Når far er på barsel - del 2

Om officielt at være blogger

First things first – Tak <3

Tak til alle jer, der har stemt på mig til Børn i Byen prisen, som jeg var så glad for at vinde her i weekenden. Og selvom du ikke har stemt og bare læser med i ny og næ – det er lige så fedt, og jeg sætter stor pris på, at du vil bruge noget af din online tid på mig og min familie.

Der var dog noget, der slog mig i går til prisuddelingen. Årets Blogger var jo bare én kategori ud af mange, men det var (i min optik) den eneste kategori, der ikke sådan… gør noget for nogen. Forstå mig ret, jeg er meget stolt af at vinde, men det startede også noget i mig – en drøm eller en lyst til at starte noget andet og mere på sigt.

Der er jo noget, der har ændret sig siden sidste uge. Og det er, at når folk spørger, hvad jeg laver, så kan jeg ikke længere sige, at “jeg arbejder med kommunikation i Deloitte”. Hvad skal jeg nu sige? Jeg er lidt træt af mig selv over, at jeg ikke bare owner min beslutning. I Deloitte har folk spurgt, hvor jeg så skulle hen, når nu jeg ikke skulle være i Deloitte? Øhm, jeg skal bare hjem. Sagt med lidt blussende kinder og lidt mumlen om, at jeg er en pylremor, der ikke er klar til at lade mit barn komme i vuggestue.

Dét er en side af sagen; at jeg skal være stolt af min beslutning og mit valg om at vælge børnene til. Hvad jeg helt udelader er, at jeg faktisk også er blogger. Det er jo faktisk den titel, der gør, at jeg har muligheden for at gå derhjemme. Men jeg har simpelthen lyst til at grave mig ned, når jeg siger det højt. Når nogen spørger, hvordan det kan lade sig gøre økonomisk, så siger jeg altid noget i stil med: “Øhm, jo, jeg har også en blog og en Instagram, som jeg bruger lidt tid på”.

Det siger jeg med al respekt for mine med-bloggere og i øvrigt også mig selv. Jeg ved jo, hvad det kræves og hvis du sidder og tænker, at alle kan blive blogger – then be my guest 🙂 I min optik skal man være god med ord, man skal vide, hvad der rører sig og hvad der er relevant for de læsere, der følger med – og hele tiden være interessant. Selvom alle ved, at hverdagen ikke altid er lige interessant.

Men der er bare noget navlebeskuende og en optagethed af eget følelsesliv, der følger med det at være blogger (for mit vedkommende). Det er jo nu engang det, som mange kan spejle sig i, så det hører med til ‘jobbet’, at jeg mærker efter, sætter ord på og kigger indad. Jeg lever simpelthen af at tale om…. mig. Og det kan jeg godt krumme tæer over, når jeg siger højt. Jeg kan også blive helt akavet, når jeg skal tale om “mine følgere”. Skal vi ikke kalde jer læsere? Det andet lyder simpelthen så lemminge-agtigt, som om I bare følger med hovedløst. Især når nu det som oftest er jer, der lærer mig noget nyt og udvikler mig end omvendt.

Jeg vil gerne understrege, at det her KUN handler om mig og min måde at se mig selv på. Jeg beundrer mange, der kan leve af at blogge. Jeg har lært mange stærke, selvstændige og intelligente kvinder at kende i blogverdenen siden jeg startede. Jeg kunne aldrig finde på at kalde dem konkurrenter. De er kollegaer for mig, for vi kan allesammen noget forskelligt og taler til forskellige mennesker. Vi har vores eget “brand” og virksomhederne vælger derefter.

Så hvis du møder mig derude, og jeg siger, at jeg “bare” går hjemme med Louie så skal du vide, at jeg arbejder på den introduktion, så jeg kan præsentere mig selv med løftet hage. Men jeg kan godt mærke, at jeg skal finde mig selv og min nye identitet, når jeg ikke har et “rigtigt” arbejde at stå op til mandag morgen. Jeg arbejder på, at det ikke bare er “bare” at være hjemme med sit barn. Og det er sgu heller ikke “bare” at være blogger. Jeg øver mig hver dag i og gør mig umage med at skabe indhold til jer, som giver mening og værdi.

Og det var mandagstanker fra den hjemmegående, selvstændige, prisvindende (jo, jo, det må jeg godt skrive, ik? 😉 blogger.

/S

 

 

6 kommentarer

  • Maria fjordside

    “der ikke sådan gør noget for nogen”… Det passer ihvertfald ikke! Du gør rigtig meget, ved at lukke os ind i dit liv, så vi andre kan se, det polerede bloggerliv😉 og alt det der hører med, på godt og ondt.
    Noget jeg synes er fedt ved dine både opslag og blogindlæg ift. Andre steder, er at de er tilpas lange dine indlæg, så man synes man får noget ud af at gå ind og læse med. 😁 Og så er Louie jo selvfølgelig bare en lille haps at se på. Smelter hver gang, og jeg har endda en på 5 måneder herhjemme.😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Man bliver ikke årets blogger, hvis man ikke har noget at give dem, der læser ens blogindlæg. For mig, giver du mig en større ro omkring at være mor, og at jeg gør det bedste jeg kan, selvom jeg ikke altid synes, det helt er nok. Hvorfor skulle det at give folk sådan en følelse være mindre værd end de andre titler ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Astrid

    Tak for skønne og ærlige mandagstanker. Du er inspirerende at følge!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg tror simpelthen at din blog og Instagram er den eneste jeg har fulgt i flere år. Jeg fandt dig da du var gravid med Gustav og jeg med mit ældste barn og har kunne relatere hele vejen igennem. Jeg sidder nu også med to børn og et opsagt fast job samt et hus i forstæderne 😉
    Glæder mig til at følge med fremover også!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina

    .. og tak fordi du ‘bare’ er blogger. Du skriver netop om de ting som er oppe i tiden, men også praktiske gøremål og tanker, som vi alle kan sætte sig ind i. Jeg synes din blog er værd at bruge min tid på og jeg føler jeg får noget godt ud af den tid. Så tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når far er på barsel - del 2