Men hvordan skal jeg nu se ud?

Reklame for Sinnerup  Jeg har fundet mig selv i en lille, stor identitetskrise. Altså, helt overordnet går jeg og er ved at finde ud af, hvem jeg er nu, hvor jeg ikke arbejder i Deloitte mere. Vores identitet er i høj grad hægtet op på vores arbejde – og hvad så, hvis ikke man har et? Eller hvad nu, hvis arbejdet er at blogge og passe børn? Er det “mig” nu? Det kan jeg jo ikke komme udenom. Jeg kan heller ikke komme uden om, at jeg bruger betydeligt flere timer herhjemme end jeg gjorde før – og det betyder,...

En snak om min skoldkoppeskræk

I dag fik jeg en notits fra børnehaven – der er en af børnene, der har skoldkopper. Åh, og ved I hvad? Det vækker den lille skoldkoppeskræk, som lurer i min mave. Skoldkopper er som at ryste et sæt terninger – nogle gange har du heldet med dig, og du får måske en håndfuld knopper fordelt på hele kroppen. Og andre gange bliver du ramt, som jeg blev ramt i marts 1991, da jeg var 1,5 år. You never know, og det er næsten det sværeste for mig, at jeg ikke ved, hvad jeg skal forberede mig på. To ugers...

Om uoverskuelige dage og lommefilosofien, der ramte mig

Catchy overskrift, ik? Ej, det har jeg altid syntes var det sværeste ved de her indlæg. Catchy overskrifter og clickbate er jeg nok verdens dårligste til, men hey – det er jo heldigvis ikke derfor, at I læser med. I læser med, tror jeg, fordi I i høj grad kender til de små hverdagsscenarier, som jeg skriver om. På både godt og ondt – de gode og de dårlige dage. Og nogle dage er det hele bare lidt mere lort end andre. Som i morges. Vi har nu engang taget en beslutning om, at det er mig, der går hjemme,...

Det behøver ikke være dyrt for at du

Reklame for Matas Jeg har under begge mine graviditeter og amninger haft en. så. fin. hud. Jeg kan beundre den hver aften, når jeg har renset og smurt natcremen ind. Det gør jeg, fordi jeg ikke er sikker på, at den vil blive ved med at opføre sig pænt. Sidst, da jeg stoppede med at amme, der begyndte jeg at slå ud igen og få bumser i panden, på kinderne og på hagen. Det tyder jo helt sikkert på noget hormonel ubalance og jeg tror da også, at kroppen skal finde sig selv igen, når jeg begynder at få menstruation...

Et skridt frem, to tilbage og så en natlig skideballe

“Ammer du så stadig?”, “Hvor er I seje, at I tager kampen” og “Hvad er status med de natlige amninger”? Ja, det dér natteamning fylder en del hos jer, der ligesom mig, har små børn. Nogle trives fint med dig – jeg hører måske delvist i den gruppe – og andre magter det bare ikke mere. Så jeg har altså fået en del spørgsmål om, hvordan det går nu, hvor Mads jo tog Louie i en periode? Der er endda nogle, der har skrevet og spurgt, om jeg er stoppet med at amme helt? Slet ikke. Jeg er heller ikke...