Hjem Mortanker Om ikke at slå til – og være okay med det

Om ikke at slå til – og være okay med det

af hellosofie

Jeg fik i dag en besked fra én af jer, der følger med om, at hun nok ikke ville følge med mere. Fordi hun synes, at det var ærgerligt, at jeg ikke kunne magte andet end at være mor. At man sagtens kan ses med veninder, tage på kærestetur og til events. At de næste 18-20 år bliver hårde for mig (det håber jeg i øvrigt ikke – det er ikke hvad de garvede fortæller mig :D)

Det gør mig selvfølgelig altid lidt mut, når jeg får sådanne kommentarer, fordi jeg selv synes, at jeg gør det godt.

Jeg har haft et job før – I ved, sådan et rigtigt et. Jeg har haft møder, der startede klokken 8 og jeg er aldrig kommet for sent. Men jeg sagde op af en grund og det var med åbne øjne. Det er primært for børnenes skyld, så Gustav ikke skal ræses ud af døren inden 8 og så Louie kunne blive herhjemme med mig i længere tid. Jeg ved godt, at man stadig godt kan leve på børnenes præmisser og så stadig ‘skære igennem’, som der stod i beskeden og komme af sted. Jeg ved godt, hvordan jeg kommer ud ad døren og holder mine aftaler, men efter jeg er blevet mor, så er jeg blevet meget bevidst om at bruge min energi (og børnenes) rigtigt – for der er ærlig talt ikke super meget af den (hos mig ;-).

Jeg er selvfølgelig ked af, hvis jeg fremstår passiv i mit liv og lader børnene styre dagene, og at det virker som om, at jeg ikke trives i det. Mit liv er heldigvis meget mere end Instagram, og der er følelser, samtaler, dårlige nætter og meget andet, der spiller ind, når jeg vælger at blive derhjemme. Som der stod, så virker det som om, at jeg bruger dem ‘som undskyldning’. Måske. I så fald gør jeg det for at værne om mine egne grænser og energi, fordi jeg ved, hvad jeg har brug for (og ikke har brug for). I bund og grund er det et spørgsmål om prioritering, og jeg synes det er så fedt, at forældre prioriterer weekendtur, biografture og byture. Det skal de! Hvis det er dét, som de har brug for og lyst til.

Synes jeg det er hårdt at være primus motor herhjemme med to børn under 3,5 år? Ja. Ville jeg ønske, at jeg var lidt mere cool? Ja. Ville jeg ønske, at jeg havde mere overskud? Ja. Kunne jeg godt bruge en kærestetur? JA. Kender jeg nogen, der vil passe et ammebarn, der vågner meget om natten? Nej. Har jeg lyst til at stoppe med at amme for det? Nej.
Men i bund og grund er jeg bare et menneske, der tilfældigvis deler sit liv med 30.000 andre (primært kvinder), og det gør mig ikke til et pragteksemplar, der skal vise, hvor dejligt det er at drikke vin med pigerne og sove på hotel og fise rundt til events, fordi ‘det kan man altså sagtens’, hvis jeg bare tager mig sammen.

Uncool mor
Det er faktisk kommet bag på mig, hvor meget mor med stort M, jeg er. Inden jeg fik børn sad jeg og rullede øjne af de mødre, der kun snakkede om deres børn. Hvad med deres ambitioner? Hvad med karrieren? Er der ikke andet i livet? Jo, der er. Men som jeg fandt ud af, så er det livsændrende at få børn og vi indretter og håndterer det alle forskelligt. Og børnene vil jo ikke være små for evigt.

Jeg skrev faktisk det her indlæg om at være uncool mor for nogle år siden, da Gus var lille og det er stadig spot on. Jeg er ikke hende den seje mor, der hiver ungerne med alle vegne. Det viste sig, at jeg var en anden – og hurra for forskellige mødre, for intro- og ekstroverte og for at spille på egen banehalvdel og acceptere, at man aldrig ved, hvad den anden person går og bakser med.

Vi har indrettet os sådan herhjemme, fordi jeg havde lyst. Fordi Mads har professionelle mål og ambitioner, som jeg gerne vil bakke op om. Fordi jeg selv har en gylden mulighed for at sætte tempoet ned, så meget som man nu kan med de to unger. Jeg vil meget gerne vise jer, hvordan jeg har det i min hverdag, men jeg håber sådan, at det ikke opfattes som brok eller ‘fuck ungerne, fordi så kan jeg ikke…’. Det er helt på egne skuldre og eget valg og jeg kan sagtens indrette mig anderledes. Derfor skal det ikke opfattes som brok. Men bare fordi, at det er mit valg betyder det jo ikke, at det er let – i hvert fald ikke for mig. Og det er helt okay, hvis man ikke helt kan spejle sig i mine følelser og mit liv. I get it. Min måde at være mor på er ikke den rigtige.

Anyways, jeg har gået og tygget på den her i dag, fordi jeg føler, at jeg løber stærkt for ungerne. For tiden er jeg meget alene med dem, og sådan bliver det forhåbentligt ikke ved med at være. Men jeg vil egentlig gerne klappe mødre på skulderen. Dem, der kommer ud af døren og dem, der ikke gør. Jeg er sikker på, at der sidder andre derude, der har aflyst aftaler og “brugt deres børn som undskyldning”. Du får en høj femmer fra mig, fordi du gør det helt sikkert af en grund. Hvis der er noget man ikke kan kalde mødre til små børn, så er det doven. Har du brug for at bruge dine børn som undskyldning for at værne om dig selv? Så gør det da! Har du brug for at blive luftet? Så ring til pigerne!

Jeg står her på sidelinjen og klapper i hvert fald 😀

🏼

36 kommentarer
162

Du vil måske også gerne læse

36 kommentarer

Nanna 4. marts 2020 - 19:43

Det her er spot on for mig. Jeg er bare så dårlig til at komme ud af døren med børnene, men ikke sagt at det ikke kan lade sig gøre. Men jeg prioriterer hellere at være afslappet hjemme end at stresse for at komme ud.

Svar
Maria S 4. marts 2020 - 19:52

Jeg er helt med dig.. troede jeg ville fise rundt til at muligt med min dreng, tage ham med til brunch og andet, men det stresser mig mere end det gavner. Nyder bare at være hjemme og tage det i vores tempo. Og det er helt ok❤️❤️❤️

Svar
Johanne 4. marts 2020 - 19:51

Super dejligt indlæg! Og hvem bestemmer, hvad det vil sige at slå til? Må sige, at min fornemmelse er, at du gør det mega godt – respekt for at du er så meget alene med børnene, det ved jeg ikke, om jeg kunne med to børn ❤️ Og så kender jeg alt for godt til manglende (mor)energi (især på den her tid af året) 🥴 kæmpe klap på skulderen til dig, og hep hep 🥰

Svar
My 4. marts 2020 - 19:54

Åhhh hvor kan jeg dog se mig selv i det du skriver. Her har vi stadig ikke fået passet om natten og selvom jeg savner en hel nats søvn, så må det vente til alle mand er klar og til vi ikke har en der vågner mange gange hver nat. Det er hverken barn eller dem det passer tjent med. Og ja – hvis man havde spurgt mig for år tilbage hvordan jeg var mor, så havde jeg sgu også tænkt jeg sagtens kunne aaaalt det jeg plejer, men så kom ungerne og sådan var det ikke i mit hjerte…..
Da jeg skulle tilbage fra barsel, blev deltid et krav fra mig, da jeg ikke kunne bære at min lille dreng skulle være for længe i institution – det var heller ikke noget jeg havde tænkt for år tilbage. Men børn forandrede alt – i hvert fald for mig.
Ps. Jeg synes så du er en mega cool mor – i hvert fald det vi ser. Så kæmpe hep og skulderklap herfra 🙂

Svar
Anna 4. marts 2020 - 19:55

A-fucking-men! Vi er alle sammen SÅ forskellige som forældre. De to barsler jeg har haft, har jeg ikke en eneste gang været til salmesang, rytmik eller hvad der nu er, jeg orkede det ikke og jeg var (og er stadig) pisse træt. Vi har ikke haft sovebørn og har det ikke endnu (de er 5 og 2), så jeg prioriterede lur over alt andet. Jeg orker ikke at andre skal syntes hvordan man skal gøre, eller ikke gøre. Vi gør jo alle det som vi selv tænker er bedst for os som forældre og i særdeleshed vores børn ❤️

Svar
Kathrine 4. marts 2020 - 19:57

Kære Sofie!
Det kan godt være, at du benævner dig selv som “uncool”, men der er da ikke noget mere sejt end at lytte til sine (eller børnenes) behov og agere derefter. Det er dit liv, og det er inspirerende at se dig tage styringen. Og i øvrigt synes jeg slet ikke, at du behøver at forklare dig i forhold til de valg, du tager.
Kæmpe kram til dig ❤️

Svar
Louise 4. marts 2020 - 22:09

Vil blot tilslutte mig Kathrines omsorgsfulde kommentar❤️

Svar
Anvi22 5. marts 2020 - 9:45

Jeg er helt enig med de 2 ovenstående søde damer!

Og tilføje (selvom du SLET ikke behøver min holdning) at du er mega sej!! I er mega seje!

Da jeg blev mor (Faktisk da jeg blev bonusmor for 8 år siden) blev jeg meget bevidst om mine værdier. Ikke mindst vores værdier som familie. Mim mands værdier.

Vi mærker efter og agerer ud fra det der er det rigtige for os. Der bliver stillet mange spørgsmål fra andre. Og det er helt ok.
Jeg har skulle lære at svare uden at forsvare. Lære at svare uden at forsvare.

Svar
Ella 4. marts 2020 - 19:57

Hej Sofie. En ting jeg har undret mig over, (og jeg dømmer overhovedet ikke, er bare nysgerrig) er at du tidligere selv havde en masse professionelle ambitioner i forhold til Deloitte. Har det ændret sig? Hvordan kan det være at du har valgt at bakke op om at Mads bygger sin karriere op i stedet for? Jeg mener selvfølgelig at det er 100% op til dig, og hvis dine ambitioner har ændret sig i takt med at du har fået børn er det jo også helt forståeligt, men jeg må indrømme det er kommet bag på mig, fordi jeg nok så dig som en inkarneret business woman, frem for hjemmegående mor. Ikke at der er noget i vejen med det, det er mere fordi det virker som et stort spring fra før. Ikke mindst fordi det traditionelt altid er kvinden der går ned i tid eller dropper karrieren for at bane vejen frem for sin mand. Det er en ting der skræmmer mig generelt i forhold til vores lands ligestilling, for selvfølgelig træffer man alle sige egne valg, men jeg bliver lidt bekymret for om der er en forventning til at kvinderne indstiller karrieren fordi det jo alligevel bare er os der er på barsel og ligeså godt kan forlænge tørnen. Det er ihvertfald blevet mere en tendens i de seneste år pga al den medieomtale der har været omkring institutioner og problematikken deromkring, som har gjort at mange familier leder efter alternativer. I don’t know. Det er bare lidt løse tanker her og der, og det er måske ligeså meget fra samfundet generelt at jeg trækker paralleler, og ikke kun din situation. Håber ikke du tager det som et negativt skriv, det er egentlig bare lidt undren.

Svar
hellosofie 4. marts 2020 - 20:34

Hej Ella. Tak for din kommentar og det er super fint, at du spørger. For det første, så ja – det har totalt ændret mig og min måde at se livet på efter jeg har fået børn: Det er absolut ikke alder, der oplever det og der er ikke noget rigtigt og forkert. Mest af alt er børnene små i en rleativt kort periode af ens liv, og når de er lidt ældre, så har jeg tænkt mig at komme tilbage til et godt job. Det har jeg kompetencerne og ambitionerne til. Men det er ikke noget, som jeg har lyst til lige nu. Mads skal stadig have lov til at forfølge sin drøm, men det er heller ikke uden kompromisser. Han er da ærgerlig over ikke at kunne være mere sammen med børnene. Jeg ved ikke, om du kan bruge mit svar til noget. men ja, mine værdier har ændret sig. Når det er sagt, så savner jeg at være fagligt udfordret og have succes på en arbejdsplads og har forventninger om, at jeg igen skal tilbage og give den gas – jeg har trods alt 40 år endnu på arbejdsmarkedet at give af 😉

Svar
Ella 4. marts 2020 - 21:11

Helt fair! Og også helt korrekt observeret egentlig at man nærmest har et helt livstid at se frem til på arbejdsmarkedet, mon ikke man kan nå at gøre karriere alligevel?

Det er rigtig modigt ihvertfald at du lytter til dig selv og tænker på familiens bedste, in the long run. Tak for svar og god aften!

Svar
Mia Nielsen 4. marts 2020 - 20:01

Du er SÅ sej-da jeg så din story imorges tænkte jeg at det var så fantastisk at du lyttede til hvad der var rigtigt for jer lige der.Det er der så man mange der kunne lære af.

Svar
Stine 4. marts 2020 - 21:26

Jeg gjorde lige præcis det samme! Synes det var så fint, at det var drengenes behov, der blev sat over et eller andet random event. Det er da præcis sådan jeg også ville prioritere. Kæmpe høj femmer herfra!!

Svar
Amanda 4. marts 2020 - 20:01

Øv hvor er det gustent, at nogle mennesker synes, at man skal sige sin mening, bare fordi man kan – og så endda beskyttet bag en skærm.
Jeg følger din profil, fordi du virker til at være så sød en mor, og fordi jeg synes, det er befriende, at jeg ikke behøver at tro, at bare fordi man har børn, så kan og skal man jerne igennem på alt muligt. Det kræver balls at sige nej og aflyse. Det har du. Jeg har ikke børn endnu, men når jeg forhåbentligt engang får, så håber jeg, at jeg kan være lige så god og tro mod mig selv og mine grænser, som det virker til, du er. Du er sej.

Svar
C 4. marts 2020 - 20:02

Jeg elsker at følge dig, og synes du gør det rigtig godt! Er helt enig i, at alle skal gøre det, som de føler bedst. Børnene er kun små kort tid, og vi har resten af livet til venindeture og egentid.

Jeg vil også gerne være mere sammen med mine børn, mens de er små, og vil helt klart prioritere det. Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke lidt på det fra en lidt feministisk side, for oftest på Instagram virker det som om, at det er kvinderne, der går på deltid, og mændene, der kører fuld knald på karrieren. Er det muligt, at kvinderne så kan køre karriere senere ? Eller er de kommet for langt bagud ? Og hvad med pension og økonomi? Ved ikke om det er noget du har tænkt over, og jeg synes heller ikke bloggere skal stå til ansvar for det, men har bare tit tænkt tanken.

Hvorfor er mænd for eksempel ikke mere interesserede i at gå på deltid mens børnene er små? Det virker ofte, som en meget kvindelig drøm.. jeg har ingen karriereambitioner lige nu, så hjemme hos os er det også mig, der gerne tager deltid. Men har altid lidt dårlig samvittighed over det, fordi jeg tænker det ikke er helt på bølgelængde med tidens feminisme.

Ved ikke om det giver mening, men blev lige nød til at spørge til det alligevel 😀

Svar
hellosofie 4. marts 2020 - 20:38

Det giver meget mening og jeg var også… måske pinlig, i starten, da jeg havde sagt mit job op. For ikke at kæmpe kampen og gøre det, som vi kvinder har retten til. Men vi har også retten til at vælge, hvordan vi gerne vil indrette os. Jeg er i den situation, at jeg tjener penge og indbetaler til min pension (dog ikke liiige nu), men det er ikke alle, der gør det. Tror det ligger så indgroet i måden vi er opfostret på (med at piger skal udvise omsorg og lege med dukker), at det hænger ved hele livet og gør at vi træffer valg derefter. Netop derfor er det også vigtigt, at børn selv får lov til at vise, hvad de har interesse for og at der ikke er drenge og pigelegetøj. for ja, det ville være optimalt, hvis flere mænd udviste samme interesse for at være sammen med deres små børn 🙂

Svar
Sara 5. marts 2020 - 8:37

Er det mest feministisk at være lønmodtager? Jeg troede egentlig at feminisme handlede om lighed mellem kønnene og at alle skal have mulighed for at vælge det der er det mest rigtige for dem 🙂 Derudover tænker jeg at det er helt skidt at børnene skal betale prisen for de voksnes ideologier.

Svar
Mette H 4. marts 2020 - 20:08

Meget velreflekteret indlæg. Hvor er det vigtigt at vi husker at vi kun skal være mor på den måde der giver mening for os og vores børn og ikke nødvendigvis for alle andre. Vi skal ikke gøre noget fordi “det bør man” eller fordi “hvad vil de andre tænke”… Vi kender ikke de andres regnestykker, vi kender kun vores eget og det er det vi skal fokusere på at få til at gå op.
Kæmpe klap på skulderen herfra! Jeg syntes du er mega sej for at gå med det som din mavefornemmelse fortæller dig er rigtig.

Svar
Christina 4. marts 2020 - 20:10

Jeg synes du er så vild. Vild fordi du har overskud til at være så meget alene med børnene i øjeblikket, vild fordi du forsøger at se begge børn og vild, fordi du tager kommentarer som du fik i dag så pænt, respektfuldt og anerkendende. Wow! Måske man gror balls, af at have haft en velbesøgt Instagram i nogle år, men hvor ville jeg blive ked af det, hvis jeg gjorde så meget godt som dig, og at en person så vælger at skrive sådan noget til dig. Du er skide sej, jeg elsker at følge dig. Har faktisk skåret alle andre influencers fra, fordi jeg tænkte at mit liv burde være for kort til at jeg sidder og følger med i mennesker jeg ikke kender’s liv, men mig liv er ikke for kort til at følge dig! Dine blogindlæg er så fine og reflekterede, og har flere gange givet mig tårer i øjnene, fordi jeg synes dine tanker er så fine og godt beskrevet. Jeg er kæmpe fan! Tak fordi du inspirerer mig; både som mor og menneske!

Svar
Emilie 4. marts 2020 - 20:11

Det var da en træls kommentar at få. Vi har alle sammen forskellige behov, og jeg synes, det er så fint og smukt, det du skriver om at værne om sine egne grænser – det tror jeg faktisk, at rigtig mange kunne lære noget af i stedet for at føle, at man skal please hele verden. Måske er vedkommende selv bare et overflødighedshorn af overskud, der magter alt i hele verden, og congrats, det er da herligt. Men man skal da lige blande sig uden om andre menneskers grænser 🙃 kh den trætteste og mindst overskudsagtige mor i verden.

Svar
Tine 4. marts 2020 - 20:13

Helt enig i alt hvad du skriver.
Jeg valgte også at sige mit arbejde op, for at gå hjemme lidt ekstra tid med min store dreng (seprember 2016)
Lillebror er i dag 1 år og min barsel er slut, men får tilskud for at have ham hjemme det næste år (så dejligt at det er en mulighed i den kommune jeg bor i!) Vi blev hurtigt enige herhjemme, at børnene er det vigtigste og de er kun små i så kort tid.. Det er hårdt de dage hvor man ingen søvn får, men det er bare det hele værd.
Jeg er også til tider meget alene med drengene, da min mand arbejder og starter nye eventyr op med noget selvstændigt. Men det hele er besluttet og tænkt igennem, for netop at få mere tid med børnene, mens de stadig er små.
Jeg har fulgt med lige siden du fik Gustav, og har også skrevet/kommenteret flere gange. Jeg elsker at følge med dig/jer.
Kæmpe kram herfra!!!!!!!!!!!

Svar
Marie 4. marts 2020 - 20:16

Åhhh det er et fint indlæg. Men jeg syntes det er lidt ærgerligt at du føler du bliver nødt til at retfærdiggøre dig som mor.

Du skriver også at du er hjemme for børnenes skyld. Og det er måske sandt.

Jeg ville så gerne have været mor-typen der gik hjemme. Der havde nok glæde i at være sammen mens mine under. For deres skyld… OG for min skyld. For at nyde dem.

Desværre var jeg bare virkelig dårlig til at være på barsel og jeg glædede mig helt vildt til at komme i gang igen. Og hver dag glædede jeg mig til at afleverer dem om morgenen og komme ud og arbejde. Heldigvis glædede jeg mig mindst lige så meget til at hente dem igen og lege med dem om eftermiddagen og have weekender samme med dem.

Jeg vil bare sige at jeg syntes at kvinder der går hjemme med deres børn er virkelig seje.

Og de kvinder der er gode til at have børnene med ovee alt er virkelig seje.

Og kvinder der arbejder er virkelig seje.

Og selv om man er godt tilfreds med sig selv og sine valg kan vi vel alle – uanset hvor vi er – momentvis drømme om alternativet.

Svar
hellosofie 4. marts 2020 - 20:41

Hej Marie. Jeg vil bare lige tilføje, at jeg ikke synes det var så fedt at være på barsel med Gustav og jeg glædede mig til at komme tilbage til arbejdet. Jeg følte mig som en dårlig mor, fordi jeg ikke ville gå hjemme, selvom det dengang ville have været økonomisk muligt. Det skal man ikke skamme sig over! Du er en kanon god mor og at få energi på arbejdet giver energi derhjemme. En glad mor er en god mor.

Svar
Marie 4. marts 2020 - 21:25

Det var ikke fordi jeg føler jeg er en dårlig mor. Det gør jeg ikke. Men er fuldt overbevist om at man kan være en god mor på mange måder.

Nu er begge børn så store at de går i skole. De sidste par år har min mand været på nedsat tid, mens jeg har arbejdet fuld tid. Det fungerer godt for os.

Svar
Mig 4. marts 2020 - 20:18

Tak for en fantatisk indlæg. Her rammer du virkelig hovedet på sømmet.. jeg elsker at følge med hos dig og at du tør at være ærlig! Hilsen en ammemor til en på 2 og en på 7 mdr, som elsker tiden med ungerne men også savner sin frihed!

Svar
Mette 4. marts 2020 - 20:18

Det er dejligt at følge en der er ærlig og ikke gør alt for at fremstå som den super mom der kan ALT! Den vi alle lidt misunder, men også finder ret så irriterende! Det er sgu ikke altid en dans på roser med små børn og mødre er bare mennesker, der hver dag prøver at få det hele til at hænge sammen, så godt som muligt. Jeg er dybt imponeret af dem der lige tager ud og rejser til den anden ende af verdenen og oplever Tokyo med en baby hængende på maven – det vil ikke være noget for mig:)

Svar
Amalie 4. marts 2020 - 20:30

Kære Sofie. Virkelig fint indlæg. Vi herhjemme er egentlig bare glade for at vi faktisk ret godt kan lide at være bare os. Faktisk har vi lige været et år i Jylland helt uden sociale forbindelser og har aldrig haft det bedre som familie fordi der heller ikke var den dårlige samvittighed med “nu er det også længe siden vi har set den og den”. Det har vi forsøgt at tage med hjem til København så vi kun tager til ting når det giver mening for os alle sammen og så må folk synes om vores sociale engagement som de nu vil.
Jeg er lige nu på barsel inden termin med nr 2 om en måned og nyder at kunne give den store på 2,5 hjemmedage og korte dage i vuggestuen – men altså, er jeg virkelig den eneste der på den ene side bare vil have så mange timer så muligt med mit barn men samtidig keder mig når vi er sammen? Det er det eneste der undrer mig ved at du kan gå hjemme, ellers ser jeg kun fordele i at skrue ned for karrieren i denne periode af livet!

Svar
hellosofie 4. marts 2020 - 20:44

Hej Amalie. Jeg røvkeder mig tit. Hånden på hjertet, det er virkelig kedeligt. Men det kunne mit arbejde sgu også være. Og så ved jeg, at timerne er godt givet ud – og Gustav bliver hentet ved 14-15 tiden og SÅ er det ikke kedeligt mere. I hvert fald ikke helt på samme måde som med en 1-årig.

Svar
Toni 4. marts 2020 - 20:34

Hej (:
Det her er kun et spørgsmål af uvidenhed (: men kan det ikke sårer dig lidt, at Mads ikke priotere jeres børn imens de er små og også får en rigtig godt forhold til dem ligesom du har. Jeg tænker bare om det måske kan have indflydelse på hvor fortrolige børnene bliver med deres far senere i livet. Jeg er selvfølgelig klar over at i begge ikke kan gå hjemme (men wow der ville være hyggeligt 😍) men blot en tsnke, håber ikke det bliver modtaget forkert😊 PS. Er tosset med din blog (:

Svar
hellosofie 4. marts 2020 - 20:43

Hej Toni. Tjo, Mads er en voksen mand og han elsker drengene overalt på jorden og tager selv sine beslutninger. Han må gå på kompromis med nogle ting, sådan som tingene er nu og han er ikke glad for ikke at se ungerne så meget for tiden. Så jeg tror mere det er Mads, der er ked af, at han ikke ser børnene (og mig) mere og jeg ved, at han ikke har tænkt sig at køre sådan her på forevigt. Lige nu er han en “man on a mission” og det støtter jeg ham i.

Svar
Lisa 4. marts 2020 - 20:51

Øv, hvor er det træls, når andre blander sig i, hvordan vi er mødre. Det er så mindblowing at blive mor, og vi gør jo alle det, der føles rigtigt. For os hver især. Der er desværre en tendens til, at vi/medmødre/samfundet hylder de mødre, der kommer ud af døren, går til rytmik, går på café, vader byen tyndt. Og så skal vi ovenikøbet også stadig have høje ambitioner for vores job. Jeg bliver selv mødt af netop det gang på gang, og det giver mig ærligt talt ondt i maven hver gang. At jeg skal føle, at det er forkert, at jeg hellere vil bruge tid samme med min søn, synge Marienhønen evigglad, tørre agurk op fra gulvet for tusinde gang, og nej, jeg gider egentligt heller ikke starte på arbejde igen lige om lidt. Men så snart jeg siger det højt, så får jeg det her lige tilbage i ansigtet “det bliver godt for dig at vide, at man sagtens kan have en arbejde og samtidig være mor”. Av. High five til alle de mødre der er sindssygt gode til at komme ud af døren og have mange aftaler og en lige så stor high five til os, der ikke gør. Det er heldigvis ikke det, der definerer om vi er gode forældre.

Svar
Natascha Leander 4. marts 2020 - 21:17

Jeg er også en uncool mor, der troede jeg ville være vildt cool for jeg skulle ikke være sådan en, der “ikke kunne noget” fordi jeg blev mor. Dine ord beskriver så fint, nøjagtig hvorfor jeg så alligevel sidder som en uncool mor nu.
Kæmpe skulderklap til dig, Sofie.
Du er en skøn mor og kvinde, der så flot mærker efter hvad der er rigtigt for dig og dine👏🏽❤️

Svar
Nikita 4. marts 2020 - 21:40

Åh hvor bliver man træt af de kvinder, som hiver andre kvinder ned 🙄 Det siger dog mere end dem..

Sofie! Jeg er selv nybagt mor, og du er en kæmpe inspiration. Måske fordi at jeg kan spejle mig i dig – du deler mange nuancer af livet som mor og børnefamilie (præcis som det er i virkeligheden). Tak for dig og dit mod ❤️

Svar
Britt 4. marts 2020 - 22:04

Kæmpe skulderklap til dig for at mærke efter og turde sige fra og gøre det der er bedst for DIG og DIN familie❤️ Det er cool at kunne gøre det. Det er SÅ skønt at følge med hjemme hos jer, og du er mor på den helt rigtige måde i DIN familie❤️ Jeres drenge virker så søde og glade og det er pga. jeres dejlige måde at være på. Det er en sand fornøjelse at følge med. Du er en kæmpe inspiration – MEGA BOSS til dobbelt-putning💪🏻⭐️ Så sej. Så fortsæt præcis som du gør❤️

Svar
Anne 4. marts 2020 - 22:23

Jeg synes nu du er en cool mor, men du er heldigvis ikke perfekt. Du er ligesom alle os andre og det er derfor, at der er 30.000 som gider følge med, fordi du ikke er et glasbillede men én man kan spejle sig i. Så tak for din åbenhed og ærlighed! Har selv sagt mit job op, fordi jeg besluttede at jeg ville på deltid, og beskeden fra min arbejdsplads var “husk nu at der er andet i livet end børn!” Tak for tippet 😂

Svar
L 4. marts 2020 - 22:24

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg bliver simpelthen så indigneret på dine vegne. Nærmest rasende! Hvad bilder folk sig egentlig ind? Det er den ene ting. Den anden ting er, at det da for mig at se absolut er dig, der har fat i det lange strå ift. at følge dine børns behov. Så hallo… 💪🏼💪🏼 og ❤️❤️ herfra!

Svar

Skriv en kommentar