Hjem Sociale medier Jeg har brug for jer

Jeg har brug for jer

af hellosofie

Jeg har nævnt det før; hvor meget jeg får ud af at have en Instagram, hvor jeg får 10 gange mere igen end jeg deler. I er min virtuelle mødregruppe, støttegruppe, diskussionsklub og min inspiration. Det er på grund af Instagram, at jeg har kunne og turde tage springet og være hjemme med Louie i længere tid end jeg var med Gustav. Det er på grund af Instagram, at jeg har flyttet mig mentalt som mor og menneske de sidste par år.

Det lyder måske lidt voldsomt, at Instagram har gjort så stort indtryk. Jeg har en flok dejlige veninder, men flere af dem er først blevet mor nu, nogen er slet ikke blevet mor og de fleste har ikke tænkt så meget over, om de skulle gå hjemme med ungerne. Så derfor har jeg både fundet inspiration og er blevet provokeret (på samme tid) af de profiler, der gør tingene anderledes end de fleste gør. Og når jeg bliver provokeret er det typisk fordi, at det rører mig på en måde og måske burde jeg lytte. Så det har taget mig nogle år, men jeg er begyndt at lytte, når noget prikker til mig.

Nåhmen, det var faktisk ikke det, det skulle handle om. Det var blot for at vise, at jeg sådan set altid har haft “brug for jer”. Hvem “I” end er, så betyder det meget for mig at være aktiv på et socialt medie. Det er ikke vigtigere end min familie og mine venner, men i denne tid, hvor vi er så afskærmet fra omverdenen, så er jeres stories, opslag og jeres respons så vigtig for mig. Jeg følger alle “legeprofilerne” som skal give mig nogle gode indspark de her dage. Her kan jeg anbefale @kriblekongen og @fri_fantasi og flere andre. Søg evt. på nogle af deres hashtags, så kommer der gode profiler op. Men jeg følger også alle jer mødre, hvis børn ikke gider sanselege, dem der får lidt (meget) skærmtid de her dage. Dem, der ikke synes det er skideskægt at lege med deres børn og dem, der ikke har tid, fordi I skal arbejde. Jeg føler med jer uanset, og I giver mig allesammen perspektiv.

UTRYGHED
Jeg er faktisk ret utryg ved hele situationen. Ikke for mit eget velbefindende eller børnenes, men konsekvenserne for vores samfund. I mine 30 år har jeg aldrig oplevet noget lignende, og det gør mig utryg. Det der trøster (og giver mig tryghed) er, at der sidder mange millioner mennesker derude, der har det ligesom mig. Jeg har brug for jer, fordi I hjælper mig mod utrygheden. Jeg ville kalde det ensomheden, men jeg har jo alle tre drenge hos mig. Så det er ikke sådan rigtig ensomhed, men…. alligevel. I kender nok følelsen. Jeg sidder her i Hørsholm og har ikke set andre mennesker siden onsdag, da Gustav kom i børnehave og jeg hilste på pædagogerne. I dag er det søndag, og jeg har ikke været ude for en dør siden. Det kan man selvfølgelig godt (og det skal man med ungerne!), men jeg har jo også haft omgangssyge, og har ligget helt færdig i 2 døgn. Det er enormt lang tid at være indenfor og alene (som I jo ved…). Det gør mig også lidt ked af det, når jeg ser billeder fra København, hvor unge mennesker stadig hænger ud på caféerne og soler sig side om side ved søerne. Måske fordi jeg selv føler mig så isoleret fra omverdenen – jeg troede, at vi var sammen om det her.

Og ved I hvad, det er langt de fleste af os også. Jeg synes, at vi skal stå sammen og hjælpe hinanden. Så tal nu pænt. Ja, det er sgu noget rod, at nogle hamstrer eller sidder på skødet af hinanden på caféerne eller i Netto. Men vi bliver ikke klogere af at kalde hinanden idioter og pege fingre. Sådan løser vi heller ikke problemer og uenigheder i hjemmet (eller.. gør vi? 😀 😀 ). Jeg synes, at det er helt i orden at italesætte og vise, hvordan det ikke er i orden, at nogle ikke lytter til myndighederne eller deres sunde fornuft. Det nytter jo ikke, at halvdelen af os trisser rundt herhjemme, når den anden halvdel stadig drikke latte eller øl med vennerne, men lad os bruge vores kanaler på en oplysende måde i stedet.

Så tak for jer, der gør en indsats. Jeg har brug for jer i denne tid. Brug for min virtuelle mødregruppe (også jer, der ikke har børn) og al jeres respons og for at se, at andre lever samme liv som jeg. I er min livline til omverdenen de her uger, og jeg håber, at jeg kan være jeres, så I ved, at I ikke er alene med livlige, små børn, når man selv bare er rigtig, rigtig træt <3 Og hey. Hvis du ikke har børn og brokker dig over, at du allerede er træt af at binge serier? How dare you… 😉

I gør det godt og tak for at vise samfundssind.

/S

Følg mig på Bloglovin

Du vil måske også gerne læse

6 kommentarer

Mie 15. marts 2020 - 21:43

Tak for et godt indlæg du sætter ord på nogle af de tanker jeg også går rundt med. Jeg har lige fundet ud af at jeg er gravid i fredags midt i et Danmark der er i et lock down på ubestemt tid.. Jeg arbejder i den private sektor og skal derfor stadig passe mit arbejde.. Jeg er konstateret med pco så derfor er jeg selvfølgelig monster glad over at være gravid (for første gang) men lige nu er jeg bare bare bange og utryk for at noget går galt især midt i denne corona krise 🙁 fordi man netop ikke ved særligt meget om corona virus i forhold til gravide.. Så det her overskygger glæden en lille smule:(

Svar
Veronika 15. marts 2020 - 22:58

Jeg kender til utrygheden. For få år siden inden børn boede vi ude i Sydhavnen de år hvor det for alvor begyndte at være seriøst med storme som fik navne og massive mængder vand. Jeg kan huske at jeg drømte om tsunamier som kom væltende ind ad Københavns havn, at jeg druknede der på 4. sal og jeg vågnede og var panisk angst. Jeg har været igennem perioder med 3. Verdenskrigs angst. Da vi en meget tidlig morgen blev vækket af de helikoptere som ledte efter Madsens ubåd var jeg sikker på at hele Kbh ville blive bombet. Lignende følelse har jeg haft siden torsdag. Vågner og er sikker på at det er slut med Italien, at man finder ud af at Kina har plantet en virus og overlagt sendt den mod Europa/Rusland/USA. Jeg er ikke kun utryg men bange. Mennesker og naturens kræfter skræmmer mig dagligt og mere og mere. Paranoid? Måske – men følelserne er ægte nok og verden forandrer sig!

Svar
Anne 15. marts 2020 - 23:08

Halvdelen af vores familie er syge. Muligvis corona, det finder vi forhåbentlig aldrig ud af (da de kun tester dem der har det aller dårligst / er aller mest svage). Jeg bliver så trist, når det ikke tages alvorligt eller når man ikke mener det vedrører en selv. Jo længere tid vi som samfund er lukket ned, jo mere koster det samfundet. Både menneskeligt og økonomisk.
Men lyset i mørket er, at langt de fleste heldigvis forstår. At langt de fleste gør hvad de kan og tager hensyn.
Jeg synes vores statsminister har gjort det fantastisk indtil videre. Og så håber jeg at artikler med at det ikke er nødvendigt at lukke ned etc er på vej retur. Det hjælper ingen og ingen kan jo vide hvad der er det rigtige, for det er så uvant en situation for os alle.
Ps. Min løsning er lidt at lave en struds og ikke tænke alt for langt frem, næppe voksent, men mest beroligende. Så nu lever vi i nuet og arbejder om aftenen

Svar
Sarah Strange 15. marts 2020 - 23:21

Åh, vi er virkelig i samme båd. Jeg er ekstraordinært glad for instagram (og blogs) i disse dage. Uden dem (og facetime) tror jeg, at jeg var gået lidt mere fra forstanden end jeg allerede er 😉 Jeg synes dog også at det er svært at være i. For må børnene lege på en legeplads? Nej, vel? Men gerne udenfor med deres venner? Eller? Vi har ikke turde noget af det, men jeg tror bare ikke at alle ‘udendørsaktiviteter’ bliver gjort i ond mening – langt fra. Den her nye virkelighed er svær at bevæge sig i. Og vi skal alle lige lære det, tror jeg <3

Svar
Madeleine 16. marts 2020 - 0:46

Jeg har ikke børn, og har stadig måtte tage på arbejde i denne her karantæne/“lockdown” og for en kæmpe ekstrovert med den vildeste FOMO altid har det virkelig hjulpet bare at tage på arbejde (vi har ikke mulighed for at arbejde hjemmefra lige pt, der er ikke VPN adgange nok, og de gravide og dem med svækket immunforsvar bliver prioriteret lige nu). Men jeg ved det ikke bliver ved, og at jeg også skal gå derhjemme, og jeg glæder mig ikke. Det minder mig om dengang jeg var ledig, og alle mulige triste følelser vælter op. Men sådan er situationen bare. Verden er på hovedet lige nu.. men vi kan ikke også bare tabe hovedet. Jeg blev også overrasket over hvor mange mennesker der stod i grupper i Fælledparken da jeg ville gå en rask gåtur (for mig selv med god afstand).. ved mad og kaffetrucks😳😳 Dyrkede gymnastik sammen. Well.. okay! Det er ikke ferie det her folkens😂🤦🏼‍♀️ Men det nytter ikke at skælde ud, man må jo bare educate.. men pinligt er det lidt. Men skal det have konsekvenser eller er vi bare sådan et liberalt land, at vi ikke tror på sanktioner?🤷🏼‍♀️

Svar
Emma 16. marts 2020 - 7:25

Jeg er gravid og har termin 29/4. Jeg frygter rigtig meget hvordan verden kommer til at se ud til den tid.. ud skal hun jo nok komme, men gerne i live og med en god start tak… jeg var i Bilka i går for at handle, iført plastik handsker og med håndsprit. Inde i butikken rendte en 14-15 årig tøs rundt og hostede på ting og tørrede snot af i sine hænder. Nede i super brugsen blev pigen ved kassen ved at tørre snot af i sin hånd inden hun tog en ny vare. Jeg er så træt af forældre der ikke taler med deres teenagere om konsekvenserne af det her. Det provokerer mig så meget. Jeg er vred og skuffet.

Svar

Skriv et svar til Veronika Cancel Reply

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, huske dine indstillinger, og til statistik formål. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken Accepter Læs Mere