"Husk nu at købe"-listen til kommende mødre

Hvad børn har gjort ved forholdet til min krop

Jeg har brugt mange år på at tænke på, hvordan min krop så ud. På at granske min krop.  Hvorfor sætter mit fedt sig altid på maven? Hvorfor ser jeg altid oppustet ud? Hvorfor har jeg ingen former? Særligt kvinder kan være nådesløse, når de taler til og om sin krop. Hvor er det spild af kræfter og tid. Det har taget mig 10-12 år at forstå, at jeg har en dejlig krop, der gør alt, hvad den kan for mig.

Det værste, jeg har døjet med er hold i ryggen. Ellers har den gjort alt det, som jeg har ville have den til – og den har født mig to børn. Det har naturligvis sat sit præg fysisk, men det vigtigste præg er det mentale, jeg har oplevet.

Jeg har ikke sådan et stort behov for tale om, hvordan min krop har ændret sig. Tjo, brysterne hænger lidt mere. De er blevet  mindre fyldige, fordi to babyer har suttet på dem hveranden time hele døgnet rundt i 9 måneder. Huden har udvidet sig og ikke trukket sig helt tilbage igen. Bevares, de skal have lov til at rynke alt det de vil, for de har givet mine børn mad og masser af det. Min numse er væk og mit maveskind mere elastisk. And so be it. Jeg har en smuk krop, og den er på magisk vis vendt tilbage til den størrelse tøj, som jeg brugte inden, at jeg blev gravid. Det har ikke været et mål, og det er ikke vigtigt for mig – og det er her forskellen ligger i forholdet til min krop efter jeg fik børn. Hvis jeg skal bruge en lidt misbrugt vending på sociale medier, så elsker jeg mig selv, som jeg ser ud lige nu.

Måske synes du, at det har været sværere at acceptere din krop post-fødsel. Måske synes du, at jeg burde holde min kæft, fordi jeg er en størrelse 36 og selvfølgelig intet har at brokke mig over. Men slanke kvinder og mænd kan have lige så svært ved at acceptere dem selv. Det hele ligger oppe i hovedet, og det har typisk været når jeg trænede mest og spiste sundest, at jeg kunne finde flest fejl ved min krop. Desuden skal ingen andre være dommer over, hvad der er okay at tænke og føle om sin egen krop.

Når jeg hører unge, gravide kvinder bekymre sig om, hvordan deres krop mon ser ud efter fødslen, så tænker jeg “bare vent”. Din verden kommer til at vende helt på hovedet og din hjerne og hjerte vil det første stykke tid være helt opslugt af det lille væsen, som din krop har været så kæmpe badass at producere. Det er i hvert fald sådan, som jeg håber de fleste vil have det. Sådan har jeg haft det, og det har været en utrolig lettelse at opleve et skift i måden, jeg ser mig selv på.

Måske har jeg fået et større selvværd efter, jeg har fået børn. Eller måske hviler jeg bare mere i mig selv. Der er noget i livet, der har fået mere betydning end, hvorvidt man kan se mine mavemuskler eller om min numse buler nok ud. Jeg vil gerne lige understrege, at det altså ikke betyder, at jeg ikke går op i mig selv og mit udseende efter jeg er blevet mor. Selvfølgelig “må” man det, og det gør jeg også! Jeg er begyndt at træne igen, fordi det giver mig velvære. Fordi træning gør, at jeg er bedre rustet til at klare hverdagen med to små børn. Jeg træner ikke længere, fordi jeg vil se ud som andre piger. Og hvilken lettelse at fjerne fokus. Jeg kunne engang bruge mange timer af en dag, hvor jeg tænkte over min krop og det jeg indtog, og det tager – set i bakspejlet – enormt meget energi.

Hvis du har sat dig nogle mål om at ændre noget på dig selv fysisk, så tager jeg hatten af for det. Sejt, at man går efter at gøre sig selv glad og nå sine mål. Hvis man har fået en anden krop efter man har født, og egentlig bag gerne vil ligne sig selv pre-kids, så skal du selvfølgelig gøre lige præcis det, som du har behov for, for at blive glad igen. Det her indlæg handler kun om mig og om mit forhold til min krop, som i lang tid har været anstrengt. Jeg er sikker på, og håber, at de fleste undervejs i et vægttab (eller det modsatte) taler pænt til sin krop, fordi den er sund – eller måske er du syg, og så er din krop pissesej, at den forsøger at komme helskindet igennem det.

 

Det her indlæg kan måske lyde… helligt. Men hvor har jeg brugt år, dage og timer på at spise på en bestemt måde for at se ud på en bestemt måde. Træne på en bestemt måde og tale på en bestemt måde til og om min krop. Det er en kæmpe lettelse at have været gravid og født to børn og pludselig opleve min krop som en velfungerende, fantastisk organisme. Jeg er stolt af mig og min krop, og selvom det lyder simpelt, så har det taget mig lang tid at komme hertil.

Og så må jeg indrømme, at alt det vi mærker, tænker og taler om er langt vigtigere for mig end at tale om din og min krop. Vi er alle født med forskellige udgangspunkter, og vi kan og skal ikke sammenligne os selv med andre kvinder.

Jeg tænker, at den transformation, som jeg er gået igennem er ret normal, men vil da gerne høre jeres tanker efter en graviditet?

/S

 

 

10 kommentarer

  • A

    Jeg er overordnet set glad for min krop efter fødslen, der er i hvert fald sket en del mentalt. Jeg er DYBT taknemmelig for at jeg kunne blive naturligt gravid, gennemføre en graviditet og gennemføre en 38 timer lang fødsel.
    Jeg smed de 12 kilo jeg havde taget på, indenfor den første uge. Tingene sidder anderledes, men efterhånden som året er gået, finder jeg mig mere og mere tilrette i min krop igen. Jeg er stadig bevidst om hvad jeg spiser, fordi jeg gerne vil tabe de famøse 5 kilo, men jeg hviler mere i mig selv. Så hvis jeg stadig vejer 74 kilo ved mit bryllup næste år, så er det sådan min krop skal være 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Jeg har for knap to måneder siden født min datter, Mille. Jeg har altid været tynd – ikke at det gjorde mig glad for min krop, som jeg synes manglede de former, som gjorde en kvinde til en kvinde, og som alle mine veninder havde. Da jeg så stod i uge 40 på terminsdatoen – 22 år gammel, halvanden meter høj, 20 kg ekstra på kroppen og rund som bare pokker (ikke kun på maven – jeg var rund overalt). Jeg så skøn ud, syntes jeg selv. Nu to måneder efter har jeg smidt 10 kg og håber på, at resten bliver siddende. Min mave hænger, og jeg har for første gang en delle. Som jeg ELSKER. Jeg har fået strækmærker på bryster, mave, baller og lår. Men det er ikke strækmærker. Det er Mille-mærker. Og min krop er ikke længere kun min krop. Det er Milles mors krop. Jeg har skabt, født og ammer nu min datter. Jeg kunne ikke være mere taknemmelig for, at min krop er min krop.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      WOW jeg fik helt kuldegysninger af din kommentar. Så smukt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Hej Sofie.
    Tak for en god blog og et rigtig fint indlæg. Det er rart at blive introduceret til nogle af de tanker og refleksioner, du har og har haft. Jeg selv har kæmpet i rigtig mange år med et virkelig lavt selvværd. Er dårligt selvværd, som udsprang fra hændelser i mit tidlige ungdomsliv. Jeg har altid været enormt slank, da jeg blev ældre fik jeg selvfølgelig flere former. Mine hofter blev større og jeg begyndte rent faktisk at kunne oplagre fedt rundt omkring på kroppen. Jeg blev forskrækket, for pludselig følte jeg at min krop var fremmet, og jeg brød mig ikke om det jeg så. Mit allerede dårlige selvværd blev om muligt endnu værre. Eller jeg følte mig i hvert fald ret langt fra at være tilfreds eller blot at kunne acceptere min krop. Nu er mange år gået og jeg har virkelig arbejdet med mig selv. Jeg har ikke trænet synderligt, for jeg har hele tiden troet på at accepten skulle komme indefra. Jeg føler mig meget stærkere mentalt nu, og jeg er også blevet rigtig glad for min krop. Nogle dage mere glad end andre. Jeg føler virkelig at jeg har nået mit mål, som har været at være blid, neutral og respektfuld overfor den krop, jeg er havnet i. Men jeg må tilstå, at min bekymring for at blive konfronteret med fortidens lave selvværdstanker, faktisk fylder meget i takt med at snakken herhjemme kredser om det at få børn. Min krop vil jo unægtelig ændre sig en hel del i sådan et forløb. Både i forbindelse med graviditeten, men måske også efterfølgende. Jeg kan godt gruble meget. For jeg føler mig egentlig fint tilfreds nu og glad for min krop. Kan jeg mon blive glad for den på ny? Og lære at elske den igen, når den formegentlig vil ændres gevaldigt og slet ikke ligne sig selv?

    Det blev lidt langt. Jeg ved ikke om mine refleksioner giver mening. Jeg håber bare, at jeg kan gemme den styrke, ro og tilfredshed som jeg har. Hvad gør du for at opretholde en accept og en kærlighed for din krop, selvom den ser helt anderledes ud nu? Har du nogle ritualer eller mantraer du udføre?

    Kh. C

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Kære Cecilie. Det er også nogle vigtige tanker at gøre sig og det lyder også som om, at du har haft dit at kæmpe med. Jeg er nok ikke den rigtige til at komme med råd, men noget ændrede sig da jeg blev gravid. Jeg så pludselig den funktion min krop havde. Den var ikke bare til pynt og jeg blev mindre forfængelig. Det blev vigtigere for mig, at jeg var stærk nok til at komme rundt med maven eller en lille på armen, at jeg kunne føde og producere mælk. Jeg har bare fået stor respekt for min krop i den proces.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg har altid hvilet fint i min krop, vejede lige i overkanten med et bmi på 25, men var helt ok med det og synes min krop var pæn. Så blev jeg gravid og frygtede lidt hvad det ville gøre. Men en måneds tid efter fødslen var jeg tilbage på samme vægt og et par måneder senere havde jeg smidt 5 kg yderligere. Og synes min krop er topsej og lækker nu. Min mave er utrolig nok pænere efter graviditeten. Så kun ros til mig selv herfra! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Hvor dejligt at høre at du er glad for din krop 😄

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg har det præcis som dig – spot on. Havde samme livstil og kropsfokus inden jeg fik børn og oplevede præcis det du skriver efter jeg fik børn, og det er nemlig en kæmpe lettelse – selvom jeg selvfølgelig savner den form jeg var i dengang når jeg ser billeder en gang i mellem 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Jeg har nok haft det helt modsat dig 😀 Jeg har altid haft det fint med min krop, trænet fordi det var sjovt og godt, spist hvad jeg ville nok fordi det var rimelig afmålt, kunnet bære det tøj jeg ville osv. Kroppen fyldte ikke i mit hoved før. Nu her på den anden side fylder kroppen meget, meget mere! Både fysisk og mentalt. Jeg mangler at tabe 15 kg og jeg er led og ked af overvægten. Jeg føler heller ikke den der stolthed og lettelse ifm min krop efter graviditet og fødsel. Jeg tror måske, at jeg ville tænke mere sådan “godt gået!!”, hvis den af sig selv var gået tilbage til sit gamle udseende. Men det er ikke sket, og jeg føler egentlig ret meget skam over at jeg mere ligner een der har født tre børn end et! Suk. Ikke så nemt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hellosofie

      Uanset hvad jeg siger, så ved jeg, at det er i dit hoved og det kan jeg ikke ændre på. Men jeg kan genkende følelsen og det tager så meget energi. Håber det lykkes dig at nå tilbage til der, hvor du er glad og tilpas i din krop! 😍

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Husk nu at købe"-listen til kommende mødre