Men hvordan skal jeg nu se ud?

Juletid og et ønske om en smule ydmyghed

Okay, indrømmet, den overskrift kan lyde lidt hellig.

Men jeg har tænkt lidt over, hvilke ord, jeg vil knytte til mine tanker om julen og især Gustavs forhold til julen. Der er flere, der har spurgt, om jeg ikke vil dele mine tanker om gaver til børnene, og hvordan vi forholder os til alle indtrykkene, sukkeret og alt det, der hører julen til for de fleste. Julen kan være… meget. Selv for voksne.

Om julegaverne

Og jeg vil egentlig gerne dele mine tanker om det dér julegaveræs, fordi jeg har en holdning. Jeg har ikke givet Gustav julegaver endnu. Mads er ikke helt med på idéen, så han har købt noget, som han virkelig gerne vil give Gustav. Han er også et større legebarn, og vil gerne give ham noget, som de kan lege med sammen. Til hans fødselsdag har vi givet ham noget, som vi synes, at han mangler – bedsteforældrene står for alt det andet. Og det er faktisk derfor, at jeg ikke køber julegave til Gus; den dreng får rigeligt. Juleaften er totalt overload for ham og vi må tit dele gaverne ud i løbet af hele dagen, så hans hoved ikke eksploderer undervejs.

Han er familiens første barnebarn (der er nu tre styk i familien), men hans bedsteforældre har nydt at købe gaver til ham. Store, små, praktiske, legetøj, tøj. Og helt ærligt, så vil jeg ikke blande mig i, hvad de køber til ham. Men fordi han får så meget, så nægter jeg at købe noget til ham. Han kan alligevel ikke huske, hvad han får af hvem – og nogle af gaverne er alligevel glemt ugen efter.

Jeg vil egentlig gerne opdrage Gustav med, at gaver ikke er noget man er berettiget til. Det er tanken, der tæller, også når man er barn. Han får en gave, fordi der er én i den anden ende, der har lyst og ønsker at give ham en gave. Jeg håber ikke, at Gustav som 7-årig bliver sur over en gave eller bare gerne vil have aftenen overstået, så han kan åbne gaver. Jeg håber sådan, at han også forstår, at julen er omkring samværet, hyggen, maden, historierne og traditionerne – OGSÅ gaverne, men ikke kun det.

Om kalendergaverne

Det har været vigtigt for Gustavs farmor at give kalendergaver, så det har hun faktisk gjort siden Gustavs første jul, da han var 3 måneder. Generelt elsker hun at give gaver og er også meget god til det! Jeg sætter stor pris på hendes gaver også 😄 Jeg er kommet med en lille bøn sidste år og i år, om nogle af gaverne måske bare kan være en rosinpakke? Eller en figenstang? Gustav bliver lige så glad for det, som for legetøj – og jeg har et håb om, at det vil give ham lidt ydmyghed. At man også sagtens kan få en figenstang i gave og være glad for det. Og så er han stadig i en alder, hvor han synes, at det at få og åbne gaven er det sjoveste. Han glemmer hurtigt, hvad han egentlig fik. Men som sagt, så skal gaven komme af én, som gerne vil give den og nyder at give den – og det skal farmor selvfølgelig have lov til ❤️

Hvis jeg skal komme med noget, som jeg synes har fungeret, så er det små Pixibøger fordelt i forskellige gaver. Han fik alle Stroganoff-bøgerne fra A-Z*, som vi stadig læser den dag i dag (omend han så småt er ved at vokse fra dem) – de kan virkelig anbefales og de fungerede super godt, fordi vi hver dag kunne læse en ny bog for ham.

Jeg har bedt min egen mor om ikke at give kalendergaver til drengene, fordi jeg synes, at det bliver for meget, hvis de skal have to styk kalendergaver hver dag, låger at åbne og trække lod i børnehaven. Det har hun det helt fint med. Vi giver selvsagt heller ikke kalendergaver til drengene, fordi de får fra farmor. Nu har min bror født en lille pige, og så får min mor æren af kalendergaver til hende 🙂

Jeg ved godt, at jeg er meget privilegeret, og at det er et luksusproblem. Men jeg synes, at det er vigtige tanker at gøre sig, hvis drengene ikke skal være forvendt med at få 8+ pakker hver jul og op til flere gaver hver dag op til jul. Så er der jo også aspektet med overforbrug og miljøet und alles, men jeg vil ikke prædike. Vi spiser stadig masser af gris og and, vi fælder juletræ og alt det, der hører julen til, så jeg skal sgu ikke pudse glorien.

Om maden og sukkeret

Her er jeg meget loose. Gustav har sjældent fået slik eller chokolade af os, men ellers, så får han, hvad vi andre får. Kage, småkager, æbleskiver, pebernødder, risalamande, kanelsukker, saftevand, varm kakao, julehjerter, flæskesværd – og jeg kunne blive ved. Jeg er også klart mere loose med Louie. Jeg tror, at første gang Gustav fik sukker i form af kage-ish var, da han blev et år. Lad mig bare sige, at Louie elsker croissant og kanelsnegl, og jeg er ikke bleg for at dele.

Nåh, men jeg har altså ikke noget i mod, at Gus får en slikkepind eller et stykke slik af andre eller i børnehaven, men han efterspørger det ikke herhjemme og når han ser vores slikpose, så kalder han det “voksenslik” og trækker på skuldrene, når han ser os spise det. Jeg tror desuden, at et afslappet forhold til al mad, slik og kage vil smitte af på drengene. Det er ikke fordi han ikke må, men hvis ikke han selv spørger, så ser jeg ikke, at jeg skal introducere det. Jeg vil i bund og grund bare trække hans manglende interesse for slik så langt som overhovedet muligt. Inden jeg ser mig om, så har jeg en teenager, der lever af drikkeyoghurt og Haribo, så hvorfor tilbyde fredagsslik, når han ikke føler, at han mangler det.

Om indtrykkene

Sidste nytår, da Gustav var 2 år og 3 måneder, der blev han oppe til klokken 2. Han blev faktisk oppe til vi allesammen gik i seng. Det var simpelthen for spændende og der var no-stopping-him. Vi prøvede I samlet flok at putte ungerne (vi holder det med en masse vennepar og er maaaange børn), men det var en umulig opgave og ingen af os gad tage kampen nytårsaften. Jeg tror, at vi kører samme stil igen i år. Bevares, der kommer lidt flere overgearede grineflip jo senere det bliver, men det er én aften. Vi overlever allesammen 🙂

Han blev puttet ved 21-22tiden juleaften. Vi holder det herhjemme, så det var nemmere at lægge ham i seng. Alle gaverne, maden og gæsterne gør stort indtryk på så lille et hoved og til sidst blev det lidt for meget. Louie er meget tydelig i sit kropssprog og jeg kan sagtens mærke, når han har fået nok. Så plejer jeg at kunne trække mig i et mørkt rum og amme ham i søvn. Han er, modsat Gustav, god til at lukke ned og ved, når han har fået for meget. Siden Gus var baby har jeg prøvet at skærme ham, fordi han ikke selv har været så god til det. Han suger alt til sig og kan ikke selv lukke ned for indtryk og berolige sig selv – giver det mening? Jeg tror også, at det er derfor, at Gustav altid har været meget afhængig af sin sut. Der kommer en tydelig ro i hans krop, når han får lov til at få den. Hvorimod Louie er fuldstændig ligeglad med sin sut – han kan sagtens falde til ro uden.

Gør jeg mig for mange tanker? Skal jeg bare slappe lidt af og que será será? Vil så gerne høre om jeres tanker og traditioner – også selvom de er helt anderledes end mine. Der er intet, der er rigtigt eller forkert. Og hey, hvis du egentlig bare gerne vil have inspiration til en julegave til barnet, så synes jeg stadig, at listen fra Gustavs fødselsdag har nogle fine gaver til de 2-3 årige.

/S

*Reklamelink

 

 

10 kommentarer

  • Cille

    Jeg har stadig hverken købt jule- eller fødselsdagsgaver til min datter på 2 år, og kommer heller ikke til at give den lille på 6 måneder. De får SÅ meget, at der går nogle år før end det er relevant her i huset. Min mor giver den store en pakkekalender i år. Jeg har givet alle bedsteforældre besked om at de må byde ind hvis de vil give pakkekalender/adventskalender eller noget andet, og så fordeler vi mængden af gaver mellem dem, så der sammenlagt bliver 24 gaver. Altså hvis både farmor og mormor vil give, så må de give 12 hver 😊 jeg har også advaret om at vi, når pigerne er større, gerne vil ha en drillenisse boende, så der ikke er gaver hver dag, men også drillerier indimellem, særligt i weekenderne 😊 hvis der er 2 pakkekalendere, en adventskalender, en chokoladejulekalender og en drillenisse, dør de Jo af stress hver morgen når de skal nå det hele igennem inden de skal afsted 😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Vores søn bliver 1 år den 12/12 og så er der jul den 24/12 jo.. Så december er lidt dømt til at indeholder mange gaver for hans vedkommende, da han selvfølgelig ikke skal mærke forskel ift fødselsdag/gaver dertil blot fordi han er født i julemåneden.

    Vi har lavet én liste, givet den og ellers givet frit spil. Han er mine forældres første barnebarn og der gives allerede små gaver (tøj osv) “blot fordi”. Mine forældre har altid forkælet os børn, i stor stil – eftersigende fordi vi ikke havde bedsteforældre, men egentlig tror jeg bare de elsker det.
    Min mands forældre har et barnebarn i forvejen og har givet gaver dåb, fødselsdag og jul – men ellers ikke.
    Samtidig har der i hans familie ikke været sammen tradition for gaver som i min – og det har han alle år haft svært ved. Mine forældre nærmest bobler af glæde og har oftest svært ved at holde gavens indhold hemmelig op til man får den, de er i sandhed enormt glade for at give gaver.
    Jeg tror det stikker af på min side af familien, og min mand har allerede sagt at vi burde have sat grænser.. Men helt ærligt, mine forældre er så glade for det – og gode til det; de giver også praktiske ting som er reelt brugbare og som nok glæder os forældre mere end vores søn i øjeblikket 😅

    Sukker er en anden snak. Vi holder lidt i skak men der må gerne smages 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Dejlige tanker, du har gjort dig, Sofie. Og tak for at dele dem og dermed inspirere. Min datter er fra sep ‘16. Hun får én julegave fra mig. Og én fra min søster, én fra mine forældre og én fra min bror og hans familie. Hendes oldeforældre har givet adventsgaver siden hun var 3 måneder, så det er blevet en tradition. Der flytter også en nisse ind herhjemme i december, men den driller mest af alt. Og første december har den en julekalender med. Det er vigtigt for mig, at gøre december magisk for min datter. For det har den altid været for mig. Og jeg ved, at jeg har gjort et eller andet rigtigt, når hun med julelys i øjnene fortæller om juleaften, hvor vi skal danse om juletræet, som den vigtigste og mest spændende del af juleaften ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Da jeg var barn fik jeg en pebernød i gavesokken og måske en lille ting deri til advent. Det var så fint, synes jeg. Så det får min store på 3 år også i år.

    Mht til julegaver så har jeg det også som dig, Sofie. Det kan blive alt for meget. Min mand og jeg er de eneste der producerer børnebørn på begge sider, så de bedsteforældre går lidt amok. Jeg har sendt dem et billede med en oversigt over, hvor mange gaver et barn på en vis alder kan overskue. Max to gaver pr familie og hvis de får svært ved at styre det, så er der et kontonummer til børneopsparingen, hvor de kan gå amok. De skal dog påmindes ofte at de ikke skal have gaver med hver gang vi ses 🤦🏻‍♀️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Hvor er jeg glad for dette indlæg! Jeg har fået en pige i sommer, og hun er første barnebarn på begge sider (!), og der er ikke udsigt til fætre og kusiner eller små søskende det næste laaaange stykke tid. Alle fire bedsteforældre står i kø for at falde i svime over hende, og det er jo fantastisk dejligt, men jeg gruer lidt for fremtidige juleaftener og fødselsdage. Jeg vil, som du, rigtig gerne have, at hun får en ydmyg og taknemmelig tilgang til gaver, og det er sgu svært, hvis man sidder som eneste barn med AL den skønne opmærksomhed og skal åbne 38 gaver. Efter at have læst dit indlæg, føler jeg mig mere sikker i min beslutning om at frabede mig for mange gaver, pakkekalendere osv osv. Jeg tror ikke selv, vi kommer til at købe gaver til hende, før hun bliver større.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Min ældste datter er i år 2 år og 3 mdr til jul. Jeg er mere afslappet i forhold til maden, end min mand er. Han er fuldstændig sukkerforskrækket – hvor jeg derimod er vokset op med let tilgængeligt slik i huset og det har A L D R I G interesseret mig og gør det heller ikke i dag. Min yngste datter er lige knapt en måned gammel til jul. Hvad angår gaver har vi bedt familien respektere, at det er rigeligt med 1 gave pr. familie. Fx én gave fra farmor og farfar og én gave fra mormor og morfar. Vi vil nemlig også gerne, at det ikke bliver gaveræs hvor de bare flår den ene gave op efter den anden, bevares den lille gør det nok først lige om et par år, but you get the point.. Jeg synes nemlig også julen er langt mere end gaverne. Ja faktisk er den alt andet! Maden, hyggen, samværet og at skabe fantastiske minder med sin familie. Dét er hvad jeg ønsker mine børn husker tilbage på, når de tænker på vores juleaftner 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Caroline

    Jeg har mange af de samme overvejelser om december måned. Min lille (eller skal jeg skrive store 😭) søn bliver 1 år om et par uger.. hans pappa og jeg blev hurtigt enige om at han som familiens første barnebarn/nevø ect, vil bliver alt for forkælet med mindre vi gav en klar udmelding. Derfor har vi frabedt os mere legetøj til ham i år (han kan få tiden til at gå med en grydeske disse dage 🤪). I stedet for har vi ønsker os oplevelser eller praktiske ting på hans vegne, fx cykelhjelm og sæde. Selv giver vi ikke en fysisk gave i år, men sætter nogle penge ind på hans børneopsparing,,
    Mht mad så er bassemanden vild med æbleskiver, dog uden flormelis og syltetøj, kan jeg heller ikke selv lide. Tror du har helt ret ifht den afslappede tilgang ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annie

    Jeg er så enig i alle dine synspunkter og måder at gøre tingene på. Vores pige fylder år 12 dage efter juleaften, der bliver hun 2. Jeg synes det er et sandt gave helved lige oveni hinanden. Hun har helt styr på at man skal have papiret af gaverne, men hun forstår jo ikke forskellen på jul og fødselsdag. Men den må jeg nok bare æde og indse at sådan vil det være de næste par år. Farmor giver adventsgaver og jeg har frabedt mig at mine egne forældre hopper med på vognen. Det bliver simpelthen for meget med alle de pakker!! Vuggestuen har jo et total stressende ugeprogram hele december, så i weekenderne prøver vi bare på at være hjemme og hygge med lego og nybagte boller. Angående sukkeret, har jeg det egentlig ret stramt med at det køres ind i voldsomme ukritiske mængder i december. Men hun har jo luret at sådan en brunkage smager godt. Hun må gerne få et par stykker, men så lukker kagedåsen altså også. Jeg er sgu også en kedelig type, hva😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Sofie! Jeg har gjort mig mange af de samme overvejelser. Jeg mistede min mor som ung, så jeg går meget op i kalendergaverne, som jeg vælger med stor omhygge og gør meget ud af at skabe hygge omkring – præcis ligesom min mor gjorde det for mig. Ligesom dig, har jeg også en svigermor, som er RÆDDI god til at købe gaver 😅 Så sidste år fik min fireårige datter 48 kalendergaver i december (plus to chokoladekalendere). Det var alt for meget! Så i år har jeg sagt “tak, men nej tak” til svigermors pakkekalender. Det er en tradition jeg selv lægger enormt meget vægt på og kærlighed i, så dén fortsætter. Svigermor tog det heldigvis helt fint (og køber så også rigeligt med gaver til juleaften 😬). I år er næsten halvdelen af gaverne i min datters pakkekalender faktisk oplevelser; julehygge, som hun får lov at bestemme: hun får lov til at bestemme og lave kalenderlyset, hun får en tur i vores lokale, julepyntede svømmehal og i julebio, m.v. På den måde håber jeg, at der kommer større fokus på de ting, som julen også handler om – og ikke kun på gaverne. ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Jeg synes virkelig du har nogle fine tanker om julen og gaverne til de små. Og er meget enig med dig. Nyder at læse med

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Men hvordan skal jeg nu se ud?