Hjem Hverdagsglimt Drengenes putterutiner

Drengenes putterutiner

af hellosofie

Reklame for Fabula

Da Gustav var cirka 2,5 år ændrede vi måden at putte ham på, fordi det simpelthen ikke fungerede for os som familie. Det er jo først en dårlig vane, når familien ikke synes om det – og vi var sgu trætte af det til sidst.

Vi læste bog, sang en sang og slukkede lyset. Så skulle vi ligge med ham indtil han faldt i søvn – og gud forbyde, hvis vi forsøgte at nærme os udgangen lidt for tidligt og Gus ikke var faldet i dyb søvn og vågnede. Så kunne man starte forfra. Det tog typisk en time, hvor en af os skulle ligge dér i mørke. Uden telefon eller andet underholdning. For det første var det svært ikke selv at falde i søvn og for det andet kom man bare ud fra et soverværelse og var sgu lidt i dårligt humør over, at man har brugt så meget tid på, hvad der synes som ingenting.

Så kom Louie til verden og vi ville ikke ændre hans putteritual lige dér. Der var nok at se til. Men efter nogle måneder besluttede vi os for, at nu kunne vi sige godnat, og fortælle ham, at vi lå inde i stuen og han kunne altid kalde. Det accepterede han nærmest fra dag et og faldt i øvrigt langt hurtigere i søvn, fordi det ikke er så spændende, når mor og far ikke ligger ved siden af.

Hvordan gør vi så nu?
Efter nattøj og tandbørstning sætter (som oftest Mads) sig ind med Gustav i sengen. Vi tænder hans natlampe og Gustav vælger selv en eller to bøger, som vi skal læse for ham (vi vurderer om det skal være én eller to alt efter størrelse). Vi har læst rigtig mange bøger, og låner ofte bøger på biblioteket. Det er fedt at udvide Gustavs horisont og se, hvad der fanger. Men det er ikke “jo flere bøger jo bedre”, for jeg kan mærke på ham, at han elsker genkendelsen. Der er en grund til, at det altid er de samme tegnefilm, den samme mad, den samme historie, som han elsker. Det er trygt og dejligt forudsigelige for en lille 3-årig, hvor så meget i hans verden er nyt og ukendt.

På trods af, at vi har været igennem så mange bøger, så er det første gang, at Gustav har fået sin helt egen bog. Sådan én, hvor det er hans navn, hans hårfarve og hans familie, som er nævnt i bogen. Bogen er fra Fabula, hvor jeg har designet en personlig bog til både Gustav og Louie. Det er egentlig skørt, at jeg ikke har gjort det før, for hvor har jeg flere gange siddet, og byttet hovedpersonerne i en bog ud med Gustavs og hans venners navne, så han finder den mere relevant – men efter en lang dag er det ikke ved hver side, at jeg husker det, og pludselig siger Gustav: “Hvem er Villads”? 😀

Fabula har fem forskellige bøger, som er skrevet og tegnet af kendte forfattere og illustratorer, som alle har udgivet flere børnebøger. Der kommer hele tiden flere til, og du kan læse lidt om dem og smugkigge i dem på Fabulas hjemmeside. Der er bøger til forskellige aldersgrupper, så jeg valgte én til Gustav, der handler om at klatre og én til Louie med mindre tekst, som er et lidt mere drømmende, og poetisk univers. Jeg er faktisk helt vild med især “Louie og den utætte sky”, fordi den inddrager Louie meget og så er den næsten poetisk og meget smukt illustreret. Han peger og pludrer, og det er et godt tegn. Desuden har bøgerne lækre, tykke sider, som er fedt når Louie nogle dage sætter større pris på at bladre end på selve historien.

Godnat og sov godt
Ja altså, man tør jo næsten ikke skrive den sætning. Men når vi har læst godnathistorie i 10-15 minutters tid, så slukker vi lyset og taler dagen igennem med Gustav. Det er så vigtigt for ham, at vi husker at tale hans dag igennem. Det kan være svært, når vi ikke ved, hvad han har lavet i børnehaven, men det vigtigste er egentlig også bare en form for kronologisk historie, hvor han lige kan tygge på de ting, der er sket i løbet af dagen. Og når far putter, så får han som oftest også en sørøverhistorie med, som er en skør historie, som Mads finder på løbende. Jeg har nul fantasi og finder det så udfordrende at digte så løst, så det er mest far, der får lov til det 😉

Så sætter jeg en lydmeditation på, hvis han selv spørger om den, og så har vi en lampe, som lyser fisk op i loftet, som mine forældre har købt i Frankrig. Det gør, at Gustav ikke er så bange for mørket – og den giver virkelig tryghed for Gus.

Og så siger vi godnat, og sov godt. Hele putningen tager nok 15-20 minutter. Hvis vi putter ham på det magiske tidspunkt, så falder han i søvn med det samme. Nogle dage, når vi er mere trætte end Gus og vi vælger at putte ham for tidligt (ved 19-tiden og han ikke virker træt), så kalder han maaange gange på os. Så vil han have vand eller han er sulten eller, eller, eller… Men han er tryg i sin egen seng og sover hele natten på sit eget værelset, så det er okay at bruge lidt ekstra tid på putningen en gang imellem.

Hyggeputteren Louie
På grund af maningen er det primært mig, der putter Louie. Vi har været igennem mange rutiner og metoder – de ændrer sig i takt med at Louie bliver ældre og hans behov også ændrer sig. Der var en periode, hvor jeg kunne amme Louie i søvn. Det. var. nice. Putningen tog jo 10 minutter! Nu skal han være rigtig træt for at det kan lade sig gøre.

Jeg starter stadig putningen med at amme ham. Han ligger typisk og karter rundt og ender med en fod oppe i håret og numsen på min skulder. Når jeg ikke gider det mere, så hægter jeg ham af (han kan blive ved), og giver ham sut og bamse og lægger man ved siden af mig i sengen. Han falder meget sjældent i søvn med det samme. Han sætter sig typisk op 10-20 gange og lader sig falde ned – nogle gange i hovedet på mig og jeg har da fået en blodlæbe eller to. Er jeg den eneste?! I bund og grund skal han bare finde roen i sin krop, så giver han slip og falder i søvn. Det vigtigste er, at han kan ligge helt tæt på mig. Og I skal se mine skills, så når jeg trække mig væk og snige mig ud uden at han vågner 😉 Som I kan høre, så er det også en putning, hvor jeg ligger i et mørkt rum indtil Louie falder i søvn. Men det tager typisk 30-40 minutter, og han er endnu det yngre end Gustav var, da vi ikke gad den metode mere med ham.

Vi læser ikke godnathistorie for Louie endnu. Han synes det er spændende og ser det som leg, så jeg synes ikke, at det har den ønskede effekt. Vi har læst “Den utætte sky” i løbet af dagen i stedet for, men jeg synes, at den har en dybde og et niveau, der gør, at den sagtens kan læses, når han er 2-3 år også. Jeg kan ikke engang huske, hvornår vi begyndte med godnathistorier for Gustav, men det var nok ved 2-års alderen.

Hvis du gerne vil prøve en personlig bog fra Fabula, så kan du med koden FABULA25 få 25% på en eller flere bøger indtil d. 1. april 2020. Jeg synes også, at kunne være en god gaveidé til dåben eller 1-års fødselsdagsgaven (man kan jo skrive sig selv ind i bogen, så hvis bogen er til ens niece, så kan man jo lige smide “Faster Sofie” ind, når man bestiller bogen), hvis man står og mangler en sød, personlig gave.

Pøj pøj med putningen og sov godt 😉


Du vil måske også gerne læse

1 kommentar

Trine 23. februar 2020 - 19:41

De ser søde ud, de bøger.
Tror det er meget forskelligt med, hvornår man begynder at læse bøger før sengetid. Vi begyndte med vores søn, da han var omkring 1 år. Det var meget simple pegebøger i starten, men vi kiggede også i Totte-bøger efter nogle måneder. Han har helt sikkert ikke forstået meget til en start, men vi er selv læseheste, som gerne vil give glæden ved at læse videre.

Svar

Skriv en kommentar