Hjem Mortanker Fire år og fabulous

Fire år og fabulous

af hellosofie

Jeg hører i den kategori, der som det første tænker ‘skide hårdt’, når nogle spørger, hvor det er at have små børn. Jo jo, det er en MASSE andet – jah, det er livsændrende! Men det er hårdt. For forholdet, for mig-tid, for energien. At følge små mennesker vokse er ubeskriveligt og givende, og det har det være hele vejen igennem. Så når du læser det her indlæg, så skal du vide, at jeg lægger vægt på de perioder, hvor jeg især kan huske, at vi løb hovedet mod muren – eller sådan føltes det.

Der er nemlig nogle perioder i vores forældreskab, hvor jeg tænkte, at det var ekstra hårdt. Der var en periode, da Gustav lige var begyndt i vuggestue og jeg var begyndt på arbejde, og jeg har faktisk skrevet om den periode her. Som I måske kan fornemme på indlægget (og som jeg også selv skriver), så var det inden, at jeg begyndte at læse lidt op på børn og det nye børnesyn, som jo generelt er lidt bedre til at omfavne børn og deres følelser end man var engang. Jeg kunne tydeligvis ikke forstå Gustavs reaktioner dengang og med opstart i både vuggestue og på job, så var det en svær tid med mange reaktioner, udbrud, nedbrud og dårlig søvn.

En anden periode, der vækker hårde minder er, da Gustav var 18 måneder (som Louie er nu). Han begyndte at sove rigtig dårligt igen. Vi skiftedes til at have natten og han led af night terror. Han ville ikke puttes og det kunne tage timer. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at jeg også var gravid, og derfor reagerede jeg måske lidt kraftigere på den manglende søvn og struggle med Gustavs putning end jeg ellers ville.

Da Gustav blev 2 år oplevede jeg konflikter på helt nye højder. Det var tydeligt, at meget af det bundede i nye omgivelser, fordi vi flyttede og fordi han ikke helt havde sproget til at udtrykke sig. Han slog, hev mig i håret og var meget fysisk. Jeg var næsten højgravid og det hjalp heller ikke på det. Der var mange nye forandringer for den lille fyr, og jeg var så træt oven på flytningen og følte mig ikke rigtig tilpas i huset endnu. Den periode har jeg skrevet om i dette indlæg – måske nogle af jer kan genkende de perioder, hvor det hele går lidt for stærkt.

Så nåede vi 3-års alderen og sproget havde udviklet sig. Jeg husker, at Mads på et tidspunkt sagde til mig, at vi skulle se nogen og om Gus og vi måske havde brug for noget hjælp. Vi oplevede SÅ mange konflikter. Alt var nej. Nogle gange eskalerede det, hvis han fx. ikke ville hjem fra biblioteket og Mads måtte bære ham ud. Han ville skrige hele vejen hjem i bilen og forsøge at åbne bildøren, men vi kørte. Han ville næsten hyperventilere på sit værelse og vi måtte IKKE komme i nærheden. Det var i denne periode, at jeg for alvor begyndte at læse fagbøger om børn. Om kærligt at sætte grænser, om at forstå Gustavs følelser. Vi famlede simpelthen i blinde og sagde de samme ligegyldige ting til Gustav, som gjorde mere skade end gavn. Det var især her, at jeg bogen Drop Opdragelsen af Fie Hørby ramte mig lige i hjertet. Alle hendes eksempler på ramte spot on. I kan læse mit referat og mine reflektioner efter at have læst bogen i det her indlæg, om at være mor på en anden måde.

Og nu er vi snart ved 4 års-alderen. Det er vidunderligt. Alle aldre har sin charme og sine udfordringer, synes jeg. Selvom Louie er igennem sin 18-måneders sovekrise, som vi også havde med Gustav, så er han genial i den her alder, hvor han er begyndt at lære ord og efterligne os. Han er simpelthen så sjov at være sammen med, men intet topper Gustav og hans guldkorn. Snart fire år betyder for vores vedkommende lidt færre nedbrud – ellers også er jeg bare blevet bedre til at komme dem i forkøbet ved at anerkende ham og ikke putte benzin på hans bål ved at stå fast. Han dykker virkelig ned i sproget og tygger på ord og spørger, hvad forskellige ting betyder. Han spiser, han sover hele natten, han er nem at aflevere og nem at hente i børnehaven. Han kan stadig være lidt hård ved Louie, men ellers oplever jeg, at de to kun bliver bedre og bedre til at lege.

Så kære ven, hvis du sidder derude med lidt tyndslidte nerver og joggingbukser og er træt. Det bliver bedre og nemmere, det lover jeg! Snart fire år er i hvert fald the shit herhjemme <3

Følg mig på Bloglovin

Du vil måske også gerne læse

7 kommentarer

Anne Mette 12. juni 2020 - 14:22

Hvilken andre bøger har du læst om det nye børnesyn? 😊

Svar
hellosofie 12. juni 2020 - 21:37

Hej Anne Mette

Jeg har også læst Tænd for Forbindelsen, Kunsten at sige nej og Her er jeg hvem er du 🙏🏼

Svar
C 12. juni 2020 - 14:54

Tusind tak for at dele det! Jeg har en datter på 3 som jeg oplever det samme med, som du beskriver omkring Gustav i den alder. Jeg læser og læser i fagbøger, men synes stadig det er rigtig svært at takle de der store nedsmeltninger.

Svar
Maria 12. juni 2020 - 15:22

Sådanne perioder har vi også haft.
Her gik det dog amok fra 3,5 år og var slemt et års tid frem. Så her var 4 år ikke the shit. 😂 Måske det hele også hænger sammen med at blive storebror eller storesøster. For vi fik nr to da den første blev 4.

Svar
Anne M 12. juni 2020 - 15:37

Hej Maria.
Jeg vil bare sige, at du ikke er alene. Har har det faktisk også først eskaleret ved 4-årsalderen. Vi har været ret forskånet for mange at de der udbrud og nedsmeltninger, men NU skal jeg da love for de er kommet. Han er også blevet storebror for 6 måneder siden, og vi tolker det også som om hans reaktion kommer nu. Han er stadig nem at putte, afleverer, hente, sover fint osv. Men der han bare være en kæmpe nej-hat på hvor er alt er galt. Det er hårdt. Men måske også en periode, vi lige skal lære at tackle.

Svar
Louise S 12. juni 2020 - 18:18

Hvor ER jeg glad for, at “perioden lige efter Louies fødsel” ikke er på listen. Som mor til en treårig og en halvvejs færdigbagt baby i maven har jeg det, som om ravnarok venter forude, og jeg aner ikke, hvordan man forbereder sig på det! 🙈 Alle taler jo om, HVOR hårdt det er at gå fra et til to børn. Så det betrygger mig lidt, at den periode ikke umiddelbart faldt dig ind som den hårdeste.

Svar
Louise 13. juni 2020 - 18:39

Det havde jeg lige brug for. Ældste blir 4 år om 3 uger, og yngste er 14 mnd. Og ældste er bare STRID. Vi har faktisk været forbi børnepsykolog i forbindelse med en børnehave opstart der gik helt skævt. Og hun nævnte at vi ikke skulle være så insisterende på fx at han skulle tage sine egne sko på. Det har hjulpet en del, men nu er så begyndt at skrige helt vildt når han ikke får sin vilje. Og lillesøster aber så fint efter. Phew.

Svar

Skriv en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, huske dine indstillinger, og til statistik formål. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken Accepter Læs Mere