Hjem Hverdagsglimt Jeg glæder mig til det nye år

Jeg glæder mig til det nye år

af hellosofie

Jeg går for første gang længe ind i et år, hvor jeg ikke helt ved, hvad der skal ske. Jeg har ikke rigtig en back-up plan og den eneste midlertidige deadline, som jeg styrer efter er marts 2020, hvor Louie (som det ser ud nu) skal starte i vuggestue.

Eller.. Faktisk ikke rigtig, som det ser ud nu. Jeg har ikke helt breaket den for Mads (hej heeej skat, hvis du læser med nu), men jeg er ikke helt sikker på, at jeg synes, at han skal starte til marts. Der er han 1 år og 3 måneder. Ikke helt lille, men heller ikke særlig stor – og jeg går nok stadig herhjemme. Kan han så ikke være her sammen med mig? Jeg har ikke prøvet at være hjemmegående med én på over et år. Han sover kun mindre fra nu af – og jeg får kun mindre fra hånden.

Jeg tror mest af alt, at jeg har svært ved at se mig selv gå herhjemme uden Louie. Det er klart, at der vil komme langt mere gang i bloggen, i kollagerne, i events, men jeg ved ikke, om det er det jeg vil. Det er blevet muligt at få deltidsplads i kommunen, så jeg overvejer lidt om det kunne være løsningen. Men nu må vi se. Hvis jeg skulle tage beslutningen lige nu, så ville jeg sige, at han ikke skulle starte før efter sommerferien. Jeg tager en måned af gangen – måske skal jeg have mig et “rigtigt” arbejde i løbet af 2020, og så skal han jo i hvert fald i institution. Men som Mads’ arbejdstider og mål ser ud nu, så tror jeg, at vi alle ville have godt af, at jeg kan give børnene mere tid hjemme ved også selv at arbejde hjemmefra.

Nyt agentur med seje kvinder

Jeg har også valgt at “sige op” hos Bloggers Delight, så jeg fra 1/1-2020 er repræsenteret af Social Brand Lab. Det betyder ikke det store for jer, der læser med, men det har været en stor beslutning for mig.

Jeg har haft et godt samarbejde med Bloggers Delight. De sidder mange sælgere og kan hjælpe mig med at få kampagner, så det er klart en mere “sikker” løsning. Men jeg får forhåbentligt noget andet hos Social Brand Lab, og det er håbet om færre og mere skræddersyede kampagner, der gjorde, at jeg har søgt mod et mindre agentur. Måske kan jeg ikke tjene helt så meget, men det er heller ikke målet. Jeg har det med at sige oftere nej end ja til kampagner, og det ved Camilla (min agent hos Social Brand Lab) også godt – selvom hendes indtægt jo også afhænger af, at jeg siger ja. Det er hun helt indforstået med og støtter mig altid og forstår, hvorfor jeg takker nej. Jeg håber, at et skift gør det mere realistisk for de mindre, nichevirksomheder at samarbejde med mig. Dem, der måske ikke har et kæmpe budget, men som kan smide en lille sum efter mig, fordi de gerne vil MIG. Det betyder, at I (forhåbentligt) vil se nogle reklamer som alle andre ikke også laver – det er i hvert fald mit håb.

Det der gjorde, at jeg måtte tage beslutningen var, at jeg ville stå side om side med tre megaseje kvinder, som jeg har stor respekt for i den her verden; Frederikke Egel, Ane Louise Reimer og Mette Lyngholm, som alle har små unger rendende og vi er alle lidt samme sted i livet. Vi har en masse til fælles og alligevel er vi meget forskellige, og derfor synes jeg, at vi er et stærkt team.

Måske er der nogle virksomheder, som jeg ikke får mulighed for at samarbejde med, fordi de kun vil gå gennem de store bureauer. Fair enough. Hvis de egentlig er lidt ligeglade med, om de samarbejder med mig eller en helt anden – så er vi nok alligevel ikke det helt rigtige match 🙂 Jeg håber og hepper på, at hvis en virksomhed ser et godt match mellem mig og dem, så tager de fat i mig – uanset hvor min blog ligger. Måske det ikke forholder sig sådan i virkeligheden, men jeg har da lov at håbe. Om ikke andet, så slipper I for bannere på bloggen – dét er da til at tage at føle på 😉

Mere Mads

Og så har jeg en målsætning om, at Mads og jeg skal være mere sammen. Jeg synes, at vi skal finde en bedre balance i hverdagen. Både i forhold til, hvor meget Mads arbejder, men også i forhold vores alenetid. Det kan tælles på én hånd, de gange, hvor vi har været sammen uden børn det sidste år. Selvom den ene dag tager den næste og alt trods alt er fint på hjemmefronten, så er det hårdt for parforholdet kun at være sine børns forældre og ikke hinandens partnere. Jeg ved godt, at det er en klassiker at glemme hinanden i børnevirvaret, og vi er også okay med, at det er sådan i en periode. Men det bliver kun nemmere fra nu (siger jeg til mig selv) og ser frem til en overnatning eller to på et hotel et sted, hvor de forhåbentligt har en meget varm spa og en to-die-for 3-retters med tilhørerende vin.

Jeg håber selvfølgelig, at 2020 bliver meget mere end det her indlæg. Men jeg synes egentlig at mit liv er lidt uforudsigeligt lige for tiden og det er sgu egentlig også ret spændende. Lad 2020 bare komme an – jeg er sikker på, at det bliver et fedt år.

/S

 

 

Du vil måske også gerne læse

8 kommentarer

Kamilla 11. december 2019 - 20:15

Inden du planlægger ud fra det, så undersøg lige deltidsplads igen – i de fleste kommuner er det kun muligt under barselsorlov ☺️

Svar
Maj Blicher 11. december 2019 - 20:35

At hjemmepasse mine tvillinger (nu 2,5år) har været det mest rigtige jeg nogensinde har gjort. Det har givet den fedeste start på familielivet fordi vi ikke har noget hverdagsstress med at hente/bringe, der er ikke krise ved sygdom og snotnæser, vi får de fedeste oplevelser sammen, der er mere ro og tid til parforholdet, OG jeg har fået mulighed for at starte til dans 2x om ugen samt styrketræne. Det er så sindssygt meget win win wiiiiiiin! Jeg arbejder pt én weekend om måneden, hvilket er hårdt men helt ok. Så nyd tiden og muligheden for at lave alt og ingenting med sin skønne søn 😀

Svar
Therese 11. december 2019 - 20:44

Hej Sofie. Jeg tror jeg har kommenteret med noget lignende tidligere, men jeg kan ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet når jeg ser dine tanker omkring fremtiden… jeg stod I 100% samme situation efter vi havde fået vores barn nr 2 (eller – jeg havde ikke en lige så sej blog/ig som du har dig, men ellers meget det samme 😄). Jeg sagde også mit job op med den tanke, at jeg ville være hjemme nogle måneder “så kan han starte når sygdomssæsonen er over”. Når dén var over forlængede vi til efter påske. Så efter sommeren, og vupti, så gik der mere eller mindre fem år (og et barn mere vel at mærke) 😆 jeg siger ikke, at det bliver det samme for jer, men jeg kan ikke lade være med at smile når jeg hører dine tanker ❤️ – så jeg bliver ved med at følge trofast med, og glæder mig til at se hvor I er om 5 år 👏👏 /Therese

Svar
Rebecca 11. december 2019 - 20:57

Mega sej beslutning!
Så håber jeg, det kommer til at gå dig rigtig godt, og at du og Mads får mere tid til hinanden. 🤞🏽❤️

Svar
Vibeke 11. december 2019 - 21:53

Min søn begyndte i vuggestue, da han var 15 mdr, det var det rigtige for os, han var helt klar til det, og var kørt ind i løbet af 4 dage. Synes vi var nåede til er punkt, hvor vi ikke kunne stimulere ham tilstrækkeligt, han trængte til at omkring andre børn og lære, hvordan man omgås andre børn. Nu er Louie jo lillebror, så er ikke sikkert det er det samme for jer.😊 Han har fået en deltidsplads, da jeg er studerende, og har derfor korte dage og en ugentlig fridag, hvilket også er det rette for ham, da han har en tendens til at blive overstimuleret, hvis han er dernede alt for mange timer af gangen. Hvad der sker om et halvt år, når jeg er færdig uddannede ser vi på, men lige nu nyder vi at kunne give vores søn korte dage, og tilrettelægge hverdagen efter hans behov😊

Svar
Trine 12. december 2019 - 1:53

Kære Sofie, jeg følger dig på Instagram og her på bloggen trofast, og sætter pris på din åbenhjertige fortælling om livet som selvstændig mor, med stort M. Det skærer mig dog en lille smule i hjertet, at se dig og Louis så in-sync bog efterlade Mads og Gustav lidt på sidelinien. Hvis du overvejer at holde ham ude af vuggestue er det så ikke en beslutning man tager med sin mand? Det er ikke nogen kritik, for som sagt jeg læser altid dine ord og smiler af dine børnebilleder. Jeg håber nok bare det bedste for jer og jeres børn, og der tror jeg i høj grad at du skal være glad for deres far…

Svar
Hellosofie 12. december 2019 - 7:19

Selvfølgelig er det en beslutning, som jeg tager med Mads, men nu deler jeg lige mine tanker med jer. Desuden er Mads af den opfattelse, at børn har godt af at socialiseret og komme af sted og få venner, og der er jeg (og forskningen) ikke helt enig. Men du skal ikke være nervøs for, at Mads ikke er med i familiens beslutninger 😉

Svar
Hellosofie 12. december 2019 - 14:56

Og så glemte jeg helt at skrive tak fordi du følger med og for din ellers fine besked 😘

Svar

Skriv en kommentar