var gudesmukt på Fyn, og jeg vil så gerne se mere af Danmark.

Desuden udnyttede vi halv pris på museer i august. Der mange gode steder for børn – selv Kronborg, som jeg troede ville være for kedeligt for små unger – var en kæmpe oplevelse med skuespil og underjordiske gange.

Jeg føler mig mere tryg
På den lyse side af den her ski’e pandemi, så føler jeg mig mere tryg herhjemme. Jeg har før skrevet det her indlæg om, at være hunderæd for at bo i hus. Jeg følte mig faktisk mere tryg i lejligheden på Vesterbro. Men der jeg føler mig mere tryg i mit eget hjem midt i den her pandemi. Det gør jeg både fordi, at Mads er mere hjemme, nu hvor han ikke rejser med arbejdet. Men også af den naturlige grund, at der er langt færre indbrud i Danmark end der plejer at være. Det lader til, at tyvene ikke er helt ligeglad med, om der er nogle hjemme, når de begår indbrud – heldigvis. Der blev anmeldt 2.826 indbrud i 2. kvartal 2020, hvor antallet af anmeldelser i samme periode i 2019 var 4.947. Det svarer til et fald på 43 pct.

Vi fik installeret en G4S SMARTalarm lige inden Corona blev trukket med hjem fra skiferier i Østrig og Italien. Vi skulle selv have været på skiferie, men den aflyste vi selv inden landet lukkede ned. Og siden da har vi kun haft en tur til Fyn og i sommerhus, så det er ikke i mange dage ad gangen, at jeg har brugt alarmen. Men den er der, og jeg bruger den også, når jeg har et møde inde i byen eller tager hjem til mine forældre.

Jeg får en gang i mellem spørgsmålet om, hvorfor det hedder en SMARTalarm. Det har G4S kaldt den, fordi du får en samlet pakke med både kameraer og brandalarmer, der alle er forbundet og kan styres via din app. Og selvom det kræver lidt øvelse, så kan du selv sætte “regler” op i app’en. Det ER altså smart – lad mig komme med et eksempel på en SMARTregel: Du kalder reglen et navn (fx Lys når jeg kommer hjem). Så vælger du udløseren (fx. når alarmen frakobles) og så vælger du, hvad der skal ske (fx. at lampen i entréen tænder). Det kræver, at du har en dongle og en pære, men pointen er egentlig bare, at du kan skabe dine egne løsninger, så strømmen slukker, når du sætter alarmen til, fjernsynet tænder, hvis alarmen går i gang – you name it.

Jeg indrømmer, at jeg ikke har fået sat alle disse regler op, selvom det er smart. Men mit behov er faktisk mest, at jeg ved, at der sidder rigtige mennesker på en alarmcentral og kan rykke ud, hvis jeg ikke er hjemme. G4S har sat en nøgleboks op uden for huset, så de selv kan lukke sig ind. Og hvis jeg en dag skulle smække mig ude, så kan de faktisk også hjælpe mig med at komme ind. Jeg ved godt, at en alarmcentral ikke nødvendigvis holder tyven væk, fordi den tyv sikkert er long gone efter 2 minutter. Men det er vigtigt for mig at vide, at de er der til at rykke ud – enten hvis jeg er alene hjemme eller hvis vi er ude at rejse (forhåbentligt en dag i fremtiden, at vi kommer til det igen) 🙂

Hvis du vil have et sikkerhedstjek for at se, hvad dit behov er til at starte med, så er det gratis. Hvis G4S passer til dit behov, som det passer til mit, så får du gratis oprettelse og 10% på det månedlige abonnement med min partnerkode Sofie50. Den rabat kan du bruge indtil 31/10-2020.

Jeg kunne i øvrigt blive ved med at skrive om, hvad jeg har lært af pandemien. Det er mere end man lige tror, og måske når vi engang er “ude på den anden side”, så kan vi se, hvad sådan en pandemi gør ved os. På godt og ondt <3

/S

Følg mig på Bloglovin

Du vil måske også gerne læse

Skriv en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, huske dine indstillinger, og til statistik formål. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken Accepter Læs Mere