Det skændes vi om

Om endelig at føle sig hjemme

Annonce for Boligsiden

Det er egentlig lidt pudsigt, hvor mange gange, jeg har fået det her spørgsmål efter jeg er flyttet til Hørsholm. Jeg fik det aldrig – ikke en eneste gang – de par gange, hvor jeg flyttede i København. Men hver gang, der har været venner, som har spurgt om jeg føler mig hjemme – og det spørgsmål er kommet mange gange – så har jeg tænkt over, hvor godt et spørgsmål det er.

Det rammer plet, fordi det tog mig lang tid at føle mig hjemme – og det kom bag på mig, da vi flyttede hertil for et år siden. Jeg er jo vokset op i Rungsted og Hørsholm, så jeg tænkte, at det ville være det mest naturlige i verden at flytte. Alligevel trissede jeg rundt i et hus, som virkede som nogle andres.

Det har været en stor forandring at flytte i hus. Siden jeg var 18 år har jeg boet i lejlighed – et trygt lille hjem, der er omgivet af andre små trygge hjem. Jeg følte mig sikker og tryg på Vesterbro, selvom jeg var omgivet af kanyler, bordeller og dealere. Vores lejlighed på 3. sal var lige, hvad vi havde brug for i de 5 år, hvor vi gik fra at være to til tre. Mads er flyttet fem gange fra vi lærte hinanden at kende til han købte andelen på Vesterbro. Jeg har hjulpet med at flytte og indrette alle fem gange (vi boede ikke sammen – det var først i andelen, at det var “vores”) og jeg har snildt kunne finde mig til rette i alle hans lejligheder.

Det har også gjort, at jeg har reflekteret over, hvad der har fået mig til (endelig) at føle mig hjemme her i huset. Når jeg kommer hjem fra ferie eller en lang dag, så bliver jeg glad i låget af at træde ind i vores hus, der i dag føles som VORES og ikke de tidligere ejeres.

Man mister lidt håbet

Vi begyndte at se på hus i november 2017. I starten var det et super hyggeligt projekt, fordi vi gjorde det til et weekendprojekt, hvor Gustav blev passet i nogle timer hos mine forældre, mens vi kiggede på huse i bedste pubcrawl-stil, hvor vi tilrettelagde dagen efter de huse, som vi ville se. Jeg var ikke helt klar til at flytte på det tidspunkt, så vi kiggede egentlig mest for sjov skyld. Men jeg blev mere og mere hooked, når jeg lod drømmene udvikle sig i de weekender. Men det var aldrig liiige dét hus. Videre. Næste. Nyt. Nej. Der gik ikke mere end nogle måneder, så havde vi set alt i Hørsholm og Rungsted i den stand, til den pris og i den størrelse som vi eftersøgte.

Vi brugte boligsiden.dk til at holde os opdaterede på nye huse. Næsten dagligt checkede jeg, for man skal sgu være hurtig, hvis man finder et hus i god stand til okay pris i det her område. Når jeg gik ind for at checke nye huse i området, så kommer der et lille “Ikke set” ikon frem i oversigten, så jeg meget hurtigt kunne overskue, hvilke huse, der var nye på listen. Jeg havde også Boligsidens app på min iPhone, hvor jeg fik en besked, når der kom et nyt hus til salg i vores område eller hvis et hus, som vi havde kigget på blev sat ned i pris (det sker dog ikke såååå tit i Hørsholm synes jeg).

Ja, som I kan se, så gik vi all in på projekt hus. Men det var nok også ekstra svært, fordi vi vidste lige præcis, hvor vi gerne ville bo – og hvor vi ikke ville bo. Fordelen ved at vokse op i byen er, at jeg ved, hvilke områder, der er gode og hvilke, der måske ikke er lige mig og til vores behov.

Boligsiden.dk er ejet af ejendomsmæglere i Danmark og – selvom vi ikke vidste det, da vi selv brugte siden – så får Boligsiden som den eneste boligportal direkte indberetninger fra alle professionelle ejendomsformidlere i Danmark. Derfor tilbyder portalen den mest valide statistik og information om boligmarkedet. Når en sælger sætter sin bolig til salg hos en ejendomsmægler, så bliver alle informationer om boligen automatisk sendt til Boligsiden og lagt ind i deres database.

Jeg var for sjov lige inde og checke deres statistikside for at se, hvordan prisen i Hørsholm har udviklet sig. Vi endte med at finde vores hus i maj 2018 – og det var altså ikke helt det bedste tidspunkt at købe på. Men hey – priserne er kun steget, og nu har vi endelig det helt rigtige hus, så det skal vi ikke tænke for meget over. Ironisk nok fik vi huset ved, at vi var blevet rimelig bekendte med ejendomsmæglerne heroppe. Så da huset kom til salg, blev vi kontaktet, og vi bød inden huset overhovedet kom officielt på markedet. Det var så smooth og det lader til, at alle er glade for handlen.

Minder gør huset til et hjem

Men tilbage til det dér med at føle sig hjemme – langt om længe. Jeg blev faktisk lidt ked af det de første mange måneder, når folk spurgte, om jeg følte mig hjemme. For det gjorde jeg ikke. Var det den rigtige beslutning? Skulle jeg være blevet tæt på caféerne, veninderne og mit arbejde? Vi flyttede også ind i september, hvor det var koldt og begyndte at blive mørkt, så der skulle gå længe før vi fik lov til at nyde haven.

Men så gik jeg på barsel. Louie var stadig inde i maven, og jeg havde al tid i verden til at bygge rede, pakker de sidste kasser ud, tænde stearinlys.

Vi ramte december, og vi skulle holde jul for første gang. Hele familien var ude at finde et juletræ og der duftede af gran i hele hytten. Julemusikken kørte for fuld drøn og jeg fik pyntet op. Louie kom til verden i den mest fantastiske fødsel og jeg husker dagene efterfølgende, som “osteklokkede”, præcis i den mentale tilstand som man skal være i, når man har en lille nyfødt i sine arme.

Det var da vi ramte januar, at det gik op for mig, at nu var jeg altså hjemme. Selvom det var mørkt og koldt udenfor (jeg hader januar. Intet at se frem til og maange kolde måneder foran sig), men jeg havde skabt mine første minder i huset og det føltes mere som vores. Siden da har vi holdt fødselsdage, middage, søndagskaffer, vi har leget i haven, spist middag udenfor og nydt de lange sommeraftener. Vi har danset på vores store stuegulv og set drengene tumle på deres legeværelse.

Jeg kan nu svare alle, der spørger (og det gør de stadig), at ja – jeg føler mig pissemeget hjemme i vores parcelhus i forstaden her et år efter, at vi flyttede ind. Det er præcis, hvad vi har brug for lige nu. Det tog lidt tid at få min identitet til at følge med huset, men nu kunne jeg ikke føle mig mere naturlig i rollen som housewife i Hørsholm. Hvad angår haven og pasning af samme – så tager vi små skridt venner, små skridt. Jeg starter med at prioritere pasning af mine børn og af huset, og så skal haven nok komme en dag.

Er du flyttet ud af byen og kan du genkende, at det var svært at skifte fra lejligheden i byen til hus i forstaden?

5 kommentarer

  • Karolina

    Hej Sofie 🙂 jeg står nemlig i den situation at min lille familie (mig, kæresten og vores lille datter født i november 2018) overvejer at købe et hus. Selvfølgelig, pga priserne, er vi nødt til at kigge udenfor København. Og det har jeg (lige som du havde) lidt svært ved – hvad med byliv, cafeerne, arbejde, venner? 🙈🤷🏻‍♀️ Jeg er nemlig virkelig bange at jeg kommer ikke til at føle mig hjemme 🤭 så tak for din historie, det var spændende at læse og hjælper helt sikkert mig med at tro at det kan være virkelig god beslutning. Og hej, København kan man altid køre til, ik os? 🙃🙂
    Menge hilsner og rigtig god mandag
    Karolina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ina

    Jeg flyttede til København fra Greve som 22-årig, mødte min kæreste, da jeg var 26 og vi flyttede sammen i lejlighed i Solrød lige inden jeg blev 27. Nu, snart 3 år senere har vi hus, barn og Skoda 😉
    Jeg elskede at bo i København, men har altid tænkt at jeg skulle tilbage hvor jeg kom fra. Og både mine forældre og min kærestes mor bor i nærheden af Solrød, og det er guld værd 🙂
    Og så er København ikke længere væk end en tur med toget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sybille

    Vi flyttede fra lejlighed i København til nybygget hus i Fredericia. Kæmpe omvæltning. Min første barsel var i København og nu er jeg igang med min anden barsel, her i fredericia. Og for alvor mærker jeg nu savnet til storbyen og alle mulighederne, men samtidig har jeg aldrig følt mig mere rolig og afslappet her i Jylland, på trods af 2 børn” fordi jeg ikke konstant føler at jeg går glip af noget og alle stresser omkring mig, som da vi boede i København. Det er dog først nu her under min barsel at jeg for alvor er begyndt at føle mig hjemme. Men nu skal jeg ikke bo andre steder end her.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria S

    Min mand og jeg bor til leje i Kbh med vores søn. Min store drøm er at få et hus en dag i forstaden. Det sker nok aldrig… men åh jeg misunder jeres hus og livet i forstaden. En 2 værelses lejlighed er ikke rigtig drømmen her længere

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Danielle

    Dejligt at du nyder det – jeres hus ser også skønt ud! Sidst vi flyttede var det bare til en større lejlighed i samme ejendom, men alligevel tog det et års tid før jeg følte mig helt hjemme. Jeg tror du har ret i at minderne betyder meget 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det skændes vi om