Tips til fint pynt

Nu er det din fucking tur!

Mads og jeg har haft ‘en af de nætter’. Dem har vi haft rigtig mange af, men vi havde flest med Gustav. De nætter, hvor man skal huske, at alle ord, der bliver udvekslet mellem 22-06 – de tæller ikke. De forsvinder sammen med mørket og de lange nattetimer.

Vi gjorde os mere… hmmm.. umage, om man vil, med Gustav. Med det emer jeg, at vi læste de rigtige bøger og tog de “rigtige” kampe. Så når han vågnede, så forsøgte vi os med sutten, med vugning, med nus, med hvid støj – alt andet end mors bryster. I hvert fald i dette her stadie, hvor Louie er nu. Det gjorde vi nok, fordi jeg skulle starte på arbejde, og ikke kunne amme hele tiden. Jeg tror, at jeg på de gode nætter ammede ham hver 3. time. Med Louie er det bare stukket af, og jeg ammer nok hver 1,5 timer de her nætter.

Ja, jeg ved godt, at han ikke er sulten. Ja, jeg ved godt, at det er en dårlig vane og bla bla. Men det er så meget nemmere for min (og især Mads’!) søvn, at jeg bare ammer ham og så er den skid slået. Men nogle nætter vil han ikke lægges ned igen, og så laver jeg fandeme ikke andet en hel nat end at være semi-vågen med en unge i patten og det magter jeg ikke. Han er 9 måneder og ikke 9 uger, og det er ved at være tid til at han ved, at vi er her og elsker ham – men at han ikke nødvendigvis skal hænge fast i mig. Far kan også godt. Som sagt, så er mit mantra ‘whatever works’, og hvis du afspiller samme plade hos dig og det er helt okay – så fortsæt endelig. Men jeg kan mærke, at det ikke længere virker for mig, og så skal vi til at ændre vanerne.

Vi har ikke helt lagt en plan

Men Mads og jeg har ikke rigtig lagt en plan (endnu). Vi kaster os bare ud i natten og når jeg ikke gider mere, så bliver jeg passiv aggressiv og vender mig om og snerrer, at nu er det hans fucking tur, fordi jeg skal sove. Jeg ved ikke, om jeg forventer at Mads bare snapper ud af sin søvn af sig selv. Det ville jeg ALDRIG selv gøre, hvis der var én, der normalt bare tog over. Helt fortumlet tager Mads Louie ind til sig og lægger i ske med ham – men Louie vil ikke bare lægges ned. Næææh, så han kravler over til mig i løbet af 3 sekunder og Mads er i de 3 sekunder faldet i søvn og så kan vi starte forfra.

Lille Louie på to måneder, der heller ikke ville sove

Nogle gange giver Mads det lige et halvt forsøg. Sætter sig på knæene i sengen (!), holder ham oprejst ind til sig og gynger ham. Alle i hele verden ved (eller.. jeg gør i hvert fald), at mit barn aldrig falder i søvn sådan. Der går måske 6 minutter med, at det hele gynger og Louie brokker sig og jeg intet søvn får alligevel. Så snerrer Mads et eller andet med, at han ikke kan stille en skid op (efter 6 minutter) og at han jo ikke har bryster. Så sukker jeg højlydt og siger noget ala “så fuck det pis” og tysser lidt aggressivt højt, mens jeg ammer ham. Præcis som jeg gjorde for 20 minutter siden og han ikke ville lægges ned. Mads knalder brikker, Louie knalder brikker, og jeg er en lille tordensky og synes, at det hele er pisse uretfærdigt. Undtagelsen er, hvis Gustav vågner af Louies brokkeri, hvilket han ofte gør i morgentimerne og kalder på os. Fordi jeg ammer, så er det Mads, der går ind til ham, og der falder han som oftest i søvn. Så ligger jeg der med trætte bryster og har ingen mand, som jeg kan snerre eller aflastes af.

I nat vågnede Gustav heldigvis ikke. Klokken 5.30 vil Louie (stadig) ikke vugges af Mads. Og jeg nægter at amme ham for 8. gang, så Mads må stå op med ham. Det synes Mads var kæmpe ufedt, så da jeg vågner går Mads og synes, at det hele er pisse uretfærdigt. Haha – åh, seriøst. Livet på barsel. Altså, han ved jo godt, at det var “hans tur” til at stå op, men han havde måske håbet, at jeg havde vugget ham i søvn på min magiske mormåde. En måde, som jeg mener, at Mads sagtens kan, hvis han gad rejse fra sengen og lægge vilje i det – men der er vi ikke helt enige.

Jeg ved, at der sidder en masse nu og brænder inde med gode råd. Men sagen er den, at jeg kender de gode råd. Ja, jeg skal sove på sofaen. Ja, vi skal dele nætterne. Ja, Louie kan prøve at komme på eget værelse. Ja, vi skal selvfølgelig lægge en plan, så vi ikke bliver frustrerede på hinanden. Ja, vi giver vælling. Ja, vi samsover nogle gange. Andre gange ikke. Nej, han er ikke et ørebarn. Ja, vi har prøvet tyngdeposen. Ja, vi har prøvet svøbet.

Det her handler egentlig heller ikke om, hvad vi skal stille op. Fordi vi har været det hele igennem med Gustav, hvor vi havde endnu flere nætter, hvor der blev sagt ting, som blev forsøgt glemt sammen med morgenkaffen. Netop fordi, at vi tog kampen oftere. Nogle gange er det så grotesk, at vi kan grine af vores lille lorteunge, der ikke vil sove af uransagelige årsager. Andre gange skal vi godt op ad formiddagen før vi tager snakken om, hvad vi kan gøre anderledes.

Kan I genkende nætterne og de samtaler, som forhåbentligt bliver glemt sammen med morgenbollen?

/S

 

48 kommentarer

  • Louise

    Haha, åh gud hvor jeg kender det. Bortset fra at jeg bliver mere end passiv aggresiv. med et barn lige så gammel som louie, så var det der 1:1 os indtil for 3 uger siden hvor jeg droppede amningen. For os duede det slet ikke mere. Om dagen var hun desperat og i dårligt humør omkring mig. Samme om natten. Nu har vi den gladeste lille flaske pige. (Som dog stadig får to flasker om natten). Hold ud.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanni

    🙋‍♀️Jeg er så meget med der!!!
    Min datter på 4 måneder (og ja jeg veeeeed godt det normalt) ammer jeg hver time om natten! Jeg ER blevet sindssyg for pigebarnet NÆGTER sut!!! Og jeg har ikke sovet ordentligt i fucking 2 måneder nu.
    Vi har to andre børn som heldigvis er engle om natten. Min mand kan intet stille op om natten, og forsøger også at sove i ske men det kan han ligeså godt droppe! I weekenderne får jeg dog 2 timers sammenhængende søvn når hun står op med far.
    Sidste weekend sagde han at han altså også godt kunne tænke sig at sove længe. Glem det makker! Kom igen når du er vågen HVER FUCKING TIME hver nat!

    Ahh! Det lettede !
    Herhjemme snakker vi ikke om det der er blevet sagt om natten, jeg tror faktisk vi har glemt det når vi rejser os fra sengen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Det kunne lige så godt være blevet skrevet af mig! Åh hvor jeg kender det!!! Du er i hvert fald IKKE alene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nadia

    JA JA OG KÆMPE JA!
    Jeg ammer ikke engang, men har bare en søn der vågner 20 gange om natten fordi han tumler rundt. Stået på i 3 måneder og eftersom min kæreste jo skal op på arbejde, sååe ja?
    Fuck, pis, lort og røv.. ej hvor kan man sukke HØJLYDT kl. 3 om natten i håb om at den anden lige tager over! 😴

    Kærlighed herfra ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det lyder fuldstændig som vores nætter..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Keeeender det!
    Engang var jeg stikhamrende på min mand med natten, hvor han lå og knaldede brikker, og jeg igen igen sad vågen i stuen. Så jeg skrev en SMS til ham. En lang en. En om hvor skuffet, vred og ensom jeg var i det her babycirkus.
    Jeg fik derefter et par timers søvn og nåede at slette smsen fra hans telefon inden han vågnede og læste de grimme gloser….

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Er ikke mor, og kan derfor ikke relatere til dette overhovedet. Men jeg ved at min mor stoppede med at amme både min søster og jeg, da vi var 8 måneder. Min søster bed hende og så gad hun ikke det mere, 😅og ved mig havde hun så lange vagter på sygehuset at hende bryster blev spændte og da hun så skulle hente mig fra dagplejen og ville have jeg skulle spise ville jeg ikke have bryst, da jeg jo lige havde spist rigtig mad. Så gad hun ikke det mere. Ikke at jeg sige det er løsningen. Men nogle gange stopper man også bare amningen mere uventet end man måske lige havde forventet. Den gang havde man selvfølgelig heller ikke ligeså meget barsel og var tvunget tilbage på arbejdsmarkedet efter ca 6 måneder (tror jeg) og det gør selvfølgelig naturligt at man må trappe ned med amningen. Så jeg ved slet ikke hvad løsningen er, og nu skal det ikke lyde som et godt råd (jeg var seriøst babyen som aldrig ville sove og kun sov lur af 20 minutter af gangen og skulle vugges på en arm) da jeg var de der 8-9 måneder kom jeg dog ind på samme værelse som min søster og vi delte værelse til jeg var omkring de 7. Det gav tryghed for mig og nok også min søster, og mine forældre har meget bekendt ikke rendt op om natten. Så nu ved jeg slet ikke hvad i har tænkt i forhold til børnene, men personligt er jeg totalt for at børn deler værelse, især fordi jeg ikke tænker det er naturligt for små børn st sove selv (i naturen sover unger jo heller aldrig selv) derfor gav det tryghed at hun var der, men hun havde også en tendens til at tænde lyset, hvilket måske også var med til at situationen føltes mindre uhyggelig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Her ha vi samme problem! Og så igår spurgte jeg om min mand ikke bare ville hjælpe fra 22-1 fordi jeg er ved at brænde sammen uden søvn. Hans svar: så er jeg bare SÅ smadret og træt når jeg skal på studie i morgen. Spørg om jeg ikke blev rasende og så nægtede hjælp fuldstændig ☠️🤪 Og de få nætter han har hjulpet, er han akkurat ligesom Mads 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Fuck ja!!! Hilsen en mor til en natpatsyg pige på 9 mdr og en teenage uhjælpsom far 🤯😂🙈😅

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Halleluja!!! SÅ spot on.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    FUCK JA! ÅÅÅÅÅÅÅRRGGGGGHHHHH. Men pissefedt lige at vide at vi ikke er de eneste i den båd. Jeg bliver så fucking arrig når jeg har putter ungerne (Konrad, næsten 3 år og Hjalmer, 6 mdr) i TO TIMER og de skiftevis vækker hinanden når den ene endelig giver op så starter den anden. Og når man så hiver far ind i billedet så er der bare endnu mere ballade. Lige for tiden går jeg i seng sammen med begge ungerne kl. 20 og vågner alligevel totalt udmattet.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Det er pisse hårdt, men er lyder altså som helt normal babysøvn. Prøv at læse på ammenet

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vibeke

    Kender det alt for godt! Puha de nætter.. Det er og bliver bare pisse hårdt! Hæng i, og gør det der det bedste for jeres familie! ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    ÅH GUD JA!! De NÆTTER 😱😱

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Oh yes 🙈 førstegangsforældre her til en søn på 9 uger, og kombineret med et lille uheld, der kortvarigt immobiliserede mig, så har jeg lært at amme liggende (ja vi samsover, da det fungerer her) men selvom det har haft god indvirkning på vores nætter, så er der stadig dem hvor han møffer rundt og mildest talt er møgirriterende og det resulterer i snerren af min mand, hvilket jeg bliver både flov og ked af efterfølgende. Jo vi har også aftalt at det der bliver sagt om natten ikke tæller ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie W

    I hear you sister!!! En PRÆCIS beskrivelse af vores nætter herhjemme. Sådan ærligt 1:1.
    Og ved du hvad? Bare det at læse at vi ikke er de eneste. Det hjalp🤷🏽‍♀️ Så af hjertet tak♥️♥️♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Hahaha… Åh gud, det er som at læse et manuskript af vores nætter når et (eller flere 🤦🏼‍♀️) af vores børn ikke gider sover 😂 Tror lige jeg smider telefonen ned i den anden ende af sofaen så min mand kan læse at det også sker i andre ægtesenge rundt i landet 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg ser dig! Vi har haft så mange af de der nætter. Min dreng var næsten to, før nej stoppede med at natamme, men det var ligesom det, der virkede. Til sidst havde jeg fysisk ubehag ved amningen og min mand tog vores søn to nætter i træk, jeg var nået til et punkt, hvor jeg VILLE sove, jeg var så FUCKING træt. Han er tre nu og har sovet igennem i et år. Det er vidunderligt ❤️ Hæng i! I er seje ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Det var fuldstændig på samme måde hos os, da jeg stadig ammede vores søn. Jeg følte hele tiden, at jeg var den eneste, der ville lægge entusiasme i at få knægten til at sove videre uden at amme ham, og hver gang jeg bad manden om at træde til, gav han op efter 10 minutter, så jeg sad med lorten igen! Men efter jeg er stoppet med at amme, så føler jeg virkelig, at han gør en indsats, fordi han ikke kan bruge amningen som en udvej 😅😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Haaaahahaha hele det her blog-indlæg kunne være skrevet af mig! Hvor er jeg glad for at høre så præcis en gengivelse af vores nætter 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ulla

    Haha! Dette er oss. Jeg har ingen råd, vi er på nøyaktig samme sted selv 😂😭🤪🤪🤪

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Min datter på snart 14 mdr er også kommet ind i sådanne cyklus med mange opvågninger og kun babs der virker. Det er fandeme langhåret. Og selvom vi INTET har gjort for at ændre det. Jeg sover basically med babserne i hovedet på hende forbeholder jeg mig stadig retten til at hisse af min kæreste fordi jeg “jo gør det for at han kan få en god nat søvn” (ting jeg tænker og siger når jeg er allermest presset. I virkeligheden er det jo for os begge. Jeg ORKER ikke at være mere vågen end nu fx ved at rykke hende på værelse og jeg er ikke tilhænger af kold tyrker. Men shit, hvor er jeg også virkelig træt af det for tiden!😑

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • R

    Åhh kopi af vores nætter for 4 måneder siden. Kunne ikke holde til at amme hele natten mere da sønnike blev et år.. Nu sover farmand med sønnike og jeg med vores datter på 3 år på hver vores værelse. Ammer selvfølgelig stadig om dagen 🙈 Vi sover alle godt om natten nu men jeg vil egentlig gerne snart sove sammen med min kæreste og i en voksenseng i stedet for på en madras på gulvet! Men søvn prioriteres bare højest i øjeblikket 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Jeg ELSKER det her indlæg. Så sjovt!!! Og kan så meget genkende det du skriver. Mænd er jo vanvittige når se halvhjertede forsøger at få er barn til at sove efter kl 24

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Pisse godt skrevet. Kender det alt for godt. 🙈 Og ja, man kender alle de gode råd og tricks. Nogle gange er der bare intet at stille op. Så må man bare acceptere at sådan er mit barn. 🤷🏼‍♀️ Præcis sådan var vores første nemlig – indtil hun fyldte ca. 3 år (!). Derfor var hun også 4,5 år før mor og far kunne overskue at give hende en søskende. 😅 (Lillebror sover heldigvis nogenlunde om natten 😬) Så hang in there! Det går over af sig selv en dag! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie

    HAHAHA! Shit jeg trængte til at læse det her. Kender det alt for godt. FUCK hvor har min kæreste og jeg talt grimt til hinanden om natten. Jeg ammede min søn ligeså meget som du har gjort/gør. Troede jeg var den eneste i verden der ammede så stor en baby hver halvanden time 🙂 Vi er pt. i gang med det der natammestop, og jeg ligger på sofaen. Det er herre nedern.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tak for at være ærlig og sige de problamitiker højt! 😊 Det er så rart og læse, at andre også har de kampe, at andre også er frustreret og har et barn der ikke vil sove. Eller vil hænge i patten hele tiden! Har selv en datter på 1 år, og vi har haft mange af de nætter som du beskriver! 🙈🙈😴 Så mange tak for din ærlighed Sofie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det der er vores liv. Min datter på snart 8 mdr vågner MANGE gange om natten og søger efter bryst. Nogle gange forsøger jeg mig med et shhhh, vuggen eller andet men 9/10 gange får hun brystet så jeg kan blunde videre… Min kæreste sover fordi han skal på arbejde. Jeg er godtnok spændt på hvordan det bliver når jeg skal tilbage på arbejde om 1,5 måned.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kære Sofie

    Tak for at sige de ting højt mange ikke gør. Det er så befriende at læse og min kæreste og jeg føler os helt normale igen 🙈 noget af det der afholder os fra at få barn nr. 2 nu, er de uoverskuelige nætter. Jeg kan blive helt dårlig ved tanken om de nætter med igen søvn og slet ikke nu hvor man har et barn i forvejen pyyyh… håber snart at jeg bliver afklaret med tanken så vi får modet til barn nr. 2 🤞🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lotte

    Jeg kan genkende det SÅ meget! Blev helt lettet af at læse dit i indlæg. Fuck hvor er det bare mega træls med de nætter. Vi har en pige på 2,5 år og en dreng på 1 år. Jeg ammer hele nattenhver 1,5 time. Nogle gode dage Tager han 2 timer det første stræk. Da vores datter var 9 mdr kom hun på eget værelse da hun stadig vågnede hver 3. time og min mand havde nattetjansen derefter, hvorefter huk begyndte at sove i gennem 1 måned efter. Men med vores søn er det stadig mig der har nattetjansen og ammer freakin hele natten fordi det bare er lettest og fordi ham nægter sin sut og natten og at jeg ikke magter at vækker storesøster. Så det er bare om hurtigt at fyrer patten i munden. Min mand vil gerne hjælpe, men hans forsøg er ofte halvhjertet og opgiver også mega hurtigt og står op med ham og tænder lys og alt muligt midt om natten. Hvilket overhovedet ikke hjælper. Og så skal jeg til at bruge endnu længere tid på at amme og vuggen søvn efterfølgende. Og hold nu op hvor har vi agt mange latterligt grove ting til hinanden i nattetimerne. 😱😅
    Vi har i øvrigt også prøvet alt! Tyngdepose (pisse dyr og virkede ikke på nogen af ungerne), vælling, aften grød, egen seng, eget værelse, zoneterapi, osteopat osv osv. Magter ikke flere god råd. Har accepteret situationen og går i seng med vores søn hver dag for at få skrabet alt det søvn sammen jeg kan. Det skulle være ulovligt at få 2 børn der begge er søvnterrorister.
    Håber i får lagt en plan, der virker for jer.
    Mvh Lotte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Åh! Kender det! Min ældste sov så elendigt de første 2,5 år. Jeg fik langt de fleste nætter 3-5 timer usammenhængende søvn. Om morgenen skulle far stå op med hende. Så når jeg vækkede ham, fordi nu var det ligesom tid, så lå han og brugte en halv time på at vågne mens jeg måtte underholde vores meget vågne datter. Fordi… det var ligesom hårdt at vågne efter en hel nats søvn, ikke? Ikke at jeg kender til det 🤷🏼‍♀️ jeg var eddikesur og indebrændt de morgener, fordi jeg nåede at vågne HELT op, og knap kunne nå at falde i søvn igen inden hun havde brug for at amme 🤯

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabina

    Ja!! Kender det så godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ingibjörg

    Jeg kan ikke huske skænderier om natten som sådan men jeg kan huske følelsen af uretfærdigheden i at jeg skulle være vågen og amme hver 40 min når det stå værst på mens manden sov ved siden af! Og jeg ønskede kun at sove mere end 3 timer i streg. Vi ventede hele tiden på at kunne overskue den med at far tog over og jeg sov et andet sted…
    Det kom af sig selv en aften kl 24 når jeg havde ammer tre gange træer

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merete

    Hahaha.. det er så mega genkendelig det der.. vores nætter vel og mærke er enten GODE eller indeholder timer hvor jeg skælder Thomas ud over Theodor ikke gider sove om natten 😅 i nat var en af dem, jeg tænker vi ammede 50 x fra hver side for at have et mosleøre der sparkede mig i maven, brokkede sig og hev i brysterne i 3 timer i streg 🤦🏼‍♀️ For endelig at overgive sig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Ja… sådan har det været hos os i snart to år. Min datter bliver snart to, jeg har ikke ammet hende i et år.. og hun vågner stadig.. der er intet galt med hende, ikke ørerne eller noget andet, som alle prøver at foreslå. Hun sover bare ikke igennem. Hun sover stræk af 3-4 timer. Åhhh jeg savner søvn 😳😳😳

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Victorine

      Præcis det samme med vores søn, som også snart bliver to 😭

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christine

    Hallelujah 🙌🏻
    Så er jeg ikke den eneste i verden som kæmper samme kæmp. Vi har også afprøvet alle de gode råd, og vores pige på snart 11 måneder vågner stadig KONSTANT! Jeg gider ikke amme 1000 gange om natten længere, så i torsdags sagde jeg stop! Ingen amning og sover på eget værelse. Nothing has changed. God energi din vej og tænk på, at du ikke er alene 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Vi har lige været igennem det med andet barn, ammestoppet. Vi har gjort det samme med begge vores børn. Jeg har fundet et andet sted at sove, som i helt ude af lejligheden. Anden gang tog jeg den store med. Det har været SÅ godt for alle! Jeg fik (endelig) en hel nats søvn, kvalitetstid med den store, min mand havde fred til at tage sig af den lille uden en hysterisk kone der alligevel ender med at give efter og kaste patten i munden på baby (hehe ja sådan har det også været hos os) og baby har brokket sig én nat og så var det som om, at rytmen allerede var lagt.
    Vi kørte på denne måde i to dage og så tog jeg yderligere tre dage hvor jeg sov inde på den stores værelse, så far stadig styrede natten uden mig som forstyrrende element for både ham og baby. En måde der har virket for os og som har været nænsom og til at bærer. Og efter at have sovet ude den første nat, er der intet bedre end at vågne op til en besked fra sin mand hvor der står, det er gået FANTASTISK, hvorfor gjorde vi ikke dette noget før 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michala

    Simpelthen så befriende læsning 👏

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sarah

    Hahahaha! Det er så dejligt tragikomisk. Jeg klukker seriøst af grin, fordi det er så meget mig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det behøver ikke være forkert, bare fordi det er hårdt.
    Det plejer jeg i hvert fald sige til dem, som mente det var helt håbløst at samsove og natamme og ja, bare følge vores datter. Men nu står vi her, to år senere, med det nemmeste, tryggeste barn. Hun har sovet i gennem lææænge og sover i egen seng fuldstændig uden problemer hos bedsteforældre. Vi gør præcis det samme med lillesøster. Der er ikke nogen kamp at tage, for man er ikke i krig med sit barn. Mine børn får fuld skrald på tryghed og jeg tror bestemt ikke på dårlige vaner, men på at der er reelle behov, når vi snakker babyer. De kan bare ikke behovsudsætte, så det må vi som voksne gøre i stedet. Udsætte vores behov for søvn, ro, alenetid osv . Sådan er det i hvert fald herhjemme ☺️❤️
    Man skal nok få søvn, ro, alenetid, kærestetid osv senere. Og så sidder man sjovt nok og savner sin baby, der gider putte 🙈❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Åh jeg bliver glad af at læse det her! Forstå mig ret, det er selvfølgelig pisse hårdt mens det står på, men hvor lyder det som mit liv. Min mand der alligevel konstatere at han ikke har bryster og derfor intet kan gøre og mig der opgivende sukker og ammer for hvad der føles som 400 gang! Men det er rart at andre også oplever det! I min mødregruppe sover alle de andres unger på 10 måneder og jeg er grøn af misundelse! Så tak for ikke at føle mig som den eneste mor med en lille søvnterrorist 😇😇♥️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frederikke

    HAHAHAHAHA! Den der med at far lige sætter sig op i sengen og vugger, så det hele gynger. Kender det! Og så ligger man (jeg) og diskuterer med mig selv: Baby skal bare lige vænne sig til en anden måde at blive trøstet på… EjmendetvirkerjoIKKE… Læg dig til at sove… Ikke tage over, far kan godt… Men ingen af os sover jo nu…
    Tiden arbejder for os alle. (Please.)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Hahaha skønt det ikke kun er mig, som ikke kan sove og dermed absolut ingen mening er i, at far tager over!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katrine

      Ja!!! Det er som om at far tror, at når han skal putte om natten, så er det pludselig blevet et fællesprojekt, hvor han da godt lige kan dele sine tanker og vugge rundt i sengen. Det er bare som om, at det ikke var et fællesprojekt lige før og ved alle de andre opvågninger 😅 Far kan jo netop godt sove igennem amning og brok, men jeg kan ikke, for alt i min krop og mit hoved beder om handling, fordi den er vant til at lytte efter ham om natten…. fårk.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lina

    ÅH GUD! Griner og græder (ej ikke græder, men du ved hvad jeg mener) når jeg læser dette. Min søn er faktisk 9 uger aprospros det du skriver, og jeg ammer ham også konfuckingstant hele natten og er ved at blive sindssyg af det kun er mig der har bryster. Tænk at du kan holde til det på 9.ende måned?????? havde faktisk overvejet tyngdeposen, men det lader ikke til det er det der er løsningen på de urolige nætter, i følge dig?

    Puhhhh godt børn er så søde at man tilgiver dem for alt den søvn man aldrig får hva?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Hang in there og liggende amning gør at jeg trods alt for slumret lidt. Tyngdeposen virker ikke her, men for nogle gør den.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bjørg

      Det er vist ret almindeligt, når de er så små. De har ikke nogen døgnrytme i den alder. Det bliver bedre og nemmere. Min søn var på samme måde i den alder, jeg troede aldrig jeg skulle sove igen. Lige pludselig var vi nede på 2-3 amninger og så var der ikke langt til 1-2 amninger 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tips til fint pynt