Hjem Stort og småt Slut med sut

Slut med sut

af hellosofie

Endelig tog vi os sammen og gjorde det. I weekenden samlede vi alle Gustavs sutter og smed dem i postkassen til julemanden – efter at have forberedt Gustavs i over en måned!

Vi startede allerede i starten af december med at snakke om, at han skulle give dem til julemanden. Men som jeg også har skrevet om i dette indlæg, så gik vi skævt af hinanden og opfattelsen af julemanden, så han pludselig blev “the bad guy”, der kom juleaften og tog Gustavs sutter fra ham. Han var ikke længere manden, der gav gaver, men manden, der tog sutter.

Så med hjælp fra jer ændrede jeg historien. Og der er børn jo vidunderlige fleksible. Historien lød nu, at julemanden havde så travlt i julen, men efter jul skulle vi sende Gustavs sutter til ham, fordi andre små babyer har brug for Gustavs sutter, nu hvor han selv er blevet en stor dreng. Og så gik der én uge… og to uger… og vores weekender var så travle, og det kræver altså lidt overskud at tage sutter fra sin søn! Men i lørdags gjorde vi det. Vi satte os ned og skrev et lille brev til julemanden og så smed vi posen med sutter i postkassen og Gustav sagde farvel – det hele var ret udramatisk bortset fra Gustavs forældre, der begge fældede en tåre. Yes yes, den er go’ nok. Det er de mærkeligste ting, der rammer én efter man er blevet forældre. Og Gustavs suttestop gjorde os begge rørte. Pludselig er vores lille dreng ved at blive stor <3

Det har faktisk været ret godt at vente til nu, fordi han før jul stadig sov lur i børnehaven (med sin sut). Men nu, hvor han hverken bliver puttet til lur herhjemme eller i børnehaven, så tænker han ikke lige så meget over sutten.

Vi tænkte, at reaktionen ville komme, når han skulle puttes. Vi havde nemlig oplevet et par gange i løbet af måneden, at han var blevet (kortvarigt) ked af det ved tanken om ikke at sove med en sut. “Det kan jeg jo ikke”, sagde han. Men fokus var egentlig mest på hans nye stykke legetøj, som han måtte vælge senere på dagen. Han valgte en stor rumstation, som han har været meget glad for. Der var en følger, som skrev til mig, at sutter er tilknytning til noget materielt og derfor er det en god idé at give ham noget nyt materielt, som han kan smide sin kærlighed på.

Vi har nu været igennem tre nætter og Gustav har ikke været det mindste ked af det. Mange har skrevet til mig med samme oplevelse og jeg tænkte “ja ja, men I har ikke set, hvor glad Gus er for sine sutter…”, men seriøst, der har ikke været et pip. I lørdags, da Mads puttede, spurgte Gustav efter sin sut. Mads sagde, at de jo var sendt til julemanden. “Neeej, du har en i lommen”, sagde Gustav. Mads måtte tømme sine lommer for at bevise, at han altså ikke gemte på nogle. Så trak Gustav på skuldrene og det accepterede han. Her til aften sagde, at han savnede sin sut – og om julemanden havde fået dem? Jeg anerkendte hans følelser, men sagde at der var mange babyer, der var blevet så glade for deres sutter. Men han giver hurtig slip på følelserne og kommer videre. Selvom det er fjollet at blive stolt over, at ens søn er klar til at sige farvel til sin sut, så er jeg altså stolt. Livet som mor, altså!

Vi har i hvert fald haft succes med denne metode, så måske I kan få noget inspiration. Jeg ved, at andre går ud til suttetræet og andre har en helt 3. metode. Men måske det er en god idé at gøre et lille ritual ud af det, så barnet selv får lov til at give slip og man ikke i samme grad tager sutterne fra ham. Jeg er dog ikke ekspert – you do you 😀

Pøj pøj og hep fra os!

/S

Følg mig på Bloglovin

Du vil måske også gerne læse

2 kommentarer

Julie 21. januar 2020 - 20:54

Jeg kan også anbefale at sende til yndslingskarakteren fra Ramasjang – her var det Motor Mille..
“Kære Motor Mille – jeg har fået en ny mejetærsker, så du må få mine sutter” skrev vi og sendte dem afsted..
Han fik så et fint håndskrevet Ramasjang Postkort med posten senere “Kære Villas, tillykke med din nye mejetærsker og tak for dine sutter – hvor er du sej! Kærlig hilsen Motor Mille” 2 år senere freaking elsker han stadig det postkort ❤️

Svar
Lotte 22. januar 2020 - 8:26

Min søn var umådeligt glade for sine sutter og det var rigtig svært at sige farvel til dem. I det hele taget er det rigtig svært for ham at sige farvel til nogen eller noget, han holder rigtig meget af. Sådan har han altid været. Så efter et forgæves forsøg med både julemand og en anden situation, hvor han skulle sige farvel, besluttede vi os for at de var væk. Det virkede. Vi ledte lidt, men ikke meget og det accepterede han og sagde at han nu var en stor dreng, der ikke brugte sut og var så stolt. Vi gav intet legetøj eller noget, som vi egentlig ellers havde tænkt, men vi kunne mærke på ham, at der ikke skulle gøres noget ud af det. Så det beviser bare endnu engang, hvor forskellige børn er 😊 det svære som forældre handler nogle gange om at finde ud af, hvad der lige virker bedst for ens eget barn😊 sejt gået af Gustav og forældre!

Svar

Skriv en kommentar

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse, huske dine indstillinger, og til statistik formål. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken Accepter Læs Mere